Hej kristne bruger af Jesusnet!

Hvorfor tror du på Gud?

Hvorfor tror du, du kan vide noget om Gud? Hvis Gud selv har åbenbaret det, hvordan kan du vide han taler sandt?

Kan det hele ikke bare være indbildning?

Mvh. Steffen

Hej Steffenlaursen
Du spørger: Hvorfor tror du på Gud?
Hvorfor tror du, du kan vide noget om Gud? Hvis Gud selv har åbenbaret det, hvordan kan du vide han taler sandt?
Kan det hele ikke bare være indbildning?

Jeg syntes det er lidt svært at svare på for mig i hverte fælde, men for søger.
Jeg er ikke vokset op i et kristen hjem, og hos os har vi aldrig troet på Gud eller guder, for havde der været en Gud så ville værden ikke havde set sådan ud osv.
sådan mente jeg til mine 26 år. så skete der en redikal endring i mit liv og jeg vente 180 gr. men ikke at jeg valgte at tro på Gud. Nej men Gud trode på mig og det ændrede mit liv. Der skete nogle meget grimme og uhyggelige ting i mit liv, en aften i sidste time kom Gud og talte med mig, han ville hjælpe mig, hvis jeg lagde mit liv og min søns liv i hans hænder få ville han være her for os og jeg fik afvide hvad jeg skulle gå ind til min sovende søn og folde mine hænder og om hans og bed for ham og jeg.
Jeg gjorde som Gud sagde, og gik i seng næste dag var mit liv og min søn og jeg ændret så meget at folk omkring kunne mærke det.
Ja historien er altså meget længer men det er ikke alt jeg vil have til at lægge på nettet.
Så at jeg i dag tilhøre Gud er ikke på grung af min tro, men Guds tro på mig.

Jeg ved det er Gud der har talt til mig, for det menneske jeg havde hånede aller mest på grund af hans tro, var også ham jeg skulle kontakte for at komme ind i en kristen samfund, der er og skete så meget der fortalte/viste mig vejen til Gud.
Havde det været en anden havde jeg jo ike været kristen i dag.

Jeg kan jo hvide alt om Gud for han har jo selv givet mig sit ord både ved at vise mig vejen til ham, men også Gennem Bibelen.

Jo jeg er ikke et sekunt i tvivl om Guds eksistent.
Jeg er en person der har været meget syg og er det stadig, og når det er sværest, Kan jeg mærke Guds nærværd og ved han bære mig, uden Gud havde jeg ikke klaret alt det jeg går i gennem.

Jeg tror jeg heller må holde eller kommer jeg sikkert til at fortælle mere end jeg ønsker der skal stå på nettet.

Citat:
Hej kristne bruger af Jesusnet!

Hvorfor tror du på Gud?

Fordi det er jeg blevet indoktrineret til af Indre Mission

Men for at være helt ærlig, såå er jeg nu meget glad for det

vh Anders

Det var da et interessant oplæg - og det kunne give et svar på flere sider... Men jeg tror bare jeg vil svare kort!

Hvorfor tror du på Gud?
Fordi jeg mener Han eksisterer og fordi jeg mener at Han i Bibelen har åbenbaret Sandheden.

Hvorfor tror du, du kan vide noget om Gud?
Det er netop det - jeg kan ikke VIDE noget bestemt, mener jeg i hvert fald ikke, men jeg kan TRO det.

Kan det hele ikke bare være indbildning?
Jo det kan det vel godt? Og hvad så! Så længe jeg selv er tryg ved min tro må andre da godt mene det er indbildning.

Til Steffen, der spurgte: "Hvorfor tror du på Gud?" Ja, mon egentlig vi alle har stillet os netop dét spørgsmål? Og skulle nogen være ganske sikker på hvordan de kom til troen, kunne der fortælles en virkelig historie!

Desværre må jeg skuffe her forsåvidt, min tro på Guds eksistens blev indgydt mig med modermælken: Det er ganske kort fortalt og blottet for detaljer... Hvordan min tro blev bekræftet er nok et andet spørgsmål: Da Gud for mig stod levende frem og troen tog til at gro... Altså i sidste instans, hvad formede og befæstede min tro?

Jeg er vis på, det her ville føre for vidt. Men ingen tvivl om at Bibelen har været mangen vejleder til nytte og søgende til støtte - ja, Gud selv dem begge til gavn... Der melder sig endnu et spørgsmål: Hvorfor tror jeg at vide noget om Gud? Blot har jeg omformuleret det lidt. Men at vide hvad man skal tro er vel nærmest en slags paradoks...

