Jeg forsøger ofte at forstå, hvad meningen er med evangeliet, som kristne snakker om. Det oplyses af kristne, at evangeliet handler om, at Kristus (som de fleste kristne mener er Gud) frelser med sit blod.

Hvordan er det lige han kan det?

Tanken om rensende blod syns primitiv. Hvem har i det hele taget bestemt, at det lige skulle være en uskyldig mands (eller Guds) "blod ", der skulle rense for ondskab og dårlighed af forskelligt karakteristika.

Alle kristne giver udtryk for at have forstået det her, men syns ik rigtig, jeg kan få nogle forklaringer, der hænger rigtigt sammen ... altså på noget decikvideret aha-plan? Eller skal det ikke give nogen som helst mening for at man vil tro på det?

Hej Dahl

Citat:
Tanken om rensende blod syns primitiv. Hvem har i det hele taget bestemt, at det lige skulle være en uskyldig mands (eller Guds) "blod ", der skulle rense for ondskab og dårlighed af forskelligt karakteristika.

Det har gud bestemt.

Citat:
Alle kristne giver udtryk for at have forstået det her, men syns ik rigtig, jeg kan få nogle forklaringer, der hænger rigtigt sammen ... altså på noget decikvideret aha-plan? Eller skal det ikke give nogen som helst mening for at man vil tro på det?

Nej det skal ikke give mening, du må bare tro på det, sådan er livet.

Hej Dahl.

Jeg kan sagtens forstå dig.

Jeg ved ikke om du skal tage det så bogstaveligt, som det umiddelbart fremstår hos dem, som siger det. Det er nok en lidt gammel og forældet måde at udtrykke sig på.

Blod bliver ofte betragtet som det, der udtrykker og repræsenterer livet selv. Derfor er udtrykket, at "Jesus frelser med sit blod" lidt det samme som at sige, at "Jesus frelser med sit liv" (se evt fra dette indlæg og fremefter for en - lidt kompliceret måske - forklaring omkring Jesu gerning). Blod repræsenterer i mange forskellige religioner livet selv, så det er ikke noget særkende ved kristendommen at bruge den symbolik. Men i hver enkelt religion bliver det brugt til at fortælle hver sit budskab (i kristendommen at du ved at tro på Jesus ikke skal bøde med dit eget liv fordi Jesus tog straffen i stedet: stedfortrædende forsoning).

Håber det måske gav lidt afklaring.

KH Søren.

Hej Dahl, og velkommen til debatten.

Nu er jeg ikke teolog e.l. men jeg mener, at det med at blodet renser er symbolsk.

I gammel testamentes tid ofrede man dyr for at få syndsforladelse ved Gud. Jesus trådte i stedet for alle disse ofringer ved én gang for alle, at købe os fri ved Hans eget blod, nemlig da Han døde på korset.

På dén måde kan man sige, at vi er renset ved Hans blod. På grund af Hans død (blod), står vi nu uplettet for Gud på Dommens dag.

Jeg forstår ikke alt i bibelen, du kan kalde mig naiv, men det ændre ikke på min tro på den levende Gud

Hej Child-of-God,

Citat:
I gammel testamentes tid ofrede man dyr for at få syndsforladelse ved Gud. Jesus trådte i stedet for alle disse ofringer ved én gang for alle, at købe os fri ved Hans eget blod, nemlig da Han døde på korset.

Nu er jeg ikke ude på at kritisere kristne og kalde jer naive eller noget i den stil, min mening er at folk har ret til deres tro. Men netop fordi der også findes intelligente kristne (ved jeg af faktum ), så må også evangeliet have en vis mening til sig, og da vel også Jesuses død? og hvad der er så "betalende" ved den?

Jesu blod er symbolsk. Det er ok, men nogengange opfatter jeg "det er symbolsk" som lidt af en undskyldning og udenomssnak. Ved godt kristne ik alle er theologer, men det behøver man vel heller ik være for at vide, hva man selv tror.. Men altsåeh, når noget er symbolsk er det vel stadig symbolsk for et eller andet, og jeg forsøger bare at komme ned til, hvad det er, det skal symbolisere.. Er det en købmandshandel af en art, hvor Gud har bestemt nogle priser?

Man kan vel også spørge: HAr gud ik magt til bare at rense os for "synd" (hva det så end er) og frelse os udenom Jesus? hvad forhindrer den kristne gud i det?

