Hvad er logik?

Jovist kan jeg slå op i en ordbog og se hvad der står om begrebet "logik" - men holder den definition i nutidens anvendelse af begrebet?

Jeg har mange gange oplevet at måtte re-definere begrebet i diskussion med venner og kammerater, så hvad mener du om denne sag: hvad forstår du ved begrebet logik?

Kære Museeye,

Det er et kompliceret spørgsmål.
Logik er en svær ting at beskrive uden for matematikken, men der er jo fag På Uni om dette, så som de akademiske brødre, vi er, kan vi jo nok bruge en del ord på at diskutere emnet!!! Imidlertid har Adolph Falkmann spiddet problemet ganske godt:

Kom kun, du Smule Akademicus! Med din sikre Viden, med din skarpt opøvede Færdighed i Logik, Rethorik og Metafysik. Du bliver ikke blot en Nar paa Jorden ved Siden af din ulærde Broder, der ganske naturlig bruger din Kappe til Værn mod Regnen, som Du lader bløde Dig igjennem, og som med Føie finder det en løierlig Videnskab, der lader Dig falde tre Gange af Vognen ned paa Veien, fordi Du stirrer paa Maanen og Stjernerne med samme ideale Syn som med Køerne i Stalden hos Jeronimus

Læg mærke til, at vi blandt vore ulærde brødre ofte finder vor overmand. Logisk???

mvh
LarsBj

Til Museeye:

Kan ret opfattelse & sandt udsagn ikke gøre det? Hvad står der i ordbogen... sludder og vrøvl?

Hej Ole,

Sikke et godt spørgsmål.

Den type logik du har måttet redefinere efter de nævnte samtaler må være argument-logik, altså sproglig logik. Den type beror på definitionerne - man kan måske sammenligne det med tal (ord) der indgår i et regnestykke (argument). Når tallene ændres, ændres resultatet også, og den type redefinition er meget normal. Den støder jeg også tit på, og bruger den også flittigt.

Så er der formel logik, som jeg ikke har et dybere kendskab til. Det jeg har snuset til det, så er det en slavisk form for induktiv logik, hvor man ligesom i argument-logik bygger "trin" op for at nå til en konklusion. Trinnene består af positive eller negative adskillelser af X fra Y - eller identificeringer af X med Y. Sådan meget grovt opstillet.

Udover det er der forskellige bud på, hvad logik egentlig er, men grundlæggende er argument-logik baseret på nogle forholdsvis enkle præmisser om konsistens og komplethed, konsistens fordi der ikke er indbyrdes modsigende dele i et konsistent argument, og komplethed fordi de mulige vinkler og modsigelser er dækket. Og selvfølgelig de (forhåbentlig!) kendte fælder, der heller ikke findes i konsistente argumenter og er temmelig lette at genkende i fx spin - og religiøs retorik.

Jeg forstår egentlig ikke, hvordan du har kunnet være nødsaget til at redefinere begrebet logik, for som jeg ser det er der ikke nogen mulighed for at modsige præmisserne om konsistens og komplethed. Ved at drage alternative og konsistente konklusioner kan man afvise et arguments komplethed. Inkonsistens er - ifølge min opfattelse - tættere forbundet med formel logik, og det kræver uafviseligt, at samtlige definitioner fremstår klare og i sig selv logiske, og dermed konsistente og komplette.

Det kan være (og er desværre meget tit) et stort arbejde at skabe konsistent og komplet argument-logik, især for komplicerede emner såsom filosofi, men grundlæggende (og i øvrigt altafgørende) er det, at inkonsistens kan afsløres, og komplethed kan afvises - det sidste blandt andet ved at pege på velkendte fælder, den argumenterende er gået i.

Jeg mener logik er gyldig for alle mennesker uden forskel. Også kristne, selvom I ofte hævder logikken ikke er gyldig. Jeg har fra mange kristne, at de netop har anfægtelser om de steder, hvor der (efter min mening) er inkonsistens og manglende komplethed i bibelen, grundlaget for troen. At jeg for eksempel kan forklare mig hvad angår denne inkonsistens og manglende komplethed - hvad jeg dog vil lade være med lige her - kan vi også takke logik for.