Derfor værdsætter jeg det billede, som ved enkeltstående lejlighed blev mit mannakorn: »Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i; jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn.« Johs.Åb.3,8... Vel vidende at modtageren deraf hed Johannes - ligesom iøvrigt min morfar, som var apostolsk - berørte det nu mit hjerte!

Hvad Gud fra tid til anden har åbenbaret sine børn, fremkom jo i Ånden og ved nådens tilskikkelse. Jeg forstår måske ikke helt dit næste spørgsmål: "Hvis Gud selv har åbenbaret det, hvordan kan du vide han taler sandt? ".. For mig kan der ikke være tvivl om at Gud taler sandt. Men hvordan skulle man kende betydningen - var det faktisk tanken? Så er vi tilbage ved troen - og, citat:

"Kan det hele ikke bare være indbildning?" Sandhedens ånd kan sagtens bilde mig noget ind. Jeg lever immervæk på hans nåde, som en svag sjæl i håbet om når dén tid kommer at kunne træde ind gennem porten. Så hermed et par eksempler til belysning af sagen: »Gud skabte mennesket i sit billede«... 1.Mos.1,27. Jeg opfatter nemlig 'billedet' som Guds ord.

»Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte. I ham blev alting skabt, i himlene og på jorden,«.. Kol.1,15. »For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre.«.. Rom.8,29. »Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede. Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige.«.. 1Kor.11,49-50.

Hej Steffen

Det er et godt spørgsmål. En af mine studiekammerater spurgte mig om det samme forleden. Det er ikke noget nemt spørgsmål.
Jeg ved ikke præcist hvorfor jeg tror på Gud. Mine forældre tror på Gud, og det gjorde deres forældre også og deres forældre før dem etc. etc. Så det er jo egentlig meget naturligt, at jeg også gør det. Og nu, hvor jeg altså tror på Gud, kan jeg konstatere, at det har jeg det fint med, og at det giver god mening for mig, at der står en skaber bag hele naturens (og ikke mindst menneskets) fantastiske kompleksitet, og at han ønsker at have fællesskab med de mennesker, som han har skabt i sit billede.

I øvrigt: Hvorfor tror du på Gud, Steffen?

Guds fred
Nikolaj

Gud gav mig en åbenbaring om hvem han søn er og hvad han har gjort for mig, åbnede mine øjne OP så jeg kan se hans kærlighed i al dens fuldkommenhed.

Hej Steffen - ja, hvorfor tror jeg på Gud, det har jeg også tit spurgt mig selv om.
Jeg kan sige, at det er jeg ude af stand til at lade være med. Men det er jo egentlig ikke noget svar.

Jeg havde ikke haft en kristen opvækst, har så vidt jeg ved ikke haft familie, venner eller bekendte som var kristne - og aldrig været til gudstjeneste.

Jeg har ikke haft akutte åndelige oplevelser, jeg har ikke hørt Guds stemme, og jeg har heller ikke personligt oplevet mirakler, som ikke kunne have en eller anden naturlig forklaring.

Jeg må konkludere, at uden et under fra Gud selv, var jeg ikke blevet en kristen.
Vi kan næppe selv vælge troen (selv om mange nok har en forestilling om det.)
Det enhver selv kan beslutte sig til, tror jeg, det er at lytte, læse, sætte sig ind i hvad kristendommen handler om.
Det er også muligt for enhver at bede fadervor, omend ud i den klare luft, og at deltage i nadveren ...

Jeg er ret nysgerrig, og også ret skeptisk indstillet, så det kan ikke undre, at tog mig et års tid at blive helt sikker på Sandheden, Vejen og Livet .. det ulmede ret længe ..

Men som årene går, styrkes min tro - Jesus er tro-værdig, og Bibelen har en sammenhængskraft, som jeg ikke kan komme uden om. Nærmere kan jeg nok ikke komme en forklaring.

kristina

Hej Steffen

At tro på Gud er ikke noget man vælger, det er en gave fra Ham som skabte Verden.

Alle kan komme til Gud, bare ikke uden at anerkende Hans enebårende Søn Jesus.

Men hvorfor tro?

Den dag man helhjertet siger ja til Jesus, så overstrømmer en vidunderlig følelse dit legeme, og man vil ikke være i tvivl længere.

