#69980 - 01/09/200620:07Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
Anonym
Anonym
Er lovsang hvor tids afgudsdyrkelse?
Jeg hører ofte kristne tale om lovsang "med gang i"; ja sågar mødt kristne, der har skiftet kirke af samme grund.
Jeg hører af og til kristne tale om, at de på en særlig måde føler Guds nærvær under lovsangen.
Hvis Gud er nærværende når menigheden synger en sang med trommer og guitar til, men ikke, hvis menigheden synger en lignende sang akkompagneret af kirkeorgel, er Gud så gud?
Hvis Gud føles nærværende når der synges lovsange, men ikke når der bedes, er der så ikke snarere tale om indbildning og sværmeri?
#69981 - 01/09/200620:13Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: ]
Anonym
Anonym
Jeg vil ikke udtrykke mig så skarpt som dig. Jeg tror faktisk at mange mennesker genuint længes efter at møde Gud - at opleve at han ikke bare er ord, men at han griber hjerte og sjæl og føles levende, ægte og tæt på!
Men lovsangen er ikke et nådemiddel. Problemet ligger måske i hvilke ord vi anvender i sangen. Ordene kan bygge en forventning op om at Gud særligt manifesterer sig eller kommer nær i lovsangen - og så bliver rigtig, rigtig mange skuffede når de ikke får 'suset' eller oplevelsen - og hvad værre er: Man kan helt glemme at søge Gud der hvor han selv har lovet os at han vil være. Dét er for alvor problematisk, for så bliver søgen efter Gud og oplevelsen af hans nærvær noget frit svævende uden basis i de løfter Gud selv har givet os om sit nærvær. Jeg mener: Han bor jo i os, der tror! - Tættere på kan det ikke blive. Måske skulle vi sige ham tak for det og fokusere på det istedet for at stå og blive ved med at synge om ikke nok han vil komme til os.
Jeg tror, at der er mange der gerne vil have noget mere musik i deres kirke fordi musik jo har en helt utrolig evne til at påvirke, og bevæge os. Og jeg tror at nogle mennesker ofte føler sig tættere på gud når de bliver bevæget på den måde.
Jeg vil gerne citere en historie Frank Zindler har fortalt omkring lidt af det samme:
”(…) da jeg var ung, var jeg en kirke organist. Og jeg have en række oplevelser som var meget bevægende og – syntes jeg - dybsindige. Og jeg identificerede dem som religiøse oplevelser. Jeg følte at jeg var i kontakt med noget evigt, med – noget større end jeg, og så videre. Og det var nogle år efter, at jeg var blevet ateist, at jeg, da jeg hørte en meget bevægende opførelse af Beethovens Niende Symfoni, havde samme oplevelse. Og jeg indså pludselig, at det jeg kaldte en religiøs oplevelse faktisk var en musikalsk, æstetisk oplevelse. Der var absolut ingen forskel subjektivt, mellem den oplevelse jeg havde som barn, imellem et orgel og kor, og den som jeg havde erfaret senere som ateist. (...)" [Min oversættelse]
Så jeg tror jeg vil give dig ret: det er indbildning og sværmeri.
Ikke at disse oplevelser ikke er ægte, men det er et spørgsmål om hvad de refererer til. Om de refererer til noget udenfor hjernen. Det tror jeg ikke de gør. Selvom følelserne kan virke meget stærke.
Jeg deler til en hvis grad din bekymring ang. lovsangen i de kristne kredse. Det er i hvert fald et emne som der skal være skarpt fokus på, i en tid hvor en overhead lovsang bliver klasket lidt for hurtigt på projekteren hvis den består kriterierne med god melodi og fængende omkvæd.
Min bekymring ifm lovsang er formuleret lidt anderledes end din.
Citat: Jeg hører ofte kristne tale om lovsang "med gang i"; ja sågar mødt kristne, der har skiftet kirke af samme grund.
Nogle mennesker tænder bare ikke på salmer! Især unge kirkefremmede forestiller jeg mig må undres over disse levn fra fortiden. Derfor kan man søge væk fra fx folkekirke, til frikirke der måske dropper salmebogen til fordel for overhead lovsang og band i stedet for orgel. Det synes jeg er fair nok, så længe der ikke gåes på kompromis med forkyndelse eller det tekstmæssige i lovsangene (selvom alt i min mening må være mindst én tak ringere end den salmeskat vi har i Den Danske Salmebog (DDS)...)
Så hvis folk skifter kirke, så er lovsangen jo måske én ud af flere faktorer. Der findes gode folkekirker ude i det danske land hvor kirkeformen er meget langsomt udviklende. Unge vil gerne have mere gang i kirkeformen og flytter måske til kirker med friere liturgi eller lovsang. Men igen, så længe folk søger mod kirker der ikke går på kompromis med sand bibelsk forkyndelse, så er det fint nok for mig.
Et eksempel på dette er fx i København, hvor vi har den udemærkede "Københavnerkirke" på Amager, som er en frimeninghed med en sund forkyndelse, mere fri liturgi og et større fokus på moderne lovsang mm. Det er altsammen fair nok, hvis det kan gøre én gladere for at komme i kirke!
Citat: Jeg hører af og til kristne tale om, at de på en særlig måde føler Guds nærvær under lovsangen.
Ja, det følelsesmæssige aspekt af lovsang har jeg altid været meget skeptisk overfor, samtidigt som jeg også har personligt været meget anfægtet over jeg aldrig har følt det. Men ingen tvivl om at meget af det er et psykologisk boost man får af alle de veltimede harmonier og pop omkvæd vi har i moderne lovsang... Men samtidigt er det folks egen personlige oplevelser som man bare må sige, "godt for dig" til. Jeg får selv kilden i maven og en nær-karismatisk oplevelse (...) når jeg fx synger: "Aldrig er jeg uden våde, aldrig dog foruden nåde" fordi man sammen med brødre og søstre i Herren minder hinanden om dette under: at vi er i nåden.
Citat: Hvis Gud er nærværende når menigheden synger en sang med trommer og guitar til, men ikke, hvis menigheden synger en lignende sang akkompagneret af kirkeorgel, er Gud så gud?
Super spørgsmål. Nogle gange glemmer man nok bare at læse teksten når orglet fyrer op for salmerne. Nogle gange er der ord i en salme man måske ikke forstår og det er søndag formiddag og man er måske lidt træt... Anderledes bliver det når der sætter sig én op og griber guitaren og rytmen slåes an på trommerne. Man kommer måske mere op på dupperne, ligger mærke til teksten på salmen og tænker, yeah! Så måske kunne et svar være at akkompagnementet er vigtigt når det gælder om folks indlevelse af den selvsamme udemærkede salme? Hva siger du til det?
Citat: Hvis Gud føles nærværende når der synges lovsange, men ikke når der bedes, er der så ikke snarere tale om indbildning og sværmeri?
Umiddeltbart, jow. Men igen må man tage i betragtning at mennesker er forskellige og nogle vil finde bekendelsessange der synges til sød musik sammen med et kor af med kristne, stærkere end at sidde og bede for sig selv. Men her skal også lyde en advarsel til at føle sig for meget frem. Der er jo ikke noget mere omskifteligt i denne verden, end hvad man lige går rundt og føler. Igen er min mening, at man skal passe på ikke at slå for hårdt ned på folk der får et kick af lovsang, men møde dem med et "godt for dig".
--
Og så kommer det så. Nu synes jeg mit indlæg hidtil har været et svar til dig der har lydt: der er ingen grund til al for stor bekymring. Men det er desværre langt fra virkeligheden. Der er i sandhed grund til bekymring ang. lovsang!
- De sidste mange år har der været en tendens til at alt der lød godt og indeholdt ordet Gud blev smidt op og lært udenad af teenagere i alle aldre uden nogen havde tjekket teologien ud i teksten... - Folk har ofte stået og sunget med på ting der har været direkte ubibelske. Der har været populære lovsange der har indeholdt teologisk vås eller bare teologisk "tynd the", i stedet for noget med mere kød på. - Der er poppet utroligt mange "bekendelses" lovsange op, ("jeg elsker" jeg vil" "jeg lover", "jeg" "jeg" "jeg"), så der er mange der er røget i anfægtelse, fordi de fx ikke kan love at følge Jesus altid, fordi de kender deres syndige natur, og herfor føler sig som 1) dårligere end de andre eller 2) som at lyve Gud lige op i ansigtet med "lovsangen"... - Mange sange på engelsk skubber de danske ud, og det på trods af at vores sprog her i landet er dansk, vi læser Bibelen på dansk og beder til Gud på dansk... (de uforståelige ord i DDS er byttet ud med uforståelige engelske...) - Inderligheden i lovsangene, med hænder i været og "total overgivelse" skræmmer kirkefremmede eller de usikre i troen. - Lovsang har fyldt for meget til selve kirkemødet. Det er godt at synge sammen til møderne, men det er jo Ordet vi kommer for at høre, og her er lovsangen altså ikke nok.
Jeg kunne blive ved, men det kommer altid til at lyde som om jeg finder lovsang direkte ubibelsk og brænder for at få det smidt ud, hvilket jeg ikke kan eller vil - mest fordi det står i Bibelen, fx i Salmernes Bog ser vi at det er godt at synge til Gud og i Jakobs brev: Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange; Jak 5,13. Ellers så lyder jeg som en gammel missionsk sortseer som slår de unge eller de mere karismatiske oven i hovedet med min DDS, "Hjemlandstoner", "Åndelige Sange&Salmer" og min "Syng for Herren" og kalder al anden lovsang for kættersk end den disse repræsenterer... Det er dog sandt, at jeg elsker disse sangbøger og finder en sand salmeSKAT i disse, men at andre finder dem kedelige og skriger efter fornyelse er fair med mig, selvom jeg synes det er super ærgeligt...
Men ja. Dette var vist mit indlæg i debatten...
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
#69984 - 02/09/200614:35Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: SimonKL]
Nissen
Bruger
Reg.: 30/06/2006
Indlæg: 392
Sted: Århus
Hej Simon kl
Én eneste kommentar: I second that!
Jeg kunne ikke være mere enig me dig... men jeg skynder mig lige at sige, at jeg også kan finde salmer fra vores salmeskat, der indeholder tynd teologi eller bare ren vrøvl!
Og sjovt nok, at jeg faktisk i aften skal forkynde Guds Ord til en lovsangsfest... pudsigt, at jeg netop skulle læse dette indlæg i dag......
Citat: men jeg skynder mig lige at sige, at jeg også kan finde salmer fra vores salmeskat, der indeholder tynd teologi eller bare ren vrøvl!
Sandt! Disse salmer skal så derfor også have samme behandling som nye "overheadlovsange" hvor teologien er tvivlsom: dvs ud til højre eller påklistres en klar markering/"*" med følgende forklaring - hvis det da ikke er så grumt at det ikke står til at redde...
Alt i alt, så må konklusionen lyde: tænk over hvad det er du synger og prøv det på Guds ord og se om det holder vand.
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
kristina
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Brian - Simon og I andre -
Måske er det ikke særlig relevant, at jeg pipper med her, for jeg er godt klar over, at det ikke er os i ældrebyrden, som kirkens fremtid beror på .. men alligevel:
Jeg bliver altså også somme tider høj på lovsang og kan have ganske svært ved at blive siddende pænt stille på kirkebanken!
Det er bare ikke lovsang, i de moderne poprytmer, som løfter mig op (heller ikke selv om teksterne i nogle af dem kan være helt ok) for musikalsk giver de mig helt forkerte (verdslige) associationer. Men de gode gamle - "Lovsynger Herren ... "Herre, Gud, dit dyre navn og ære .." .. "Tak og ære være Gud ..." og mange flere - de er jo da også lovsange, skulle jeg mene, med helt enkle tekster ..
At blive gennemskyllet af glæde ved at synge dem - og mange andre salmer, sammen med kristne brødre og søstre - at opleve forløsning for sorger og bekymringer - det er stort og dejligt!
MEN: Det er ikke det jeg går i kirke for at opleve! Jeg synes det er en tillægsgevinst - et kærtegn fra Gud! Det jeg kommer i kirke for, det er: at høre Ordet, og modtage sakramenterne ..
Måske kan det følelsesmæssige kick i moderne lovsang for nogle være vanedannende/afhængighedsskabende - så det er primært er det, man samles om: oplevelsen af Guds nærhed? I så fald kunne jeg tænke mig, at det kunne blive et problem?
