Jeg sidder og kigger lidt igennem denne side, med debatter og spørgsmål osv. og bliver lidt fortvivlet... folk er simpelthen så uenige!
Kristne sidder og rakker kristne ned med deres holdninger, glemmer vi ikke at vi er brødre og søstre?
Jeg mener bare, jeg forstår at selv søskende kan være uenige, men i kristen sammenhæng( som denne side jo er) burde vi så ikke hellere opmundre, støtte og hjælpe hinanden? Det mangler jeg virkelig! Jeg forsår virkelig godt, at kirkerne ikke kan samarbejde og kommunikere hinanden, hvis det er på denne måde man er overfor hinanden! Tit er det virkelig en hård/ ironisk/ nedladende tone man bruger overfor hinanden hvis man ikke er enige og det er bare så ærgeligt! Jeg tror ikke det er meningen! Vi får aldrig denne tærskel væk der er imellem os, hvis vi ikke snart holder op med at kritisere hinanden!

Biblen kan tolkes på 100 måder og min opfattelse af de svar der kommer på spørgsmål er, at folk bare bliver mere forvirret end de var til, at starte med. Jeg mener alle kan jo skrive; kristne, satanister, buddhister, mormoner og 100 forskellige andre trossamfund som er dybt uenige med hinanden!

Misforstå mig nu ikke, jeg synes det er kanont der er en side, hvor man kan stille spørgsmål og få vejledning osv, men føler bare ikke helt at det er det denne side bliver brugt til!

Jeg ønsker ikke at vi skal hjælpe hinanden så godt vi kan, det skal bare være på den rigtige måde.

Kan godt være jeg er fuldstændig ved siden af, og den eneste med denne holdning. Undskyld hvis jeg træder nogen over tæerne, blev bare lige nødt til ud med det!

Husk vi er en del af samme legeme!

Kærligst Miss@ngel

Jeg synes jo ikke det er så slemt, at kristne siger deres mening til hinanden. Jeg opfatter nemlig ikke kristendom som en sødsuppe religion, hvor alle er enige om alt. Her får du lige en kommentar fra NT:

"Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. v12 Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. v13 Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. v14 Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed, sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder?" Gal 2:11-14

Bedøm selv om du synes Paulus løs specielt venlig dette sted (hykler er et meget stærkt ord). Han virker heller ikke rigtigt somom han fortrød sine hårde ord! Du kunne også læse beretningen om Apostelmødet - det handlede om en kæmpe magtkamp blandt de tidlige kristne, som der kom noget frugtbart ud af (ApG kapitel 15). Uenighed fører ofte til frugtbare resultater.

Hej Miss@angel.

Du har en vigtig pointe, som vi hurtigt kan glemme: Vi er alle del af det samme legeme.

Men i dette legeme er vi alle forskellige. Det gælder også holdninger. Derfor skal uenighed - fra min side i hvert fald - ikke tolkes som kritik, men tages som en positiv udfordring hvorved vi alle forhåbentlig lærer noget. Vi er alle på vej ...

Den kristne legemstankes enhed handler for mig at se ikke om at være enige, men om at kunne rumme uenigheden.

Vi er ikke ufejlbarlige, men vi vores mål må rigtignok altid være at gøre det i en god tone

KH Søren.

Kære Miss @ngel

Dejligt at der er en, som i sin fortvivelse stiller sig op og spørger, om det ikke var meningen vi skulle være søde mod hinanden. Det er en fin egenskab...

Citat:
Jeg sidder og kigger lidt igennem denne side, med debatter og spørgsmål osv. og bliver lidt fortvivlet... folk er simpelthen så uenige!

