Som teologistuderende med henblik på at blive præst, finder jeg det særdeles vigtigt, at jeg anvender selvransagelse for at finde ud af, om jeg i det hele taget egner mig som præst. Men midt i selvransagelseprocessen slår dig mig; hvad er en god præst?

Alle mennesker har en "ting"*, som gør, at hver enkelt menneske adskiller sig fra menneskeheden, og bliver et individ.
Men en god præst må have nogle "ting", som er særdeles nyttige i den rolle, han skal udfylde.

Men hvad er det for nogle "ting" præsten bør have, for at være en god præst?

________________________________________________________________________________________________________
*Begrebet "ting" er anvendt i mangel af bedre adækvat begreb til betegnelse af egenskaber, evner, indstillinger, holdninger, sindelag, personlighed etc.

Lydighed over for Gud.

Det kommer ikke an på, om du har den fine uddannelse eller de gode egenskaber, men på om du adlyder Guds kald.

Det gælder for øvrigt al kristen tjeneste.

Lydighed over for Gud.
Jo, jeg vil gerne give dig ret; især med tanke på "Søg først Gud og Hans retfærdighed, så skal alt andet gives dig i tilgift."
Jeg kan ikke stille mig tilfreds med det svar Måske fordi jeg gerne vil have nogle lidt mere konkrete svar.

Men den præstegerning, som man, som præst i den danske folkekirke, skal varetage, kræver vel også at præsten er kyndig, moden, har gode talegaver, kan varetage menighedens børn fx ved sjælesorg etc.?

Hej museeye

Citat: Som teologistuderende med henblik på at blive præst, finder jeg det særdeles vigtigt, at jeg anvender selvransagelse for at finde ud af, om jeg i det hele taget egner mig som præst. Men midt i selvransagelseprocessen slår dig mig; hvad er en god præst?

Citat slut.

Kommentar:
Faktisk står der intet i NT om at være præst, derimod står der at vi alle er præster for Gud !
Den Nytestamentlige form for lederskab i kirken-Kristi legeme er de forskellige tjenester, som hver især i et ledelsesteam kan lede menigheden.

Jeg skal helt undlade at beskrive hvad salig Søren A. Kirkegaard mente om statsansatte præster !

Men mit bedste bud på en præstegerning i denne postmoderne tid er først og fremmest, at han/hun er hyrde for fårene og dernæst gennem sit liv og sine ord ved Helligåndens hjælp kan undervise og udvikle menigheden.

mvh
carl

Hej museeye

Citat:
Men hvad er det for nogle "ting" præsten bør have, for at være en god præst?

En god præst er kaldet af Gud og brænder for at blive brugt af Ham til forkyndelse af evangeliet til frelsende tro på Kristus.

Alle andre egenskaber er det lige meget med!

kristina

Hej Kristina,

Citat:
Alle andre egenskaber er det lige meget med!

Mener du virkelig det?

Mvh
/B

Hej Museeye.

Et bud herfra fra en teologistuderende, som har valgt præsteembedet fra.

Jeg formoder, at du taler om folkekirkepræsteembedet. Derfor er det det, som jeg vil svare på.

Præster har - som det tidligere er blevet nævnt af andre - ufattelig mange funktioner. Faktisk vil jeg kalde præsteembedet decideret ubibelsk, fordi den ikke bygger på en bibelsk tankegang om nådegaver. Følgelig kan en præst ikke udfylde alle opgaver, ganske enkelt fordi hans/hendes nådegaver ikke dækker hele spektret.

Min konklusion er, at den aller-vigtigste nådegave (ikke fordi den er større eller bedre, men fordi den iværksætter andres nådegaver) er det, som i daglig tale på dansk kaldes lederskab. Her taler jeg ikke om strukturer eller management (alene), men på lederskab som det udfoldes af Bibelens store personligheder. Sagen er, at lederskab engagerer menigheden fordi dens fornemmeste funktion er at få andre nådegaver i brug.

Derfor vil en kirke med et godt lederskab ikke mangle hverken forkyndere, sjælesørgere eller andre funktioner, fordi menigheden står sammen om de opgaver, som præsten i de fleste sogne i Danmark selv varetager.

Præstens vigtigste opgave er - for mig at se - ikke forkyndelsen, imødekommenhed overfor sognebørnene, sjælesorg, besøgstjeneste osv; det skal de folk i menigheden, som har disse nådegaver nok sørge for på en måde, som langt overgår det, du selv kan.