Men et andet spørgsmål til dig

Hvorfor ikke tro?

Guds Fred

Hej Nikolaj,

Citat:
I øvrigt: Hvorfor tror du på Gud, Steffen?

Jeg startede debatten i håb om, at finde ud af det. En rigtig god ven stillede mig spørgsmålet forleden, og jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svare.

Jeg kan komme på mange gode argumenter for Guds eksistens, og jeg har aldrig mødt et argument mod kristendommen, som ikke vil kunne tilbagevises (NB: Jeg siger ikke, at JEG kan tilbagevise dem). Alle kulturer har haft troen på gud(er) som noget centralt, og ofringer har indtaget en betydelig plads i mange af dem. Desuden synes jeg, argumenterne for Jesu liv, død og opstandelse er ret stærke. Det var de mere intellektuelle aspekter.

Men troen på en Gud er nu engang transempirisk...

Og så alligevel... for empiri betyder jo erfaring, og det er min erfaring, at Gud kan ændre menneskers liv og tilgive syndere. Jeg har set det i mit eget liv, og i andre kristnes liv. Jeg har hørt om, mødt og glædet mig over alkoholikere, narkomaner, syndere og "toldere", der har fundet frelse i Jesus. Jeg har oplevet at mennesker der lever tæt på Gud er så fulde af kærlighed og hellighed, at man skulle tro det var sandt, og jeg har erfaret Helligånden i mit eget liv, hvordan loven dømmer mig, Kristus tilgiver mig, og Helligånden renser mig.

Mvh. Steffen

Hej Lars,

Citat:
Hvorfor ikke tro?

At man ikke har nogen grund til at tro, synes jeg, er et ret stærkt argument for at lade være...

Mvh. Steffen

Hej Steffen

Ja, jeg tillader mig at besvare mit eget spørgsmål, fordi det efter en dags tid gik op for mig.

Citat:
Hvis Gud selv har åbenbaret det, hvordan kan du vide han taler sandt?

Gud har et troværdighedsproblem! I en verden, hvor man ikke altid siger hvad man mener og mener hvad man siger, hvor skjulte dagsordner er meget almindelige, og ingen tror på medier, politikere eller præster længere, er det svært at være Gud...

Men har han ikke gjort alt hvad han kunne?

Han blev menneske, så han i dag kan sige "Jeg hvordan det er at være menneske", han udholdt store smerter så han i dag kan sige til den der lider "Jeg ved hvordan det er"... Han blev ikke bare *som* en af os, han *blev* en af os!

Han har givet os løfterne, og svoret ved sig selv, at de står fast... findes der en stærkere ed?

Vi kan i og for sig ikke vide, om Gud lyver, men vi må se på hvad han har gjort... og jeg finder ham troværdig.

Mvh. Steffen

Hej - jeg læste lige mit indlæg igen og opdagede, at det allervigtigste fik jeg slet ikke skrevet - det er for mig så selvfølgeligt at det åbenbart ikke forekom mig nødvendigt at nævne det. Men det kan I andre jo ikke vide ..

Nøgleordet, det centrale, det grundlæggende for kristendommen:
Guds urimelige kærlighed.

Da jeg havde fattet en lille bitte smule af den (mere bliver det ikke til!) blev jeg så overvældet, og usigeligt taknemmelig for evangeliet, at jeg ikke begribe, hvordan jeg har kunnet undvære det - og jeg sørger tit over, at jeg har levet så mange år uden at ane, hvilken gave, jeg allerede havde modtaget, da jeg som spæd blev døbt til at tilhøre Jesus.

At Jesus, Guds Søn, og Menneskesønnen, stillede sig selv imellem Guds vrede og os syndere og lod forbandelsen ramme ham alene,
- at at han elskede os, sine fjender, så højt at han på korset ville betale for verdens synd med sit eget dyrebare liv for at forsone Gud med os og iklæde os frelsens klæder
- at vi således kan stå retfærdiggjorte for den Helliges ansigt ..

Jeg troede engang, at kærlighed er det samme som stærke varme følelser for nogen - eller noget - men véd nu, at det er så afgjort det mindste af det. Kærlighed er vilje og handling - at give sig selv til Gud og næsten, selv om det kan koste dyrt. Den højeste pris betalte Jesus selv.

2.Joh 1: Vi elsker, fordi han elskede os først.
Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set.