Ja, man kan opfatte det som uenighed. Vi har da megen dikussion, som kører i cirkler, hvor de samme situationer opstår igen og igen, uden at vise tegn på, at der opnås enighed om en fælles forståelse af fænomenerne.
Jeg mener "enigheden" er til stede mellem debat deltagerne, hvis man ser på den ærlighed og åbenhjertighed, som præger debatterne. Nogle gør deres bedste for at overbevise andre, nogle gør meget for at oplyse, og nogle stiller sine goeste spørgsmål. Der er stor enighed om, at føre meningsfulde debatter, om "det vigtige", som vi ikke nødvendigvis skal ende ud med de samme resultater på.
Man skal ikke skjule sit lys, men sætte det på stagen, for at alle, som kommer ind i forummet, kan se ved det.

Hvorom synes du, at uenighederne kredser?

Citat:
Biblen kan tolkes på 100 måder og min opfattelse af de svar der kommer på spørgsmål er, at folk bare bliver mere forvirret end de var til, at starte med. Jeg mener alle kan jo skrive; kristne, satanister, buddhister, mormoner og 100 forskellige andre trossamfund som er dybt uenige med hinanden!

Det er jo dét, at bibelen ikke har en entydig tolkning, som gør den værdifuld.
Enhver må finde ud af at finde mening i den, så man også kan være i harmoni med sin tolkning, og ikke behøver tage meninger til sig, som man måske ikke forstår. At vi måske, kan udlede 100 meningsfulde tilgangsvinkler til skriften, vil vel først forvirre, hvis man begynder at tvivle, og tro der kun er en rigtig tolkning.

Ved at kaste lys fra den ene side og fra den anden side, bliver der mere lys.
Men der bliver måske også flere skygger, for der kan være elementer, man har overset i sit eget lys, som viser sig som skygger, når det bliver mere klart. Bliver man overrasket over det en dag, så er det vel ikke det værste. Spørgsmålet er; hvordan reagerer man, hvilke løsninger er tilgængelige; og her er det, at man kan vælge og tage endnu en tur i den samme cirkel, eller at ændre kurs.

Citat:
Misforstå mig nu ikke, jeg synes det er kanont der er en side, hvor man kan stille spørgsmål og få vejledning osv, men føler bare ikke helt at det er det denne side bliver brugt til!

Næh, den bliver brugt til at få viden og indsigt i menneskesyn og verdensanskuelser!

Citat:
Jeg ønsker ikke at vi skal hjælpe hinanden så godt vi kan, det skal bare være på den rigtige måde.

Synes du egentlig ikke, at vi hjælper hinanden på en rigtig god måde her på JN?
Jeg synes det er spændende, så mange væsentlige og svært tilgængelige informationer, der hurtigt kan finde vej til debatterne, fordi der er debattører med masser af viden og special kompetencer.
Kære venner....!

Citat:
Kan godt være jeg er fuldstændig ved siden af, og den eneste med denne holdning. Undskyld hvis jeg træder nogen over tæerne, blev bare lige nødt til ud med det!

Ja, det er godt vi kan komme ud med det.

Citat:
Husk vi er en del af samme legeme!

Og her, er der vel ikke forskel på kristne, satanister, buddhister, mormoner og 100 forskellige andre trossamfund.

Pax & Bonum

Vandrer

Hej Miss@ngel

Jeg forstår udmærket godt din kritik. Og må nok bøje hovedet i skam, at jeg engang imellem kan blive lige lovlig carried away i mine holdninger - når det er sagt, så er problemet bare stadigvæk, at vi er uenige! Tag bare fx et udtryk du selv bringer på bane, som virkelig træder på mit bibelsyn

Citat:
Biblen kan tolkes på 100 måder

Nu ved jeg ikke helt hvad du mener! Om du mener, at det er fint nok, at den læremæssigt bliver fortolket så forskelligt - eller om den desværre bliver det (hvis det er det sidste, så er vi helt enige).

En trøsteting til dig kunne vet være, at jeg har en fornemmelse (det er blot en fornemmelse) at en del af os, der er så rygende uenige kommer i mange af de samme sammenhænge! Altså, det er ikke noget peronligt had eller nag, der bærer - blot en uenighed (som selvfølgelig er meget alvorlig).

