Dette indlæg er et svar til Pente Costal, som spørger:

---

Er det så ikke en fejl, hvis i ikke kan fyre præsterne??....

---

Både og....

På den ene side skal præster have forkyndelsesfrihed, og det kan være vanskeligt, hvis læremæssige uoverensstemmelser kan være afgørende for, om præsten kan beholde sit job. Hvis menighedsrådet har flertal af folk, som tror på reinkarnation, skal præsten så kunne fyres for at sige, at Jesus død og opstandelse handler om noget andet? - Blot for at nævne et eksempel.
Set ud fra den synsvinkel er det særdelse vigtigt, at præster ikke uden videre kan fyres, især når man husker, at menighedsrådet er et demokratisk råd og ikke nødvendigvis har den teologiske faglighed med i bagagen - eller alverdens tro, for den sags skyld. Og tænk, når der er valg til menighedsråd og rådet måske pludselig er helt anderledes sammensat. Skal præsten så skiftes ud, fordi der nu er nye smagsdommere?

Nu er det heldigvis ikke nødvendigvis et problem, for der er mange gode og kompetente menighedsråd, alligevel er det da en fordel, at lovgivningen på denne måde beskytter forkyndelsesfriheden.

En anden ting er, at det kan være vanskeligt at vælge præst, når der skal nyansættes. Det kan være så nemt at tage fejl, og så hænger man virkelig på den.
Men jeg kan huske, at der var tale om, at det første år skulle være en prøvetid - ikke 3 måneder, som i andre ansættelsesforhold, men et år.
Jeg ved ikke, om det er blevet til noget, men det håber jeg. Samarbejdet i kirken går jo ofte tæt på personerne, så det er vigtigt, at man overhovedet er i stand til at fungere sammen.

Jeg håber, det var svar nok på dit spørgsmål.

Kan man i en evangelisk-luthersk kirke have forkyndelsesfrihed? Så vidt jeg kan læse min bibel var en af Paulus' største problemer, at menighederbe praktiserede forkyndeslefrihed og både ville høre på ham og vranglærere. Hvis en menighed fasthodler troen på reinkarnation efter grundig undervisning af præsten, vil jeg da sige, at det er umulgit for præsten at være hyrde for den menighed og at han bør forlade den frivilligt. Hvis en præst lærer i strid med Guds ord er en retlærende menigheds ret og pligt at afvise en sådan forkynder.
en borgerlig religionsfrihed skal jeg være den første til at slås for, men at der skulle herske forkyndelsesfrihed inden for et evangelisk-luthersk kirkesamfund opløser enhver form for forpligtelse på den apostolske lære. Mange andre ting kna og skal vi indrømme hinanden frihed i, men forkyndelsen -det kan vi ikke. Det er den sammen med sakramentsforvaltningen vi må være enige i for at kunne være i kirke sammen.

øh? -
Var der tvivl om, at jeg taler om en frihed, som handler om ikke at være truet på sit brød?

Forkyndelsesfrihed er frihed til at forkynde evangeliet, ikke frihed til at forkynde hvad som helst.
Og heller ikke en total frihed. Præsten forpligter sig på Den Danske Folkekirkes bekendelsesskrifter, og det er frihed indenfor den ramme.

Præsten forpligter sig indenfor den konfessionelle retning, hans/hendes kirke har, sådan er det vel overalt, mon ikke?

Alt dette burde vel egentlig være klart ud fra sammenhængen?

Hvad angår menighedens tro eller vantro - rejser en missionær hjem, fordi fok ikke omvender sig i hobetal? Bliver man ikke på sin missionsmark, så længe man kan se, at der er brug for en og man er i stand til at tjene? Det skulle jeg da mene, også selvom missionsmarken hedder Store Lilleby eller Øster Bøvelse..........