Jeg tror ikke døden på korset giver mening set med fornuftens øjne:

"For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft" 1 Kor 1:18

Hvis man nu ser ufornuftigt på det, kunne man jo derimod forsøge sig med små ordlege - hvad synes du om denne:

Djævelen er urimelig, så kun et urimeligt offer kunne tilfredsstille ham?

Eller hvad med denne:

"Det var urimeligt, at synden kom til verden, bare fordi slangen snød Eva. Den måde Jesus fjerner synden på virker ligeså urimelig"

Den slags ordlege er naturligvis urimelige. Den ene urimelighed kan ikke fjerne den anden. På den anden side er der jo en vis ræson i, at urimelighederne stoppes på en urimelig måde.....

Hej Søgende..

Læste det indlæg, du henviste til..

Hva hele ideen med den lov, hvis man bare kan nøjes med at tro på jesus? var det så at de os ku blive frelst før jesus døde, men så krævede det bare man også var en god kristen/jøde??

Jeg vil gerne understrege, at mit indlæg ikke var udtryk for en kristen tænkning som sådan, men blot nogle strøtanker til dit indlæg. Findes lignende betragtninger i Bibelen? Prøv at se dette sted:

"Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. v22 For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus." 1 Kor 15:21-22

Her er den samme symmetri - det dårlige kom med Adam, så er det ligeså logisk, at det gode kom med Jesus. Men ingen af delene giver jo mening med alm. sund fornuft - men symmetrien virker symbolsk. Det er nok kun på det symbolske plan den slags tanker giver mening.

Citat:
Citat:
På den anden side er der jo en vis ræson i, at urimelighederne stoppes på en urimelig måde.....

Ka jeg ik lige helt følge. Warum?

Nej, det giver nemlig ikke mening - men symbolikken er åbenlys i al sin symmetri. De skønneste ting i livet nærmer vi os forøvrigt som regel på det symbolske plan: Folk har sikkert stor respekt for forskere der undersøger de kemiske årsager til forelskelsen - alligevel holder vi vel mest af kunstens fremstilling af forelskelse og kærlighed. Nogle ting kan nok kun forstås på det symbolske plan?

Hej Dahl - jeg tænkte, at vi måske kunne få lidt styr på dette med blodet ved at læse dette svar fra vores svarpanel på spørgsmålet:
"Var Jesu død nødvendig?"

kristina

Hej Dahl.

Det var ikke kun det enkelte indlæg, men også tråden der fulgte ...

Paulus siger, at loven kom til for at overbevise os om, at vi ikke er perfekte. Uden Guds lov ville vi ikke vide hvad der var godt eller skidt.

Men overholdelse af loven eller det at være et godt menneske har aldrig - ifølge kristendommen - kunnet frelse nogen.

Pointen med loven er at sige, at vi mennesker ikke er perfekte nok til Gud. Gud sørgede derfor for, at vi blev perfekte nok ved at give os muligheden via Jesus.

Søren.

Jeg tror på, at Jesu blod kunne frelse, fordi han var et fuldkomment menneske. Han gav sit liv for menneskeheden, for at dem, der ville, kunne leve for evigt.

På den anden side, renser blod også i den forstand, at man dør for Gud. - At man vælger at gøre Guds vilje, selvom det enddog kan føre til død. Holder man ud, vil man også blive frelst.

Biblen siger, at døden frikender fra synd, altså dør man, frelses man. I den forstand er også blod en 'frelser'.

Bare min forståelse af emnet.

Hej Dahl

GT's syn på blodet er, at det er lig med liv! Når der altså skal udgydes blod - ofres blod! Betyder det, at liv må bødes! Der har dermed ikke noget at gøre med blodets egenskab i sig selv, men det, det symboliserer - altså livet!
Hebræerbrevets forfatter skriver om, at blod fra tyre og bukke umuligt kan fjenre synder (han tænker på 3 mos 16 - som er jødernes forsoningsdag) - men Guds søns blod kan!

Jón

...og jeg fortsætter lige

Tankegangen bag ved denne offerhandling har jeg nok personligt også svært ved at gribe fuldt ud - men det har noget at gøre med 'øje for øje, tand for tand'! Simpelt (for?) sagt: mennesket forbrød sig mod Gud, og udelukkede sig dermed fra Guds evige liv = blev fortabte! Jesus kom, tog denne menneskets fortabhed på sig - han erhvervede den så at sige, og bortog derfor syndens konsekvens fra menneskerne - og enhver, som ønsker at modtage denne gave fra Gud i tro - er velkommen!