Jón

Nej du er ikke ved siden af men du bliver nødt til at holde dig til en ting Jesus/Yahsuah beskriver den tid som du lever i nu og du får være vågen.

Hej,
Jeg kan nu godt følge dig i din bekymring, da jeg også ind imellem har tænkt den tanke. Det er dog mere ude i den fysiske verden, jeg har den oplevelse. Det er meget svært - nogle gange - at være en del af en meninghed, man ikke er helt enig med.

Men det var jo et problem allerede på Jesu tid... eller nærmere efter Jesus havde forladt diciplene. Som en tidligere har antydet, så havde selv de, der stod Jesus nærmest, meget svært ved at være enige ind imellem. Paulus siger i 1 kor 2,1-2: v1 Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom, v2 for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.

Når jeg personligt føler en afstand til nogle af mine kristne brødre og søstres holdninger, hviler jeg i det der er det vigtigste: at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.- og at han genopstod og overvandt døden for mig.

Der er mange indfaldsvinkler til, hvordan man ser Bibelen. Nogen mener, at den skal forstås meget bogstavelig, andre at det er en rettesnor og andre igen, at det er en mere eller mindre fantasifuld historisk beretning. - Der er nok flere vinkler, men alt i alt vil det jo give uenighed. Mange gange rammer disse diskussioner langt over min formåen - og så er det jeg læner mig tilbage og tænker: at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.- og at han genopstod og overvandt døden for mig.

Det er det væsentlige.

Kærlig hilsen
Rie

Jeg tror måske dit indlæg er fejlplaceret, men nu står det som et svar til mig, hvorfor jeg tillader mig at svare.

Jeg synes nemlig dine tanker er rigtig gode og fornuftige. Faktisk mener jeg også det et langt stykke hen ad vejen er Bibelens råd angående uenighed:

"Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. v6 Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak" Rom 14:5-6

Omvendt kan vi jo også se de store skænderier i NT. Jeg tror egentligt ikke det er en modstrid. Jeg tror snarere tanken er, at sålænge der blot er tale om en personlig overbevisning, så er det ligegyldigt om man gør det ene eller det andet, blot man gør det for Gud. Nogle mener eksempelvis julen er en hedensk uskik, andre ser det som en højtideligholdelse af frelseren. Hvad man end finder rigtigt bør man holde fast i det.

Omvendt når uenigheden påvirker vores medmennesker - altså når vi hykler (som Kefas) eller når vi vil lægge urimelige bånd (såsom omskærelse) på de hedningekristne - så skal debatten (konflikten) tages, fordi det nu rækker udover personlig overbevisning.

Hej Rie!

Tak for et givende indlæg!

Jeg tror dog, at der er en kant:

Citat:
Der er mange indfaldsvinkler til, hvordan man ser Bibelen. Nogen mener, at den skal forstås meget bogstavelig, andre at det er en rettesnor og andre igen, at det er en mere eller mindre fantasifuld historisk beretning. ... Mange gange rammer disse diskussioner langt over min formåen - og så er det jeg læner mig tilbage og tænker: at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.- og at han genopstod og overvandt døden for mig.

Jeg mener ikke vi kan læne os tilbage, hvis nogle i vores menighed anser Bibelen som en mere eller mindre fantasifuld historisk beretning. For hvis Bibelen er en fantasifuld beretning, så er beretningen om Jesu opstandelse det også:

Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde? | Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; | men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom. | Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår. | For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; | men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, | og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. | Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker. (1 Kor 15,12ff)

Mvh. Jalokin

Hej Stig,
Nu kan jeg ikke lige finde ud af, om dit var et svar til mig... Men du har nok helt ret i at mit er fejlplaceret... jeg er ret ny i at deltage aktivt i dette forum, så du må undskylde, hvis jeg skaber lidt forvirring. Mit var nok mest ment som en kommetar til det første indlæg. Ikke et svar som sådan, for jeg tror ikke jeg har noget endegyldigt klogt at komme med...