Et andet ubibelsk emne omkring folkekirkepræsteembedet er, at Bibelen kun kender til delt lederskab, altså teams. Alene mand står selv en leder i afmagt. Derfor er mange lokale folkekirker så ilde stedt som det er tilfældet, selvom de vil det godt (her tænker jeg ikke mindst på "såkaldte missionske" folkekirker). Lederskab er folkekirkens største og mest seriøse problem.

Tænk engang hvis du som præst kunne gøre dig selv usynlig fordi du opererer bag kulisserne og fremhæver menighedens nådegaver. Ville det ikke være fantastisk?

Søren.

Hej Carl

Citat:
Faktisk står der intet i NT om at være præst, derimod står der at vi alle er præster for Gud !

Det passer vist ikke helt. Det ord, der bliver brugt om, at alle skal være præster for Gud, er ikke det samme ord, som bruges om hyrden/læreren i menigheden.
Det danske ord 'præst' er blevet afledt af det græske 'presbyteros' som egentlig betyder 'ældste' - og det er jo ligepræcis det, der ligger i en sund forståelse af præsteembedet - det er en ældste (eller flere), som har ansvar for menighedens ve og vel!
Det andet ord, som bliver brug om, at vi alle skal være præster for Gud er det græske ord 'hiereus'(præst) eller egntl ordret 'hierateuma'(præstedømme). Dette ord, betyder ikke præst i den forstand, som vi tænker præst i menigheden - dette ord betyder fx offerpræst! Altså her taler om tempelpræsterne, som skulle bringe ofre osv. Her er Kristus vores ypperstepræst - og vi er alle præster! Vi har alle del i det hellige præsteskab i Guds himmelske tempel. Men vi er ikke alle sammen 'presbyteros'! Der har vi nogen, der er kaldet til hyrde/lærer embedet.

Jón

Hej jòn

Citat:
Det danske ord 'præst' er blevet afledt af det græske 'presbyteros' som egentlig betyder 'ældste' - og det er jo ligepræcis det, der ligger i en sund forståelse af præsteembedet - det er en ældste (eller flere), som har ansvar for menighedens ve og vel!

Citat slut.

Kommentar:
Jep, men det er heller ikke det som foregår i Folkekirken.
Jeg vil ikke ind i en længere diskussion om "presbyteros" som betyder ældste.
Men når du skriver, at det lige er det som ligger i præsteembedet, så må jeg protestere og henvise til indlæget fra sandhedssøgende og undertegnede, som begge skriver om lederteams, således som det foregik i de føste 200 år e.Kr. i de nye kristne menigheder.
Og hvor der var en ledende ældste, som i de større menigheder var ledende ældste og dermed koordinator for teamet.

For det er jo netop IKKE det som foregår i flertallet af danske folkekirker, hvor menighedsrådene ofte består af personer, som IKKE har en åndelig tjeneste, sådan som Paulus beskriver en ældste bør have.

Og folkekirken har jo ansatte, organist, kordegn, kirketjener, graver osv. til at udføre det praktiske, således at netop menighedsrådet eller et team er frigivet til at tjene med deres forskellige åndelige tjenester til gavn for menighedens udvikling og dermed for Guds rige.

Det er meget få folkekirker, som praktiserer disse bibelske principper. Ole Skjerbæk gjorde det i Bethlehemskirken, og det fungerer vist ganske godt i Karlslunde Strandkirke.

Så revolutionen og fornyelsen i folkekirken kunne måske være, at der for fremtiden blev samhørighed i tjenesterne mellem præsten og menighedsrådets åndelige tjeneste.

Således at medvirken i menighedsrådet skete på baggrund af vedkommendes tjenestegaver og ikke på grund af antal stemmer.

En sådan revolution ville gavne både præst såvel som menighed.

mvh
carl

Hej Carl,

Citat:
Faktisk står der intet i NT om at være præst

NT:

"Den værdighed kan ingen selv tage (at blive præst for Gud), man må ligesom Aron kaldes af Gud." (Hebr. 5:4)

Mvh
John

Hej Buus

Citat:
Hej Carl,

Citat:
Faktisk står der intet i NT om at være præst

NT:

"Den værdighed kan ingen selv tage (at blive præst for Gud), man må ligesom Aron kaldes af Gud." (Hebr. 5:4)

Citat slut.