Jón

Hej anoano

Citat:
Jeg tror på, at Jesu blod kunne frelse, fordi han var et fuldkomment menneske. Han gav sit liv for menneskeheden, for at dem, der ville, kunne leve for evigt.

- jeg tænker på, at hvis Jesus kun var et menneske (altså en af Guds skabninger, og selv var ikke evig og guddommelig), hvordan skulle han så kunne frelse hele menneskeheden ved at give sit eget liv?

Hvis han var en skabning, kunne han vel ikke "give" sit liv til Gud hverken på egne eller andres vegne?

Vi, som er Guds skabninger, tilhører jo under alle omstændigheder Gud .. ?

Så tanken giver ikke mening for mig ..

kristina

Hej Kristina

Citat:
- jeg tænker på, at hvis Jesus kun var et menneske (altså en af Guds skabninger, og selv var ikke evig og guddommelig), hvordan skulle han så kunne frelse hele menneskeheden ved at give sit eget liv?

Jeg troede at Jesus kunne sone vores synder, fordi han holdt hele Torah?? Måske endnu noget jeg har misforstået??

Mvh

Hej Kefas

Citat:
Jeg troede at Jesus kunne sone vores synder, fordi han holdt hele Torah?? Måske endnu noget jeg har misforstået??

Ja, det er det faktisk - selv om du har ret i, at Jesus, som det eneste menneske, var uden synd, "det lydefri påskelam ... "

Ifølge kristen tro står Jesus mellem os og Guds vredes dom:
Gud ser sine troende "klædt i" den rene og retfærdige Jesus (Paulus' brev Galaterne 3,27; Ef 1,4). Det sker i retfærdiggørelsen.

Jesus forvandler os og fjerner vor syndige natur, "gamle Adams natur" og i genfødselen og helliggørelsen indgiver han os den nye Adams (Kristi) natur, hvor vi ikke mere lever under loven, men i Guds nåde i troen på Kristus.

Det ville ikke have været muligt, hvis Jesus "kun" var fuldkomment syndfrit menneske ...og ikke var Guds egen søn, altså på skaberens side, evig og guddommelig ...

kristina

Hej Kristina..

Der er aldrig nogen der har opfordret dig til at være forkynder, vel

Mvh

Hej Kristina

Citat:
- jeg tænker på, at hvis Jesus kun var et menneske (altså en af Guds skabninger, og selv var ikke evig og guddommelig), hvordan skulle han så kunne frelse hele menneskeheden ved at give sit eget liv?

Jo selvfølgelig kunne han det. Gud kunne jo i sin almagt bare sige: Nu skaber jeg et menneske der, hvis han korsfæstes, frelser hele menneskeheden.

Han er jo almægtig...

CloudHands:

Citat:
Jo selvfølgelig kunne han det. Gud kunne jo i sin almagt bare sige: Nu skaber jeg et menneske der, hvis han korsfæstes, frelser hele menneskeheden.

Han er jo almægtig... Jo selvfølgelig kunne han det. Gud kunne jo i sin almagt bare sige: Nu skaber jeg et menneske der, hvis han korsfæstes, frelser hele menneskeheden.

Han er jo almægtig...

Jeg tror, at du i din fokusering på almagten glemmer at Guds væsen er kærlighed!

1.Kor. 1,25: Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.

Den som elsker har en akkilleshæl: at kærligheden fritstiller den elskede. Det er selve kærlighedens væsen.

Gud er kærlighed. Der er således noget Gud ikke kan, jfr. 2.Tim 2:

For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham;
holder vi ud, skal vi også være konger med ham;
fornægter vi ham, vil han også fornægte os;
er vi utro, forbliver han dog tro,
thi fornægte sig selv kan han ikke.

kristina

Hej Kristina

Citat:
Jeg tror, at du i din fokusering på almagten glemmer at Guds væsen er kærlighed!

Det tror jeg til gengæld ikke.

Citat:
Den som elsker har en akkilleshæl: at kærligheden fritstiller den elskede. Det er selve kærlighedens væsen.

Man har ikke en akilleshæl hvis man er almægtig, længere er den altså ikke Kristina.