Håber ikke, det har skabt for meget forvirring i tråden

Venlig hilsen
Rie

"Hvis nogen fører en anden lære og ikke går ind for vor Herre Jesu Kristi sunde ord eller for den lære der stemmer med gudhengivenhed, er han opblæst, og han forstår intet, men er syg i sindet med hensyn til diskussioner og skænderier om ord." 1 Timoteus 6:3,4

Nu tror jeg ikke, at folk der elsker at skændes og have diskutioner er af Gud, og jeg tror på at Guds folk er 'Forenet i samme tankegang og sind, mens de fører enig tale' (1. Korinter 1:10)

Jeg tror ikke på, at Guds folk er splittet, men er forenede. Og her, hvor flere forskellige trossamfund mødes, er det måske ikke mærkeligt, at det er sådan.

Hej Stig..

For at undgå nogen misforståelser

Citat:
altså når vi hykler (som Kefas)

Så kan jeg roligt gå ud fra, at det hverken er mig eller den anden Kefas herinde, men Simon-Peter du tænker på, ikke??

Mvh

Jeg synes klart, at der er en forskel på at ønske at skændes og at ønske at diskutere. Jeg er selv vild med en god diskussion, både fordi jeg ofte lærer en masse ved det og fordi en diskuterende tilgang til et emne gør, at man er nødt til selv at gennemtænke sine egne holdninger og finde ud af, hvorfor man egentlig mener, som man gør. Det er en god ting både i almindelige diskussioner, men klart også åndelige diskussioner...

Kan fuldt ud tilslutte mig..


Mvh

Ret skal være ret - det var ikke nogle af de herværende debattører jeg tænkte på, men dette eksempel:

"Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv. v12 Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. v13 Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri." Gal 2:11-13

Undskylder misforståelsen, men du overlever nok???

Jamen, det er da helt ok Den slags fejl laver vi alle - jeg gør også engang imellem.

Hej anoano - jeg kan se, at det ikke er Bibelselskabets oversættelse, du citerer fra - er det måske fra Jehovas Vidners bibel?

Den har jeg ikke her, så jeg kan ikke lige checke det ...

kristina

Den tjekkede jeg lige, og ja det er NWT der citeres fra.....

Ud over at jeg er enig, så vil jeg tilføje, at debatten/kampen/striden og til tider slagsmålene mellem forskellige kristne dogmeretninger er med til at holdes os på plads. At der krydses klinger mellem Katolikker og Lutheranere og Missionske vs. karismatiske, har til tider været opslidende og til tider endda dræbende, men i langt de fleste tilfælde har det betydet at man indadtil i sin egen kreds, har fået taget opgør med nødvendige fejl. Således har den karismatiske udfordring betydet at man i Indre Mission i dag ikke behøver sidde på sine hænder, når man har lyst til at løfte dem i jubel. Det er et ultra banalt og karikerende eksempel, men for mig at se er det en styrke at vi tør tage kampen, så længe den tages udfra Skriftens ord, det er straks en anden sag når man ikke anvender den fulde Ordets sandhed, men forvrængede efterligninger, ingen nævnt ingen glemt.

Betyder dette at jeg lige pludselig mener at visse karismatiske tiltag har mere fat i den tunge ende end jeg selv, og at jeg blot skal fatte hvad de mener? Absolut ikke, diskussionerne og debatterne er hårde fordi det er hjerteblod, og det skal det være, ellers var de betydningsløse,blot må vi altid bede om ydmyghed og Åndens vejledning, samt søge i Skriften, gør vi alle det, bliver vi stadige ikke enige, men debatten bliver vital for Kristi Kirkes overlevelse i en pilrådden verden, hvor satans trone er rejst.

Ja, det er det (: Jeg er et tidligere Jehovas Vidne.