Kommentar:
Dette er symbolsk tale, idet der her er tale om Jesus Kristus som vor ypperstepræst og ikke de åndelige tjenester, som Paulus stort set i alle sine breve beskriver deres funktion.
Så det skriftsted kan du ikke bruge til at retfærdiggøre vore tiders lønnede præstetjeneste.

Derimod står der om ældstetjenesten i de lokale menigheder med de forskellige funktioner ligesom de 5 tjenester er kaldet til at tjene i hele Kristi legeme.

Og i øvrigt er al tjeneste i Guds rige jo kaldet af Gud ved Helligånden.

Men det tror mormonerne måske ikke på, selvom det er bibelens klare tale

mvh
carl

Citat:
Og hvor der var en ledende ældste, som i de større menigheder var ledende ældste og dermed koordinator for teamet.

For det er jo netop IKKE det som foregår i flertallet af danske folkekirker, hvor menighedsrådene ofte består af personer, som IKKE har en åndelig tjeneste, sådan som Paulus beskriver en ældste bør have.

Jeg sagde heller ikke, at menighedsrådet var de ældste - jeg sagde, at præsten er det!

Nu ved jeg ikke helt, hvad for en diskussion, du hentyder til - men hvis du vil reducere det til at være ældste, til blot at betyde åndelig koordinator, så tror jeg altså at du viger bortr fra både det bibelske syn på præst - og det oldkirkelige!
Men det tror jeg heller ikke at du mener

Hvorvidt det skal være knyttet til en nådegave eller ej! Selvfølgelig skal det det! - men først og fremmest et kald! Ikke kun et kald alla 'indre fornemmelse' - men et konkret kald fra mennesker, knyttet til nådegaver, til en tjeneste.

Jón

Hej Jon.

Citat:
Hvorvidt det skal være knyttet til en nådegave eller ej! Selvfølgelig skal det det! - men først og fremmest et kald! Ikke kun et kald alla 'indre fornemmelse' - men et konkret kald fra mennesker, knyttet til nådegaver, til en tjeneste.

Mener du ikke, at Guds kald vejer tungere end menneskers kald?

Og mener du, at det er muligt at få et sandt kald (af Gud eller mennesker) til en opgave, som man ikke har nådegave til?

Søren.

hej

Citat:
Mener du ikke, at Guds kald vejer tungere end menneskers kald?

Jo, pricipielt! Men spørgsmålet er, hvad Guds kald er for noget! (Er det et Guds kald til fx Faderhuset, at de skulle købe ungdomshuset - bare fordi de følte det?)
Gud kalder vel også gennem sin kirke! Når de ældste, tilsynsmænd o.lign. bliver fundet i de forskellige menigheder i NT's tid, så synes det ikke, at der tyder på, at de først skulle opfylde et nådegave krav (selv om jeg tror det var der - men netop knyttet til kaldet) - de blev kaldet af menigheden og indsat af menigheden ved fx håndspålæggelse og bøn (sammenlign med præstens ordination).

Jón

Hej Jon.

Citat:
Når de ældste, tilsynsmænd o.lign. bliver fundet i de forskellige menigheder i NT's tid, så synes det ikke, at der tyder på, at de først skulle opfylde et nådegave krav (selv om jeg tror det var der - men netop knyttet til kaldet)

Det tror jeg du bliver nødt til at uddybe for mig. Mener du ikke, at kirkens ledere i NT blev udvalgt efter deres nådegave (kald det et krav hvis du vil!)?

Min pointe er jo netop - som du måske også siger - at et kald absolut MÅ være bundet til den persons nådegave. - Og at det er det, som er problemet i den danske folkekirke. Præsten bliver ansat ind i et embede, som ikke er nådegavedefineret, men som dækker et meget bredt spektrum af nådegaver.

Citat:
de blev kaldet af menigheden og indsat af menigheden ved fx håndspålæggelse og bøn (sammenlign med præstens ordination).

Hvad er det så præsten ved ordinationen bliver kaldet til?

Søren.

Citat:
Mener du ikke, at kirkens ledere i NT blev udvalgt efter deres nådegave (kald det et krav hvis du vil!)?

Jo, og omvendt! Altså, de blev kaldet, og derfor udrustet!

