Hvad skriver Bibelen om at en kristen har en ikke-kristen kæreste?
Hvad er farerne ved det? Skal man helst undgå det eller hvad?
Er der nogen kristne her, der har gode/dårlige erfaringer med at have en ikke-kristen kæreste?
KH Stefan
Bibelen har fortællinger om mennesker, der faldt fra troen bl.a. fordi deres ægtefælle(r) ikke var troende - f.eks. Salomo.
Men der er også historier om troende, der hjalp deres ægtefælle(r) til en forståelse af Gud - f.eks. Ruth.
Jeg anbefaler det ikke - sådan generelt - for livet er bedre end kærligheden. Jesus ønsker ikke vi skal gøre noget, der kan lede os væk fra ham. Det kan en kæreste om noget. Det er skidehårdt, men sådan ser jeg på det.
Ja, biblen nævner faktisk nogle ting omkring det, men forbyder det ikke! Mere snakker den om lidt af riskoen og ansvaret derved!
Jeg mener kærlighed mellem et kærestepar er større og skønnere end noget religiøst system eller livstil!
Hvis du elsker en pige,... Så elsk hende alt hva du kan hele tiden og lidt mere.
Risikoen, ved en ikke-kristen kæreste, er vel at der kan ske misforståelse eller uforståenhed overfor hinanden verdensbillede og opfattelse af ting!
Men kærligheden skulle jo gerne være så stor at man har plads til forskellige opfattelser ik? Og man skal jo ikke vælge partnere bare fordi man vil være enig!
Jeg har haft ikke-kristne kærester,... haft = de ikke gik i længden, men aldrig var det min eller hendes tro/ikke-tro som var grunden... Det var andre ting som er mere kedelige og barnlige :P
Men kristnekærester eller kristenkærlighed er ikke bedre eller dårligere end den ikke-kristne.... Kærlighed = Kærlighed
Så det er bedre ikke at have en kæreste, end at have en ikke-kristen kæreste? Jeg synes det er at reducere "kærlighed" til at være noget som skal indpodes i religiøsitet!
Kærlighed mellem mennesker, må gå på tværs af hudfarve, sprog og religion! Hvis man ikke kan tro fuldt ud, uden en kristen samlever, så er det da din tro der er problemet og ikke din kærlighed! Skal man så også kun gå på arbejde hvis arbejdsgiveren er kristen, og hvis ens børn ikke tror, skal man så adoptere nogle der er?..
Hvad mener du med at du ikke tror det er en god ide? Kan man ikke elske og leve med et menneske uden at disse er troende som dig? I så fald skal man så også skærer sine forældre, søskende, venner, hund og Tv fra, hvis ingen af disse er kristne eller optændt af den hellige ild?
Citat: Så det er bedre ikke at have en kæreste, end at have en ikke-kristen kæreste?
Det er et falsk enten-eller.
Citat: Jeg synes det er at reducere "kærlighed" til at være noget som skal indpodes i religiøsitet!
Huh? Gud er vel al kærligheds kilde.
Der er ingen fordømmelse for den, der er i Kristus Jesus. Bibelen sætter ingen garantier op for den, der ikke er. Bibelen taler om faren i at miste troen. Det er bare det jeg siger.
Citat: Kærlighed mellem mennesker, må gå på tværs af hudfarve, sprog og religion!
Du taler om kærlighed som et utroligt bredt begreb. Her taler vi om kærlighed i en eros-forståelse.
Citat: Hvis man ikke kan tro fuldt ud, uden en kristen samlever, så er det da din tro der er problemet og ikke din kærlighed!
Du stiller det igen fuldstændig forkert op.
Det handler ikke om at 'tro fuldt ud'. Det handler om ikke at bringe sig selv i en situation hvor man kan 'falde ud af' nåden, so to speak. Et ægteskab der ikke er bygget på en fælles forståelse af hvad ægteskab, kærlighed, tro osv. er render unægteligt ind i mange problemer. Jeg siger ikke at det ikke kan lade sig gøre (som du kan se i mit første svar, hvis du læste det.). Men jeg anbefaler det ikke.
Citat: Skal man så også kun gå på arbejde hvis arbejdsgiveren er kristen, og hvis ens børn ikke tror, skal man så adoptere nogle der er?..