Hej KajQrd

Jeg synes klart, at der er en forskel på at ønske at skændes og at ønske at diskutere. Jeg er selv vild med en god diskussion, både fordi jeg ofte lærer en masse ved det og fordi en diskuterende tilgang til et emne gør, at man er nødt til selv at gennemtænke sine egne holdninger og finde ud af, hvorfor man egentlig mener, som man gør. Det er en god ting både i almindelige diskussioner, men klart også åndelige diskussioner...

Helt sikkert (: Det var også de vilde diskutioner, jeg tænkte på.

Hej anoano
Jeg ved ikke helt, hvad der skal til, for at en diskussion er vild. Så det kunne måske være interessant at få fundet ud af... Et umiddelbart forslag er nok, når emnet for diskussionen ikke længere er fokus, men nedslagtningen af modparten... Og så er vi vel igen ovre i et skænderi. Jeg kan sagtens i en meningsfuld diskussion stadig ende med at føle, at der bliver gjort mig uret, fordi den sag, jeg forsvarer betyder meget for mig. Men jeg tror, det er nødvendigt at finde sig i den risiko, at man kan føle sig personligt som en taber, hvis det skal være muligt at have en meningsfuld diskussion. Men når det er sagt, så er det selvsagt også nødvendigt, at man altid forfølger bolden og ikke manden, for der er jo ikke nogen grund til ligefrem at søge at øge taberfølelsen...

Kære Grev Lindgren

Citat:
At der krydses klinger mellem Katolikker og Lutheranere og Missionske vs. karismatiske, har til tider været opslidende og til tider endda dræbende, men i langt de fleste tilfælde har det betydet at man indadtil i sin egen kreds, har fået taget opgør med nødvendige fejl. Således har den karismatiske udfordring betydet at man i Indre Mission i dag ikke behøver sidde på sine hænder, når man har lyst til at løfte dem i jubel.

Det er lidt interessant, ved disse stridigheder, at de ofte kan føres tilbage til et brud, hvor man forud var samme menighed eller kirke.

Det alment kendte er forholdet mellem katolikker og Lutheranere, som er en kirke, der deltes i to. Men er det ikke også sådan, at striden mellem missionske og karismatiske, i almindelighed kan ledes tilbage til et brud mellem to fløje, i en menighed, der forinden havde oplevet fornyelse.

Jeg har besøgt flere karismatiske fællesskaber, som overvejende samlede deltagere, med en baggrund i f.eks. IM eller LM. De kunne fortælle at de er kristne, som var vokset op i missionske miljøer, og havde deltaget aktivt i samfundene. Typisk var der på et tidspunkt sket en forandring, eller fornyelse, ved missions foreningens møder, og efter nogen tid, havde der gradvist dannet sig to fløje i menigheden. Nogle "havde lyst til at løfte hænderne" og nogle "foretrak at holde hænderne foldet". - for at blive i dit eksempel.

Den karismatise udfordring, er flere steder opstået midt inde i den missionske menighed, i form af en fornyelse, der er opstået i menighedens eget indre liv. Først har man oplevet en fornyelse ved missionsforeningens møder, som på en eller anden måde gjorde menigheden opmærksom på, der var andre måder at samles på, end bænkesidning, kaffe og æblekage.
Når man møder de karismatiske, kan det f.eks. være husmenigheder, måske løst formaliserede forsamlinger af kristne, som samtidig er knyttet til deres missionske samfund, eller hvor de nu kommer fra. Ja sådan var det i hvert fald i det forgangne årh. hvor man på sin vis kan sige, at de karismatiske fællesskaber er børn af de missionske samfund.

Hvordan er det i dag;... opfattes de karismatiske, som udefrakommende stridspartnere, eller er det stadig "vandene der skilles" i de missionske samfund?

At man i Indre Mission i dag ikke behøver sidde på sine hænder , det er jo bare herligt, men måske synd at man tidligere har afsondret så mange af sine egne, der ikke ku få hænderne ned.

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra jer andre:
Hvordan oplever man de karismatiske/missionske..?
Hvor er omdrejningspunkterne i dag for uenighed mellem de to fløje?

Fred & Alt Godt

Vandrer