Men det er interesant at se, når Paulus skriver til Timotheus, at han skal agte de ældste - særlig dem der underviser! Altså er der presbytere, der underviser - og vel også underforstået nogen, som ikke gør?
Derved bliver præstebegrebet jo ikke nødvendigvis en nådegave all-in-one pakke; men netop et embede hyrde/lærer, som derefter må udfyldes af den person, der er i embedet, med sine nådegaver og evner.

Det er ikke så fuldt ud gennemtænkt - men noget i den stil tænker jeg det!

Jón

Hej Jon.

Tak for dit svar. Der er nok stadig en del ting, som står uklart for mig, men det kommer vel ...

Citat:
Derved bliver præstebegrebet jo ikke nødvendigvis en nådegave all-in-one pakke;

Bare ærgerligt, at virkeligheden så ikke er sådan

Citat:
... men netop et embede hyrde/lærer, som derefter må udfyldes af den person, der er i embedet, med sine nådegaver og evner.

Ja, og vel underforstået: ... med sine nådegaver og evner som forhåbentlig er hyrde/lærer når der er tale om et hyrde/lærer embede.

Eller mener du virkelig, at man blot kan vælge en tilfældig person og indsætte ham i et embede med håndspålæggelse hvorefter han nok skal blive udrustet?

Og hvorfor bliver der så ikke spurgt efter (stillet krav om) nådegaver i folkekirkens præsteembede? Og hvorfor står han i udgangspunktet helt alene i den opgave? Jeg mener, når en person skal udvælges til et embede i NT, så finder der en streng udvælgelse sted udfra ledelsesmæssige principper. Hvorfor ikke gøre det i folkekirken?

Søren.

Hej Jòn

Citat fra søgendes indlæg:

Citat:
Mener du ikke, at kirkens ledere i NT blev udvalgt efter deres nådegave (kald det et krav hvis du vil!)?

og du skriver så:

Jo, og omvendt! Altså, de blev kaldet, og derfor udrustet!

Citat slut.

Kommentar:
Nej, kære Jòn, sådan handler Gud ikke gennem Helligånden og derfor er problemet, at en præst IKKE bliver udrustet på grund af en håndspålæggelse af en bisp/bisper.

Nådegaverne gives suverænt gennem Helligåndens funktion og disse kan så samvirke med personens personlige egenskaber alt efter hvilken åndelig udrustning personen har.

Paulus siger i Efeserbrevet kap. 4 vers 11, at apostel, profet, evangelist, hyrde og lærer tjenesten er 5 forskellige tjenester, som er givet for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op
og videre i vers 16: Ud fra ham (Kristus) føjes hele legemet sammen og holdes sammen, IDET HVERT ENKELT LED HJÆLPER TIL MED DEN STYRKE, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed

Og her i disse ord sammenfatter Paulus den ledelsesmæssige orden i Kristi legeme og hvad deres forskellige funktioner er.
Ligeledes beskriver han, at deres tjeneste er for at udruste de hellige- (alle de som tror) til deres tjeneste.

Og disse ord gælder stadig for Kristi legeme på jord.

Og derfor er bibelens anbefalinger for en menigheds ledelse, at den består af et team med personer, som ER der på grund af deres forskellige tjenestegaver og derved er i stand til at udruste og udvikle menighedens medlemmer til deres tjeneste.


mvh
carl

Hej.

En god præst skal for det første være hyrde for sine får, for husk at Gud han elsker fårene højere end han elsker hyrden, så hvis Hans børn ikke får den rette mad, vil Han sende dem til andre hyrder. Du skal elske Guds ord højere end noget andet på denne jord, du skal leve dit liv igennem Helligånden, for det er Ham der giver dig kraften til at være præst.
En god præst er en der elsker Guds ord højere en lysten til at behage mennesker, så lad for alt i verden være med at lukke ting ind i din kirke for at være populær hvis det strider mod Guds ord.
Husk også at nåden uden loven er humanisme, så vær ikke bange for at prædike det fulde evangelium der også taler om mugligheden for at havne i fortabelsen.

Dette er for mig nogle ting der betegner en god præst.

JF.

For nu at skrive lidt i stil med Ordsprogenes Bog:

Negle mod tavle: udsagnet "En god præst skal for det første være hyrde for sine får, for husk at Gud han elsker fårene højere end han elsker hyrden"

GUD ELSKER ALLE MENNESKER LIGE HØJT - Gud elsker ikke præsten mindre end menigheden!
Men ellers er det rigtigt at præsten skal være "medhyrde" - men vel mest på samme måde som at der i en fåreflok er eet får der står øverst i hierakiet, men stadig under hyrden...

