Det står i de næste to vers, hvad forfatteren mener:
"Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; v3 men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden" 1 Joh 4:2-3
Det handler altså om at finde ud af, om den pågældende ånd bekender Kristus Jesus i kødet, som Guds Søn!
En ånd bekender, at Jesus er Kristus, hvis frugten af dens arbejde er godt. Når Johannes skriver "ånd", kan det oversættes med: det, der driver en person til at gøre dét, vedkommende gør. Et tekst der kan kaste lys over versene er Mathæus kap. 7 vers 15-23. Du kan også prøve med en anden oversættelse af versene: Bibelen på hverdagsdansk
Jeg gider ikke lige bakke dette indlæg op med en masse citater, da jeg ikke tror de interesserer dig så meget. Men troende kaldes "ånder" i NT (hebr 12:23). Husk på, at de troende er født af ånd (Joh 3:1-7), således at Helligånden vidner sammen med deres ånd (Rom 8:16).
Dit citat taler altså ikke om åndevæsener der er ude og prædike, men om prædikanter, hvoraf nogle er falske profeter eller endog antikrist. Antikrist prædikanterne bekender ikke Jesus som Guds Søn i kødet, står der.
Ved den Helligånds gave, som kan afsløre skjult ondskab bag noget, som udadtil ser tilforladeligt ud. Satans magt er større end menneskers. Kun med Helligåndens hjælp kan menneskers sind blive oplyste, så Guds modstanders bedrageriske indflydelse afsløres.
"Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje." (Ordsp. 14:12)
Måske vi kan udvide den lidt og sige, at vi finder den rette proklamation af Jesu sejr på korset i de bibelske skrifter, i Jesu og apostlenes undervisning.
At prøve en ånd betragter jeg som det at prøve den på baggrund af de bibelske skrifter. Her står også bl.a. at frugterne (Gal 5,22; 2 Pet 1,8) er afslørende.
Som supplement til mit tidligere svar fandt jeg dette
sn Test the spirits. Since in the second half of the present verse the author mentions “false prophets” who have “gone out into the world,” it appears highly probable that his concept of testing the spirits is drawn from the OT concept of testing a prophet to see whether he is a false prophet or a true one. The procedure for testing a prophet is found in Deut 13:2-6 and 18:15-22. An OT prophet was to be tested on the basis of (a) whether or not his predictive prophecies came true (Deut 18:22) and (b) whether or not he advocated idolatry (Deut 13:1-3). In the latter case the people of Israel are warned that even if the prophet should perform an authenticating sign or wonder, his truth or falsity is still to be judged on the basis of his claims, that is, whether or not he advocates idolatry. Here in 1 John the idea of “testing the spirits” comes closer to the second OT example of “testing the prophets” mentioned above. According to 1 John 4:2-3, the spirits are to be tested on the basis of their christological confession: The person motivated by the Spirit of God will confess Jesus as the Christ who has come in the flesh, while the person motivated by the spirit of deceit will not confess Jesus and is therefore not from God. This comes close to the idea expressed by Paul in 1 Cor 12:3 where the person speaking charismatic utterances is also to be judged on the basis of his christological confession: “So I want you to understand that no one speaking by the Spirit of God says, ‘Jesus is cursed,’ and no one can say ‘Jesus is Lord,’ except by the Holy Spirit.”http://dev.bible.org/netbible6/bible/1Jo/4