Jeg beklager, hvis jeg har fejltolket dit indlæg. Jeg synes bare ikke jeg kunne læse det som andet end omhandlende ansættelse inden for et specifikt kirkesamfund (d.e. folkekirken) og ikke en borgerlig frihed til at udøve og forkynde sin religion. begrebet forkyndelsesfrihed bruges jo også oftest i den grundtvigske agitation for friheden fra at være bundet til den apostoslke lære og de derpå udfoldede bekendelsesskrifter.

det er jo desværre ikke sådan at præster i den danske folkekirke føler sig særligt forpligtede på bekendelsesskrifterne. samtlige præster, der er nået så langt som til at blive biskopper har underskrevet Leuenbergkonkordien, der undermienrer bibelens og bekendelsernes lære om inkarnationen, Jesu død under Guds vrede, realpræsensen, bibelens ufejlbarlighed, dåben som et genfødelsens bad, retfærdiggørelsen ved troen alene, Guds alenevirken i troens opkomst i menneskehjertet, toregimentelæren osv. endvidere har en del biskopper udtalt at den eneste grund til den manglende udnerksirvelse på Joint declaration var, at vi ikke har nogen fordømmelser af Romerkirken samt at der ikke var nogen til at skrive under. JD er en reel underskirvelse på Tridentinom og sammenblander retfærdiggørelse og helliggørelse. Den tilbagekalder ikke fordømmelserbe af den kristne tro, men de lutherske erklærer i den, at de selv har fjernet sig fra den.

Der er forskel på en menighed og en missionsmark. Man er ikke præst for og uddeler sakramenterne til hedninger eller forhærdede hæretikere. Dem betragter man som en missionsmark og ikke som en menighed man er præst for. De kan også kun indse deres behov for sydnernes forladelse, hvis man sætter et klart skel op, ikke fordi de er større sydnere eller sådan noget, men fordi de bekender sig til en forkert tro og har forhærdet sig i dette brud på det første bud.

Hej chemnitz,

Jeg synes nu ellers Evas pointe var klar nok.

Pointen med dit indlæg har jeg derimod ikke fattet. Men det ser ud som om du er sur på alle præsterne i folkekirken eller på hele folkekirkens lære.
Hvis du mener at hele folkekirkens kristendoms-forkyndelse er forkert er du så ikke ude i en helt anden diskussion end den Eva lægger op til?

En af de ting du skrev var
"Jesu død under Guds vrede"
og jeg tænkte, det var ligegodt meget. Mener du at Jesu død skyldes Guds vrede??? Den har jeg godt nok ikke hørt før.

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Hej lars peter
Jeg er ikke uenigt i et eneste punkt i den lære folkekirken har ifølge grundloven eller kirkeordinansen af 1539(kirkeordningen for folkekirken fra reformationen). tværtimod så er det netop fordi jeg er fuldstændig enig i folkekirkens bekendelsesgrundlag jeg er lidt småmobset på folkekirken der fra prædikestole og ved underskrifter på diverse ting lærer noget helt andet end det samtlige præster har lovet at lære i deres præsteløfte. Min pointe til Eva var:
1. Forkyndelsesfrihed indenfor et kirkesamfund er forkert. det opløser begrberne ret/vrang lære.
2. Folkekirkens præster praktiserer rent faktisk forkyndelsefrihed i denne forstand, idet de skriver under på ét præsteløfte og prædiker imod det.

håber dethjalp på forståelsen, ellers spørg igen
God Jul

...den er ellers gammel.

Det jeg mener er, at At Gud af kærlighed til os udgød sin vrede over Jesus i stedet for over os. Derfor døde jesus under Guds vrede. Gud straffede ham med den brændende vrede og dom, vi syndere og oprørere mod ham fortjente. Dermed forligte Gud i Kristus os med sig selv og tilgav os vore synder. Men forudsætningen er, at han udgød sin vrede over sin egen søn i vores sted.

God jul

Jeg misforstod dig, idet jeg troede at du mente at Jesu død skyldtes at Gud blev vred på Jesus underforstået at Jesus åbenbart var en slem synder, og DEN havde jeg ikke hørt før.

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Hej

På en måde kan man vel godt sige at Gud var vred på Jesus fordi Jesus var verdens største synder.

Da Gud så på Jesus den dag på Golgata så så Gud en mand som havde alle verdens synder (og det er mange) Så den dag lignede Jesus VIRKELIG en storsynder i Guds øjne.

Men stadig Jesus havde ikke begået så meget som én af disse synder selv.