Ja, ok, sammenligningen halter lidt, men ellers

Hej Brian .. jeg har helt glemt at svare dig på dit spørgsmål her:

Citat:
kr.: Alle andre egenskaber er det lige meget med!

Br.: Mener du virkelig det?

Øh - nej!!!

Det jeg ville sige med mit (for) korte svar var, at den, der er kaldes af Gud som præst, ikke behøver at bekymre sig det mindste om de mange forskellige personlige egenskaber som museeye nævnte. Hvis kaldet er fra Gud, vil præsten nemlig holde sig ganske tæt til Ham - som en solid gren på det ægte vintræ - og derved modtage al den saft og kraft som han skal bruge i sin vigtige tjeneste.

Så er det svære at finde ud af, hvad der virkelig er et kald fra Gud - her er brug for selvransagelse!
Og jeg er tæt på at mene, at for den, der er i tvivl om, om det er præstegerningen der er sagen, så er den ikke det! Men beslutningen behøver jo ingen at træffe, før teologistudiet er færdiggjort ..

Præsteembedet er, som jeg ser det, verdens vigtigste opgave; at forkynde evangeliet og undervise i den kristne lære - ufattelig meget større og mere betydningsfuldt end f.eks. at være læge og have som opgave at redde timelige liv, som dog under ingen omstændigheder varer ved ..

I Jakobsbrevet 3,1-5 står der om om tungens magt:

Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom. Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme.
Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop.
Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt.

Så jeg mener, at der er al grund til at gå til opgaven som præst og lærer med bæven og alvor. Vi har alle ansvar for vores medmenneskers liv og skæbne både her i denne verden og i den kommende, men der hviler nok et endnu større ansvar på hyrdeskuldre ...

Ikke desto mindre: Hvis jeg var en ung mand, og ikke en gammel kone, så ville jeg ikke betænke mig: jeg ville læse teologi! Ingen tvivl om det! Intet kan være vigtigere!

kristina

Hej Kristina.

Her er jeg uenig med dig i noget af det du skriver:

Citat:
Det jeg ville sige med mit (for) korte svar var, at den, der er kaldes af Gud som præst, ikke behøver at bekymre sig det mindste om de mange forskellige personlige egenskaber som museeye nævnte. Hvis kaldet er fra Gud, vil præsten nemlig holde sig ganske tæt til Ham - som en solid gren på det ægte vintræ - og derved modtage al den saft og kraft som han skal bruge i sin vigtige tjeneste.

Lignelsen om vintræet er for mig at se blevet misbrugt (eller forenklet) lige netop sådan som det her sker. Lignelsens formål er ikke at sige, at vi ikke skal fokusere på vores egne evner og vilje, men at sige, at "skilt fra Gud kan vi intet gøre"!

Derfor kan Paulus også skrive til Timotheus: "For det er Gud, der virker i jer både at ville og at virke for hans gode vilje." (Fil 2,13-14, min fremhævning). Når vi prøver at spille Guds værk i os ud mod vores egen vilje eller evner, så laver vi en fejlagtig dualisme, som Paulus her afdækker som om han vil sige: "Gud virker i jer at ville, så I skal bare handle som om I selv havde viljen og egenskaberne. Men I skal vide, at i sidste ende kan I intet uden Gud".

Vi må faktisk godt fokusere på vores evner, og vi ikke blot må - men bliver påbudt - at stræbe efter og bekymre os om personlige egenskaber.

Ved ikke om jeg har misforstået dig. Måske stiller jeg det lidt skarpt op, men blot for at understrege min pointe ...

KH Søren.

Hej Kristina

Citat:
Så er det svære at finde ud af, hvad der virkelig er et kald fra Gud - her er brug for selvransagelse!
Og jeg er tæt på at mene, at for den, der er i tvivl om, om det er præstegerningen der er sagen, så er den ikke det!

Det er jeg altså ikke enig med dig i. Hvis man læser i GT ser man talrige gange, at Gud kalder mennesker, og de så gør alverdens undskyldninger for at slippe. Det ville være en underdrivelse at sige, at Moses var i tvivl om, om profetgerningen var noget for ham. Så jeg tror altså ikke, man nødvendigvis skal afskrive præstegerningen, bare fordi man er i tvivl om, om det er det, man skal; men lægge det frem for Gud i bøn, stole på hans ledelse og træffe sit valg derudfra.

