"Selvmord er bare endnu en ting der bliver set vredt på i dette samfund, men helt ærligt så er livet ikke for alle. Det er det virkelig ikke. Det er self sørgeligt når børn begår selvmord fordi de ikke har givet livet en chance, men det er ligesom en film, du ser og halvvejs inde finder du ud af at den har været elendig siden første sekund, og den bliver sikkert ikke bedre. Ingen bør bebrejde dig for at gå tidligt derfra"
- Doug Stanhope

Jeg synes det er en meget tør og intetsigende måde at anskue livet på - selvom jeg selv har gjort ligesådan.. hmm hvad mener i om det?

Selvmord er en dødssynd ja, men det forhindrer jo ikke folk (ikke engang troende) i at begå selvmord!
Men kan man bebrejde folk for at vælge den løsning?
Tag ikke fejl. Jeg mener at selvmord er en kujon-agtig løsning, og det burde aldrig være en løsning!, men kan man bebrejde andre? Den mener jeg egentlig ikke.

Hvad synes i?

Mange mennesker der begår selvmord vælger ikke at begå selvmord i nogen almindelig forstand af begrebet vælge. De begår selvmord fordi at de er syge i sindet. En sygdom som ofte kan helbredes eller bedres gennem medicinering og terapi.

I den udstrækning at folk selv vælger at begå selvmord og de er klare i hovedet i det omfang man kan bestemme det, så synes jeg ikke at retten til at tage sit eget liv kan tages fra individet.

Jeg synes ikke at selvmord per definition er kujonagtigt, men der er tilfælde hvor at den beskrivelse sikkert er ganske dækkende. Jeg mener dog generelt set at det at betragte selvmord som kujonagtigt er uempatisk og afstumpet, samt blændet for forståelse af den problematik som oftest ligger til grund for den reelt set enormt store beslutning det er at tage sit eget liv...

Hej Forsaken.

Citat:
Selvmord er en dødssynd

Hvad mener du med dødssynd?

At der ikke er tilgivelse for det og dermed ingen frelse, for folk der begår selvmord?

-Flyver.

!!!!?

Den vil jeg meget gerne have argumentet for!

Søren.

Der findes to aspekter i denne sag.
Et vertikalt aspekt som eksisterer mellem Gud og mennesker, samt et horisontalt aspekt, der eksisterer mennesker imellem.

Hvad udtrykker Bibelen (hvis vi antager, at Bibelen er Guds ord, eller nedskrevet under Guds inspiration) mht. (selv)mord?
Det slås fast med det 6. bud, om at almene mennesker ikke må begå drab - soldater, dommere, profeter etc. er altså ikke medregnet. Det kommer til udtryk i Bibelen at (menneske)livet er "hellig". Således må man ikke slå ihjel - heller ikke sig selv! Man råder altså ikke over sit legeme og krop, som sin egen herre, eftersom man jo kun må dyrke Herren som herre.

Hvad så med den menneskelige etik?
Det er straks sværere, eftersom etikken ændrer sig med historiens gang. Man kunne jo se på, hvorledes etikken mht. selvmord ser ud i denne nutid. Det er vist ikke forkert at hævde, at selvrealisering er nutidens trend? Man er (/påstår at være) sin egen herre, og kan derfor gøre hvad man vil, når man vil, hvordan man vil - og hvorfor man vil det. Alligevel findes der stadig tabuer, såsom kønssygdomme, selvmord, (almindelig) mord, spiseforstyrrelser, homofili etc. det er stadig meget klart, at hvad man end vælger at gøre, så har det en konsekvens - man vælger således ikke blot fx at være homofil (såfremt det kan vælges?) uden at det får konsekvenser mht. vennekreds og samfundets syn på én. Desuden kommer vi her ind på et område, hvor vi ikke kan anvende begrebet "at vælge" i almen forstand.

Den kristne etik fordrer, at man tænker på andre, medens nutidens danske etik vil, at man først og fremmest tænker på sig selv!

Citat:
"Selvmord er bare endnu en ting der bliver set vredt på i dette samfund, men helt ærligt så er livet ikke for alle. Det er det virkelig ikke. Det er self sørgeligt når børn begår selvmord fordi de ikke har givet livet en chance, men det er ligesom en film, du ser og halvvejs inde finder du ud af at den har været elendig siden første sekund, og den bliver sikkert ikke bedre. Ingen bør bebrejde dig for at gå tidligt derfra"
- Doug Stanhope

Det er aldeles trist og ensidigt at anskue livet for blot at være en film. Efter Stanhopes forestilling er alle blot født til at udfylde en rolle i en "film", et skæbnespil. Er livet virkelig så simpelt - uden mulighed for at ændre sit liv? Uden mulighed for "ægte" liv?

Citat:
Selvmord er en dødssynd

Husk på at dødsynd er et begreb fra middelalderen!
Hvad menes med dette begreb? Det synes at være et skræmmebegreb - et begreb som anvendtes (anvendes?) i mangel af bedre argumenter, og blot til formål at "skræmme folk ind i Himmelen" - som om det kan lade sig gøre!?

Korrekt... Nu er det jo også "kun" i katolisismen, at selvmord er en dødssynd.

