I dagens udgave af Kristlig Dagblad, kan man læse artiklerne Guldkalven samt Vi elsker forbrug, men tager afstand fra forbrugsfesten, hvor bl.a. biskop Lindhardt sætter sig i modværge over for den forbrugerfest/orgie der finder sted i dagens danmark.

Jeg undrer mig, og sidder tilbage med et lille spørgsmål.
Er det virkelig så slemt?

Det er slemt, når vi har mere brug for et fladskærmstv istedet for vores ellers udemærket tv vi allerede har, mens folk dør af sult, mangel på rent vand og uvidenhed rundt omkring i verden..
Se kontrasten: I afrika dør børn af mangel på mad - i den vestlige verden dør kæledyr af for meget mad..

Det er ikke et billede jeg bryder mig om..

Mvh

Find statistikker frem og find ud af, hvor meget danskerne bruger på at købe julegaver eller kattemad.

Sammenlign så med, hvor meget Røde Kors, FKN eller Dansk Flygtningehjælp kan få ind på deres indsamlingssøndage.

Eller sammenlign med de mere eller mindre forfærdelige problemer vi ellers har - lige fra besparelser i daginstitutionerne til sult i ulandene.

Tænk på, hvor forargede de handlende i Århus og andre steder var over såkaldte facere, der samler penge ind på gågader og foran butikscentre. Og tænk på, hvor meget l... de selvsamme handlende sender ind af vores brevsprække hver evig eneste uge.

Eller tænk på, at Danmark nu har en forbrugerminister, et forbrugerråd og alle partier en forbrugerordfører. Jeg mener at disse betegnelser taler for sig selv.

Mvh. Jalokin

Hej Kefas Ben-Adam

Citat:
i den vestlige verden dør kæledyr af for meget mad..

Jeg vil lige supplere med, at det skam ikke kun er vore kæledyr der dør af den megen mad - vi selv er federe end nogensinde før, siges det, og flere dør som følge deraf af diverse hjertekar sygdomme.

Vi kan sagtens blive enige om, at billedet er forvrænget på en ubehagelig måde, men hvad kan menigmanden gøre rent konkret?

Lad mig komme med et eksempel fra en samtale i vores kantine den anden dag:

Jeg begynder med at fortælle om en indkøbstur, vores familie havde været på. Vores datter på 8 år siger "Mor, jeg ønsker mig en mobil telefon til jul". Jeg ser på hende, og siger "Nå da, og hvad ønsker du dig så mere?". Hun svarer prompte "Ikke andet". SÅ griner jeg lidt og siger, jamen så VED du jo godt, at du ikke får noget til jul. Du har ikke noget at bruge en mobil telefon til ...

Til dette svarer min kollega, at hun også helst så, at hendes drenge ventede så længe som muligt. Men hun havde også den holdning, at selvom den store drengs mobiltelefon blot lå hjemme i en skuffe. Så skulle den næste dreng ikke være den første i klassen, der fik mobil telefon, men han skulle sandelig heller ikke være den sidste!

Med andre ord, vi forældre præger vores børn til at acceptere, at der er visse ting (status symboler), som man bare MÅ have, også selvom der ikke er NØDVENDIGT.

Det er vel det, der gør vores forbrug så uacceptabelt. Vi køber ikke altid fordi det er NØDVENDIGT, men fordi DET ER RART AT HAVE.

Så hvad kan menigmand gøre? Menig mand kan tage diskussionen, hvor den byder sig. Menig mand kan gå imod strømmen, og være et eksempel for andre.

Jeg selv prøver i det små, og tro mig, det er svært!

Det er selve samfundsholdningen, vi skal have ændret. Men vi får nok næppe held med et fremstød imod forbrugersamfundet, ligesom vi har haft held med at præge vores fartglade bilister

Man kan jo prøve at give et "klip" i Dankortet

Nej, så slemt er det ikke ...

... det er meget værre!!

Hvad vi kan gøre? Ja først og fremmest er det et politisk problem. Og det kommer til at koste på vores egen magelighed at ændre på. Derfor er der så stor tøven (altså fordi det ville være politisk selvmord at argumentere for sådan noget). Se bare på hvordan det hele går i ragnarok når folk føler, at kvaliteten på institutionerne bliver truet. Hvad ville der mon ske hvis vi virkelig tog fattigdomsproblemerne i verden alvorligt med den følge, at vores varer blev dyrere, vores landbrugsmonopol blev truet osv.