Guds fred
Nikolaj

OK Jeg tror vi er ved at nærme os rimelig meget! Jeg tror nok, at vores argumenter går lidt forbi hinanden (ikke kun - men til dels)
Jeg argumenterer ud fra et ideal - du argumanterer ud fra, situationen! Ik'?

Citat:
Ja, og vel underforstået: ... med sine nådegaver og evner som forhåbentlig er hyrde/lærer når der er tale om et hyrde/lærer embede

Jeg tror, det er for smalt at sige, at hyrde/lærer 'blot' er en 'nådegave' (forstået som særlig åndelueg evne) - hyrde/lærer rollen er en opgave, et embede, en funktion... som klart skal udfyldes af én, der egner sig til det! Selvfølgelig skal han have hyrdenådegaver og lærenådegave (her har jeg nok været for uklar), når jeg siger, at man siden kan se på hans nådegaver, så tænker jeg mere i retning af: er han god til at formidle, god til børn, taler han profetisk, musikalsk osv. Altså evner, som kan være gode at ha' som præst; men ikke som kvalifikationskrav til præsteembedet!

Citat:
Eller mener du virkelig, at man blot kan vælge en tilfældig person og indsætte ham i et embede med håndspålæggelse hvorefter han nok skal blive udrustet?

Nej! Men jeg mener faktisk ikke, at man først og fremmest skal se på nådegaverne, men på hans læremæssige kvalifikationer (Hvor står han?) og dermed selvfølgelig også hans etiske kvalifikationer! Dernæst, kan man tale om nådegaver!

Citat:
Og hvorfor bliver der så ikke spurgt efter (stillet krav om) nådegaver i folkekirkens præsteembede? Og hvorfor står han i udgangspunktet helt alene i den opgave?

Gør der også i princippet - men kun deri, desværre! Men sikkert pga et frafald på ledelsesplan!

Citat:
Jeg mener, når en person skal udvælges til et embede i NT, så finder der en streng udvælgelse sted udfra ledelsesmæssige principper.

Hm... jo, jeg fornemmer nu, at den vigtigste vægtlægning er på læren - derefter kommer nogle ledelsesmæssige fordringer!

Jón

Hej Carl

Jeg nøjes med at kommentere dette:

Citat:
Nej, kære Jòn, sådan handler Gud ikke gennem Helligånden og derfor er problemet, at en præst IKKE bliver udrustet på grund af en håndspålæggelse af en bisp/bisper.

Hvor ved du det fra (i bibelen)?
Prøv og se ApG og Tim + Tit, hvordan håndspålæggelsen bliver brugt i forhold ti indsættelsen!

Men selvfølgelig er der ikke noget magisk i gærde her - så meget vil jeg give dig ret! Men i forhold til ordinationen tænkte jeg egentlig heller ikke så meget på (når jeg tænker mig om) nådegaveudrusting, men kaldet! Og de to er ikke det samme! Jesus taler jo om falske profeter, som kunne alle mulige ting, men dog ikke gjorde hans vilje! osv.

Jón

Hej Nikolaj -

Citat:
Hvis man læser i GT ser man talrige gange, at Gud kalder mennesker, og de så gør alverdens undskyldninger for at slippe. Det ville være en underdrivelse at sige, at Moses var i tvivl om, om profetgerningen var noget for ham. Så jeg tror altså ikke, man nødvendigvis skal afskrive præstegerningen, bare fordi man er i tvivl om, om det er det, man skal; men lægge det frem for Gud i bøn, stole på hans ledelse og træffe sit valg derudfra.

Ja, sandt nok! - og Jonas forsøgte også af al magt at undslå sig, men jeg tror ikke at nogen af dem, der forfærdelig gerne ville være fri for den opgave, der forekom dem tyngende og helt umulig, var i tvivl om, hvor kaldet kom fra ...

Derimod ser det for mig ud til, at nogle går ind i præstegerningen tilskyndet af andet end lige Guds Ord - at de f.eks. afviser Bibelens sandhed ...
Jeg mener, der kan være forskel på at være kaldet, og at føle sig kaldet, og at enhver må ransage sine egne motiver.
Præstegerningen er jo ikke et job som ethvert andet ..

kristina

Hej Jon.

Citat:
Jeg argumenterer ud fra et ideal - du argumanterer ud fra, situationen! Ik'?

