Carrie
Bruger
Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
Hvad synes I om den danske folkekirke?
Jeg synes ikke den henvender sig særligt til os unge.. Jeg elsker da flotte kirker, med super dygtige/gode præste.. Men der er nu alligevel noget der ikke tiltaler mig så meget...
Men så har jeg set meget med frikirker... Men hvad er det for noget?? Det synes at tiltale unge meget mere.. (nogle i hvert fald) Men jeg ved ikke helt om det er en anden trosretning de følger? Eller om det bare er fordi de er enige med mig, i at folkekirken kan virke en smule kedelig...
Håber I kan hjælpe
<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3
Jeg synes ikke den henvender sig særligt til os unge.. Jeg elsker da flotte kirker, med super dygtige/gode præste.. Men der er nu alligevel noget der ikke tiltaler mig så meget...
Men så har jeg set meget med frikirker... Men hvad er det for noget?? Det synes at tiltale unge meget mere.. (nogle i hvert fald) Men jeg ved ikke helt om det er en anden trosretning de følger? Eller om det bare er fordi de er enige med mig, i at folkekirken kan virke en smule kedelig...
Håber I kan hjælpe
Hej Carrie!
Jeg kan godt forstå at du ikke lige synes at folkekirken altid er det fede! Jeg kan se du bor i Kbh's-området - der er der heldigvis en masse spændende, fede, ungdommelige folkekirker! Prøv at tjekke Emdrup, Bethlehem, Fredens eller Nazaret ud! Især de sidste to har en del yngre mennesker. (Og jo, der er flere, nu nævnte jeg bare lige de her..).
Nu er betegnelsen "frikirker" jo ret bred og kan dække over mange ting. Scientologi kalder sig f.eks. en kirke, men jeg mener ikke man kan kvalificere scientologi som værende kristen - overhovedet. Men kirker som baptist, pinse, apostolsk osv. er bestemt kristne kirker. Troen på Jesus Kristus er fælles, og vi er kristne 'brødre og søstre' som skal elske og respektere hinanden!
Forskellen ligger jo i det forskellige syn på f.eks. dåb, nadver, frelse og fællesskab. Frikirkerne er altså ikke bare anderledes fordi deres form at holde gudstjeneste på er anderledes, men der er også nogle reelle teologiske forskelle mellem dem og folkekirken.
Nu er jeg jo folkekirkemand, så...: Hvis jeg var dig ville jeg prøve at tage i en af de fire kirker der, snakke med præsten og fortælle hvordan og hvorledes du har det med folkekirken. Præster kan være flinke at snakke med...!
Du er ikke ene om at synes at folkekirken kan virke en smule kedelig. Nogle steder i Danmark findes der dog kirker, som i stil nærmest har "frikirkelignende" karakter. Men jo, frikirker tiltaler nok generelt de unge mest.
Når det er sagt, så er forskellen mellem folkekirker og frikirker rent faktisk blot et spørgsmål om tilknytning. Folkekirker er bundet til samme organisation, mens frikirker er helt selvstændige. Man kan finde frikirker, som i stil minder om traditionelle folkekirker - og omvendt. Alligevel er der en generel tendens til at frikirker er lidt mere moderne i stilen end folkekirker.
Da frikirker er helt selvstændige, er der også mange forskellige trossamfund (altså kirkeretninger: lutherske, reformerte etc). Hvis de har en hjemmeside, vil den sandsynligvis fortælle noget om hvad deres tro - deres grundlag - er. Nogle vælger at bygge på præcis det samme grundlag som folkekirken, nogle tager kun de fælles oldkirkelige bekendelser, og andre formulerer deres egen tro. Andre igen (fx Jesu Kristi Kirke og Jehovas Vidner) bekender sig til en anden tro end den, som den globale kristne kirke betragter som kristen.
