#71844 - 29/09/200611:22Toldere, Syndere og Farisæere!
ærten
Bruger
Reg.: 04/12/2002
Indlæg: 243
Sted: Halvt af hvert
Hvis vi nu forestiller os, at Jesus kom og gik iblandt os her i Danmark i 2006. ( Jeg er på det rene med, at det er helt ubibelsk at forestille sig ) Hvem ville han så kalde Toldere og Syndere og Farisæere?
#71845 - 29/09/200611:39Re: Toldere, Syndere og Farisæere!
[Re: ærten]
Nikolaj
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Hej Ært
Jeg tror sådan set ikke, at han ville kalde nogen for toldere eller farisæere. Jo, måske tolderne i lufthavnen, men jeg tror ikke, han ville lægge helt det samme i ordet som for 2000 år siden. Og farisæere (altså rigtige farisæere) har vi jo ikke rigtig længere (omend vi selvfølgelig har deres efterkommere, jøderne). Men lad så spørgsmålet være, hvem der for Jesus i dagens Danmark svarer til »toldere og syndere« i NT, og til »farisæere og skriftkloge«. Jeg synes ikke rigtig, jeg kan komme i tanke om nogen mennesker, der på samme måde er foragtet for deres gerninger i dagens Danmark, som tolderne var i Jesu tids Judæa. Jo, måske kommunalpolitikerne her i Århus. Men ellers har jeg lidt svært ved at komme i tanke om noget. Måske er der andre, der har nogen bud? Jeg håber, at Jesus ville betragte de teologer, præster og andre, der forsøger at reducere kristendommen til et budskab om etik (og »næstekærlighed«), for »farisæere og skriftkloge«. Men jeg frygter, at han måske også ville have et par knap så pæne ord til missionsfolket, f.eks. for vores (nogens) eksklusivitet eller vores (nogens) gåen op i moralske petitesser ang. eksempelvis alkohol. Desværre ...
Guds fred Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
#71846 - 29/09/200616:30Re: Toldere, Syndere og Farisæere!
[Re: ærten]
Watson
Bruger
Reg.: 13/12/2005
Indlæg: 450
Sted: Langå
Til ærten {Jette}... Du skriver: "Hvem ville han så kalde Toldere og Syndere og Farisæere?" Det synes mig en temmelig vovet affære! Dels er vi jo ikke ufejlbarlige; dels kom vi næppe til verden for at hænge hverandre ud. Og dels er bemeldte størrelser slet ikke så ligetil at få hold på...
Der findes toldere i verdslig forstand {kulturligvis} - og Toldere i overført betydning. Der findes forsyndelser imod allehånde regler og bud; men er det lig Synd mod Gud? Vi har jo for ikke længe siden haft et emne som 'fårene og bukkene' i søgelyset. Så hvorledes definere Farisæernes væsen - vi kunne jo tage Bibelens ordforklaring til hjælp...
Navnet {& titlen} skulle da være dækkende for nogen, der skiller sig ud fra hoben i én eller anden forstand. Specielt ved at påberåbe sig Lovens medhold og - når det findes belejligt - danne retsordener. Men hvad 'loven' angår må det være sin sag at få bund i redeligheden, da skik og brug kan udarte i mangen tænkelig retning...
Derfor hedder det i Læren om Vejen af Lao Tse {'den gamle'}: "Turning back is how the Way moves; weak are the Means it employs!" Jeg er ikke meget for at oversætte noget, som dårligt kan siges bedre. Men lad os da blot prøve det engang: 'Tilbagevenden er Vejen; svage dens udkårne.' Der tales eventyrligt nok om en vej med hjerte... Det kan for skam være med vendepunkt i en vis resignation, man søger hjemad - skønt også det har sin berettigelse.
Mvh, pMn "Det jordiske er noget ydre; det himmelske noget indre." Lao Tse
#71848 - 03/10/200611:53Re: Toldere, Syndere og Farisæere!
[Re: Nikolaj]
Anonym
Anonym
Citat: Men lad så spørgsmålet være, hvem der for Jesus i dagens Danmark svarer til »toldere og syndere« i NT, og til »farisæere og skriftkloge«. Jeg synes ikke rigtig, jeg kan komme i tanke om nogen mennesker, der på samme måde er foragtet for deres gerninger i dagens Danmark, som tolderne var i Jesu tids Judæa.
Det er en mere præcis formuleringen af spørgsmålet.
Er der nogen, der har samme rolle som »toldere og syndere« i dagens Danmark? Flygtninge, indvandrere og efterkommere måske? Rollen er ikke altid lige uforskyldt, men ofte er dommen et udtryk for eklatant hykleri.
Farisæere? Tjaa, der er vel ikke nogen tilbage, der pålægger andre de samme byrder, som fariæerne gjorde - snarer tværtimod; alt er fint og ok - og ligegyldigt. Tidligere kunne man måske tildele den rolle til nogle missionsfolk. I Israel er der derimod et stort segment af »farisæerere«, som store dele af befolkningen er trætte af.
Citat: Derfor hedder det i Læren om Vejen af Lao Tse {'den gamle'}: "Turning back is how the Way moves; weak are the Means it employs!" Jeg er ikke meget for at oversætte noget, som dårligt kan siges bedre. Men lad os da blot prøve det engang: 'Tilbagevenden er Vejen; svage dens udkårne.' Der tales eventyrligt nok om en vej med hjerte... Det kan for skam være med vendepunkt i en vis resignation, man søger hjemad - skønt også det har sin berettigelse. Citat slut.
Kommentar: Din oversættelse er ikke helt korrekt og får derfor en anden mening: At vende tilbage er hvordan vejen bevæger sig, svag er måden den anvender/bruger !
Jeg ville helt klart kunne kaldes både en synder og farisæer (ligesom Paulus, forøvrigt). Forhåbentligt ville han alligevel kendes ved mig - det sætter jeg min lid til i tro.....
Om jeg kan kaldes en tolder er jeg lidt mere i tvivl om......
#71852 - 04/10/200610:08Re: Toldere, Syndere og Farisæere!
[Re: ]
Nikolaj
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Hej Jalokin
Citat: Er der nogen, der har samme rolle som »toldere og syndere« i dagens Danmark? Flygtninge, indvandrere og efterkommere måske? Rollen er ikke altid lige uforskyldt, men ofte er dommen et udtryk for eklatant hykleri.
Tjah, jeg tror måske nærmere, at flygtningene og indvandrerne og deres efterkommere er nutidens samaritanere. For de bliver jo ikke hadet for deres egne gerninger (undtagen de få, der laver ballade), men for deres herkomst. Her den anden dag, da jeg kom cyklende ud af Vestergade (Århus) og holdt ved et lyskryds så jeg en mand i læderjakke og med hund stå og skælde en stakkels lille, fuldt-tildækket kvinde huden fuld, »Kan du komme hjem! Tag hjem!« Og hun lignede ellers ikke en, der ville gøre en kat fortræd.
Guds fred Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)