For som Paulus skriver i Romerbrevet: Men den retfærdighed, som kommer af tro, siger således: »Sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?« nemlig for at hente Kristus ned [...........] Nej, hvad siger den? »Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,« og det ord er troens ord, som vi prædiker. [........] Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.
Gud er os nær, hvad enten vi husker det og oplever det, eller vi ikke gør .. så vi behøver ikke at hente Kristus ned med vores lovsange !
Det er trygt at vide, at Han også uden dem er til stede iblandt os med al sin kærligheds rigdom - - at Han er lige her, lige nu! Hav en velsignet lovsangsfest i aften, Brian, og må Gud velsigne søndagen for os alle!
Ja, jeg kan fint relatere til din lovsangs glæde på kirkebænken, jeg er helt tosset med samme lovsange som du nævner i dit indlæg. Jeg er også ganske enig om at dette er en slags gave/kærtegn fra Gud. Det er rart at opleve den glæde der kommer ved at lovsynge, det så være sig gennem sang eller bare gennem bøn i tak til Gud - for hvad Han har gjort.
Citat: Måske kan det følelsesmæssige kick i moderne lovsang for nogle være vanedannende/afhængighedsskabende - så det er primlært er det, man samles om: oplevelsen af Guds nærhed?
Ja, jeg kunne godt forestille mig dette kunne have noget med det at gøre. Lovsangsafdelingen skal jo helst tage kegler og løfte os alle op i skyerne i pris til Gud. Den skal ikke have for lidt og men gerne efterlade os helt paf over Guds nærhed og tilstedeværelse. Alt sammen følelser. Følelser er fine, men at sætte dette som mål for lovsangen er vel helt i skoven? For hvorfor lovsynger vi Gud? For at vi skal have det godt, eller fordi vi ikke kan lade være? Dette vil også sige at forventningerne til lovsangen er skruet højt i vejret: nu skal jeg rigtig føle Guds nærhed, mens forventningerne til talen fx er lidt lavere.... og det er jo en skam!
Jeg citerede Jakobs Brev før i denne tråd: Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange; (Jak 5,13) Lovsang er noget vi bliver ledet igennem til diverse møder. Og der ligger en udfordring i at vælge de rette sange. Hvad er talens emne, hvad vil jeg lægge op til i lovsangen (bøn, tak, ophøjelse, bekendelse, prisning), hvad tid er vi på kirkeåret osv osv. Men uanset alt dette kan der i menigheden sidde folk der "lider ondt", det være sig tvivlende, sørgende eller anfægtede. Vi vil alle komme til at opleve perioder, hvor det er svært at synge med på bekendelseslovsange, lovsange der priser Guds storhed eller noget helt tredje, i sær hvis vores Gud virker langt væk! Hvordan kan dette problem omgåes? Skal der tages hensyn til disse "der lider ondt"? Spiller lovsangen en for stor rolle i gudstjenester/til møder, der ikke skilter med "lovsangsmøder"? Kan lovsang spille en for stor rolle? Bør lovsang overhovedet være mere end fyld i liturgien/mødepunkterne?
Citat: Gud er os nær, hvad enten vi husker det og oplever det, eller vi ikke gør .. så vi behøver ikke at hente Kristus ned med vores lovsange !
NEMLIG! Amen! Hvis alle forstod dette, tror jeg at vejen til den fede lovsang, som vi alle kunne synge med på, var lidt kortere!
Godt pippet k
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Hmmm, jeg kan høre jeg er en af afgudsdyrkerne??? Jeg elsker lovsang.
"tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, v20 og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn" Ef 5:19-20
I sangen taler vi til hinanden - vi styrker fællesskabet. Og hvad er det vi taler om ved sangen?
"Lider nogen blandt jer ondt, skal han bede; er nogen glad, skal han synge lovsange" Jak 5:13
Det er altså glæden ved troen vi forkynder for hinanden i lovsangen. Glæde, fællesskab, sang: så har vi den opløftede stemning. Umiddelbart før det første citat står der: "Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden" Ef 5:18. Jeg mener den opløftede, næsten berusende stemning er en integreret del af lovsangen, tror jeg.
Men lovsang er jo kun en del af evangeliet. I mit andet citat sidestilles den med bøn - beder vi ligeså meget som vi lovsynger? Der er en tid til alle ting, så lovsangen bør ikke overskygge bønnen, eller omvendt. I perioder er man oppe (så vil lovsangen naturligvis dominere), medens man i andre er nede (så vil bønnen dominere). Men som menighed bør begge dele tilskyndes - men der bør også være forståelse for, at man ikke altid har lyst til lovsang!
Både når man beder og når man lovsynger er der plads til Helligånden - ved Ånden kan Gud rumme alle ting. Men NT er tydeligvis selv klar over, at der også er andre langt mere jordiske fænomener på spil i lovsangen - hvilket vi vel ikke bør begræde. Det må i hvert fald være bedre at beruse sig i lovsang end i vin. Især hvis man er klar over, at der er tale om en beruselse!
#69989 - 02/09/200621:45Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: ]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Jalokin.
Det er et tankevækkende spørgsmål, du stiller, synes jeg - og noget jeg også af og til selv har tænkt på eller undret mig over. Jeg kom fx i en pinsekirke engang, hvor vi evt. kunne begynde gudstjenesten med en salme fra "Evangelietoner" (pinsekirkens salmebog, der også kan minde lidt om Hjemlandstoner), og så var der, enten før eller efter prædikenen, en specifik lovsangsafdeling med lovsangskor på overhead. Ofte blev der i denne afdeling udtrykt en forventning til, at Gud var nær på en særlig måde, eller nu skulle vi ind foran Guds trone for at prise ham, eller nogle kunne evt. føle at Gud rørte dem specielt eller talte til dem specielt under lovsangen - men denne forventning blev pudsigt nok aldrig udtrykt, hvis man blot skulle synge "Lover den Herre" eller "Salige vished" en enkelt gang. Det tænkte jeg ikke over på det tidspunkt, først set i bakspejlet.
Det er naturligvis ikke umuligt at Gud kan røre ved os eller sige os noget når vi synger en sang for ham, uanset genre, men han har ikke lovet os at det er dér, han specielt vil komme med et følelsesmæssigt nærvær eller virke specielt.
Jeg mener også at man bør være på vagt, hvis der siges noget i retning af, at man føler sig nærmere Gud på grund af at det er en speciel genre. Der er intet belæg for, at det skulle være sådan. Så tror jeg man forveksler det, man selv føler ved at høre en speciel slags musik, med "Guds nærvær". Måske har gentagelsen af sangene også noget at sige her? Bare en tanke. I det hele taget står der vist ingen steder i Bibelen noget om at "føle Guds nærvær". Selvfølgelig kan man have forskellige oplevelser og følelser - men hvad nu hvis det man føler, i virkeligheden ikke er "Guds nærvær" (han er jo allestedsnærværende), men - bare noget så enkelt som ren og skær glæde? Over evangeliet, over musikken (som jo er en god Guds gave, som vi må glæde os over ligesom over hans andre gaver), eller noget tredje? Erkendelsen af at Gud er nær, at han elsker mig og tilgiver mig mv. kan naturligvis skabe glæde, en varm følelse eller hvad ved jeg, men det må ikke forveksles med Guds nærvær. Ellers er det let at blive anfægtet, når denne følelse så ikke indfinder sig, det er der utallige eksempler på. Folk siger: "Gud var der bare ikke", uden at det i og for sig modsiges. Eller "min bøn nåede kun til loftet". Jamen hvad skal den da også helt derop at hænge efter, når Gud omslutter os forfra og bagfra og endda bor i vores hjerter? Forestiller man sig, at Gud er en fjern størrelse, som kun befinder sig i himlen, eller kun er hos os i visse tilfælde - og at man, når man beder til ham, skal sende bønnerne langt, langt ud i universet og via en bestemt følelse kan vide, om de er nået frem? Det lyder for mig som et lidt trist billede af Gud. Nej, han er altid lige ved hver eneste en, og ikke et øjeblik går han fra os - vi kan slet ikke gemme os for hans nærvær, selv om vi ville! (Jf. Sl. 139.)
Det korte af det lange er, at jeg tror, vi gør klogest i at undgå at tale om at føle Guds nærvær, komme ind i Guds nærvær mv. og i stedet blive mere bevidste om Guds allestedsnærvær - og tale om følelserne som det de er: glæde, jubel, taknemlighed, ærefrygt, at erkendelsen af hvem Gud er og hvad han har gjort, skaber disse ting mv. - så tror jeg at der var mange unødige anfægtelser, der kunne undgås.
#69990 - 02/09/200621:54Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: Kristian O. K.]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Kristian O.K.
Spændende citat, det af Frank Zindler. Jeg havde selv en lignende oplevelse engang, hvor jeg i radioen hørte en smuk og stemningsfuld og musikledsaget oplæsning af Oehlenschlägers digt Guldhornene ("De higer og søger..." ) Jeg følte mig grebet og opløftet af at lytte til det, og så slog det mig pludselig, at hvis jeg havde fået nøjagtig den samme følelse ved at synge lovsang eller lytte til en prædiken eller bede, så ville jeg sandsynligvis have tolket følelsen som Guds nærvær! Hmmm.... Altså, ikke fordi der er noget i vejen med at føle sig glad, grebet og opløftet, hverken af digtoplæsning, lovsang, folkemusik eller whatever, men vi skal bare ikke blande tingene sammen og kalde det for noget andet end det de er. Disse følelser er ikke Guds nærvær - heldigvis - men de er gaver fra den Gud, som altid er der - også når han ikke netop giver os de gaver, men nogle andre.
#69991 - 03/09/200600:14Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: ]
tau
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej Jalokin
hmm svært spørgsmål egentlig. For jeg kender mange karismatiske kristne, der slet ikke kan undvære lovsangen med rytmisk musik til. Det er en meget integreret del af deres møder (gudstjenester), selvom de ellers siger, at de lader Helligånden bestemme liturgien - eller manglen på samme. Men hvad er det så, de ikke kan undvære? Det er jo det, der gør dit spørgsmål svært. Er det oplevelsen af Gud, som styrkes og intensiveres ved tonerne af lovsangen? Mange beder jo i tunger imens, de synger i tunger så at sige. Det er vel Guds nærvær i en slags bøn/lovprisnings sang? Eller er det bare en god følelse, de får, fordi de synger hvert omkvæd tredive gange lige efter hinanden? Jeg ved det ærligt ikke. Jeg har vist ikke indsigt nok i det, til at jeg kan komme med en dom. Men afgudsdyrkelse? Altså du tænker på, at man dyrker følelser og oplevelser (som ikke er lig Guds nærvær) ? Ja måske. Men stærkt ord, afgudsdyrkelse. Jeg tør ikke rigtig svare faktisk. Men jeg vil sige, at jeg er kritisk indstillet, men det er måske fordi, jeg ikke længere er så karismatisk, som jeg før har været. Samtidig er jeg selv meget glad for rytmisk lovsang, og jeg føler mig ofte meget opbygget af teksterne, som kan være lige så dybe og sigende som i en gammeldags salme med orgelmusik til. Sikket underligt indlæg det her. Jeg kan vist ikke give dig svar, så ville bare dele nogle tanker med dig og Jer andre herinde.
Mvh Tau.
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
Citat: Hmmm, jeg kan høre jeg er en af afgudsdyrkerne???
Nej sandelig ikke!! Der er ingen der kalder nogen for afgudsdyrkere her. Vi prøver blot at forholde os til spørgsmålene i oplægget:
Citat: Hvis Gud er nærværende når menigheden synger en sang med trommer og guitar til, men ikke, hvis menigheden synger en lignende sang akkompagneret af kirkeorgel, er Gud så gud?
Hvis Gud føles nærværende når der synges lovsange, men ikke når der bedes, er der så ikke snarere tale om indbildning og sværmeri?