Det har ikke skortet på påstandene om at bibelens gud transcenderer menneskelig logik. Hvis gud ikke er bundet af logik, så kan gud, uanset hvad du siger, gøre lige hvad han har lyst til. Deriblandt at være alkærlig uden en akilleshæl.

Hvad skulle dog forhindre gud i det?

---

Iøvrigt så synes jeg også at din fremstilling af det såkaldte kærlighedens væsen, set i en menneskelig ramme (hvilken anden ramme er der?) er helt ude i hampen.

Kærligheden fritstiller ingen. Kærlighed mellem mennesker er en bindende faktor ikke en fritstillende faktor.

Det kan være at jeg kan lokkes til at ændre min mening, hvis du kan argumentere godt for din fremstilling af kærligheden som en fritstillende faktor.

Hej CloudHands

Citat:
Kærligheden fritstiller ingen. Kærlighed mellem mennesker er en bindende faktor ikke en fritstillende faktor.

Den, som elsker, fritstiller den/de elskede.
Han er bundet af sin egen kærlighed og fritstiller de(n) elskede.

Hvis de(n) elskede afviser sin elsker, er det ulykkelig kærlighed.
Elskeren er bundet, den elskede er fritstillet.

Hvis de(n) elskede genelsker sin elsker, er båndet et lyksaligt kærlighedsbånd.

1.Joh 4,19: Vi elsker, fordi han [Gud] elskede os først.

Den optimale frihed er: friheden til selv at vælge sine bånd.

Den totale frihed er kærlighedsløs.
Tomhed. Ensomhed. Død.

kristina

Hej kristina

helt enig.
Når man elsker en anden, så fritstiller man jo vedkommende på sin vis, selvom man lover at elske hinanden livet ud.
Man er jo ikke tvunget til at holde sit løfte, så på den måde er man fritstillet.
Man kan gå sin vej til hver en tid.
Jeg er helt enig med dig.

Svært stof det med om Gud har en akilleshæl.
Jeg tror det, men måske lægger vi noget forskelligt (CH og os kristne) i det at være almægtig.
Jeg forstår CH sådan, at han mener, at en der er almægtig kan ALT.
Der er intet, vedkommende ikke kan.
Vi kristne mener (vist), at Gud kan alt det, Han VIL kunne.
Så Han begrænser sig selv, Hans kærlighed til os begrænser Ham.
Så kan man måske sige, at så er Gud ikke almægtig.
Nej måske er Han så ikke det, men behøver Han også være det? Hvis vi en dag kommer frem til, at Han ikke er almægtig, kan vi vel ændre trosbekendelsen? Sagt lidt med et smil, men det kan vi da vel..eller..? Helt kættersk idé, jeg ved det, men tag det også bare som en strøtanke.

Det har jeg ikke lige tænkt færdigt over, men kom gerne med kommentarer.

mvh
Tau.

Hej tau - og Martin - jo, Gud er almægtig i den forstand, at han er så almægtig som han vil være!
Men det er unægtelig meget teoretisk - "words, words, words" (fedt Shakespeare citat! ) -

Eftersom Gud ER den personificerede, totale kærlighed, så kan han ikke være eller gøre noget ukærligt uden at holde op med at være Gud.

Alkærligheden er større og stærkere og - nåja også mægtigere! - end almagten!

Dette kan muligvis kun begribes af dem, som elsker Gud - og det kan næppe forklares på en måde, der tilfredsstiller intellektuel tænkning.

Men her kommer jeg til at tænke på følgende bibelcitat (Zak, 4,6):

Ikke ved magt, og ikke ved styrke,
men ved min ånd,
siger Hærskarers Herre!

I salmen
"Nu bede vi den Helligånd
at sammenknytte os ved troens bånd .. "

benævnes Helligånden med følgende prædikater:

"Talsmanden"
"Lysets Ånd"
"Kærlighedens Ånd"
"Sandheds Ånd" - -

.. men intet sted står der noget om nogen "Magtens Ånd!"

Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd! skriver Grundtvig.

Gud er hverken som Noureddin eller Aladdin, der udøver sin sin magt ved hjælp af "lampens ånd", nej: Helligånden er Lysets, Kærlighedens og Sandhedens Ånd.
Og Visdoms og Åbenbarings Ånd!

