Hej Café,

Jeg leder efter nogle bibelvers, der handler om smerte og de svære ting i livet... noget der sætter ord på smerten, og også gerne noget der trøster.

Kan I hjælpe mig?

Mvh. Steffen

"Alle får én og samme skæbne, den retfærdige og den uretfærdige, den rene og den urene, den, der ofrer, og den, der ikke ofrer. Det går den gode som synderen, den, der sværger, som den, der frygter for at sværge. v3 Det er ulykken ved alt det, der sker under solen, at alle får én og samme skæbne" Præd 9:2-3

"Den vise har øjne i hovedet,
tåben vandrer i mørket.
Men jeg måtte også erkende, at én og samme skæbne rammer dem begge. v15 Da tænkte jeg: Når tåbens skæbne også rammer mig, til hvad nytte er jeg da så overvældende vís? Jeg tænkte, at også det er tomhed" Præd 2:14-15

"Der er en tomhed, som forekommer på jorden; der er retfærdige, hvem det går, som om de havde handlet uretfærdigt, og der er uretfærdige, hvem det går, som om de havde handlet retfærdigt. Jeg sagde: Også det er tomhed!" Præd 8:14

Nu ved jeg jo ikke, hvad du specielt har i tankerne. Men hvis det er noget med, at man kan rammes af uretfærdige lidelser er hele Jobs Bog en guldgrube! Eksempelvis denne om at beklage sig, hvis man ikke forstår sine lidelser:

"Jeg væmmes ved livet;
jeg vil give min klage frit løb
og tale i min fortvivlelse.
v2 Jeg vil sige til Gud: Døm mig ikke skyldig,
men lad mig vide, hvorfor du fører sag mod mig.
v3 Hvad glæde har du af at undertrykke
og forkaste det, dine hænder har frembragt,
mens du lader lyset stråle over uretfærdiges planer?" Job 10:1-3

Bemærk at Job blev rost for dette:

"Efter at han havde talt disse ord til Job, sagde Herren til Elifaz fra Teman: »Min vrede er flammet op mod dig og dine to venner, fordi I ikke har talt sandt om mig, sådan som min tjener Job har gjort." Job 42:7

Det er svært at komme med noget mere konkret, da dit spørgsmål jo er meget generelt.....

Hej Steffen -

Nu ved jeg ikke om du kan bruge det, men det jeg lige kommer til at tænke på nu er Romerbrevet kap. 8

... også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke ... Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud ...


Der sker mange forfærdende ting her i verden, som Gud sørger over: Jesus stod grædende og hjælpeløs over sin elskede by Jerusalem, som ikke ville høre ham og tage imod, hvad han var kommet for at give ..

Vores privilegium som Guds børn er ikke, at vi slipper for sorg og smerte, men visheden om, at vi i alle ting er i Guds hånd, og at vor Herre og Frelser er tæt sammen med os i smerten - at vi ikke skal bære den alene, og at ingen smerte kan være så stor, Jesus ikke kender den fuldt ud.

Han har selv har gennemlevet alle tænkelige smerter til krop og sjæl - mere end noget andet menneske -

Paulus siger videre, at han er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre og at vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud ...
... altså alt, også det allermest smertefulde.

Gud har ikke "kun" givet os sit mundtlige kærlighedsløfte, men har også handlet: han har givet os det ultimative offer: sin egen søn - som har gjort sin kærlighed troværdig ved at komme os i møde som et lidende - med-lidende - med-menneske i Jesus af Nazaret ..

kristina

Åb. 21, 4.

Hej Steffen,

"Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let." (Mattæus 11:28-30)

Mvh
John

Hej Steffen.

I Salmernes bog er der mange salmer der både sætter ord på smerten, og også trøster. De kan både læses og bedes.
Fx. Salme 13; 42; 43; 143.
Salme 13,1-5 udtrykker salmistens smerte: "Hvor længe vil du dog glemme mig, Herre?"... - og går i v.6 over i fortrøstning: "Men jeg stoler på din trofasthed, mit hjerte skal juble over din frelse."
Et lignende mønster kan man se i salmerne 42 og 43, som ligner hinanden lidt. Salmisten beskriver, hvordan han har det - sin fortvivlelse, sin længsel efter Gud - og alligevel er det gennemgående omkvæd (42,6 og 12; 43,5); "Hvorfor er du fortvivlet, min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud."

Mvh. Anne.