Det tror jeg ikke man kan svare entydigt på.
Hvis vi nu tager den med vejret, så opdagede klimaforskerne, til stor moro for omverdenen, den såkaldte sommerfugleeffekt for nogle år siden. En sommerfugl basker med vingerne i Brazilien, og som følge deraf kommer der måske en tornado i Texas tre uger senere.
Deres kontroversielle konklusion byggede på, at selv små ændringer i input data i deres modeller, gav store forskelle i vejrmodellernes forudsigelser af vejret over tid. Senere forskere har påpeget, at deres modeller dengang ikke indeholdt tilstrækkeligt meget dæmpning i formlerne, således at sommerfuglens effekt måske i praksis ville dø ud i den virkelige verden. Men man arbejder stadig udfra præmissen, at man aldrig vil blive i stand til at lave vejrudsigter der går særligt langt frem i tiden, fordi små forskelle over tid bliver til store forskelle. Se mere om sommerfugleeffekten bl.a. her
http://en.wikipedia.org/wiki/Butterfly_effectSommerfugleeffekten hører til det man i den moderne matematik kalder for kaosteori. Mange har naturligvis (som du) spekuleret over, om kaosteori sammen med kvantefysik betyder, at aspekter af livet på langt sigt er kaotiske og derfor uforudsigelige, men spørgsmålet er aldrig blevet besvaret tilfredsstillende - vi aner ganske enkelt ikke om vores verden i praksis er deterministisk eller ej. Man kunne også svare på en anden måde: Vi ved ikke om det i princippet ville være muligt at beregne en nyfødts hele livsforløb eller ej!
Her er en kort beskrivelse af problematikken
http://www.meta-library.net/physgloss/chaos-body.html