Jeg vil bede den bøn, som Paulus beder i sit brev til menigheden i Efesos (Ef 1,17):
Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham ...

kristina

Hej Tau

Citat:
Vi kristne mener (vist), at Gud kan alt det, Han VIL kunne.

At kunne alt man vil kunne er præcis det samme som at være almægtig. Det eneste din omformulering gør er at tydeliggøre det som jeg og andre kritikere af det kristne gudsbillede forsøger at få igennem til jer; at gud tilsyneladende ikke VIL at alt skal være godt.

Enten er gud ond eller også er han ikke almægtig. Theodicé-problematikken i en nøddeskal.

Citat:
Så Han begrænser sig selv, Hans kærlighed til os begrænser Ham.

I så fald kun fordi at gud tilsyneladende VIL at hans kærlighed til os begrænser ham. Men hvis gud er almægtig og yderligere transcenderer al logik, så kan han jo både være almægtig og alkærlig uden at begrænse sig selv.

Gud siger bare til sig selv: "idag vil jeg være både alkærlig og almægtig, uden at begrænse mig selv og uden at det volder et eneste menneskes frie vilje, sådan skal det være punktum!".

Længere kan den vel aldrig blive eller...? Hvorfor er det så svært at forstå?

Hvorfor er I igang med at bortforklare guds påståede storhed og sætte grænser for hans almagt. I presser pine død jeres menneskelige forestillinger om kærlighed og afhængighed ned over ham. I følge jeres egne overleveringer er han alfa og omega, han var før tiden blev til, han er uafhængig af tid og rum, skaberen af alt som er, alt bliver holdt oppe af hans ord.

ALT og ALMÆGTIG er ubøjelige ord, UANSET vores indskrænkede logik og begrebsverden. Enten kan gud alt eller også er han bare en andenrangsnisse, et julespøgelse med dårlig smag og hang til menneskelig lidelse. Det er på ingen måde for at forklejne jeres trosobjekt, men i længden er det bare pissefrustrerende at lytte til jeres udenomssnak. Der er ingen grænser for hvilke regler I er villige til at bøje så længe at I kan bevare jeres traditionsbundne overleverede glansbillede af en helt igennem logisk inkonsistent gud.

Citat:
Nej måske er Han så ikke det, men behøver Han også være det?

Nej selvfølgelig behøver bibelens gud ikke at være almægtig. Som udgangspunkt er der nok en god chance for at han slet ikke er til. Men hvis vi antager at han er, så behøver den gud bibelen fortæller om selvfølgelig ikke at være almægtig. Særligt ikke hvis det skaber forklaringsproblemer for hans undersåtter

Interessant hvad I er rede til at give køb på, for at få brikkerne til at passe sammen

Men lad os nu for eksperimentets skyld antage at gud ikke er almægtig, så er der kræfter på spil som er endnu mægtigere end gud og hvad kan det så være og burde vi så reelt set ikke tilbede den kraft istedet for gud?

Jeg ved det ikke...

Hej CH

jeg sletter mit indlæg her og afslutter min deltagelse i debatten (denne tråd).
Føler der bliver gået efter manden og ikke bolden.

mvh
Tau.

Hej kristina

ok, ja, sådan kan man godt se på det. Det var vel også lidt det, jeg var inde på, men så gik jeg lidt bort fra det igen i mine strøtanker.

Jeg fortsætter ikke debatten i denne tråd. Se hvorfor i indlæg til CH skrevet lidt før dette indlæg.

mvh
Tau.

Hej CloudHands, ved du hvad, den gamle Teodicé problematik er smeltet forlængst - som en istap i den varme sommer!

Citat:
Hvorfor er I igang med at bortforklare guds påståede storhed og sætte grænser for hans almagt. I presser pine død jeres menneskelige forestillinger om kærlighed og afhængighed ned over ham.

Vi har ikke skabt Gud i vores billede, det er lige omvendt Gud, der har skabt os i sit billede, og Gud, der ved sin Ånd har givet os, som tror på Ham, et glimt af et indblik i hans kærligheds væsen.

Citat:
Gud siger bare til sig selv: "idag vil jeg være både alkærlig og almægtig, uden at begrænse mig selv og uden at det volder et eneste menneskes frie vilje, sådan skal det være punktum!".

hm nå, og i morgen siger Gud vel så til sig selv: "idag vil jeg skabe en firkantet cirkel" ... der er bare det ved det, at det heldigvis ikke er os, der skal give Gud lektier for ..

