Goddag alle sammen.

Jeg har et spørgsmål til Jer.

Hvis man ved, at man befinder sig i en drøm eller i et fængsel, fortabelsen eller helvede ect., er det så en synd mod GUD at gøre selvmord?
Eller er det en synd ikke at gøre det, at leve med synderne de ugudelige?
GUD siger vi skal følge GUDSLOV, men hvis det fører til elendighed, er det så ikke "FRELSE" at gøre selvmord?
Bliver vi ikke VIRKELIGE-får frelsen-hvis vi viser gud, at vi ofrer os selv, for GODHEDEN, for at vi kan blive gode og samtidig fornægter ondskaben?
Eller skal vi leve her i drømmen-om og om igen-indtil vi måske også bliver skøre eller onde, for at betale for vores synder, for at få frelse.
HVAD MENER I?

Hej Larskyleen, og velkommen til.
Der er mange ting i dit indlg jeg gerne vil kommentere på, så jeg tager det lige lidt stykvis. Det bliver også ret kort, for debatten om selvmord som dit indlæg lægger sig tæt op af, er allerede i gang her og måke du kunne få glæde af at læse med der og stille nogle af dine spørgsmål ind i den debat.

Citat:
Hvis man ved, at man befinder sig i en drøm eller i et fængsel, fortabelsen eller helvede ect., er det så en synd mod GUD at gøre selvmord?

Det er jo Gud der har givet dig livet, så som udgangspunkt ja - ligemeget hvor du befinder dig. Men samtidig kender han dig og er død for alle dine synder - ogå et eventuelt selvmord.

Citat:
Eller er det en synd ikke at gøre det, at leve med synderne de ugudelige?

Det tror jeg ikke, tror du det?

Citat:
GUD siger vi skal følge GUDSLOV, men hvis det fører til elendighed, er det så ikke "FRELSE" at gøre selvmord?

Jeg er bange for at du bliver lidt for hypotetisk til jeg kan være med her. Jeg vil ikke sige at det er "frelse" at begå selvmord for at slippe fra elendighed, nærmere flugt. Og er Guds lov vejen til elendighed, hvorfor så ikke konfrontere ham med det? Jeg tror han kan holde til det.

Citat:
Bliver vi ikke VIRKELIGE-får frelsen-hvis vi viser gud, at vi ofrer os selv, for GODHEDEN, for at vi kan blive gode og samtidig fornægter ondskaben?

Nej. du er så virkelig som du kan blive. Og der er allerede en som har ofret sig selv. Ingen grund til at gå ham i bedene, for det han gjorde, gælder for alle.

Romerbrevet 5,6-10:
For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere.
Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.

Citat:
Eller skal vi leve her i drømmen-om og om igen-indtil vi måske også bliver skøre eller onde, for at betale for vores synder, for at få frelse.

Nej, jeg tror ikke det fungerer sådan. Det du beskriver lyder i mine ører som noget genfødelse og karma-lære, og den vej har jeg ikke lyst til at gå. Min vej står med blåt ovenfor.

Hav en god dag!