Jeg håber at du kan vejlede mig i et meget svært emne.
Jeg er selv troende kristen og kommer i en pinsekirke, som jeg er meget glad for.
Jeg er gift med en ikke-kristen, som desværre ikke bryder sig meget om min tro og/eller kirkegang.
Vores datter på 6 år har vist interesse for at starte i en kristen børneklub i et privat hjem i nærheden, hvor de mødes én hverdag om ugen i en times tid og leger sammen samtidig med at de også hører om Jesus, Kristendommen m.m.
Min mand vil ikke have, at hun tager derhen, da han ikke ønsker at hun skal ”indoktrineres”. Han vil heller ikke under nogen omstændigheder have, at jeg tage hende med til gudstjeneste, hvor jeg selv kommer, fordi han ikke ønsker at hun bliver udsat for ”fanatikerne”.
Hvad gør jeg? Jeg er meget fristet til at gå bag ryggen på min mand og alligevel sende hende til børneklubbende, men samtidig ved jeg, at det vil betyde, at jeg er nødt til direkte at lyve overfor ham og også få vores datter til at fortie det.
Det vil jeg have det skidt med, men jeg føler mig forfærdeligt splittet. Er det misforstået lydighed overfor min mand hvis jeg indordner eller hvordan skal jeg gribe det an?
Jeg føler mig meget anklaget af min samvittighed over ikke at kunne tilbyde de samme muligheder for at høre evangeliet som de øvrige mødre i kirken. Jeg synes, at jeg svigter mit hverv som rolle-model og opdrager.
Jeg synes også at det på en måde er pinligt at min mand er så afvisende, da jeg ikke vil have at andre tænker at han er snæversynet og lukket.
Når det er muligt fortæller jeg om min egen tro til hende (når min mand ikke er til stede).
Det er svært at underordne sig.
Hvordan underordner man sig én som ikke har samme tro og somme tider er meget negativ?

Alle disse spørgsmål fylder mig meget og jeg synes, at det er svært at være optimistisk mht fremtiden.

På forhånd tak.

Kære Eva

Det gør ondt at prøve at sætte mig ind i din situation, og jeg kan godt forstå, at det kan være svært at bevare glæden og optimismen.

Modstridende ønsker og forventninger
Jeg ser det som, at din kærlighed hiver i dig fra flere modsat-rettede sider. Du har kærligheden til Gud, til din mand og til din datter, og de ting du ud af din kærlighed gerne vil gøre, strider i mod hinanden. Du vil gerne gå i kirke – men føler det er en belastning i dit forhold til din mand.
Du vil gerne kunne give din datter mulighed for at gå i kirke og til børneklub, men det vil direkte være at handle imod din mands ønsker.
Du vil gerne underordne dig din mand, men det betyder afkald på det liv i kirken, som også betyder så meget for dig.

Det er lidt sådan jeg opfatter det.

Kan det hele gå op i en større enhed? Ikke, hvis du forestiller dig det ideelle, som du måske ser, når du betragter andre familier i kirken, hvor alle med glæde og iver tager del i menighedens liv. Det kan være frustrerende, men du er nødt til at kigge på dit liv og de mennesker, der er dine nærmeste. Det er dit første kald.

Kærligheden - din største udfordring
Jeg ved ikke, hvordan, hvornår og hvor længe siden det er, at du har fået troen og er blevet en del af en menighed. Men jeg kan nemt forestille mig, at da det ikke er noget din mand deler med dig, så er det kommet ind i jeres forhold som noget fremmedgørende for ham. Du siger han bruger ord som ”fanatikere” og ”indoktrinering”, og så tyder det på, at det ikke bare er fremmedgørende for ham, men han oplever det samtidig som noget usundt og truende i forhold til det, han ønsker for sin datter og sikkert også i forhold til det fællesskab, I har med hinanden.

Nu kan der være så mange grunde til hans reaktion. Det er umuligt for mig at gennemskue. Måske kender du nogen af dem. Måske har han haft oplevelser, så han har god grund til at opfatte det sådan. Måske er det fordomme, som bunder i uvidenhed. Men sådan som jeg ser det, så er din største udfordring nu, forholdet til din mand og jeres kærlighed. Frem for at fokusere på frustrationerne om børneklub og kirkegang, så tror jeg, du skal fokusere på, hvordan I får styrket kærligheden til hinanden. Det er en meget stor udfordring, og jeg tror måske, at I har brug for hjælp til det, men i hvert fald skal I allerførst have snakket om det.

Samtaler der skal knytte jer sammen
I stedet for, at du tager de ting op, som du er ked af eller skuffet over (f.eks det med datteren og børneklubben) så må samtalen have en positiv indfaldsvinkel. F.eks at du godt kan forstå, hvis han føler sig fremmedgjort overfor alt det, du har gang i – og at du kan se, at det er en udfordring I nu som familie står I –og at dit ønske er, at I finder en måde at klare det på. Vær ærlig, og sig, at du ikke ønsker at I skal komme længere fra hinanden. Han har måske mere brug for at høre, at du ønsker ham end du forestiller dig.

Du må nok tænke på, at kærlighed ikke bare er en følelse, det er et forpligtende fællesskab, så I er sammen forpligtet på at finde en løsning, så I begge giver ”plads” til hinanden, viser hinanden respekt, men også viser hinanden opmærksomhed og engagement i det, der betyder noget for jer hver i sær. Det kræver noget – det som i andre situationer måske bare ville komme helt af sig selv, det skal I være bevidste om, og tage beslutninger omkring. I skal stille spørgsmål til hinandens aktiviteter og oplevelser og vise interesse for hinanden, og ikke trække jer tilbage fra hinanden. I skal prioritere ting, som I er fælles om at glæde jer over, og det kan godt være, at det betyder flere aftaler og fælles planlægning.
Det kan være at du skal ”ofre” noget af det du gerne vil, måske at I planlægger, at du kun går i kirke hver anden søndag, og så bruger de andre søndage til noget fælles i familien.

Det er meget svært at give konkrete råd, fordi jeg kender meget lidt til jer. Men jeg vil i hvert fald stå fast ved det råd, at I skal få den her frustration frem i en positiv samtale – der sigter på, hvordan I får hverdagen og fremtidens planer til at gå hånd i hånd – dig og din mand.
Rigtig meget kan lade sig gøre, hvis I er trygge og hviler i hinandens kærlighed. Men jeg kan også godt se, at der er mange forhold, der kan slide på netop jeres kærlighed.

Søg hjælp
Prøv at tal sammen om, om det måske kunne være en hjælp for jer, at søge ægteskabsrådgivning. Der findes flere tilbud, og det bedste ville nok være, at I sammen satte jeg ned, og fandt noget i nærheden af, hvor I bor. Det er ikke sikkert, det er heldigt, at du lægger en plan… lav så vidt mulig planerne sammen.

I er to om ansvaret.

Og til sidst:

Bed for din mand. Bed for at han ikke må føle sig afvist og fravalgt. Bed om at Gud må røre ved hans hjerte, bed om at I må bevare kærligheden til hinanden. Bed om ikke selv at falde ind i bitterhed og selvmedlidenhed. Bed om at se de gode gaver, Gud har givet dig i livet. Bed om at få styrke og kærlighed til livet. Bed om at få visdom og kærlighed i samtaler med din mand. Bed Gud om at give dig håb og tro på fremtiden. Bed for din mand. Og igen: Bed for din mand.

Bøn er nøglen til mange lukkede døre.

Må Gud velsigne dig
Netmissionær
Benna Asmussen Hørlück
Benna@JesusNet.dk