Men kære danske venner: Det kommer til at koste, hvis vi vil ændre på handelsbetingelser, give langt større ulandsbistand, ændre på eller fjerne landbrugsstøtten osv. Der ville blive kaos på rådhuspladsen!!

Hvad er konklusionen. Det danske folk har ikke stor nok vilje til at ændre på verdens uretfærdigheder. Sålænge det danske folk ikke har viljen, så kan heller ikke regeringen gøre så meget.

En idealistisk næstekærlighed hos danskerne, som ikke følges af praksis, hjælper ingenting. Det hjælper intet at have det hele munden.

Argumenterne for EU er som regel, at vi dermed kan gøre vores økonomi stærkere hvilket kan give større velfærd; altså, at det er fordel for Danmark. Netop dette argument synes jeg taler IMOD EU!! For det er jo som regel på bekostning af andre landes økonomier. Den frie konkurrence på verdensmarkedet har trange vilkår for tiden. Trist når nu mange fattige lande faktisk er konkurrencedygtige

Søren.

Hej Søren!

Du skriver:

Citat:
Hvad vi kan gøre? Ja først og fremmest er det et politisk problem.

Er det nu det? Det er også et politisk problem - med toldmure osv. Men først og fremmest er det vel hver enkelt af os i den rige del af verden, der skal lære at være taknemlige for livet som det er, og for det vi allerede har. Politikerne kan ikke bestemme at danskerne skal være taknemlige. Men politikerne kan selvfølgelig gøre deres til at forklare, at ingenting kommer af ingenting (undtagen selvfølgelig lommeuld).

Mvh. Jalokin

Egentlig burde den debat ikke handle om for eller imod EU, men derimod om, hvordan vi kan gøre vores indflydelse gældende i EU, så vi kan få bragt større anstændighed ind i EU-systemet til fordel for de lande, som har svært ved at trænge gennem EU´s toldmur.

Faktisk vil jeg vove den påstand at vi med god samvittighed ville kunne afskaffe 90% af ulandsbistanden, hvis man fra internationalt hold afskaffede toldbarrierne og den protektionistiske handelspolitik.

mvh.

Per

Jeg vil lige tilføje et link til endnu en artikel fra Kristlig Dagblad mht. forbrugersamfundets bagside af medaljen.

Med velstand kommer skrald; og sandelig om ikke der er meget skrald! Ved busstoppesteder, i grøfterne, på offentlige toiletter, på gågaden, ja, kort sagt alle steder flyder det med alskens former for affald.

Man burde tage en pose i hånden. Iklæde sig et par handsker. Og så ofre 2 timer en lørdag formiddag på at samle affald ind. Nok mindsker det ikke mængden af affald ved forbrug, men man bliver sig bevidst om, hvor meget affald der egentlig flyder - og måske en sådan bevidsthed automatisk vil mindske lysten til storforbrug?

Hej Museeye

En anden ting, man kunne gøre, er at anskaffe sig et »Ingen reklamer, tak«-skilt og afmelde gratisaviserne, hvis man får sådan nogle. Jeg tror, netop reklamerne og gratisaviserne udgør en fuldstændig absurd mængde affald.
Faktisk mener jeg, det burde være forbudt ved lov systematisk at levere folk trykte forsendelser, som de ikke selv har bedt om.

Guds fred
Nikolaj

Hej Nikolaj,

Citat:
Faktisk mener jeg, det burde være forbudt ved lov systematisk at levere folk trykte forsendelser, som de ikke selv har bedt om.

AMEN!

Men den går nok alligevel ikke i praksis... Desværre.

Hej Schjelde

Citat:
Men den går nok alligevel ikke i praksis... Desværre.

Hvorfor egentlig ikke?
Men i øvrigt tak for støtten.

Guds fred
Nikolaj

Hej Nikolaj,

Citat:
Hvorfor egentlig ikke?

tja, det er bare en fornemmelse - jeg har ikke rigtig noget at underbygge den med... Men hvis jeg en dag om mange år føler mig fristet til at gå ind i politik tror jeg det skal være en mærkesag

Mvh

*ændring* grum tastefejl nu rettet!

Hej Schjelde

Citat:
tja, det er bare en fornemmelse - jeg har ie rigtig noget at underbygge den med...