Lovsang er i dén grad Bibelsk ja! Jeg ville bruge netop de samme bibelvers du nævner til at underbygge dette. Cool, du kommer med dit indput at du elsker lovsang. Hvad er så din holdning til overstående spørgsmål og evt til den række "bekymringer/betragtninger" jeg opstiller i mit indlæg nedenfor:
Citat: - De sidste mange år har der været en tendens til at alt der lød godt og indeholdt ordet Gud blev smidt op og lært udenad af teenagere i alle aldre uden nogen havde tjekket teologien ud i teksten... - Folk har ofte stået og sunget med på ting der har været direkte ubibelske. Der har været populære lovsange der har indeholdt teologisk vås eller bare teologisk "tynd the", i stedet for noget med mere kød på. - Der er poppet utroligt mange "bekendelses" lovsange op, ("jeg elsker" jeg vil" "jeg lover", "jeg" "jeg" "jeg"), så der er mange der er røget i anfægtelse, fordi de fx ikke kan love at følge Jesus altid, fordi de kender deres syndige natur, og herfor føler sig som 1) dårligere end de andre eller 2) som at lyve Gud lige op i ansigtet med "lovsangen"... - Mange sange på engelsk skubber de danske ud, og det på trods af at vores sprog her i landet er dansk, vi læser Bibelen på dansk og beder til Gud på dansk... (de uforståelige ord i DDS er byttet ud med uforståelige engelske...) - Inderligheden i lovsangene, med hænder i været og "total overgivelse" skræmmer kirkefremmede eller de usikre i troen. - Lovsang har fyldt for meget til selve kirkemødet. Det er godt at synge sammen til møderne, men det er jo Ordet vi kommer for at høre, og her er lovsangen altså ikke nok.
Er det noget du har oplevet?
Hvad er din mening til alt dette?
God søndag!
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Ikke musikken i sig selv, men helt klart måden man nogen gange forholder sig til den.
Citat: Jeg hører ofte kristne tale om lovsang "med gang i"; ja sågar mødt kristne, der har skiftet kirke af samme grund.
bekymrende...
Citat: Jeg hører af og til kristne tale om, at de på en særlig måde føler Guds nærvær under lovsangen.
Hvis Gud er nærværende når menigheden synger en sang med trommer og guitar til, men ikke, hvis menigheden synger en lignende sang akkompagneret af kirkeorgel, er Gud så gud?
Hvis Gud føles nærværende når der synges lovsange, men ikke når der bedes, er der så ikke snarere tale om indbildning og sværmeri?
Gud åbenbarer sig og taler gennem lovsangen! Han holder os fast i troen ved lovsangen! Men ikke ved musikken! Det er selvfølgelig teksten - ordet - der holder os fast. Men jeg tror helt sikkert, at sange har en stor fordel frem for fx forkyndelse ved, at de er skrevet på en måde, som gør det let for os at huske. Derfor er vi en hel del, som nynner på de krsitne sange, og således gennem dagen påminder os om Guds nåde og gerning. Der hvor lovsangen virkelig bliver 'farlig', er hvor musikken får lov til at bestemme åndeligheden af indholdet! Der har vi ikke bibelsk belæg for vores musiksyn! Men man kan også se på musikstilen på en anden måde - nemlig som et sprog! Det nytter jo ikke noget, at forkynde evangeliet på dansk for en russer (hvis han altså ikke forstår dansk ); men må bruge et sprog som begge forstår. På samme måde kan det måske være med musikken! Altså musikken er ikke et middel i sig selv, hvor Gud lader sig møde - men er eimpelthen et slags sprog. Det, der helt klart halter i det her, er at teksten er der jo alligevel! Selv om jeg hører evangeliet forkyndt med techno rytmer (jeg kan ikke li' techno ), så kan jeg da stadigvæk høre ordene. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at lovsangs musikken er i en stil, som de fleste kan forholde sig til!
Nå, jeg er da glad for, at jeg alligevel ikke er en afgudsdyrker
Citat: Hvis Gud er nærværende når menigheden synger en sang med trommer og guitar til, men ikke, hvis menigheden synger en lignende sang akkompagneret af kirkeorgel, er Gud så gud?
Hvis Gud føles nærværende når der synges lovsange, men ikke når der bedes, er der så ikke snarere tale om indbildning og sværmeri?
Jeg synes jo lidt det fremgik af mit indlæg, hvordan jeg forholder mig til dette. Jeg mener ikke Gud er i særlig grad på bestemte steder, til bestemte tider eller hos bestemte personer. Hvis det var sådan ville Gud jo ikke være hverken allestedsnærværende eller almægtig.
Jeg mener man bør skelne mellem at "føle" Helligånden og så at følge Helligånden. Det at føle Helligåndens indflydelse er vel et tegn - en tilskyndelse. "Da stak det dem i hjertet" ideen. Noget der får os til at agere på en bestemt måde. Hvis den måde er at gøre Guds vilje, jamen så følger vi jo Helligånden. Men man kan sagtens følge Helligånden uden at føle Helligånden.
Beretningen om pinsedagen er jo lidt tvetydig. På den ene side var folk godt og grundigt forbløffede - hvad i alverden foregik der dog her? På den anden side blev 3000 døbt den dag - de fulgte åbenbart Helligånden (i hvert fald den dag).
Den tvetydighed mellem noget banalt jordisk og så det guddommelige mener jeg er et grundvilkår i det kristne liv. Vi føler Helligånden når vi synger lovsang, javel, men vi føler i hvert fald også en del langt mere mondæne ting, som psykologer sikkert kan forklare en masse om. Så hvad er jordisk og hvad er himmelsk? Vi kan ikke skille det ad - vi kan kun se et tåget omrids af det guddommelige (du ved: som i et utydeligt spejl).
Lakmustesten på lovsang er efter min mening ikke om der er trommer eller ej. Lakmustesten er efter min mening, om vi bliver påvirkede til at følge Gud. Trommer til lovsang er af samme mærke som trommer til en rockkoncert. Men det er sjældent folk går bort fra en rockkoncert med et ønske om at indvie deres liv til Gud. Og jo, jeg kan godt finde på at gå til koncert (selvom min musiksmag nok er i den mere moderate genre).
Om tro står der, at det er en overbevisning om det vi ikke kan se. Ikke beviser, men overbevisning! Helligånden vil lede os til alle ting, men giver ingen beviser. Hvis nu vi kunne skrælle det jordiske væk når Helligånden overbeviser os ville troen ikke længere være en overbevisning - så ville vi have fået et bevis. Derfor er helligåndens påvirkning gemt inde i trommerne. Eller i den intense bøn. Eller i salmen. Uanset hvad, så hænger påvirkningen altid sammen med noget jordisk. Fordi tro er overbevisning - ikke bevis!
Jeg deler bekymringen angående teologisk tvivlsomme lovsangstekster. Det jordiske sniger sig desværre/heldigvis ind overalt! Men Helligånden er stærkede end alle vores fejltagelser tilsammen, så mon ikke han kan lede os alligevel? Når vi i vores svaghed får sneget lidt vel meget jordisk filosofi ind i teksterne, sniger Helligånden vel bare tilstrækkelig overbevisning ind, alligevel. Fordi blandingen af det jordiske og det himmelske er vores grundvilkår!
#69995 - 05/09/200600:00Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: ]
Happysam
Bruger
Reg.: 21/06/2005
Indlæg: 40
Sted: Aalborg
Citat:
Hvis Gud er nærværende når menigheden synger en sang med trommer og guitar til, men ikke, hvis menigheden synger en lignende sang akkompagneret af kirkeorgel, er Gud så gud?
Ja for Gud kan bedst lide pop :-)
Nej selvfølgelige ikke. Det tror jeg heller ikke at mange vil påstå. Jesus er der når to eller tre er forsamlede i hans navn.
Et andet spørgsmål er så oplevelsen af nærvær.
Hvorfor har vi musik? Vi kunne da bare læse alle salmerne op, så var der ikke alle de forstyrrende elementer. Jo det har vi fordi musik er et andet medie der taler til os på en anden måde. Musik kan forbinde til noget dybere og andet end vores intellekt (spørg bare min kone som er Musikterapeut). Derfor tror jeg også at man kan få en anden oplevelse og påvirkning igennem musik man kan lide end igennem andre kommunikations former. Oplevelsen er jo vidunderlig, så længe den sættes i det rette perspektiv. En musikalskoplevelse er jo "kun" en oplevelse. Gud er Gud uanset hvilke oplevelser vi har. Hvis oplevelsen kommer i centrum og bliver det egentlige har vi jo et problem.
-Samuel
At kræve øje for øje gør blot hele menneskeheden blind - Gandhi
#69996 - 05/09/200610:22Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: SimonKL]
tau
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej Simon kl
hvorfor synes du, at det er ordet, vi kommer for at høre til møderne? Mener du til gudstjenesterne = møderne, eller møder i missionshuset? For hvis det er gudstjenesterne, så vil jeg mene,at nadveren er vigtigere hvis ikke i det mindste lige så vigtigt som ordet og prædikenen. Jeg bliver ihvertfald meget opbygget af nadveren. Der får man jo sine synders forladelse. Så jeg kan slet ikke undvære det, nadveren.
mvh Tau.
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
Jeps jeg tror jeg forstår dig, har dog bare lige én kort kommentar:
Citat: Jeg deler bekymringen angående teologisk tvivlsomme lovsangstekster. Det jordiske sniger sig desværre/heldigvis ind overalt! Men Helligånden er stærkede end alle vores fejltagelser tilsammen, så mon ikke han kan lede os alligevel? Når vi i vores svaghed får sneget lidt vel meget jordisk filosofi ind i teksterne, sniger Helligånden vel bare tilstrækkelig overbevisning ind, alligevel.
Mener du så at vi skal blive ved med at synge sange med tekster som siger noget grundlæggende teologisk vås? Jeg mener, at hvis vi genkender noget "jordisk filosofi" i teksterne, så skal den på gældende sang omskrives eller ud til højre!! Vi har tilpas mange gode sange at vi ikke behøves døje med de dårlige... Enig eller?
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Citat: Hvorfor synes du, at det er ordet, vi kommer for at høre til møderne? Mener du til gudstjenesterne = møderne, eller møder i missionshuset? For hvis det er gudstjenesterne, så vil jeg mene,at nadveren er vigtigere hvis ikke i det mindste lige så vigtigt som ordet og prædikenen. Jeg bliver ihvertfald meget opbygget af nadveren. Der får man jo sine synders forladelse.
Jeg mener ikke at vi kommer til møderne for Ordet og Ordet alene. Ordet er vigtigst, fordi Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. (Rom 10,17) Men vi skal ikke bare høre på en mand der står og snakker hele tiden. Der er mange forskellige velsignelser tilknyttet det kristne fællesskab! Jeg synes dog alligevel at Ordet skal stå klart som første prioritet overalt hvor kristne samles. Til gudstjenesterne er nadveren også en kæmpe del ja, indstiftet af Jesus selv! Det er en slags forlængelse af prædiken, hvis præsten nu ikke fik evangliet ordentligt med i sin tale. Menigheden mødes ved alteret for at få overrakt et fysisk bevis på Jesu frelsende offer. Det er stort ja! Så ikke Ordet alene, men Ordet først efterfulgt af resten. Efter min mening...
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
#70000 - 05/09/200612:49Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: Jón Poulsen]
tau
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej Jón
jo, men vi bliver jo kun døbt én gang. Så hver søndag kommer vi ikke for at blive døbt igen, men for at høre ordet (hvordan får vi syndsforladelsen derigennem??) og deltage i nadveren, modtage nadveren med andre ord.
mvh Tau.
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
#70001 - 05/09/200612:53Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: SimonKL]
tau
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej Simon
ja, det hænger nok sammen med, at vi lægger noget forskelligt i nadverens betydning. For os katolikker er det absolut messens højdepunkt. Vigtigere end ordet, som kan forplumres af præsten (min sognepræst sagde engang; Hvis det totalt fantastiske skulle ske, at jeg fik sagt noget klogt i min prædiken..så..osv.), som kun er et menneske. Nadveren er ren og skær Kristus. Kristi offer for os til Gud. Det er Himlen, som handler her, og det er guddommeligt fra ende til anden, det kommer ikke an på, om præsten forstår det og er i stødet den pågældende dag. Hehe, men dette blot min/katolikkers mening...
mvh Tau.
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
#70002 - 05/09/200613:44Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: again]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Again.