Hej

selvmord er ikke en døddssynd i den katolske Kirke.
Det er en synd, ja, og det er forbudt. Men en døddssynd, nej. Se evt. under "hovedsynder" på www.katolsk.dk (spørgsmål og svar, katolsk minileksikon), hvad der er dødssynder i katolsk forståelse idag.

mvh
Tau.

My bad, tilgiv mig

Men har manden ikke ret, et eller andet sted?
Kan man bebrejde nogen for at gå herfra for tidligt?
Det mener jeg ikke man kan.

Hej

Helt i orden. Vi kan jo ikke vide alt om alt nogen af os.

Jeg ved ikke, om man kan bebrejde nogen et selvmord. Måske måske ikke. Kommer helt an på situationen, jeg kan ikke være helt generel, fordi hvert tilfælde er forskelligt men altid ulykkeligt for den der gør det og for de pårørende.

mvh
Tau.

Selvmord er en alvorlig ting,jeg er overbevist om at GUD tilgiver osse selvmord,jeg ved det jo ikke,men taget i betragtning af hvordan disse mennesker har det her i livet,er jeg sikker på at GUDS kærlighed og tilgivelse,vil sejre

Jeg kan udmærket godt forstå at der er nogle der står i en sådan situation, at de ikke kan overskue andre udveje end at tage deres eget liv, og jeg er også enig i at der er frelse at finde for 'selvmordere'.

Men ikke desto mindre, så er selvmord at sætte sin egen vilje over Herrens, og det mener jeg er forkert. Hvad ved vi om hvad Herren har planlagt for os forude?
Der findes jo folk som på mirakuløs vis er kommet sig over fysisk sygdom, psykisk sygdom etc. etc., og i dag er vidunderlige eksempler på Hans magt og kærlighed!
Der er desværre også mange som ikke er kommet sig, på samme måde som førnævnte. Men alligevel finder nogle af dem styrken til at blive ved, fordi at de stoler på Herren og ved at det er kærlighed der ligger bag, hvor usandsynligt det end kan virke.

Hej KlovneDukken! - og velkommen her!

Citat:
der er nogle der står i en sådan situation, at de ikke kan overskue andre udveje end at tage deres eget liv ..

Ja, enig! Og hvad der foregår mellem Gud og et sådant menneske i dets sidste stund, det ved vi ikke, og skal nok heller ikke spekulere over. Jeg tænker tit på røveren på korset ved siden af Jesus, som nok i sit livs sidste åndedrag fik Jesu kærlige og opmuntrende paradisløfte.

Jeg tænker på udtrykket "at tage sit liv". Egentlig en tankevækkende formulering. Vi ved godt hvad det betyder, nemlig selvmord, men sproget siger os at vi tager vores liv. Og i kristen forståelse er det netop rigtigt: Vi tager selv vores liv. Vi tilhører oprindelig ikke os selv, men vores skaber, og når vi tager vores liv, river vi det til os, ud af Guds hånd - og jo, det er en alvorlig sag, ingen tvivl om det.

Men som der står i Rom.9,15-16: Han siger jo til Moses: »Jeg forbarmer mig, over hvem jeg vil, og viser nåde, mod hvem jeg vil.« Så afhænger det altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed.

Vi må nok forsøge at lade være med at gætte - jeg tænker tit i denne sammenhæng på Joh 21,20ff:

Da Peter vendte sig om, ser han den discipel følge efter, som Jesus elskede, og som ved måltidet havde siddet lige ved siden af ham og spurgt: Herre, hvem er det, der skal forråde dig?
Da nu Peter så ham, sagde han til Jesus: »Herre, hvad så med ham?«
Jesus sagde til Peter: »Hvis jeg vil, at han skal leve, til jeg kommer, hvad angår det så dig? Følg du mig!«

PÅ nudansk: "Det er slet ikke dit bord, Peter, det kommer ikke dig ved; følg du mig! "

De ord er også til mig, synes jeg: jeg skal følge min Herre og Frelser, forkynde evangeliet, og lade det være ved det.

Jeg tror, at når vi hører/læser Guds Ord, er det altid vores egen historie, og ikke "de andres" vi hører om, og at vi nok også er bedst tjent med i bøn at lægge de mennesker, der ligger os på hjerte, i Guds kærlige, retfærdige hænder og lade være med at bekymre os.

Men ih hvor kan det være svært!

kristina

Der kan for mig at se aldrig være tvivl om, at selvmord er en synd...

Men når et menneske står i den sørgerlige situation, det er at have selvmordstanker, så bør det være fjernt fra et kristent menneske at fordømme. Vi bør snarere have medlidenhed og prøve at gøre noget ved det, omend det bare er en lille hjælp, som måske ikke ændrer noget i sidste ende.

Jeg tror ikke på, at selvmord er noget man vælger. Jeg tror selvmord er den eneste udvej staklen kan se - udvejen fra ikke at have nogle valg i livet.

At kalde selvmord en dødssynd er vel en selvmodsigelse. Men når et menneske begår selvmord tror jeg vedkommende har følt sig fastlåst - det er prisen for, at vi mennesker ikke altid hinanden nok interesse og kærlighed til, at livet får sig udfoldet.

Når man forlader en dårlig biograffilm, forlader man den til fordel for noget bedre. Den relevante sammenligning ville være, at folk blev skræmt ud af biografen - for selvmord foregår efter min mening med "ført hånd". Begår man selvmord er det længe siden ens opfattelse af frihed til at vælge røg sig en tur.

Bare min mening!