Endelig ser jeg det personligt som en form for nederlag at måtte underkende logikkens værdi og konsekvente funktion, også i enkeltstående tilfælde. Ethvert forsøg på at gøre det må selv anvende logik, så det svarer til at ville modbevise eksistensen af agurker men bruge en agurk som pegepind - og de fleste af os ville nok se skævt til sådan en adfærd.

Sidst skal det siges, at logikken er underlagt mere grundlæggende kausalitet, der igen er underlagt forudsigeligheden, automatikken, i vores og andets eksistens og funktioner. Et arguments konsistens og komplethed kan for eksempel anfægtes alene med en påpegelse af et eksisterende objekt, der ikke burde være muligt ifølge argumentet (objektet kan fx være en fejlagtigt anvendt eller skjult definition, hvis vi taler om argument-logik). Hvilket er ét aspekt af måde praktisk videnskab fungerer: forudsigelse og indsamling af data, der enten understøtter eller afviser forudsigelsernes rigtighed. Mao. efterprøvning af induktiv logik.

Vidunderligt og umådeligt praktisk samspil!

Kære Museeye!

Må jeg ikke for at være fræk adspørge dig om du har fået en tår over logiken?

Jeg siger: "Kan ret opfattelse & sandt udsagn ikke gøre det?"
Du svarer: "Jo, det kan det vel." Jeg ånder lettet op... Men hvad ser jeg

- du spørger så igen: "Hvad er hhv. "ret opfattelse" og "sand udsagn" i denne forbindelse?" Og jeg siger til min sjæl, er det min opfattelse af hybridnettets funktionelle kvaliteter, kan Ole vel selv brygge noget sammen.

Så minsandten om det ikke fortsætter - citat: "Dertil vil jeg af dig gerne bede om en fyldestgørende redegørelse for, hvad du mener er ret og sandt mht. definitionen af begrebet logik!" Jamen er du simpelthen ude på at drive mig til vanvid? Tag nu blot en snak med Claus og lad en anden gå til ro... Sweet dreams!

Daw Museeyse

Ja hvorfor skulle ordbøgerne ikke have ret i hvad de siger?
Der står vel en masse proffesorer bag ordbogsarbejdet ikke?

Martin

(jeg går under navnet "museeye" og ikke andre nok så fantasifulde afarter deraf!)

Citat:
Ja hvorfor skulle ordbøgerne ikke have ret i hvad de siger?
Der står vel en masse proffesorer bag ordbogsarbejdet ikke?

Jeg har nu aldrig hørt en ordbog tale! Desuden; hvilke ordbøger skulle det være, som har definitivt ret i, hvad der står i dem?
Det er muligt at visse professorer har medvirket i ordbogsarbejdet, men hvem er det nu lige der ukritisk tillægger sig alt, hvad der komme ud af en professors mund? Selvom jeg på teologi undervises af mange kloge personer, vil jeg dog meget nødigt gå for at indlemme deres udsagn ganske ukritisk!

Hej

Som med så mange andre dele af filosofiens verden, har vi en tendens til at gøre tingene sværere og mere kompicerede end de er i forvejen. Logik er i grunden meget simpel og definitionen af logik har været den samme siden de gamle græske filosoffer. Der er, i mine øjne, slet ikke nogen grund til at begynde omdefinere noget der er så klart i sin definition.
Jeg må tilstå at min viden om logik er begrænset til det sunde fornuft og faget "Logik" der udbydes på Afdeling for Filosofi ved Københavns Universitet.

Logik handler om et argument eller påstands gyldighed. Det kan man så regne ud ved matematik, hvis det sunde fornuft ikke er nok.

Du kan tage det klassiske eksempel: Hvis det regner så er gaden våd. Det regner. Ergo er gaden våd. Det er logik.
Men " ~(A&B)v~(~D&~E),~(EvB),C->(~E->(~D&A)) |- ~C " er også logik.

Logik handler om hvorvidt den argumentation man kommer med holder.

mvh.

Joppe