Du skriver, at lakmustesten på lovsang er om vi bliver påvirkede til at følge Gud. Det er jeg ikke enig med dig i. Lovsangens formål er ikke at påvirke nogen til noget, hverken Gud eller mennesker. Lovsangens formål er at prise og ophøje Gud. Fordi han er det værd. Fordi han er den, han er, og har gjort det, han har gjort. Og så er den egentlig ikke så meget længere. Det er rigtigt, at der kan være et element af hengivelse i lovsangen, og det er der ikke noget galt i, tværtimod. Men vi hengiver os ikke til Gud, eller følger ham, fordi lovsangen har påvirket os dertil. Det gør vi, fordi han er den, han er, og har gjort det, han har gjort. Som den taknemlige kærligheds svar på det. Det, der påvirker os til at følge Gud, er snarere ordets forkyndelse. Man kan sige, at denne forkyndelse også kan forekomme i sangens form. Men så er der vel ikke i streng forstand tale om lovsang (til Gud), men om at vi underviser hinanden med salmer, hymner og åndelige sange. Kol.3,16. Men der kan naturligvis forekomme flere aspekter i samme sang også.
Jo, det er rigtig; men i skriftemålet (både private og kollektive) er det jo dåbens sakramente vi egentlig praktiserer! I absolutionen bliver det klart for mig, at dåbens nåde stadig gælder! Ik' og'?
Hvis Helligånden påvirker os gennem lovsang, vil det være til at følge Gud. Han påvirker os i hvert fald ikke til det modsatte, vel?
At man synger lovsang for at prise Gud, er ikke det samme som at man ikke selv bliver vejledt gennem lovsangen. Gud virker gennem alt og alle, også lovsangen.
Jo, men nu er det jo ikke et tag-selv bord. Man kan være uenig i mangt og meget af det der foregår i menigheden. Hvis noget støder en, må man jo forsøge at få det ændret - men vi har jo bl.a. menigheden for at sikre en vis stabilitet i tingene.
I stedet for at kritisere lovsangsteksterne for at være teologisk tynde, synes jeg det ville være mere på sin plads at spørge mere konkret ind til teologien i konkrete lovsangstekster. Det ene virker som angreb - det andet som en oprigtig interesse. Og så er det jo ikke umuligt, at andre medlemmer af menigheden opfatter teksterne anderledes end du gør????
Citat: I stedet for at kritisere lovsangsteksterne for at være teologisk tynde, synes jeg det ville være mere på sin plads at spørge mere konkret ind til teologien i konkrete lovsangstekster. Det ene virker som angreb - det andet som en oprigtig interesse. Og så er det jo ikke umuligt, at andre medlemmer af menigheden opfatter teksterne anderledes end du gør????
Hvad jeg mener er i og for sig ligegyldigt, og hvordan jeg opfatter teksterne er vel ligeså. Men når vi kigger på teksterne og ser at det der står der er noget vrøvl, så er det ligegyldigt hvordan folk opfatter det, for uanset hvordan vi vender og drejer det, er det noget vås at stå og synge...
Fx: En linie i en lovsang lyder noget hen ad: Lad vor lovsang blive som røgelse, Lad vor lovsang oh Gud bli som søjler i dit hus. Trods det vel er alt i alt er en ligegyldig linie så er det da poetisk og harmløst. Tja, indtil du begynder og undrer dig over hvad der ville ske med Guds hus, hvis han ikke havde vores lovsang. Ja uden søjler ville huset styrte sammen.... Sikke noget vås at stå og synge.
En linie i en lovsang lyder: "For det kald som jeg har, er at elske dig Far, heraf udspringer alt i livet med dig." Det er jo ret skævt en vinkel at sætte på livet med Gud. For det første har Gud elsket os først (Rom 5) og derfor er det mærkeligt at synge at alt i livet med Gud udspringer af mit kald til at elske ham... Og det er super dårlig sjælesorg for den i menigheden der ikke lige står og føler han/hun elsker Gud... ("har jeg så intet at gøre med Gud?") Hvorfor skal vi stå og synge sådan noget tynd the?
Men det handler ikke så meget om "bare at kritisere teologien i sangene", men disse sange virker som eksempler på noget vi i meningheden og lovsangs udvalgene må diskutere om vi vil ligge på projekteren. Det jeg gerne vil kritisere og slå et slag for at lave opmærksomhed om, er at denne diskussion i mange menigheder slet ikke er blevet taget! Eller at lovsangsudvalget ikke har været klar over at sådanne ting fandtes i moderne lovsang!? For ja, det nytter ikke noget at stille sig op under lovsang og buhe i stedet for at synge, når man støder på de lovsange man ikke lige kan lide.... Forstår du hvor jeg vil hen?
Ændret af simon kl (05/09/200618:19)
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
#70008 - 05/09/200618:12Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: SimonKL]
Anonym
Anonym
Citat: Fx: En linie i en lovsang lyder noget i retningen af: at vores lovsang skal stige til himlen som røgelse og være søjlerne i Guds hus. Trods det vel er alt i alt er en ligegyldig linie så er det da poetisk og harmløst. Tja, indtil du begynder og undrer dig over hvad der ville ske med Guds hus, hvis han ikke havde vores lovsang. Ja uden søjler ville huset styrte sammen.... Sikke noget vås at stå og synge.
Er lige præcis det der 'vås' ikke hentet fra bibelen et sted?
nej det skulle jeg ikke mene... Det ville være sort.
Men der er lovsange som vi synger som er meget poetiske og hvor jeg personligt har tænkt, okay hvad synger vi her? Er det ikke bare sort?? Så har jeg brokket mig og fået mig nogle røde ører da jeg fandt at det var bibelcitater
Men uanset hvad, så er det her noget sort noget at synge. Så nej, jeg tror ikke at det er et bibelvers, ikke et citat i hvert fald.. det ville da være mærkeligt!? Gud har ikke brug for os for at være Gud jo! Og det er vel hva teksten lægger op til?
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Jeg tror det er vigtigt ikke at gå i alt for små sko i vurderingen af 'lovsange'. Problemet er, når sange, som måske ikke er helt skudsikre, bliver brugt meget ofte.
Et eksempel fra en sang, som har mange år på bagen. "Salige vished" er dejlig sang med et godt indhold. Altså bortset fra, at der i koret synges "Han er min brudgom, jeg er hans brud". Jeg vil mene, at det er kirken, der er Jesu brud. Hvis det er en rigtig opfattelse, er "Salige vished" med til at fremme en individualistisk opfattelse af kristendommen.
Jeg vil godt understrege, at det du laver netop er tolkninger. Lad os engang se på dette skriftord:
"Men hvis det trækker ud, skal du vide, hvordan man skal færdes i Guds hus – det er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold" 1 Tim 3:15
Den levende Guds kirke (= de kristne menigheder) kaldes her sandhedens søjle og grundvold. Mon ikke det er det sted der er blevet tolket af forfatteren, da man skrev at "Lad vor lovsang blive som røgelse, Lad vor lovsang oh Gud bli som søjler i dit hus".
Forfatteren har vel ment, at lovsangen også var en del af sandhedens søjle, og har så udvidet ideen med søjlen til "som søjler" jfr Ordspr 9:1).
Sådan som jeg ser det har lovsangsteksten tolket lidt frit på Bibelen - du tolker så frit på lovsangsteksten, så du mener der står, at Gud ikke kan klare sig uden lovsang. Men spørgsmålet er vel, om andre kirkegængere tolker teksten som du - du lægger jo selv op til, at din tolkning ikke er umiddelbar!
Et andet sted i Bibelen lyder:
"Vi elsker, fordi han elskede os først." 1 Joh 4:19
Heraf følger, at vi er kaldet til at elske Gud og næsten. Dermed må det vel være i orden, når en lovsangstekst siger: "For det kald som jeg har, er at elske dig Far, heraf udspringer alt i livet med dig." Det falder dig så for brystet, at der står "udspringer", fordi du mener teksten dermed siger, at starten på samværet med Gud er, at vi skal elske Faderen. Sådan opfatter jeg til gengæld slet ikke teksten - jeg ser det sådan, at det daglige liv som kristen udspringer af kærligheden til Gud. Jeg kunne så godt have tænkt mig, at der var tilføjet et "og næsten", men det lever jeg med.....
Jeg tror det er farligt at opfatte ens videtolkninger som objektive sandheder....
Det synes jeg til gengæld er en helt valid kritik. Der er alt for megen individualisme i gudsdyrkelsen i dag. Men forhåbentligt kan menighedsarbejdet medføre en omtolkning af den individualisme folk møder med fra det omgivende samfund.
Men personligt er jeg bekymret over, hvor svært det er for menighederne at fastholde perspektivet med kirken som et legeme. Hvis jeg var klog havde jeg nok en patentløsning på problemet, men det har jeg desværre ikke....
#70014 - 06/09/200608:16Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: again]
Anonym
Anonym
Citat: Jeg vil godt understrege, at det du laver netop er tolkninger. Lad os engang se på dette skriftord:
"Men hvis det trækker ud, skal du vide, hvordan man skal færdes i Guds hus – det er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold" 1 Tim 3:15
Den levende Guds kirke (= de kristne menigheder) kaldes her sandhedens søjle og grundvold. Mon ikke det er det sted der er blevet tolket af forfatteren, da man skrev at "Lad vor lovsang blive som røgelse, Lad vor lovsang oh Gud bli som søjler i dit hus".
Forfatteren har vel ment, at lovsangen også var en del af sandhedens søjle, og har så udvidet ideen med søjlen til "som søjler" jfr Ordspr 9:1).
Sådan som jeg ser det har lovsangsteksten tolket lidt frit på Bibelen - du tolker så frit på lovsangsteksten, så du mener der står, at Gud ikke kan klare sig uden lovsang. Men spørgsmålet er vel, om andre kirkegængere tolker teksten som du - du lægger jo selv op til, at din tolkning ikke er umiddelbar!
Et andet sted i Bibelen lyder:
"Vi elsker, fordi han elskede os først." 1 Joh 4:19
Heraf følger, at vi er kaldet til at elske Gud og næsten. Dermed må det vel være i orden, når en lovsangstekst siger: "For det kald som jeg har, er at elske dig Far, heraf udspringer alt i livet med dig." Det falder dig så for brystet, at der står "udspringer", fordi du mener teksten dermed siger, at starten på samværet med Gud er, at vi skal elske Faderen. Sådan opfatter jeg til gengæld slet ikke teksten - jeg ser det sådan, at det daglige liv som kristen udspringer af kærligheden til Gud. Jeg kunne så godt have tænkt mig, at der var tilføjet et "og næsten", men det lever jeg med.....
Jeg tror det er farligt at opfatte ens videtolkninger som objektive sandheder....
Det interessante må være hvordan de moderne lovsange adskiller sig fra 'de gamle' og salmerne. Jeg véd at rigtig mange unge mennesker bliver nedbrudte, kede af det og forvirrede fordi de oplever at de nye lovsange lægger et pres på dem til at føle en hel masse bestemt. Det kan være med til at underminere en ellers god og sund tro på Gud at der på den måde indirekte bliver stillet krav, så det kan altså være ret alvorligt. Det her er ikke bare noget jeg går og synes, det har jeg oplevet gentagne gange i samtaler med kristne.
Jeg tror ganske enkelt vi skal holde op med at synge lovsange om os selv! Når lovsangen handler om at vi giver udtryk for det ene og det andet, ja, så kan det være befriende, men det kan også virke tvangsmæssigt. Lovsangen er til for at takke og prise Gud for den og det, han er. Lad os skrive nogle sange der synger om det, fremfor nogle sange der handler om alt det, vi føler og vil gøre for Jesus - det var de gamle salmeforfattere utroligt gode til.
Lad os også kalde og uddanne nogle lovsangsledere frem som tør fortælle os hvad og hvorfor vi synger som vi gør - nogle som lægger sangene ind i den rigtige teologiske ramme. Det er faktisk rigtig vigtig!
#70015 - 06/09/200609:44Re: Lovsang? Til eller fra?
[Re: again]
kristina
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Stig - om lovsangsteksten "For det kald som jeg har, er at elske dig Far, heraf udspringer alt i livet med dig" hermed lige et lille klip i det, du skriver til Simon med reference til teksten:
Citat: - jeg ser det sådan, at det daglige liv som kristen udspringer af kærligheden til Gud. Jeg kunne så godt have tænkt mig, at der var tilføjet et "og næsten", men det lever jeg med....
Lige netop den tanke, at det kristne liv udspringer af kærligheden til Gud (og næsten) - - det er ganske rigtigt som talt ud af lovsangsteksten. JA, det er det, den siger! Og det er lige netop det, jeg synes er forkert - !