Derfor er jeg kristen: Fordi han elskede mig først .. og fordi troværdige mennesker forkyndte det for mig og hjalp mig til at begribe, at det er sandt!

Troen kommer af det, der høres!

kristina

Hej steffenlaursen..

Grunden til at jeg tror på Gud er fordi jeg ikke kan leve uden ham.
Det lyder som et meget trivielt svar, som man har hørt mange gange før. Men den måde jeg kom til live på, vidner om en Gud der ønsker at være sammen med mig.

Da jeg blev født, vendte jeg den forkerte vej, og det resulterede i at jeg blev kvalt.
Idag er jeg overbevist om at Gud, igennem lægerne, gjorde mig levende.

Derudover, er han blevet en så integreret del i mit liv, at jeg ikke kan leve et liv uden ham.

Men husk, hvad der står i heb. 11,1:
Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.

Troen er blevet givet os af Gud, og dette skal vi være taknemlig overfor, for vi kan ikke leve uden Gud. Engang skal vi stå for hans trone, og da vil vi forstå, hvorfor vi har vaglt et liv med Jesus!

- Thomas

Kære Pia - du skriver:

"Jeg ved det er Gud der har talt til mig"... Og jeg kan forstå, det var en ret dramatisk vending, dit liv skulle tage; men heldigvis til det bedre! Har du nogensinde tænkt på det som et eksempel på hvad forbøn kan udvirke? Jeg véd naturligvis ikke, om det skulle være tilfældet... Dog bringer din beskrivelse af selve forløbet mig lidt ind på tanken - så afgjort ikke, at det gør dit held mindre!

Jeg kom også i tanker om at hvad man tror af nød - altså faktisk ikke kan være foruden - er en solid erfaring. Det danner den tro, man er - til forskel fra dén, man ejer... Jeg mener at man ser en del anderledes på sagerne i saa fald - medmindre vel at mærke, man forfalder til dømmesyge.

»Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.« 1.Kor.12,9-11.

hej Watson

Ja jeg ved hvad forbøn kan gøre, jeg mærker det når jeg er blive indlagt med astma anfald, de gange jeg er blevet opereret, og mine dejlige kristne venner beder for mig.
Ja og når vi (vennerne og jeg) har gået sammen og bedt for nogen /noget, og vi ser at Gud har hørt vores bønner. Hvor er det stort at Gud lytter til nogen som os.

Men da jeg blev kristen var der vist ingen der har bedt for mig, den eneste jeg på det tidspungt kendte der var kristen var en tidliger nabo, men havde ikke haft kontakt med ham i over 2 år på det tidspungt.

Jeg er Gud evig taknemlig for at han også valgte mig, for jeg har med mit tidliger liv bestemt ikke gjort mig fortjænt til det, tvært i mod.

Kære Pia, tak for svaret!

Det glæder mig at hilse på dig... Ja, det var som antydet også et skud i tågen - men hvad vigtist er: Du lyder til at have fundet dig vel til rette.

Hej Lars

Citat:
At tro på Gud er ikke noget man vælger, det er en gave fra Ham som skabte Verden.

Jeg er sådan set enig med dig i dette, men skaber det ikke alligevel et problem at sige sådan, for hvad så med dem, der ikke har fået troens gave? Vil Gud ikke give dem den? Ønsker han ikke, at de skal have den? Det er nok ikke et spørgsmål, vi lige bliver færdige med.

Citat:
Den dag man helhjertet siger ja til Jesus, så overstrømmer en vidunderlig følelse dit legeme, og man vil ikke være i tvivl længere.

Hvad nu hvis sådan en vidunderlig følelse ikke overstrømmer ens legeme, tror man så ikke rigtigt?

Guds fred
Nikolaj

Hej Watson

Du har med dit spørgsmål om forbøn givet mig noget at tænke på, for i nat vågnede jeg og kom i tanke om noget Harry (den eneste kristne, jeg kendte før jeg blev kristen) sagde da jeg ringede til ham og bad om hjælp. Det forste han sagde da jeg ringede og fortalte hvad jeg havde på hjertet var "Bed og du skal få"
Den gang tængte jeg meget over hvad han mente, men har fortrangt og glemt de ord igen.
Men med dit spørgsmål bragte du ord frem igen.

Vil gerne sige dig tak for spørgsmålet, det for mig til at se der stod en mere bag min frelse, en jeg skylder en stor tak.