Det kan altså være lidt svært at skulle manøvrere rundt i søgningen på frikirker fordi der er så meget forskelligt, mens du med folkekirken så at sige ved hvad du får (bortset fra at du sagtens kan møde præster der fornægter troen på en skabende Gud ). Men ja, der findes rigtig mange gode, levende og sunde frikirker, som mange unge vil opleve som mere tiltalende end typiske folkekirker.
tau
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej Carrie
jeg synes RIGTIG godt om folkekirken. Jeg er vild med forkyndelsen, sakramenterne (at deltage i nadver og se på dåb) og hele liturgien. Det er lige mig. Jeg kommer faktisk i en folkekirke for tiden. Der er bare en god og på en gang både sand og rummelig forkyndelse. Det er den perfekte blanding, hvis du spørger mig. Og så elsker jeg jo salmer, men jeg må indrømme, at der kan være enkelte sætninger, jeg ikke forstår eller kan tyde...men helheden er til at forstå for de fleste, skulle jeg mene. Og så er jeg vild med orgelmusik...............! Ved godt jeg tilhører en uddøende race hvad flere af disse her ting angår...
mvh Tau. PS. Jeg er 25 år, så jeg må vel stadig betegnes som en forholdsvis ung kristen..
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
Det er vel et spørgsmål om temperament hvad der er kedeligt og hvad der ikke er Personligt synes jeg der ligger rigtig meget rigdom gemt i den lutherske kirkes liturgi (siger bevidst ikke folkekirken, da jeg ikke mener den institution der kaldes sådan GENERELT set kan betragtes som en kristen kirke). Jeg kommer selv i en af de sjældne KRISTNE folkekirkemenigheder som liturgisk set ligger i den højkirkelige afdeling, men hvor der også jævnligt er lovsang, ungdomsgudstjenester, osv - og vi er faktisk en del unge
Men lutherske kirker behøver ikke være "kedelige", eller "højkirkelige" - kom tidligere i en luthersk frikirke på Amager som i metoderne mindede meget om de karismatiske kirker, men hvor grundlaget stadig var solidt luthersk; og den har jeg tit anbefalet til folk som måske synes den alm. folkekirkegudstjeneste er for kedelig. Så prøv at tage et smut ud på Peder Lykke Skolen på Amager en søndag kl. 10.30 - dejlige mennesker, gode omgivelser; godt fællesskab
I Jesus
Mark P
"Vor tro er ej på hvad som helst man kristendom vil nævne" -Grundtvig
Citat: Så prøv at tage et smut ud på Peder Lykke Skolen på Amager en søndag kl. 10.30 - dejlige mennesker, gode omgivelser; godt fællesskab
Ja, gør det folkens - men hellere klokken 11.30, det er nemlig der gudstjenesten starter. (Der er nadver og bibelundervisning for menigheden kl 10-11 og gudstjeneste for alle kl 11.30) Så ses vi på søndag?
Ændret af Schjelde (10/10/200618:54)
There is a crack in everything, that's how the light gets in. (Leonard Cohen)
Citat: er nadveren kun for menighedens medlemmer så? Har præsten præstekjole på eller alm. tøj?
Præsten har ganske almindeligt tøj på - det skal man lige vænne sig til når man som jeg kom fra en folkekirke! Men det er cool nok. Bag det med nadveren tror jeg, tanken er at det er en del af menighedsfællesskabet, så derfor er den lagt om formiddagen. Her er stadig åbent for alle og alle er velkomne, men det er oftest de, som har deres faste gang i kirken, som møder op her. Det kan både ses på antallet (der er måske 100 til menighedssamlingen om formiddagen og 250 til gudstjenesten bagefter) og høres, idet der til menighedssamlingen er bibelundervisning til opbyggelse, og til gudstjenesten prædiken til oplysning/omvendelse - ofte i en mere søgerorienteret form, hvis man må kalde det det...
Besvarede det dit spørgsmål? ellers uddyber jeg gerne...