Hvorfor dog? Jo, fordi det hjælper os til at cementere i os den tilbøjelighed, som vi allesammen har i forvejen - vi er født med den! Den falder os så selvfølgelig og naturlig som noget kan være: Feelgood-udgangspunktet i os selv!
Lige præcis det, mener jeg, er hvad den kristne forkyndelse (den omvendte! ) - sunget eller talt eller skrevet - skal gøre op med! Det er det der er det svære!
Hvis du nu havde skrevet .. ... jeg ser det sådan, at det daglige liv som kristen udspringer af kærligheden fra Gud Så tror jeg vi var kommet tættere på en erkendelse af, hvad Gud er, hvad han har gjort, og stadig gør, for os!
Lad mig lige benytte lejligheden til at citere første og sidste vers af Hartmanns salme fra 1878:
Kærlighed fra Gud springer lige ud som en kilde klar og ren; i den stille bund, i dens dybe grund gemmes livets ædelsten
Kærlighed fra Gud er det store bud, er det eneste, jeg ved; bliv i kærlighed, og du har Guds fred, thi Gud er kærlighed!
- jeg tror, at de tekster vi synger endnu lettere kommer ind under huden end de talte og skrevne ord - de glider ned - lidt udenom tænkningen - og er netop derfor så vigtige.
Du siger så meget der er viist i dit indlæg at jeg helt har lyst til at falde dig om halsen... Jeg nøjes dog med at kommentere:
Citat: Det interessante må være hvordan de moderne lovsange adskiller sig fra 'de gamle' og salmerne. Jeg véd at rigtig mange unge mennesker bliver nedbrudte, kede af det og forvirrede fordi de oplever at de nye lovsange lægger et pres på dem til at føle en hel masse bestemt. Det kan være med til at underminere en ellers god og sund tro på Gud at der på den måde indirekte bliver stillet krav, så det kan altså være ret alvorligt. Det her er ikke bare noget jeg går og synes, det har jeg oplevet gentagne gange i samtaler med kristne.
Det har jeg selv oplevet i mine teenage år. Jeg kom på KFS' discipeltræf og mødte lovsangen som et slags højdepunkt ved møderne, folk der rejste sig og rakte hænderne mod himlen. Jeg har aldrig gerne ville have disse følelser, jeg synes simpelthen det ser fjollet ud, og jeg føler mig nærmest pinlig på folks vejne. Men jeg kunne ikke lade være med at føle det som åndelig forulempelse at skulle synge med på visse bekendelsessange jeg ikke følte jeg kunne synge med på. Nu gik jeg ikke i samtalerum med en sjælesørger efter mødet, men jeg er sikker på at hvis jeg gjorde det, så ville jeg ikke være den eneste der gik derhen pga anfægtelse i lovsangen.
Citat:
Jeg tror ganske enkelt vi skal holde op med at synge lovsange om os selv! Når lovsangen handler om at vi giver udtryk for det ene og det andet, ja, så kan det være befriende, men det kan også virke tvangsmæssigt. Lovsangen er til for at takke og prise Gud for den og det, han er. Lad os skrive nogle sange der synger om det, fremfor nogle sange der handler om alt det, vi føler og vil gøre for Jesus - det var de gamle salmeforfattere utroligt gode til.
Jeg synes vi skulle tage disse lovsange med os i lønkammeret. Synge dem for os selv og for Gud når vi føler det der står der passer os bedre. I det åbne kristne fællesskab vil disse altid støde nogen eller presse andre til at synge ting de ikke har det godt med. På denne jord anyway...
Citat: Lad os også kalde og uddanne nogle lovsangsledere frem som tør fortælle os hvad og hvorfor vi synger som vi gør - nogle som lægger sangene ind i den rigtige teologiske ramme. Det er faktisk rigtig vigtig!
Vi har brug for sådanne folk ja - så den fede lovsang kommer frem! Ikke dén hvor vi svæver væk i ekstase over stemningen, men dén hvor Guds ord om Jesus bliver malet så klart for os at vi bliver glade!
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
I fare for at du igen vil anklage mig og skrive: "Jeg tror det er farligt at opfatte ens videtolkninger som objektive sandheder...." så synes jeg altså ikke, at du formår at frede de to sange fra kritik! Jeg mener de vrøvler og ikke bør synges i en sund kristen meninghed 1) fordi jeg jo er af den mening at dårlige sange skal undgåes, hvor jeg fornemmer du er mindre radikal og maner til besindighed (fx "For det kald som jeg har" har nogle udemærkede vers! Synd at smide ud pga et dårligt omkvæd) 2) fordi der i vore lovsange ikke bør være åbent misforståelser som i disse to men 3) evangeliet om Jesus skal stå klart skrevet ud over dem allesammen.
Citat: Lad os engang se på dette skriftord:
"Men hvis det trækker ud, skal du vide, hvordan man skal færdes i Guds hus – det er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold" 1 Tim 3:15
Den levende Guds kirke (= de kristne menigheder) kaldes her sandhedens søjle og grundvold. Mon ikke det er det sted der er blevet tolket af forfatteren, da man skrev at "Lad vor lovsang blive som røgelse, Lad vor lovsang oh Gud bli som søjler i dit hus".
Forfatteren har vel ment, at lovsangen også var en del af sandhedens søjle, og har så udvidet ideen med søjlen til "som søjler" jfr Ordspr 9:1).
JA! Du fremlægger netop lige der hvor fejlen er lavet. Hvis sangen handlede om at vi var "Guds levende kirke, sandhedens søjle og grundvold" så var det jo vel fedt nok! Men forfatteren sætter i stedet vores lovsang som en søjle der skal holde taget oppe på Guds kirke... Og det er jo et groft twist fra Bibelens ord her!... Øv, jeg føler mig helt snydt nu hvor du viser mig hvor tæt forfatteren har været på at skrive noget der måske kunne være fedt nok, men så træder sig selv over tærerne...
Citat: Sådan som jeg ser det har lovsangsteksten tolket lidt frit på Bibelen - du tolker så frit på lovsangsteksten, så du mener der står, at Gud ikke kan klare sig uden lovsang. Men spørgsmålet er vel, om andre kirkegængere tolker teksten som du - du lægger jo selv op til, at din tolkning ikke er umiddelbar!
Jeg skulle selv have den bommert i "lovsangens" tekst pointeret for mig før jeg så den. Så ja, jeg tror da der er mange der synger den frimodigt uden at ænse det. Vi startede fx KFS' påskelejr 2004 af med at synge til Gud: Lad vor lovsang holde din kirke oppe.... Jeg er ikke pernitten her, jeg tolker ikke frit. jeg læser op fra teksten hvad der står. Og jeg synes det er en DÅRLIG tekst. Der kunne skrives 1000 herlige evangeliske sandheder på samme nodepapir, men vi ender op med det her....
Citat: "Vi elsker, fordi han elskede os først." 1 Joh 4:19
Heraf følger, at vi er kaldet til at elske Gud og næsten. Dermed må det vel være i orden, når en lovsangstekst siger: "For det kald som jeg har, er at elske dig Far, heraf udspringer alt i livet med dig." Det falder dig så for brystet, at der står "udspringer", fordi du mener teksten dermed siger, at starten på samværet med Gud er, at vi skal elske Faderen. Sådan opfatter jeg til gengæld slet ikke teksten - jeg ser det sådan, at det daglige liv som kristen udspringer af kærligheden til Gud. Jeg kunne så godt have tænkt mig, at der var tilføjet et "og næsten", men det lever jeg med.....
Igen går du langt i at prøve at forsvare teksten her. Men igen, der står ikke noget med det "daglige liv som kristen" i disse linier Stig, der står at "alt i livet med Gud, udspringer af det kald jeg har til at elske Gud." Man kan sige at det er rigtigt nok, at vi er kaldede af Gud og hermed får troen og samværet med Gud. Men hvor er evangeliet i disse linier? Hvorfor skal det handle om mig og min kærlighed? Hvorfor ikke Gud og hans kærlighed til mig? Forstår du?
--
Og nu kommer det vigtige. Stig, jeg tog disse to sange da jeg har snakket med mange om dem. Langt de fleste er enige om at det er da noget juks. Ikke alle er dog enige med at de skal smides ud pgs af disse fejl. Men hvor om alting er. Jeg og altså også andre, vil aldrig kunne synge disse sange. Vi ville føle det som at sige vås lige op i ansigtet på Gud og konklusionen ville være at vi bliver fremmedgjorte for vores egen menighed. Vil du som leder af denne menighed kunne lægge de sange på projektoren?
Det værste er at du og jeg som begge er kristne, tror på Jesus og klynger os til hans kors, praktisk talt ligger på vippen til ikke at kunne være i menighed sammen, da lovsangen spiller en større og større rolle nu til dags. Jeg vil gentagende gange blive anfægtet i lovsangen og du ville stå med løftede arme og ikke forstå hvad jeg klynker over?
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
#70018 - 06/09/200611:02Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: SimonKL]
Anonym
Anonym
Citat: Hej Moe,
Du siger så meget der er viist i dit indlæg at jeg helt har lyst til at falde dig om halsen..
Citat: Det har jeg selv oplevet i mine teenage år. Jeg kom på KFS' discipeltræf og mødte lovsangen som et slags højdepunkt ved møderne, folk der rejste sig og rakte hænderne mod himlen. Jeg har aldrig gerne ville have disse følelser, jeg synes simpelthen det ser fjollet ud, og jeg føler mig nærmest pinlig på folks vejne. Men jeg kunne ikke lade være med at føle det som åndelig forulempelse at skulle synge med på visse bekendelsessange jeg ikke følte jeg kunne synge med på. Nu gik jeg ikke i samtalerum med en sjælesørger efter mødet, men jeg er sikker på at hvis jeg gjorde det, så ville jeg ikke være den eneste der gik derhen pga anfægtelse i lovsangen.
Det kan jeg love dig for, du ikke ville være. Desværre.
Citat: Jeg synes vi skulle tage disse lovsange med os i lønkammeret. Synge dem for os selv og for Gud når vi føler det der står der passer os bedre. I det åbne kristne fællesskab vil disse altid støde nogen eller presse andre til at synge ting de ikke har det godt med. På denne jord anyway...
Jeg tror du har fat i noget meget centralt her: At lønkammerbønnen er blevet gjort til noget offentligt. Det er faktisk en slags overgreb, og jeg synes det byder al anstændig blufærdighed og kristenhed trods. Hårde ord, men jeg mener dem! At være kristen handler ikke om at vi er ens og skal føle det samme; det handler om at vores situation er ens. Vores fællesskab skal have rod i at vi er et i Kristus ved hans ånd - ikke ved at vi kan give en masse udtryk for at vi føler det samme.
Jeg har faktisk lidt et andet syn på individualisten i det kristne fællesskab. Jeg mener vi er et fællesskab af individualister. Vi må vel altid kigge på os selv først mht vores synd og frelse og herfra, med Gud, finde øjne for næsten og fællesskabet. Troen er noget personligt: Jesus er min frelser, Herre og, ja, brudgom (mener ikke der er vås i den linie af "salige vished"). Det kristne fællesskab er en gave fra Gud hvor vi så holder sammen og styrkes i troen på Gud.
Men alt det her er vel guf til en helt ny tråd engang.
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Der går altid sårn en kildende fornemmelse gennem kroppen, når man læser noget som en anden har skrevet, men som man simpelthen ikke kunne have skrevet bedre selv. Jeg er 100% enig!! Du siger det specielt godt:"At være kristen handler ikke om at vi er ens og skal føle det samme; det handler om at vores situation er ens. Vores fællesskab skal have rod i at vi er et i Kristus ved hans ånd - ikke ved at vi kan give en masse udtryk for at vi føler det samme. For selvfølgelig gør vi ikke det!" Gid det må stå klart for de unge og anfægtede i lovsangen overalt i det kristne fælleskab. Det tog sved og tårer før jeg fandt frem til den sandhed og har måske frataget mig det at kunne deltage i lovsangsmøder for livstid... Jeg kan i hvert fald stadig, her flere år efter, ikke sidde til et møde og se glæden i folks øjne når der kommer en overhead på (med fx en bekendelsessang eller bare en "følelsessang") uden at føle en sørgmodighed, som på en måde kan ødelægge et helt møde for mig... Måske skulle jeg besøge en psykolog
Citat: Det er faktisk en slags overgreb, og jeg synes det byder al anstændig blufærdighed og kristenhed trods. Hårde ord, men jeg mener dem!