Jeg kan ærlig talt ikke se, det kan føre til noget godt at fortsætte denne ad absurdum-samtale. Jeg synes ikke du tager det alvorligt, som jeg gør mig umage for at for at sætte ord på. Selv om jeg godt ved, at det er så meget større end ord kan rumme, har jeg dog haft en lille håb om, at du kunne nå frem til en anelse om, hvad det handler om.

Men du skriver jo nu, fair nok! - at det i længden er pissefrustrerende for dig - og for mig er det - - nånej - the rest is silence!
Netiketten, du ved nok ...
Så lad os stoppe her!

kristina

Hej Kefas

Citat:
Der er aldrig nogen der har opfordret dig til at være forkynder, vel

Nej, faktisk ikke - det er luther autodidaktik!

Hej Tau

Undskyld tonen...

Du pisser mig ikke af, men som jeg siger frustrerer det mig hvor svært det tilsyneladende kan være for kristne at sige B når de har sagt A.

Kristne tøver sjældent med at fremsætte påstande om guds almagt, alkærlighed og alvidenhed, alle påstande som både kan og vil blive bakket op med bibelen i hånden.

Alt behøver ikke at være logisk og sammenhængende og det behøver jeres tro for så vidt heller ikke at være, men hvis den ikke er det giver det som du sikkert kan fornemme nogle ret alvorlige forklaringsproblemer, deriblandt theodicé-problematikken.

Det handler ikke om at du eller andre kristne skal have alle de rigtige svar, det handler om at det I siger ikke bare bliver volapyk. For at det skal hæve sig over det niveau så mener jeg at der bør indrykkes indtil flere omformuleringer i den måde som I almindeligvis konverserer om jeres gud på.

Det handler heller ikke om et særligt fagligt niveau, men om at forstå helt grundlæggende præmisser for forståelse af vores verden og den måde vi kommunikerer med hinanden om den på.

Hvis du fortæller mig at gud er almægtig, men ikke er det alligevel, så er der en klokke der ringer hos mig. Hvorfor i det hele taget benytte sig af ordet almægtig hvis det ikke betyder at have al magt?

Hvis gud ikke har al magt, så er der noget der er større end gud. Så er der muligvis noget som har skabt gud og så er gud ikke skaberen af alting.

Hvis den definition er fin med dig, så er den fin med mig. Almindeligvis hører man jo bare noget andet fra kristne.

Det som jeg kritiserer er egentlig bare den lemfældige og skødesløse omgang med begreber som det er min erfaring er ret udbredt f.eks. her på Jesusnet blandt den troende del af brugerne.

Det der går mig mest på er at jeg dødsensgerne vil have nogle dejlige og engagerende debatter, men at de hele tiden bliver stoppet eller kørt af sporet fordi at folk er super inkonsekvente med brugen af deres ord. Det er min oplevelse at det skaber mere kløft end det bygger bro.

Hvis ikke vi kan blive enige om hvad ord betyder og hver eneste gang at et helt almindeligt ord skaber problemer for jeres fortolkning, så skal det redefineres og hvad ved jeg.

Lad os tage dit eget eksempel omkring almagt.

Dels var du villig til at sige at gud måske ikke en gang var almægtig og dels drog du den absurde konklusion at guds almagt kunne lade sig indskrænke af noget (sin kærlighed til os).

Du er som jeg ser det villig til at stække gud for at få brikkerne til at falde på plads og spørgsmålet er om du i sidste ende kan leve med det. Som jeg sagde er der nogle ret alvorlige teologiske konsekvenser af at detronisere gud på den måde.

Personligt finder jeg det yderst sympatisk at du er villig til at gøre det, set med de briller, at du ikke er helt uimodtagelig overfor logisk argumentation. Det er meget få kristne jeg kender til som er villige til på den måde at derangere gud for at få det hele til at passe sammen... Men set fra min vinkel mangler du at drage den endelige konsekvens af dette almægtighedsproblem, nemlig at almægtighed er latterligt og meningsløst og ikke kan betegne noget som helst. Hvis nogen eller noget i hele universet besad almagt, så ville vedkommende i fald at han (hun, den, det...) fandt at lidelse og død var noget lort ændrer på det med det samme og ikke lade os rende rundt her på kloden i flere tusind år for at forsøge at frelse os alle. For en almægtig er der ikke noget forsøg, der er kun at gøre, for det kan ikke fejle... Begrænset af kærlighed? Nej vel...?