Gud velsine jer alle.

Hej Nikolaj

Citat:
Jeg er sådan set enig med dig i dette, men skaber det ikke alligevel et problem at sige sådan, for hvad så med dem, der ikke har fået troens gave? Vil Gud ikke give dem den? Ønsker han ikke, at de skal have den? Det er nok ikke et spørgsmål, vi lige bliver færdige med.

Jeg tror at nogle er født med Vejen, og andre som vil følge den, får Vejen. Gud hindre ingen i at komme til Ham - det er en ting der er sikkert!

Citat:
Hvad nu hvis sådan en vidunderlig følelse ikke overstrømmer ens legeme, tror man så ikke rigtigt?

Det har jeg ikke sagt, men jeg er overbevist om man de fleste vil føle et stærkt nærvær med Gud, hvis at hele hjertet er med i det.
Men selvom Jesus sover, har han styr på al ting. Men tror de fleste fanger Ham når han er vågen .

Hej Steffen

Grund til at tro?

Der er efter min mening grund til at Tro.

Har du læst biblen? Der finder man utrolig mange "tilfældigheder" om verden i dag. Kan det være muligt for en som ikke er af Gud, at sige 2000 år før os?

Men at sige man ikke har grund til at tro, er ikke et stærkt agument, men derimod utrolig subjektivt. Hvorfor i det mindste ikke holde sig objektiv?

Guds Fred

Hej Steffen

svært spørgsmål. Jeg ved ikke, hvorfor jeg tror på Gud, det gør jeg bare....
Kom til tro i år 2000, og glæder mig hver dag over, at jeg "kun" var 20 år ..så har jeg forhåbentligt et helt liv foran mig med Gud i mit liv.
Omvendt kan man sige, at der så ligger et helt livs kamp forude for at bevare frelsen. Men Gud er jo med, jeg kæmper ikke alene. Som der står, når Gud er for os, hvem kan så være imod os.

mvh og ved godt det var et lidt kort og underligt svar..

Tau.

Hej Lars,

Citat:
Har du læst biblen? Der finder man utrolig mange "tilfældigheder" om verden i dag. Kan det være muligt for en som ikke er af Gud, at sige 2000 år før os?

Har du læst Jules Vernes bøger hvor fx månelandingsfartøjer forudsiges? DaVincis arkitektoniske tegninger, med bland andet fly og helikoptere? Der er utrolig mange "spådomme", der helt objektivt set er gået i opfyldelse idag. Så selvfølgelig er det muligt for en, "som ikke er af Gud", at udsige spådomme. Faktisk mente man tidligere, at spådomskunst var af djævelen - men OK, djævelen er for så vidt også "af Gud".

Citat:
Men at sige man ikke har grund til at tro, er ikke et stærkt agument, men derimod utrolig subjektivt. Hvorfor i det mindste ikke holde sig objektiv?

Du kan kun mene dette, "at sige man ikke har grund til at tro, er ikke et stærkt agument, men derimod utrolig subjektivt", hvis du også mener der objektivt er grund til at tro på Gud.

Men hvis man forholder sig objektivt må man komme til den konklusion, at spådommene i bibelen, som du tilsyneladende kredser om, lige så vel kan være tilfældigheder - samt at utallige andre ting ikke er sket, eller kan passe på så godt som enhver historisk synlig begivenhed.

Kære steffenlaursen

Hvorfor tror du på Gud?
Jeg tror, fordi Jeg var kaldet før jeg blev født, ja, før mine jordiske forældre blev ført sammen, ér Jeg hos Gud.

Fra min tidligeste barndom, har drømme og syner, haft stor indflydelse på min dannelse og opvækst. Drømmene har især haft betydning for jeg lære, at se frygten i øjnene og tro. På den måde lærte jeg koblinger at kende, der behersker sindet, talen og handlingen, som jeg kunne overføre til dagsbevidstheden, hvor jeg havde brug for det.
Samvitigheden har jeg fra mine første minder, oplevet ligesom en indre stemme, eller en stemmegaffel, som er med til at skille tankerne og vejlede viljen. Da jeg begynder at bede til Gud, henvender jeg mig selvfølgelig gennem den jeg havde lært at kende, som Samvitigheden, fordi det om noget, måtte være talerøret, eller forbindelsen til den langt større.