NEMLIG! Det er hårde ord ja, men jeg står også bag dem! Gid denne tendens måtte forsvinde fra vores fællesskab så vi kan være her allesammen igen.
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Uha, hvis vi er der, hvor et medlem af menigheden siger, at den sang anfægter mig så meget, at jeg ikke kan acceptere den i menigheden, men jeg et helt andet princi gør sig gældende, nemlig at man ikke må støde andre i troen (1 Kor kapitel 8).
Jeg er sikker på, at hvis du bringer din anke for din præst, vil han være behjælpelig med at sørge for, at disse to sange ikke indgår lovsangen hos jer. Jeg var blot ikke klar over, at dine anfægtelser var så store.....
Jeg synes det er et klogt princip du der bringer for dagen. Kanske man skulle læse lovsangene i Bibelen igennem og se, hvor mange af dem der fortæller, hvad folk selv føler (her tænker jeg bl.a. på Davids salmer).....
#70023 - 06/09/200612:50Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: again]
Anonym
Anonym
Det handler vel ikke nødvendigvis om, at den enkelte har så store anfægtelser, at andre må tage hensyn til hans eller hendes svaghed, men i lige så høj grad om, at sangtekster kan bidrage til at skabe en usund opfattelse af troen.
Citat: Det handler vel ikke nødvendigvis om, at den enkelte har så store anfægtelser, at andre må tage hensyn til hans eller hendes svaghed, men i lige så høj grad om, at sangtekster kan bidrage til at skabe en usund opfattelse af troen.
Disse to ting står som lige størrelser ja. Begge skal være betragtninger man bør gøre sig om de sange man gerne vil synge til et møde i det kristent fællesskab. Består en sang ikke disse krav, synes jeg, at den skal undgås...
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Citat: Uha, hvis vi er der, hvor et medlem af menigheden siger, at den sang anfægter mig så meget, at jeg ikke kan acceptere den i menigheden, men jeg et helt andet princi gør sig gældende, nemlig at man ikke må støde andre i troen (1 Kor kapitel 8).
Ja nemlig. der er også den med de svage og de stærke i troen, i romerbrevet vel, og det er lidt det som det her også handler om:
Citat: Jeg er sikker på, at hvis du bringer din anke for din præst, vil han være behjælpelig med at sørge for, at disse to sange ikke indgår lovsangen hos jer. Jeg var blot ikke klar over, at dine anfægtelser var så store.....
...men så alligevel ikke. For min pointe er jo netop at disse to sange ikke bør indgå i nogen menigheders lovsang, da de lægger dårlig teologi for dagen... Så kommer diskussionen om stærke og svage i troen og om ikke at støde andre i troen herefter.
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Citat: Jeg tror ganske enkelt vi skal holde op med at synge lovsange om os selv!
Jeg er tilbøjelig til at være enig i dette - det lyder som noget, jeg selv har sagt (generelt er der sagt rigtig mange ting i denne tråd, som jeg bifalder!) Men hvis det medfører, at alle salmer/sange, hvori der står noget om vores følelser skal ud til højre, så bliver jeg nødt til lige at slå bremsen i. Jeg vil lige citere nogle brudstykker af en af Grundtvigs bedste salmer, som jeg absolut ikke vil undvære:
Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde ...
Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer ...
Nu går problematikken nok også mere på lovsange, der ikke handler om andet, end hvad jeg vil gøre, og hvad jeg føler. Den kategori hører Hil dig frelser og forsoner jo nok ikke under.
Men det vil sikkert ikke være så populært at afskaffe en lovsang som "Prince of Peace". Men det skal ikke være lovsangs-hitlisten, der afgør, hvad der skal synges (i øvrigt kan jeg godt finde på at læse med på kvindestemmen i stedet for at synge herrestemmen - der er faktisk lidt teologi at hente for pigerne! )
#70027 - 06/09/200616:45Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: Thomas-C]
Anonym
Anonym
Citat: Hej
Citat: Jeg tror ganske enkelt vi skal holde op med at synge lovsange om os selv!
Jeg er tilbøjelig til at være enig i dette - det lyder som noget, jeg selv har sagt (generelt er der sagt rigtig mange ting i denne tråd, som jeg bifalder!) Men hvis det medfører, at alle salmer/sange, hvori der står noget om vores følelser skal ud til højre, så bliver jeg nødt til lige at slå bremsen i.
/Thomas
Det vidunderlige er at det behøver det jo ikke at betyde.
#70028 - 06/09/200619:34Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: Thomas-C]
Anonym
Anonym
Hej Thomas!
Citat: i øvrigt kan jeg godt finde på at læse med på kvindestemmen i stedet for at synge herrestemmen - der er faktisk lidt teologi at hente for pigerne!
Kan du uddybe?
Og til alle: Hvor finder man teksterne til disse lovsange?
Ret mig, hvis jeg tager fejl, men jeg begynder at tro, at dine anfægtelser måske alligevel ikke er helt så store, som du giver udtryk for. Jeg begynder at tro, at du i virkeligheden mere er bekymret på andres vegne.....
Men nej, jeg mener det rigtige må være at afklare spørgsmålet indenfor sin egen menighed, hvis man tager anstød af gudstjenesten. Så kan man eventuelt viderebringe menighedens erfaringer til andre menigheder.
Når Paulus skrev breve var det jo netop også til specifikke menigheder. Den kristne tro er ikke hverken fuldkommen eller statisk, men dynamisk, idet den (forhåbentligt) ved hjælp af Åndens vejledning afklarer de øjeblikkelige behov i den enkelte menighed.
Citat: Ret mig, hvis jeg tager fejl, men jeg begynder at tro, at dine anfægtelser måske alligevel ikke er helt så store, som du giver udtryk for. Jeg begynder at tro, at du i virkeligheden mere er bekymret på andres vegne.....
Anfægtelserne er ægte nok, men da det ikke er mig det handler om, og da jeg ikke har lyst til at udbasunere mine egne følelser på internettet, så er det klart de mange kristne der står og føler ligesom jeg gør/gjorde, der er i mine tanker.
Men det var ikke det vi kom fra, vi kom fra 2 konkrete sange jeg mente var ringe, og som du synes var okay/eller som godt kunne synges.
Citat: Men nej, jeg mener det rigtige må være at afklare spørgsmålet indenfor sin egen menighed, hvis man tager anstød af gudstjenesten. Så kan man eventuelt viderebringe menighedens erfaringer til andre menigheder.
Grundlæggende enig. Og hvis der så alligevel kommer en sang som man ikke føler man kan synge med på, så skal man ikke partout føle sig presset til at synge ting hvis man ikke føler for det. Selvom sangen er kommet igennem lovsangsudvalget kan den stadig godt være anfægtende for nogle. SÅ skal man frimodigt sætte sig ned og holde kaje. Eller gå på tissepause, det har jeg gjort utallige gange - det er fin...
Citat: Når Paulus skrev breve var det jo netop også til specifikke menigheder. Den kristne tro er ikke hverken fuldkommen eller statisk, men dynamisk, idet den (forhåbentligt) ved hjælp af Åndens vejledning afklarer de øjeblikkelige behov i den enkelte menighed.
Ja, men jeg tænker stadig meget individualistisk om mit kristenliv, selvom jeg samtidigt holder mig til en menighed for at få ordet og dele kristenlivets erfaringer. Men i denne sag om at lovsynge, er det som i så mange andre sager, forholdet mellem den enkelte og Gud som afgør ens deltagelse. For meget menighedstanke i dette problem vi diskuterer kan lede til følelsen af at JEG ikke har noget at gøre her, det er hvordan VI plejer at gøre der bestemmer hvad jeg skal gøre. Altså hvis man ser meget sort på det... okay det er måske en lidt tynd udledelse... hmm
Men igen, det er en anden tråd. Her taler vi om faldgruber i lovsangen.
sov godt!
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Alle synger: You are holy You are mighty You are worthy Worthy of praise I will follow I will listen I will love You All of my days
Drengene synger: /: I will sing to and worship the King who is worthy I will love and adore Him I will bow down before Him :/
Samtidig synger pigerne: He is Lord of Lords He is King of Kings He is Mighty God Lord of everything He is Emmanuel He is the great I AM He is my Prince of Peace who is the Lamb He is the Living God He is the Saving Grace He will reign forever He is Ancient of Days He is Alpha Omega Beginning and End He is my Saviour, Messiah Redeemer and Friend
Alle: He is my Prince of Peace and I will live my life for Him
Og så har den en festlig melodi, der er lige til at synge med på.
Jeg fandt lige en hjemmeside, hvor der er en masse tekster med akkorder og det hele.
Jeg kommer lige med et surt opstød om denne sang...
Øv jeg synes det er en dårlig én... I min egen mening altså.
Melodien er alt for poppet (pop er altså ikke fedt) og melodi grand prix alike.
Teksten er på engelsk (Vi læser Bibelen på dansk, hører Ordet på dansk, beder til Gud på dansk....)
Og hvad betyder egentligt: "He is Emmanuel" "He is Ancient of Days" "Redeemer" med mere... Jeg spørger ikke personligt, jeg er bachelor i Engelsk og har lige slået ordene op i mine mega ordbøger, men ved Bent fra 10. klasse hva det betyder? Ved du?
Og så er det en "få folk op af stolene (også dem som ikke rigtig er til lovsang, eller føler de kan synge med)" lovsang...
og, åh ja, så:
"I will follow I will listen I will love You All of my days"
Hvem kan synge dette til Gud? Ikke at man ikke må sige dette til ham, selvom man ved at ens syndige legeme vil lede én til fald igen og igen... Men det er da noget af et løfte ikke sandt???
--
Jeg synes simpelthen bare det er en dårlig sang, melodi og tekst. Det er en kop tynd moderne the. Jeg vil gerne have noget med noget mere gods i... men det er så min helt egen personlige mening.
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Lige en kommentar til det med sproget: Jeg er helt enig i, at det er klart fedest og mest naturligt at udtrykke sig på dansk.
Men jeg ved altså ikke, hvad f.eks. "aldrig er jeg uden våde" betyder. Hvornår har du sidst sagt det i en normal samtale?
Det giver ingen mening for mig at synge den linje. Jeg kan selvfølgelig nogenlunde skyde mig ind på, hvad der ville give mening, men i forhold til lovsang og tilbedelse kunne sangen ligeså godt være på tysk - det ligger en kæmpe klods i vejen, når man ikke kan identificere sig med sproget.
#70037 - 07/09/200620:38Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: SimonKL]
Anonym
Anonym
Citat:
Jeg synes simpelthen bare det er en dårlig sang, melodi og tekst. Det er en kop tynd moderne the. Jeg vil gerne have noget med noget mere gods i... men det er så min helt egen personlige mening.
Du kan sagtens - som en anden henviste til - dekonstruere en del af Davids salmer på samme måde som du gjorde her. Jeg synes ikke denne her sang er den værste af sin slags.
Men det ved jeg egentlig ikke om er særlig positivt?
At melodien er poppet synes jeg faktisk er et ikke-argument. Grundtvig skrev salmer på skillingsvisemelodier, og de dansede tilsyneladende med cymbler og trommer og jeg-skal-give-dig-skal-jeg i bibelsk tid. Det væsentlige for en melodi må være hvorvidt den er sangbar.
Men det er da dybt problematisk vi efterlades med engelsksprogede left-overs hele tiden. Vi må bede danske salme/sangskrivere frem, vi savner nogle. Pianist, du har vel evner her?
#70040 - 07/09/200621:06Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: SimonKL]
Anonym
Anonym
Citat: Og hvad betyder egentligt: "He is Emmanuel" "He is Ancient of Days" "Redeemer" med mere... Jeg spørger ikke personligt, jeg er bachelor i Engelsk og har lige slået ordene op i mine mega ordbøger, men ved Bent fra 10. klasse hva det betyder? Ved du?
Øh, er det ikke bare Jesu navne hentet fra forskellige skriftsteder:
Prince of Peace = Fredsfyrste (Es 9,5) Emmaunal = Immanuel (Es 7,14) Ancient of Days = Den gamle af dage (Dan 7,13) Redeemer = genløser? (Job 19,25)
Ville det blive forstået bedre, hvis det var på dansk?
