Jeg ber hver aften (anbefales). Og jeg har den har voksene tro på at jeg skal være ungdomskonsulent, men hvordan kan jeg vide mig sikker, når Gud aldrig har svaret mig???

Kære medvandrer

Tak for dit brev. Det er meget kort, men alligevel er det meget nemt at fornemme, hvad det er for en frustation og usikkerhed du står i - eller skal jeg sige; går i. For vores liv er en vandring, og det er rigtig dejligt at læse, at du har sat overskriften for dit liv / din vandring: "i Guds fodspor". Derfor kan jeg kalde dig medvandrer, for vi er fælles i den længsel at følge Guds vej, lære hans vilje at kende, og leve som han ønsker vi skal leve. Den længsel har vi fået, fordi Gud har skænket os troen og tilliden til ham. Det er en fantastisk gave, at længes efter Guds vilje.

Gud har hørt din bøn
Så I udgangspunktet vil jeg sige til dig, at Gud har hørt din bøn, han giver dig fortsat troen og længslen, selvom du er usikker og forvirret. Du har fortsat fokus på, at ville følge hans fodspor - og dét skal du holde fast i.

Guds plan / strategi
Men hvordan kan du gå hans vej? Det lyder så nemt og fromt og ligetil, men alligevel er det indimellem meget svært at være sikker i sine skridt - i sær når vi står overfor store beslutninger. Hvordan kan vi blive sikre? Det hele ville være meget nemmere, hvis vi kunne høre Guds stemme og kald klokkeklart, og blive fri for tvivlen og alle de mange trættende og opslidende overvejelser. Måske kan du næsten fornemme det, når du ser det her på tryk, at den trang på mange måder handler om at "skyde en genvej" - men det er ikke Guds almindelige strategi.

Det sker. Det sker at mennesker hører Guds kald, så bogstaveligt, at der ikke er muligt at bortforklare eller overhøre det. Men det er ikke det almindelige. Det almindelige er, at Gud i sit kald og sin ledelse af os, tager udgangspunkt i det menneske, som vi er. Vi er ikke som ludo brikker han flytter rundt med i et strategisk spil. Vi er mennesker af kød og blod, som er sat til at forvalte de evner vi har fået, i et liv hvor vi skal stå til ansvar over for ham. Han vil, at vi skal tjene ham, fordi vi efter modne overvejelser, samtaler med andre, målrettet uddannelse og dygtiggørelse, har satset vores liv, taget beslutninger og valg - og viser ansvar. Dét er de tjenere Gud ønsker.

Så når du overvejer et bestemt job er vejen til en beslutning ganske jordnær. Du må lytte til andre menneskers råd, du må undersøge hvad stillingen indebærer, hvilke vilkår, og hvilke forventninger. Du må gribe det helt konkret an. Vurderer du selv, at du har noget at give ind i de opgaver? Vurdurer andre, at det er noget, du er udrustet til? Hele tiden må du være åben og tage imod den vejledning der kommer og bede om visdom til at "tage den til dig".

Jeg vil anbefale dig at læse dette svar fra vores svar-arkiv, det handler lige præcis om det samme.
Må jeg bede Gud om et tegn?

Gud vil velsigne dig - og det er ikke sikkert det bliver gennem en "genvej".

Med venlig hilsen
Netmissionær
Benna Asmussen Hørlück
Benna@JesusNet.dk