Jeg håber at du kan læse dette i en lidt anden ånd end det sidste indlæg, jeg er virkeligt ikke vred på dig, bare så du ved det

Er da ked af at du slettede dit indlæg... Så kan folk jo ikke se hvad det er vi snakker om... Men ok

Hej Kristina

Citat:
Så lad os stoppe her!

Jamen så ok da...

Hej Kristina..

En sen nattehilsen..

Jeg mente det faktisk oprigtigt.. Du bliver let grebet og lever dig ind i dine svar (på en anden måde end jeg gør ), så jeg tror du ville være god som taler eller forkynder.. Selvfølgelig ikke mod os fantastisk og ekseptionelt skriftkloge jøder , men i det hele taget.. Er egentlig noget jeg har tænkt på i lang tid..

Mvh

Hej Kefas - - jeg får helt våde øjne!

Men hvis sandheden skal frem, så har jeg det nok lidt som Paulus (dog uden hans apostollat - og uden sammenligning i øvrigt): Jeg er vist ikke ret god til det verbale, så hvis jeg stillede mig op på en ølkasse - eller, endnu værre: en prædikestol - og begyndte at forkynde Sandheden, så tror jeg, at der hurtigt ville blive ret tomt omkring mig.
Ren katastrofe - ikke en sjæl ville høre efter!

Så jeg vil fortsat gemme mig bag skærmen her ...

Men tak alligevel!

kristina

Hej Kristina

- jeg tænker på, at hvis Jesus kun var et menneske (altså en af Guds skabninger, og selv var ikke evig og guddommelig), hvordan skulle han så kunne frelse hele menneskeheden ved at give sit eget liv?

Jesus var et menneske på jorden, havde en før-guddommelig tilværelse, og en kommende. Og ja, han er og var en af Guds skabninger. Han kunne frelse, fordi han var fuldkommen, som sagt. - Fordi han gav sit liv. Han købte menneskeheden, han var en løsesum for os. Mattæus 20:28.

Hvis han var en skabning, kunne han vel ikke "give" sit liv til Gud hverken på egne eller andres vegne?

Jo, det kunne han, og det gjorde han. Han døde på korset for menneskene.

„Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ Johannes 3:16.

Vi, som er Guds skabninger, tilhører jo under alle omstændigheder Gud .. ?

Ja, det gør vi, og det gør Jesus jo også.

Så tanken giver ikke mening for mig ..

Nej, det gør din heller ikke helt for mig

Mvh Kathleen (:

Hej Kathleen (anoano) .. nu bliver jeg lidt forvirret ..

Du skrev nemlig i går, at du er et forhenværende Jehovas vidne -
Men du bruger stadig JV's bibeloversættelse, og det du skriver, at du tror om Jesus, er stadig Jehovas Vidners tro (nemlig at Jesus var og er en af Guds skabninger).

Alle kristne kirker - så forskellige de på flere punkter kan være - bekender den helt grundlæggende tro på den evige, treenige Gud: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd.

Eller har jeg misforstået dig?

kristina

Kære Kristina..

Du skrev nemlig i går, at du er et forhenværende Jehovas vidne (Var jeg også) -
Men du bruger stadig JV's bibeloversættelse (Ja, blandt andet.) , og det du skriver, at du tror om Jesus, er stadig Jehovas Vidners tro (nemlig at Jesus var og er en af Guds skabninger). (Det er jeg stadig rimelig sikker på.)

Alle kristne kirker - så forskellige de på flere punkter kan være - bekender den helt grundlæggende tro på den evige, treenige Gud: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd.

Eller har jeg misforstået dig?

Det tror jeg, at du har . Jeg tror ikke på treénigheden. Men Jv er da ikke de eneste, der íkke tror på tréenigheden, men stadig biblen.

Mvh Kathleen

OK, Kathleen - - men jeg er vist stadig ikke helt med ..

Har du ikke lyst til at forklare, på hvilke punkter din nuværende tro adskiller sig fra det, du troede på, dengang du var et Jehovas Vidne?

kristina

Hej Kristina!

Den adskiller sig slet ikke! Jeg tror stadig meget på Jehovas Vidners lære, forskellen er bare, at jeg er lidt i tvivl.