Citat: Øh, er det ikke bare Jesu navne hentet fra forskellige skriftsteder:
Prince of Peace = Fredsfyrste (Es 9,5) Emmaunal = Immanuel (Es 7,14) Ancient of Days = Den gamle af dage (Dan 7,13) Redeemer = genløser? (Job 19,25)
Jo nemlig. Der er bestemt ikke noget i vejen med det rent teologisk, men det er da noget mærkeligt noget at stå at synge når vi ikke forstår det.
Citat: Ville det blive forstået bedre, hvis det var på dansk?
Nej. Sørgeligt men sandt. Måske er det bare grundlæggende mærkeligt at stå at synge: "Yeah Gud, du er den gamle af dage!!!!"... Sandt men også meget mystisk...
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Jeg synes simpelthen bare det er en dårlig sang, melodi og tekst. Det er en kop tynd moderne the. Jeg vil gerne have noget med noget mere gods i... men det er så min helt egen personlige mening.
Du kan sagtens - som en anden henviste til - dekonstruere en del af Davids salmer på samme måde som du gjorde her. Jeg synes ikke denne her sang er den værste af sin slags.
Men det ved jeg egentlig ikke om er særlig positivt?
At melodien er poppet synes jeg faktisk er et ikke-argument. Grundtvig skrev salmer på skillingsvisemelodier, og de dansede tilsyneladende med cymbler og trommer og jeg-skal-give-dig-skal-jeg i bibelsk tid. Det væsentlige for en melodi må være hvorvidt den er sangbar.
Men det er da dybt problematisk vi efterlades med engelsksprogede left-overs hele tiden. Vi må bede danske salme/sangskrivere frem, vi savner nogle. Pianist, du har vel evner her?
Ja, jo - jeg arbejder da lidt med det...
Der er helt sikkert brug for en masse danske lovsangs-komponister. Vi skal bare huske på, at de engelske/amerikanske/australske lovsangsfolk har været i den her kultur i 20-25 år, hvor lovsang i Danmark er et forholdsvis nyt begreb. Mange steder er der stadig stor modstand mod lovsang i det hele taget, og der er utrolig få folk med kompetencer til at undervise i lovsangsledelse.
Vi står altså med en førstegenerations-lovsangskomponister, og det sætter sit præg på, hvad der kommer frem. Jeg håber da, at vi i løbet af de næste 10-15 år vil kunne gøre os uafhængige af den store mængde engelsksproget lovsang.
Citat: Men jeg ved altså ikke, hvad f.eks. "aldrig er jeg uden våde" betyder. Hvornår har du sidst sagt det i en normal samtale?
Nu skal vi ikke slå de gamle smukke danske sange oven i hovedet bare fordi man ikke forstår et ord eller to Desuden hvad rimer ellers på nåde?... ja okay, der er et par alternativer... men alligevel. Dette skal selvfølgelig fikses og kan hurtigt blive det, med en lille stjerne ved ordet så oversættelsen. Forresten, hvorfor gjorde de ikke det her med den nye salmebog?? Det var da dumt...
Citat: Det giver ingen mening for mig at synge den linje. Jeg kan selvfølgelig nogenlunde skyde mig ind på, hvad der ville give mening, men i forhold til lovsang og tilbedelse kunne sangen ligeså godt være på tysk - det ligger en kæmpe klods i vejen, når man ikke kan identificere sig med sproget.
Ja nemlig. Jeg får desværre heller ikke meget ud af "Her vil bies her vil ties" selvom det er en super smuk sang. Èn af mine kammerater som er dansk studerende forstår og elsker den, men sårn er vi så forskellige. Men min pointe er vel at vi har brug for en masse sange der snakker om hvad Jesus har gjort og som er på dansk... Man skal kunne identificere sig med sproget ja
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
Citat: Teksten er på engelsk (Vi læser Bibelen på dansk, hører Ordet på dansk, beder til Gud på dansk....)
Sådan set forstår jeg dig godt. Problemet er blandt andet, at vi ikke har så mange danske sange med den samme kvalitet som de engelske.
Et andet problem er det ganske simple, at engelsk rent sangteknisk er meget bedre at synge på. Norsk er også fint, men der er nok ikke lige så mange der kan det Dansk er ganske simpelt elendigt til det.
Citat: Jo nemlig. Der er bestemt ikke noget i vejen med det rent teologisk, men det er da noget mærkeligt noget at stå at synge når vi ikke forstår det.
Man forstår det vel godt hvis man er kendt med sin bibel. Skulle vi fjerne alle sange/salmer som kræver et kendskab til beretninger eller udtryksmåder i Bibelen? Der ville ikke være levnet mange sange/salmer i fx den danske salmebog eller Hjemlandstoner.
At synge kristne (lov)sange er vel ikke en måde at missionere på men et middel til at udtrykke sin tilbedelse og tro. Så må teksterne også godt (til en vis grad!!) være målrettet de kristne.
#70047 - 08/09/200606:37Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: søgende]
Anonym
Anonym
Citat: Man forstår det vel godt hvis man er kendt med sin bibel. Skulle vi fjerne alle sange/salmer som kræver et kendskab til beretninger eller udtryksmåder i Bibelen? Der ville ikke være levnet mange sange/salmer i fx den danske salmebog eller Hjemlandstoner.
At synge kristne (lov)sange er vel ikke en måde at missionere på men et middel til at udtrykke sin tilbedelse og tro. Så må teksterne også godt (til en vis grad!!) være målrettet de kristne.
Søren.
[kæphest] Der findes ikke noget i kristendommen der ikke er mission! [/kæphest]
Når folk kan blive ledt til tro ved hjælp af bordbønner og grimme plakater; hvorfor så ikke lovsange?
#70048 - 08/09/200609:49Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: pianisten]
kristina
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej allesammen - jeg sidder og tænker lidt sørgmodigt på noget:
Jeg hører tit (bestemt ikke kun her i debatten) - og ærgrer mig lige så tit over! - en modvilje mod at ville udvide sit ordforråd.
Det er faktisk ikke nogen kæmpestor ulejlighed at spørge sig for, eller slå det op, som man ikke forstår! Det er den måde, at vi en gang lærte at tale på: Lytte, spørge, gentage, forsøge at begribe - ("Mor, hvad betyder ... ?")
Når vi møder et ukendt ord, hvorfor så straks afvise ordet eller hele den sammenhæng det står i, med et "ka-ik-forstå" og styrte videre derudaf? Travlhed, dovenskab, sjusk ... ?
Skal det sikres, at alle retter serveres, så absolut ingen kan finde noget på deres tallerkenen, de aldrig før har smagt?
Hvis den tendens fortsætter, kunne man frygte, at vi om ikke så mange generationer sidder tilbage med et fattigt sprog på nogle få hundrede ord - og måske en gang ender et sted, hvor vi kun kan sige dyrelyde til hinanden?
Sproget er en dyrebar kommunikationsgave, og i begyndelsen var Ordet!
#70049 - 08/09/200610:03Masser af danske sange
[Re: søgende]
Anonym
Anonym
Citat: Problemet er blandt andet, at vi ikke har så mange danske sange med den samme kvalitet som de engelske.
Der er masser af gode, danske sange (få kirker er begavet med folk som Kingo, Brorson, Grundtvig og Ingemann). Man kan starte med at skrive friske melodier til de gamle og måske opdatere sproget en smule. Folk skråler med på Midsommervisen og tror vel at Shubidua har skrevet den, og der er heldigivs mange forsøg på noget lignende mht. åndelige sange.
Jeg har set meget få vellykkede forsøg på det, du beskriver. Jeg mener heller ikke kvaliteten hos de personer du nævner er noget at råbe op om ...
Desuden er den "gamle" sangform noget med: vers, vers, vers, vers, vers, osv. Den nye er noget med: vers, omkv, vers, omkv, bridge, omkv, omkv.
Det er unægteligt svært at bruge samme tekst når formen på sangen ændres. Hvis du bare skriver ny melodi til gamle sange uden at ændre det grundlæggende i sangen, så er der kun tale om en Pseudo-modernisering.
#70052 - 08/09/200612:15Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: kristina]
tau
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Jamen..hvad så med de cevapcici vi skal have til aften..??? Dem havde jeg sådan glædet mig til... mvh Tau. (cevapcici = frikadeller med bl.a. porre. Jugoslaviske.)
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
#70053 - 08/09/200614:27Re: Masser af danske sange
[Re: søgende]
Anonym
Anonym
Hej Søren!
Citat: Jeg mener heller ikke kvaliteten hos de personer du nævner er noget at råbe op om ...
Jeg går ud fra du taler om Shubidua?
Mvh. Jalokin
PS: Hverken Grundtvig, Ingemann, Kingo eller Brorson har copyright på deres salmer. Det er tilladt at lade sig inspirere af dem. I øvrigt er det stadig en del salmer, der har omkvæd. Og "bridge" - ja fint, men det handler også om at sangene skal kunne synges - også i mindre grupper. Det kan lade sig gøre med mange ældre sange og salmer, selv uden musikinstrumenter.
tau
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 01/08/2003
Indlæg: 3135
Sted: Sjælland
Hej kristina
jo, jeg sagde cevapcici. Du er velkommen, vi spiser her hos os kl. 16.30. (Så skal du godtnok med super duper lyntog, men hold på hat og briller, vi tager imod dig på stationen..)
mvh Tau.
Jesus sagde: Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal ogsaa I elske hinanden.
#70058 - 10/09/200601:18Re: Masser af danske sange
[Re: søgende]
Nikolaj
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Hej Søren
Citat: Desuden er den "gamle" sangform noget med: vers, vers, vers, vers, vers, osv. Den nye er noget med: vers, omkv, vers, omkv, bridge, omkv, omkv.
Hvorfor skal vi synge på popform, bare fordi det er det mest almindelige indenfor det musik, vi lytter til? Gamle salmer er heller ikke skrevet på sonateform eller som rondoer, selv om det var den slags musik, man kunne lytte til for nogen hundrede år siden. Jeg er personligt temmelig irriteret over den alt for vidtstrakte brug af kontraststykker, synkoper og – især – fraseringer i moderne lovsang. Og det er altså med til at sænke sangbarheden gevaldigt, især (selvfølgelig) for den store gruppe, hvis rytmesans og stemmebrug ikke er i topklassen (for ikke at nævne den måske endnu større gruppe, der ikke er vokset op med at høre, for slet ikke at tale om at synge, den slags melodier). Resultatet bliver en koncert-gørelse af lovsangen, hvor de dygtige sangere og musikanter på scenen er i centrum – og dermed også en fremmedgørelse af den almindelig lovsangs-deltager. De gamle salmer og åndelige sange har altså for størstedelens vedkommende den klare fordel, at langt de fleste mennesker kan lære at synge dem.
Guds fred Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
Citat: Hvorfor skal vi synge på popform, bare fordi det er det mest almindelige indenfor det musik, vi lytter til?
Hvorfor skal vi bruge nutidige ord til at udtrykke vores tro? Jeg synes ikke det er så svært: selvfølgelig fordi kristendommen skal pakkes ind i tidens indpakning. Jeg ser intet revolutionerende eller unormalt i det. Det er sådan vi tilstræber at gøre med de fleste ting.
Citat: Jeg er personligt temmelig irriteret over den alt for vidtstrakte brug af kontraststykker, synkoper og – især – fraseringer i moderne lovsang.
Jeg har vel ikke talt for nogen af de ting? Jeg mener selv fraseringer er forbudte i lovsang!
Men synkoper og kontraststykker kan man godt finde ud af når det gælde verdslige sange. Så går det nok også i lovsangen
Citat: Resultatet bliver en koncert-gørelse af lovsangen, hvor de dygtige sangere og musikanter på scenen er i centrum – og dermed også en fremmedgørelse af den almindelig lovsangs-deltager.
Jeg er ikke fortaler for dårlig sangbarhed eller koncert-gørelse, blot for nutidig musik. Det er ikke mere modsætninger end sangbarhed og salmer!
Citat: De gamle salmer og åndelige sange har altså for størstedelens vedkommende den klare fordel, at langt de fleste mennesker kan lære at synge dem.