Jeg kan se, at Gud har en finger med i mit liv, og jeg ved, at jeg ikke ikke kunne være den Jeg ér, uden i kraft af Gud, ud fra Hvem Jeg ér. Han lægger siner gerninger til rette for mig og sørger hver Dag, for at Jeg næres ved dem, og finder min Styrke i Herren (bH).

Jeg Tror og har i Tro hengivet min Vej til Herren (bH), fordi Jeg i denne ser min Fader og jeres Fader, min Gud og jeres Gud.

Hvorfor tror(mener) du, du kan vide noget om Gud?
Fordi Jeg ser Faderen gør sin gerning ved mig, kan Jeg erkende, at Han er større en mig, ligesom Faderen er større end Sønnen. Faderen giver sin gerning til kende for Sønnen, så det er fordi Jeg ser Herrens (bH) gerning, at Jeg også kan vide noget om Gud.

Hvis Gud selv har åbenbaret det, hvordan kan du vide han taler sandt?
Jeg har set og vidner om at Guds gerning ér Sund og God, og Han vil os noget Godt.
Gud har selv åbenbaret det, og gennem hengivenhed i Hans Visdoms Tale, har Jeg erfaret at Herren (bH) giver brugbar Åbenbaring.
Gennem årene har jeg kæmpet og eksperimenteret med Åbenbaringen, og jeg kan se; Han taler sandt!

Kan det hele ikke bare være indbildning?
Det er jo et passende spørgsmål, til min begrundelse for min tro på Gud...

Da jeg for mange år siden fandt ud af, at andre som troede på Gud, ikke pr. automatik havde samme erfaringer, som dem jeg havde måttet lære at leve med i hverdagen, begyndte jeg måske at interessere mig for, om noget kunne være indbildning. Det har udviklet sig til mange interesser og undersøgelse af, hvordan mennesket fungerer mentalt. Det jo klart man må undersøge tingene.

For at forvisse mig om, at jeg ikke bare selv eller andre, har indbildt mig dette, så jeg ikke skulle komme med noget ubrugeligt, har jeg måttet skille mig af med alt det formelle, som bare er "tro" uden Viden, eller handling, som ikke bringer besiddelsen af Fred, men frygt og en urolig ånd. Det er alt det mystificerende snak i religiøsiteten, som ikke lader sig forklare, eller udlede af selve Livet.

Troen på Gud, skaber ikke Gud.

Indbildning
Vi modtager informationer, som kommer til vor indbildningsevne.
Derfor vil vi også kunne få indbildninger, som på grund af deres fasignationskraft, fastholder denne evne i en illusorisk tryllebinding, så den mister sin funktion. En indbildning kan overtage indbildningsevnen mere eller mindre, hvorved vi kan vælge at reagere ud fra de muligheder, som er tilgængelige for os.

Det andet Bud:
Du må ikke gøre dig noget Billede og du må ikke tilbede det, som en gud..
Budet handler om; at indbildningsevnen ikke skal fyldes af en indbildning; og som der lægges vægt på, du må ikke opfordre andre til at tilbede det.

Hvordan giver Indbildningen sig til kende...?

Jeg mener den kunne kendes på; en eller anden form for Magt udøvelse, som f.eks. en form for tvang, der er med til at påføre eller fremme selve indbildningen. Det kan være fremkaldelse af frygt for at være uden for indbildningens kraft.

Hvordan mener du, man kan skelne det sande fra dets skind?

Pax & Bonum

Vandrer

Hejsa Klaus Due

Jeg ser disse "tilfældigheder" som advarsler fra Herren, for at mindes hans magt!

Guds fred

Hej Lars,

Citat:
Jeg ser disse "tilfældigheder" som advarsler fra Herren, for at mindes hans magt!

Så det er altså ikke objektivt, at de ting du skrev om - spådommene - er tegn på Guds magt?

Så er jeg ikke helt med på hvorfor du anklager afvnisningen af tegnene for at være subjektiv...?

Hej Steffen igen

er kommet til at tænke på, at der måske alligevel er nogle grunde til, hvorfor jeg tror på Gud.
Det er nok lidt ofte hørt før, men det er vist sådan, det ser ud for mig:

Jeg tror på Gud, fordi Han har givet sig til kende for mig. Både via personlig åbenbaring, men også via Bibelen, kirken, kristne medmennesker osv. Jeg kan ikke bevise det, men jeg kan sige, at jeg er overbevist. Måske jeg har et religiøst gen, jeg ved det ikke.

mvh
Tau.