Ved ikke om jeg er helt med. Jeg argumenterer FOR et ideal, og ser, at virkeligheden/situationen er langt fra - ja, faktisk nærmest uendeligt langt fra. Jeg vil kalde situationen ubibelsk.

Citat:
Jeg tror, det er for smalt at sige, at hyrde/lærer 'blot' er en 'nådegave' (forstået som særlig åndelueg evne) - hyrde/lærer rollen er en opgave, et embede, en funktion... som klart skal udfyldes af én, der egner sig til det!

Ok, her er vi så lodret uenige. Man kan sagtens tale om hyrdeskab uafhængigt af embedet. Hyrdeskab er en funktion, ikke et embede eller en stilling. Derfor kan man både tale om formelt og uformelt hyrdeskab. Formelt, når hyrden står i et hyrdeembede - uformelt, når hyrden er hyrde selvom han ikke har den formelle position.

Citat:
Selvfølgelig skal han have hyrdenådegaver og lærenådegave (her har jeg nok været for uklar), når jeg siger, at man siden kan se på hans nådegaver, så tænker jeg mere i retning af: er han god til at formidle, god til børn, taler han profetisk, musikalsk osv. Altså evner, som kan være gode at ha' som præst; men ikke som kvalifikationskrav til præsteembedet!

Det er så sådanne evner, som jeg betragter som næsten ligegyldige i forbindelse med hyrdeembedet. Til et hyrdeembede kan kun bruges hyrdeevner/nådegave. Resten (måske bortset fra formidlingen, som også er en del af hyrdefunktionen) er da fint at have, men har ingen særlig betydning i forhold til embedet.

Citat:
Nej! Men jeg mener faktisk ikke, at man først og fremmest skal se på nådegaverne, men på hans læremæssige kvalifikationer (Hvor står han?) og dermed selvfølgelig også hans etiske kvalifikationer! Dernæst, kan man tale om nådegaver!

Klart! Det læremæssige standpunkt ligger til grund. Det betragtede jeg som en selvfølge. Der er ingen grund til at ansætte en virksomhedsleder, som ikke tror på budskabet

Jeg fornemmer, at vi er grundlæggende uenige om embedssynet.

Søren.

Hej Museeye.

Uden at have læst alle de andre indlæg (det orker jeg ikke), vil jeg mene, at en god præst først og fremmest må optræde som den empatiske hyrde overfor sine sognebørn.

Han skal med ”milde øjne” lede sin flok med visdom og selv være et eksempel til efterfølgelse. Han skal være opsøgende og opmærksom og turde ”gå tæt på”.

Han skal være forgangsmand når det gælder at styrke menighedens opretholdelse ved at danne grupper og netværk der favner alle. Hen skal have overblik der gør, at han "fanger" mistrivsel i opløbet.

Hej jòn

Du citerer fra mit indlæg:

Citat:
Nej, kære Jòn, sådan handler Gud ikke gennem Helligånden og derfor er problemet, at en præst IKKE bliver udrustet på grund af en håndspålæggelse af en bisp/bisper.
Citat slut.

og derpå skriver:

Citat:
Hvor ved du det fra (i bibelen)?
Prøv og se ApG og Tim + Tit, hvordan håndspålæggelsen bliver brugt i forhold ti indsættelsen!

Citat slut.

Kommentar:
I Apostlenes Gern. 6:6 er det diakontjenesten i menigheden, som måtte indsættes på grund af vækst, således at menighedens lederskab kunne gøre deres åndelige tjeneste og derfor velsignede man de 7 mænd.

I kap. 13 virker den profetiske tjeneste og kalder Barnabas og Paulus til den tjeneste, som Kristus havde kaldet dem til og derefter sker håndspålæggelsen !

Håndspålæggelse er en handling helt tilbage til Israels første dage, hvor den symbolsk betød en overførsel af rettigheder eller autorisation.

Og jeg benægter ikke håndpålæggelsens betydning- (Paulus advarer endog om, at det ikke er alle man skal lægge sin hånd på til velsignelse.)
Jeg bruger den selv i forbøn for andre, men en åndelig tjeneste er givet direkte af Kristus til hans legeme-kirken.
Håndspålæggelse bruges også sammen med at salve en syg med olie inden forbønnen.

Lad mig slutte med følgende ordsprog:
What God has not given to a person, nobody else kan put it in.


mvh
carl