Det er jeg så uenig i. De fleste (moderne) mennesker nynner på popsange fra 100 FM, ikke på salmer fra P1. Popsange har den fordel, at de har et fængende og sangbart omkvæd, de forudsætter en måde at bruge stemmen på, som de fleste danskere er fortrolige med (i hvert fald i forhold til salmesang), og de holder sig inden for takten i stedet for at bryde den med fermater eller unaturlige taktarter.
Jeg vil påstå, at det er klart nemmere at lære en sangbar lovsang end en sangbar salme - gennemsnitligt set! Det må du så gerne være uenig i ...
Jeg skal ikke gøre mig til fortaler for dårlige moderne sange, ligesom jeg heller ikke forventer, at du er det for dårlige salmer. Jeg mener blot slet ikke, at nyere måder at skrive og synge sange på er nogen som helst hindring for sangbarhed eller kvalitet.
#70063 - 11/09/200620:47Re: Lovsang? Hvor tids afgudsdyrkelse?
[Re: Happysam]
Anonym
Anonym
Jeg faldt lige over en beskrivelse af hvad lovsang er - som jeg egentlig synes var meget god og derfor kaster jeg den ind i snakken. [kast] Taget fra Ida Glaser's fine "The Bible and Other Faiths", som slet ikke handler om lovsang - fra et afsnit omhandlende Israels gudsdyrkelse i GT - ultrakort; er I klar, nu kommer dét:
Lovsangen skal bygge på Guds pagt med os.
Tada!
Jeg synes den meget fint kommer rundt også om det med følelserne. Der kan være plads til vores følelser netop i sange der som omdrejningspunkt har Guds fantastiske pagt med os. Hurra!
AnnePande
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Raven.
For det første er det ikke Grundtvig, men Kingo. For det andet har vi altså - trods alt - lært moderne retskrivning. For det tredje får jeg meget ud af den - "Gå hen og stå under Jesu kors". (Ved ikke om det handler om "hvad jeg får ud af den", eller om det snarere handler om at prise Jesus for det, han har gjort?) Så det er slet ikke så gakket som det ser ud til.
Citat: For det tredje får jeg meget ud af den - "Gå hen og stå under Jesu kors". (Ved ikke om det handler om "hvad jeg får ud af den", eller om det snarere handler om at prise Jesus for det, han har gjort?) Så det er slet ikke så gakket som det ser ud til.
Mvh. Anne.
Det gør jeg også, men hvis den hindrer folk, der ikke er kirkevante i at få kirken som et hjemsted i deres hverdag, så duer den ikke.
kristina
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Moe -
Citat: ... men hvis den hindrer folk, der ikke er kirkevante i at få kirken som et hjemsted i deres hverdag, så duer den ikke.
Jamen det har du da ret i - - bortset fra at det forekommer mig aldeles usandsynligt - jeg kan lissom ikke forestille mig at nogen skulle sige -
" - nu har jeg så været i kirke, men dér kommer jeg altså aldrig mere, for der var en salme der hed "Gak under Jesus kors at stå ... " ...
Nej vel?
Der er jo i øvrigt også en anden gak-salme, nemlig Poul Gerhardts gode, gamle, poetiske, som jeg heller ikke tror kan skræmme nogen bort:
1) Gak ud min sjæl betragt med flid i denne skønne sommertid Guds underfulde gaver! Se hvor hvert lille bomsterpar sig yndefuldt nu smykket har på marker og i haver!
3) Ak, tænker jeg, er der så stor en skønhed på den faldne jord for syndere at finde, hvor skal vi da vel frydes ved al glansen af Guds herlighed, som er i Himlen inde!
6) Og, Fader, når du ejegod oprykker blomsten med sin rod for bedre den at gemme, o, plant mig da, og giv mig læ ved livets væld, af livets træ i Paradis derhjemme!
kristina
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Moe
Citat: ... men sammen med alt det andet mærkelige. Det taler ikke til mange moderne mennesker, desværre.
Du provokerer mig virkelig her - - ok fint nok - men mener du virkelig, at vi skal vi modernisere for at få moderne mennesker i tale?
Guds ord er mærkeligt, og ikke spor moderne, og ikke spor omstillingsparat. Gud er ikke tilpasningsvillig!
Hvem går i kirke for at blive bekræftet i alt det vi tror og mener i forvejen? Not me! Jeg går i kirke for lige det modsatte: at blive omvendt fra mit eget - hver eneste søndag!
Hvad er der i vejen med at blive provokeret, rystet, chokeret, sat under tiltale ... og høre om Guds mærkelige, urimelige, grænseløse kærlighed - om syndernes forladelse - lære det overvældende at kende - det levende håb ... ikke på grund af, men på trods af alt -
Citat: Og vi skal passe meget på at kirken ikke blive en slags interaktivt museum. Det nytter ikke noget hvis vi, der tror, kommer der af vane alene.
Vane??
Mon nogen går i kirke af vane? Måske - jeg ved det ikke. Men så synes jeg det er en rigtig god, og måske livsvigtig vane ...
Jeg selv går i kirke fordi jeg ikke kan undvære det - for at blive styrket i troen, for at lære Jesus bedre og bedre at kende - og for at modtage alt det, Gud vil give mig i sit ord og i sakramenterne - og for at være sammen med trosfæller og wannabees ... og ikke mindst med dem, som måske kommer af nysgerrighed, eller som dåbs- eller konfirmationsgæster ... eller fordi det regner uden for .... whatever: en dejlig mulighed for gode samtaler under kirkekaffen om alt det, som netop ikke "kildrer ørerne" - alt det forunderlige - det mærkelige - -
Hvis man søger pop og hygge og love songs, fed musik og velkendte, beroligende ord om kærlighed og "det går nok alt sammen .. " (... de siger letsindigt: »Fred, fred!«, skønt der ikke er fred) (Jer 6,14) .. ... mon så ikke underholdningsindustrien under alle omstændigheder vil være meget bedre til at levere varen end kirken?
Nå . hmm - undskyld! - jeg siger det ikke så slemt, som jeg mener det!
Citat: Du provokerer mig virkelig her - - ok fint nok - men mener du virkelig, at vi skal vi modernisere for at få moderne mennesker i tale?
Ja, absolut.
Citat: Guds ord er mærkeligt, og ikke spor moderne, og ikke spor omstillingsparat.
Salmer og liturgi er ikke Guds ord. I hvert fald ikke i min kirke..
Citat: Gud er ikke tilpasningsvillig!
Jo! Derfor kan Guds ord få krop og liv i hver en kultur, til hver en tid! - og samtidig være uforanderlig! Guds ord kan kontekstualiseres ind i tid og kultur - det er da en gave som gør at vi frimodigt må strække os langt i at række evangeliet til andre, og prøve at give slip på os selv i det.
Citat: Hvem går i kirke for at blive bekræftet i alt det vi tror og mener i forvejen? Not me! Jeg går i kirke for lige det modsatte: at blive omvendt fra mit eget - hver eneste søndag!
Hvad er der i vejen med at blive provokeret, rystet, chokeret, sat under tiltale ... og høre om Guds mærkelige, urimelige, grænseløse kærlighed - om syndernes forladelse - lære det overvældende at kende - det levende håb ... ikke på grund af, men på trods af alt -
Det er derfor, vi har fået kirken af Kristus - ja! Det er derfor vi skal i kirke - ja! Det er derfor vi har fællesskabet - fordi vi er en flok forvirrede syndere, der har brug for hinanden!
Det er jeg slet ikke uenig med dig! Jeg reagerer på de gamle ord og former... hvorfor skal Guds levende, frisættende ord partout pakkes ind i underlige gevandter som det sker i liturgien i folkekirken? Liturgi er godt - og jeg er faktisk vild med det - men jeg ser jo dåbsfolk hver søndag som bare ikke føler sig hjemme i det der. Hvordan skal de kunne føle sig talt til og rumme at lytte til ordene når det hele er så.. gammelt?
Citat: Vane??
Mon nogen går i kirke af vane? Måske - jeg ved det ikke. Men så synes jeg det er en rigtig god, og måske livsvigtig vane ...
Ikke nødvendigvis. Det kan også blive til åndelig ladhed og en underlig kulturel gerningsretfærdighed.... Det har jeg i hvert fald oplevet.
Citat: Jeg går selv går i kirke fordi jeg ikke kan undvære det - for at blive styrket i troen, for at lære Jesus bedre og bedre at kende - og for at modtage alt det, Gud vil give mig i sit ord og i sakramenterne - og for at være sammen med trosfæller og wannabees ... og ikke mindst med dem, som måske kommer af nysgerrighed, eller som dåbs- eller konfirmationsgæster ... eller fordi det regner uden for .... whatever: en dejlig mulighed for gode samtaler under kirkekaffen om alt det, som netop ikke "kildrer ørerne" - alt det forunderlige - det mærkelige - -
Jow, men så skal de jo også komme, de der folk.
Citat: Hvis man søger pop og hygge og love songs, fed musik og velkendte, beroligende ord om kærlighed og "det går nok alt sammen .. " (... de siger letsindigt: »Fred, fred!«, skønt der ikke er fred) (Jer 6,14) .. ... mon så ikke underholdningsindustrien under alle omstændigheder vil være meget bedre til at levere varen end kirken?
Det har jeg overhovedet ikke talt om, så det ved jeg ikke hvorfor du siger.
Altså - Guds ord er større end vi aner! Det er ikke ENTEN den folkekirkelige ordning fra 1800hvidkål ELLER intetsigende ugebladspseudoreligiøsitet. Det synes jeg er at sætte tingene på en spids, som jeg i hvert fald ikke har talt om.
Citat: Nå . hmm - undskyld! - jeg siger det ikke så slemt, som jeg mener det!
Raven
Bruger
Reg.: 08/07/2003
Indlæg: 257
Sted: Brejning
Hej Anne
Citat: For det første er det ikke Grundtvig, men Kingo.
Ja, du har muligvis ret. Ifølge dette link synes det at være Grundtvig der er forfatter, men i følge dette link er det Kingo ??
Måske Kingo er forfatteren og Grundtvig der har komponeret musikken ?
Citat: For det tredje får jeg meget ud af den - "Gå hen og stå under Jesu kors". (Ved ikke om det handler om "hvad jeg får ud af den", eller om det snarere handler om at prise Jesus for det, han har gjort?)
Tak for det, så lærte jeg også nyt gammelt ord
Næste gang en af mine elever er flabet, vil jeg med myndig stemme sige: "Gak til inspektørens kontor!"
Mvh Raven
Ps. Med "får ud af den" mente jeg sætningen ikke selve salmen.
AnnePande
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Kristina.
Nå, det var jeg ikke engang klar over (at Grundtvig havde moderniseret den), så blev man så klog. Ja, man må vel indrømme, at den har været mere gammeldags end nu, i Kingos oprindelige version, men det ville nu heller ikke gøre noget, synes jeg, om man i den nye salmebog havde skrevet: Gå under Jesu kors at stå. Eller lignende.
Nikolaj
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Hej Kristina
Citat: Mon nogen går i kirke af vane? Måske - jeg ved det ikke. Men så synes jeg det er en rigtig god, og måske livsvigtig vane ...
Det kan jeg kun bekræfte. Jeg tror, man kan finde masser af eksempler på folk, der har overlevet troskriser og årelange åndelige tørketider pga. en fast, indgroet vane med at komme i kirke og andre kristne fællesskaber. Det skal man ikke undervurdere. Hvis folk holdt op med at gå i kirke, når de fik det svært med troen, så tror jeg, at chancen for, at de kom igen, ville være forsvindende lille.
Guds fred Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
Disse salmer skal så derfor også have samme behandling som nye "overheadlovsange" hvor teologien er tvivlsom: dvs ud til højre eller påklistres en klar markering/"*" med følgende forklaring - hvis det da ikke er så grumt at det ikke står til at redde... 
Nej, han er altid lige ved hver eneste en, og ikke et øjeblik går han fra os - vi kan slet ikke gemme os for hans nærvær, selv om vi ville! 
Hmmm....
), så kan jeg da stadigvæk høre ordene. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at lovsangs musikken er i en stil, som de fleste kan forholde sig til!
Jeg mener, at hvis vi genkender noget "jordisk filosofi" i teksterne, så skal den på gældende sang omskrives eller ud til højre!! Vi har tilpas mange gode sange at vi ikke behøves døje med de dårlige... Enig eller?
Min livret!! 
Forrige tråd
Oversigt
| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.