I det sidste stykke tid hare der været stor debat om biblens sandfærdighed, især efter opdagelsen af det såkaldte "Judas evg.". Man hr udnersøgt det nøje og er blevet stemplet som historisk ægte. Der er også fundet andre skifter, såsom dødehavsrullerne m.m. så hvorfor ændrer man ikke på biblen, eller sætter de nye evg. ind? hvordan kan det egentlig være at man følger evangelier som ikke engang er skrevet af profeterne (hvilket er bevidst). vi følger altså budene fra en eller anden gut som har siddet og skrevet i stedet for eks. markus. hvordan kan vi kalde det guds ord? skal vi blive ved med at bruge den bibel vi har idag, når vi ved at der er mere til det?

Kære ven

Judas-evangeliet er for så vidt ægte nok, men da det er skrevet mindst 100 år senere end de evangelier vi har i Bibelen, rokker det ikke ved Bibelens troværdighed og det bekæfter blot, at der var forskellige andre opfattelser af Jesus og kristendommen allerede i de første århundreder efter Jesu død. Det er der ikke noget nyt i og derfor ændrer det heller ikke ved det billede vi har af Jesus. Du kan læse mere om Judas-evangeliet i denne artikel her på JesusNet.dk.

Dødehavsrullerne er skrevet før Jesu tid, så de handler af gode grunde ikke om Jesus eller noget der har med kristendommen at gøre.

Der findes ingen "nye" evangelier, som kan sammenlignes med dem vi har i Bibelen. Og der er meget stor enighed blandt alverdens historikere og teologer - både kristne og ikke-kristne - om, at de ældste og mest troværdige dokumenter om Jesus og hans lære netop er dem, som er samlet i Bibelen. Du kan læse forskellige artikler om Bibelens historie på vores temaside om Da Vinci Mysteriet..

Du kan også læse artiklen Hvordan blev Ny Testamente til?

At regne Bibelen for Guds ord er en trossag. Men at regne Bibelen for et troværdigt historisk dokument er der ganske gode videnskabelige grunde til. Dertil kommer at Bibelens forskellige skrifter hænger sammen på en måde, så det ikke er muligt at lægge noget til eller trække noget fra uden at ødelægge dens samlede budskab.