Igen: Din egen forargelse over at jeg tillader mig at anbefale at man vælger ikke at have en ikke-kristen kæreste afholder dig fra at læse hvad jeg egentlig skrev. Du lægger mig her ord i munden - jeg har aldrig insinueret noget i retning af at man ikke skal 'pleje omgang' med folk, der ikke deler samme opfattelse som en selv - OVERHOVEDET.
Citat: Hvad skriver Bibelen om at en kristen har en ikke-kristen kæreste?
steffenlaursen svarede bl.a.:
Citat: Tror ikke det er en særlig god idé...
DU får det til at blive:
Citat: I så fald skal man så også skærer sine forældre, søskende, venner, hund og Tv fra, hvis ingen af disse er kristne eller optændt af den hellige ild?
Det er vist den ikke-eksisterende fjer der blev til en oppustet hanekylling, dér...
Ja, biblen nævner faktisk nogle ting omkring det, men forbyder det ikke! Mere snakker den om lidt af riskoen og ansvaret derved!
"Lidt"? Salomos historie er vist det tætteste der kommer på denne her problemstilling, og det siges da vist ret klart at han faldt fra troen pga. sine koner og deres vantro.
Citat: Jeg mener kærlighed mellem et kærestepar er større og skønnere end noget religiøst system eller livstil!
Fint nok. Hvad skal vi bruge det til?
Citat: Hvis du elsker en pige,... Så elsk hende alt hva du kan hele tiden og lidt mere.
Yeah, eller en dreng. Kærligheden er jo større og skønnere - ikke?!
Hvad slags svar er det at give på et sjælesørgerisk spørgsmål der drejer sig om en tilsyneladende reel angst for at falde fra troen? Du behandler ikke problemet overhovedet her.
Citat: Risikoen, ved en ikke-kristen kæreste, er vel at der kan ske misforståelse eller uforståenhed overfor hinanden verdensbillede og opfattelse af ting!
Der er jo ingen misforståelser i andre kæresteforhold...
Der er altså en dybere virkelighed i det her som det ser ud til du prøver at forklejne.
Citat: Men kærligheden skulle jo gerne være så stor at man har plads til forskellige opfattelser ik? Og man skal jo ikke vælge partnere bare fordi man vil være enig!
Hvem vælger partnere fordi man vil være enig? Hvad insinuerer du?
Hvad nu hvis de forskellige opfattelser skaber en afgrund så kæmpedyb? Er kærligheden så bare ikke stor nok eller hvad?
Citat: Jeg har haft ikke-kristne kærester,... haft = de ikke gik i længden, men aldrig var det min eller hendes tro/ikke-tro som var grunden... Det var andre ting som er mere kedelige og barnlige :P
Kærligheden var ikke stor nok? KÆRLIGHED er vel STOR NOK til at overkomme BARNLIGHED?
Citat: Men kristnekærester eller kristenkærlighed er ikke bedre eller dårligere end den ikke-kristne.... Kærlighed = Kærlighed
Så kærlighed er lig med kærlighed?
Dybt.
Det er den jo så tilsyneladende ikke alligevel, jvf. din historie om dine tidligere kærester. Eller var det ikke kærlighed?
Selvfølgelig er der forskel på kærlighed! Kærligheden til mine børn og forældre er da anderledes end kærligheden til min kone. Jesu kærlighed til mig er da større end noget som helst! Og netop fordi min kærlighed til ham er så forkvaklet har jeg brug for ikke at blive anfægtet af at det menneske der er mig nærmest ikke tror.
Citat: Jeg mener kærlighed mellem et kærestepar er større og skønnere end noget religiøst system eller livstil!
Større end Jesu død for korset for vore synder??? Der findes vel ikke nogen større kærlighed end denne? Er du sikker på at du mener det ovenstående?
Citat: Hvis du elsker en pige,... Så elsk hende alt hva du kan hele tiden og lidt mere.
Ja nemlig. Men hvad hvis pigen ikke tror på Jesus, ikke vil følge ham, ikke forstår dig når du siger du vil bruge dit liv på at følge ham, ikke forstår når du gerne vil til ungdomsmøde i stedet for at bruge aftenen på hende? Så møder du måske en anfægtelse i dine prioriteringer. Men Gud må altså være nummer 1 i dit liv, mens pigen må være nummer 2! Vil en ikke-kristen kunne forstå det overhovedet?
Citat: Risikoen, ved en ikke-kristen kæreste, er vel at der kan ske misforståelse eller uforståenhed overfor hinanden verdensbillede og opfattelse af ting!
