I forbindelse med Emerging Church debatten her på siden, er der blevet brug for en tråd til at diskutere, hvad Jesus egentlig kom til jorden for at gøre!

Jeg mener ikke, at man kan se Jesu død og opstandelse som den eneste betydende ting i forhold til menneskers frelse - vi må have et bredere perspektiv og se på hele Jesu liv og hans fortsatte virke for at kunne begribe frelses-perspektivet!

Jesus kom for at proklamere Guds dagsorden - Hans rige er kommet nær! Ved sin fødsel og sit liv og til sidst i sin død viser Jesus os, hvem Gud er, og hvordan han ønsker, vi skal leve!

Hvis vi kun koncentrerer os om korset, så har vi efter min mening fuldstændig misforstået, hvorfor Jesus kom!

Hvad siger I til det?

- Pianisten

Til pianisten...

Du skriver: "Jeg mener ikke, at man kan se Jesu død og opstandelse som den eneste betydende ting i forhold til menneskers frelse"... Og {><}: "Hvis vi kun koncentrerer os om korset, så har vi efter min mening fuldstændig misforstået, hvorfor Jesus kom!".. Hvad korset stod for indtil Jesus tog det på sig, var vel mestendels trældom og død. Men det var helt i faderens ånd at han kilede sig ind i denne verdens gang og ved sin mageløse gerning bragte vort skæbnehjul til standsning. Det hedder i Matt.11,28-30:

»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.« Altså, igen: Det byrdefulde levned som et åg samt døden som vor løn betragtet - eller livet som nådegave... Deri skulle valget bestå!

»For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.« Mark.10,45. Jeg mener, det kristne livssyn koncentrerer opmærksomheden om den overordnede hensigt, også kaldet livets mening. Ikke noget med at halse deruda' på diverse motivgrundes foranledning. Man ser i Ånden både hvilken elendighed og selve nøglen til Himmerigets port: Han er og bliver et lys, der skinner for alverden. »Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.« Luk.19,10.

Hej pianisten.

Skønt med en ny tråd.

Jeg vil ikke gentage så meget, blot copy/paste noget af det, som jeg skrev om emnet i dette indlæg.

Der skrev jeg bl.a. som svar på følgende udsagn da samtalen faldt på de forskellige aspekter af frelsen:

Citat:
Sø: Ikke desto mindre er det Jesu død og opstandelse som danner fundamentet for de andre aspekter af frelsen også

St: Den bliver du også nødt til at argumentere for..

Mnjahh ... det vil jo blive ret omfattende. Du vil sikkert ikke acceptere, at jeg blot argumenterer for at Jesu død er det eneste, som kan frelse os ... eller vil du?

Måske du i stedet kunne pege på de steder, som omtaler de andre aspekters selvstændighed i forhold til Jesu død? Det er lidt svært for mig at påvise, at noget er ikke-eksisterende i Bibelen uden at skulle hele Bibelen igennem

Men ok, jeg kan da prøve at putte lidt kød på diskusionen:

1 kor 15 synes jeg er helt klar på det her punkt. Der står bl.a "men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder". Følgen af dette er fortabelse. Jesu liv er ikke nævnt i denne forbindelse, Helligåndens komme heller ikke osv. Og at det danner baggrunden for "livet i Kristus", altså vores liv med Kristus selv som forbillede, ses af fx Rom 6,8: "Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham". Livet med Kristus er altså en del af den frelse vi får lov at opleve, og den baserer sig på Jesu død og opstandelse.

Senere i 1 kor 15 står der, at "Kød og blod kan ikke arve Guds rige". Der er jo en kendt modsætning mellem "kødet" (sarx) og det "ånden" (pneuma). Vi må derimod have del i det uforgængelige (åndelige) for overhovedet at komme ind i Guds rige (se resten af kapitlet). Og det uforgængelige får vi kun gennem Jesu død og opstandelse (1 Pet 1,3-4).

Ligeledes hører vi, at Jesus siger til nikodemus i Joh 3, at "Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige". Hvordan det lader sig gøre at blive født påny (født af ånden, ikke af kødet; v.6) bliver beskrevet i v. 14-15: "Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham". Vers 16 er naturligvis også et centralt vers i den forbindelse. Sønnen blev givet FOR at vi kunne blive frelst.

Vi er vist enige om, at Guds riges komme har meget større implikationer/konsekvenser end bare tilgivelse for synd. Guds rige består derimod af mange flere aspekter, sådan som vi har været inde på (både evige og nutidige aspekter). Men hvordan er det vi kommer ind i Guds rige? Det er ganske enkelt gennem Jesu død og opstandelse. Det findes der utallige skriftsteder på, så vi behøver vist ikke gennemgå flere. Jeg er ikke faldet over ét eneste, som vægtlægger Jesu livs betydning i forhold til vores indgang i Guds rige! Ligeså ikke med Helligåndens komme! Eller andre aspekter ...

Et andet emne indefor dette er følgende:

Citat:
St: Hvis vi bruger ordet "genoprettelse" til at beskrive frelsen, så startede Guds frelsesplan altså allerede mange tusinde år før Jesus. Gud arbejder på hele menneskehedens frelse.

Ja, frelsesplanen startede lang tid i forvejen. Der hvor omvendelsen finder sted, der rykker Guds frelse også ind. Men spørgsmålet er jo: hvordan gør han det? I romerbrevet 3 står der om frelsen i GT: "Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus". Hvad menes der med "tidligere synder ustraffede"? Betyder det ikke, at frelsen ikke kunne gives i GT uden Jesu sonoffer? - og at Jesu død dermed danner grundlaget for, at Guds frelsesplan - også i GT - kunne føres igennem?

Det hænger desuden sammen med det følgende:

Citat:
St: "Frelse" er altså en igangværende proces, som vi kan træde ind i ved at joine Guds folk

Ja, absolut. Men må vi ikke her skelne mellem "frelsens grund" og "frelsens formidler" (jf udtrykket "ved tro", "ved badet" (Tit 3,5) osv). Jeg mener, det er jo rigtigt, at troen er det, som giver os frelsen, men det er ikke troen, som frelser os. Det er derimod Jesu død. Modtagelsen i tro, der hvor Guds frelse bryder ind i menneskers hjerter, er ikke bundet til et tidspunkt, men løber hele vejen gennem historien lige fra Gammel Testamente, op gennem kirkehistorien og til i dag (sådan som du rigtignok siger). Men frelsens årsag, dens grundlag, er sket på et bestemt tidspunkt i historien: Da Jesus overvandt døden.

Nogen kommentarer til dette? Lad os prøve at gøre debatten konkret ved at koble skrift-belæg på vores argumenter...

Søren.