Hej allesammen

forleden var min mand og jeg til noget bibelundervisning i folkekirken. Her sagde præsten, at Fader vor kunne læses sådan her:

(Fader vor,
du som er i Himlen)
Helliget blive dit navn, som i Himlen så også på jorden
komme dit rige, som i Himlen så også på jorden
ske din vilje, som i Himlen så også på jorden.

Altså , de tre bønner startende med Helliget blive dit navn og slutter med Ske din vilje, som i Himlen så også på jorden, skal være hver især bundet sammen med sætningen : Som i Himlen så også på jorden.

Jeg kan godt se det, det lyder som en mulig og rigtig udlægning. Hvad mener I?

mvh
Tau.
Håber I kan forstå, hvad jeg mener, det var lidt kringlet at skrive det i stedet for at sige det..

Hej Tau!

Det har jeg egentlig aldrig tænkt på. Men gør det nogen forskel for forståelsen, dvs. hvad man beder om? Altså, ved at læse det sådan lægger man vel hverken noget til eller trækker noget fra.

Mvh. Jalokin

Hej tau -

Citat:
(Fader vor,
du som er i Himlen)
Helliget blive dit navn, som i Himlen så også på jorden
komme dit rige, som i Himlen så også på jorden
ske din vilje, som i Himlen så også på jorden.

Korrektionen giver ikke god mening for mig, men det kan skyldes, at jeg ikke rigtig forstår den.

Her er hvordan jeg selv opfatter de nævnte bønner i Fadervor - den bøn, som Jesus selv har lært os:

Når vi beder Helliget blive dit navn - så mener jeg vi beder om, at Guds navn, som jo i sig selv er helligt, og naturligvis helligt i Himlen, også må være, og blive, helligt for os, som beder - helligt for os på jorden.

Og "komme dit rige" - ja, vi véd at Guds rige kommer, også uden vi beder om det, men vi beder om, at det også må komme til os bedende ..

Jesus har jo oprettet Gudsriget her på jorden, og vi beder om, at det må brede sig - forkyndes til tro overalt - at alle mennesker bliver Jesu disciple -

Ske din vilje - det kan være svært helhjertet at bede den bøn - vi vil meget hellere bede Gud om at hjælpe os, så vores egen vilje kommer til at ske!
Når vi beder "ske din vilje" formulerer vi faktisk som et ønske, at Gud vil give os lyst til Guds vilje: .. "ske ikke min, men din vilje" - at han hjælper os til at "døde" vores egen vilje og i tro og tillid bøje os for hans ...

Eller ... ?

kristina

Hej Jalokin

Tak for dit svar.

Jeg synes, at det lidt gør en forskel. Ikke meningsmæssigt men det ophøjer Gud på en dybere måde, når man knytter sidste del til alle tre bønner, synes jeg.

mvh
Tau.

Hej kristina

vi er enige. Det du skriver, det er jo præcis dét, som tilføjelsen gør. Den gør det, at vi beder om, at som det er i Himlen (Guds navn er helligt, Hans rige komme, og Hans vilje ske), at det også må være sådan, at det også må ske med os og i os på jorden. Forstår du?

mvh
Tau.

OK tau, fint at vi så er enige - det er godt en gang imellem at gennemgå den dybe mening med Fadervor, så vi ikke beder til Gud uden at være bevidste om, og tænke over, hvad det egentlig er vi beder om ..

kristina

Kære Jalokin,

Citat: "Altså, ved at læse det sådan lægger man vel hverken noget til eller trækker noget fra."
Lad først være sagt: Bøn er jo en ganske personlig sag... For flere år siden var jeg i selskab med en rejseleder, som brugte dét med i fællesbønnen at sige, 'saa og i Himlen - efter 'som på Jorden, forstås.

Det danske Bibelselskab anno 92 gengiver teksten lidt anderledes: »Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;«.. Matt.6,9. Det hedder i Lukas 11 blot: »Fader, du som er i himlene!«.. Men bønnen kaldes mig bekendt stadig det samme her i landet.

Hvad man finder i *ordforklaringen er dette: "Fadervor har kun kunnet ændres lidt, fordi bønnen er blevet menigheden kær i den tilvante form. {Mine fremhævelser}. På nutidssprog ville den lyde således: Du vor Fader, som er i Himlene. Lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske på jorden, som den sker i Himmelen.".. Jeg standser lige her - ikke fordi, det bliver meget bedre i den sidste del af teksten!

Men i 1819 skulle ordlyden være: »Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; skee din Villie, som i Himmelen saa og paa Jorden; Det blev i 1948 til: »Fader vor, du som er i Himlene! Helliget vorde dit navn; komme dit rige; ske din vilje på jorden, som den sker i Himmelen;«.. Nu hedder det så vidt jeg véd stadig Vorherre i dagligdags tale...

Hvorfor mon ikke sige, "Fadervor, du som er i Himlen! Helliget vorde dit navn; ske din vilje - som i Himlen, således og på Jorden.".? Da ville jeg være fritaget for at studse hver gang de lukkede munden op. Eller sagt på en anden måde: Nu er jeg heldigvis fornærmet!