Men kærligheden skulle jo gerne være så stor at man har plads til forskellige opfattelser ik? Og man skal jo ikke vælge partnere bare fordi man vil være enig!
Bestemt; der kan opstå misforståelser! Men er smerten ved at vide at din allerkæreste ikke vil leve med Jesus i sit liv, ikke vandre med ham i lyset, er den ikke det værste af det hele? Tænk ikke at kunne dele sin tro med det menneske der står én nærmest! Det er sort for mig! Har du virkelig oplevet, at et forhold godt kan fungere, selvom man ikke kan tale om det der er tættest på én, hvilket troen jo vel er? Eller man kan vel godt tale om det, men det er jo ikke bare en ideologi man har sig, det er jo noget gennemgribende der former vores liv i konkret handling også.
Nej, man skal vel ikke bare vælge én man er enig i. Det er netop grunden til det oprindelige spørgsmål - man kan nemlig ikke altid selv bestemme hvem man falder for. Men forelsker du dig i en ikke-kristen, så er det altså ikke bare musiksmag eller politik vi taler om af forskelligheder her. Det er af ting der har evighedsbetydning... Derfor ville jeg have det enormt mærkeligt ved at være romantisk involveret med en ikke-kristen, måske endda små-frygte for min tro? Mener du bekymringen er grundløs eller er du enig i at den kan forekomme?
Citat: Men kristnekærester eller kristenkærlighed er ikke bedre eller dårligere end den ikke-kristne.... Kærlighed = Kærlighed
Mener du kærlighed mellem kristne mennesker er ligemed dén mellem kristne og ikke-kristne? Det er vel sandt nok på det menneskelige plan. Men kærligheden mellem Gud og os er vel større end den mellem mennesker. Det er desuden den kærlighed der frelser os, så det er den vi skal følge først og fremmest. Dernæst kan vi kigge på hvem Gud mon ønsker os at leve med her på jorden.
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
For at komme tilbage til dit emne, som jo er ret så seriøst, så vil jeg anbefale dig, at bruge en del tid i bøn til Gud, før du begynder at komme sammen med nogen som helst. Faktisk taler Bibelen overhovedet ikke om konceptet "at komme sammen" og jeg kender flere troende, som ikke "kom sammen" før de blev gift på den måde vi kender og gør normalt her i Danmark. Tiden inden man bliver gift må under alle omstændigheder være en prøvetid. Et bibelsk forhold mellem mand og kvinde foregår i et ægteskab og kommer man derfor sammen med en pige, selvom man aldrig nogensinde kunne finde på at gifte sig med hende, skulle man aldrig have indledt forholdet overhovedet. Dette må være idealet for ethvert parforhold. Når det så er sagt advarer Bibelen os mod parforhold, hvor den ene part er troende og den anden ikke. Det mest klare sted er i 2 korintherbrev kapitel 6 vers 14 "Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre" At "trække på samme hammel" betyder egentlig at "være sammenbundet med" Begrundelsen er (læs gerne vers 14 til 18 (side 1056 i standardudgaven af den danske Bibel fra 1992)) at man som troende lever et nyt liv, frigjort fra døden. Vi kan godt nok ikke se det tydeligt endnu, og netop derfor skal vi også gang på gang have det at vide. Et forhold mellem en ikke-troende og en troende er derfor et forhold mellem en person der er frigjort fra døden og en person der stadig er fanget i dødens magt. Som et forhold mellem en levende og en død - det hænger ikke sammen. Bibelen (og dermed Gud) minder os altså om, at det er fuldstændig absurd at tro at et sådant forhold kan føre til noget godt. Selvfølgelig er der solstrålehistorierne, hvor den ikke-troende kom til tro via kæresten (jeg kender endda to), men den slags beretninger er desværre i undertal. Der er langt flere tilfælde af det modsatte.
1 kor 7,12-16 taler måske også lidt om den situation. Dog er der her tale om personer, som allerede er gift, og hvor den ene part bliver omvendt.
Desuden skal man tænke sig om før man umiddelbart overfører det Paulus giver udtryk for til vores situation. Det er talt ind i en konkret sammenhæng i korinthermenigheden. Anledningen for Paulus' behandling af emnet er et konkret spørgmål fra menigheden til Paulus.
Større end Jesu død for korset for vore synder??? Der findes vel ikke nogen større kærlighed end denne? Er du sikker på at du mener det ovenstående?
Forrige tråd
Oversigt
| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.