Det kan godt være, du har ret. Så vidt jeg husker havde CD det som mærkesag, men de er jo heller ikke ligefrem tæt på at sidde i Folketinget.

Citat:
Men hvis jeg en dag om mange år føler mig fristet til at gå ind i politik tror jeg det skal være en mærkesag

Ja, det må da et eller andet sted være oplagt for en retorik-uddannet at gå ind i politik. De gamle græske og romerske politikere var da i hvert fald normalt uddannet indenfor retorik (faktisk var retorik jo det vigtigste fag i skolen dengang, og det eneste fag, når de unge mennesker nåede en hvis alder).

Guds fred
Nikolaj

Hej Nikolaj,

Citat:
Ja, det må da et eller andet sted være oplagt for en retorik-uddannet at gå ind i politik. De gamle græske og romerske politikere var da i hvert fald normalt uddannet indenfor retorik (faktisk var retorik jo det vigtigste fag i skolen dengang, og det eneste fag, når de unge mennesker nåede en hvis alder).

- Ja det er sørme gået tilbage siden de gamle grækere
Jeg har nu ingen planer om politik - som retoriker kan man vist højest blive spindoktor eller taleskriver idag, de rigtige politikere tager da en økonomiuddannelse, læser statskudskab eller cand.polit hvis jeg ikke tager meget fejl.

Reagan var da skuespiller. Det samme påstår nogle om Arnold Schwartzenigger. Men han bliver heller aldrig præsident.

Hej Jalokin

Citat:

Reagan var da skuespiller.

Jep, og Pia K var hjemmehjælper - alle regler har undtagelser, og her er jo ikke engang tale om en regel, blot en lille observation. I gamle dage var de fleste folketingsmedlemmer skolelærere.. Idag kræver det vist lidt mere(?)

Citat:
Det samme påstår nogle om Arnold Schwartzenigger. Men han bliver heller aldrig præsident.

Man skal aldrig sige aldrig... 7-9-13!

Mvh

Lige i det her tilfælde kan man godt sige aldrig... Den amerikanske forfatning siger, at man skal være født i USA for at kunne blive præsident. Og Schwarzenegger er født i Østrig.

Hej Schjelde

Citat:
Ja det er sørme gået tilbage siden de gamle grækere

Jeg fristes til at give dig ret, men jeg må hellere lade være; man vil jo nødig fremstå som en ren fagidiot.

Citat:
eg har nu ingen planer om politik - som retoriker kan man vist højest blive spindoktor eller taleskriver idag, de rigtige politikere tager da en økonomiuddannelse, læser statskudskab eller cand.polit hvis jeg ikke tager meget fejl.

Ja, desværre. Djøf'erne* er ved at overtage det danske samfund. Og selvfølgelig har de ekstra meget forstand på, hvordan samfundet er skruet sammen, men man kan nok godt være bange for, at det hele bliver lidt for teknokratisk, hvis der bliver for mange af dem. Dog er der da trods alt kun to af partilederne i det danske folketing, der er Djøf'ere (det er så også formændene for de to største partier). Af de resterende er der så også to skolelærere (plus Kristendemokraternes forkvinde, som også er skolelærer); det er måske næsten mere underligt.
Nå men nu er jeg vist efterhånden ved at være temmelig langt ude på sidesporet, så jeg tror, jeg stopper her.

Guds fred
Nikolaj


*) DJØF: Dansk Jurist- og Økonom-Forbund, dvs. jurister, økonomer og statskundskabsfolk.

Ja desværre er der ikke mange politikere i dag der studerer retorikkens ædle kunst, de burde tvangsindlægges til et abonnement på "Rethorica" fra Syvmil.(En lille reklmae :-))

De eneste der i nyere tid har holdt konceptet om skolelærer som MFere i hævd er vist KD, men det jo også forbi, ganske som CD. Jeg kunne godt tænke mig at få smidt alle de der statskundskabsnmørder ud og erstattet med marketingfolk... hov vent ville jo nok yderligere hæve forbruget.

Så får lige at trække debatten på sporet, måske knap så elegant, vil jeg der her gerne påpege at forudsætningen for det frie markeds fortsatte eksistens, er friheden til at opdyrke nye markeder og reformerer/revolutionere eksisterende, det er jo bare det vi kære nuttede marketingfolk gør, elsker selv tilbudsaviser, men kun udfra en professionel tilgang ;-)