Hejsa Debattøre!...

Lige et hurtigt lille debat indlæg her i de sene timer!..

Hvordan vil i/du definiere "Bagtalelse"
Hvad indeholder det, hvad er det?....

Kan man udtale sig negativt om andre uden at bagtale etc



Kvikt og nemt




Mvh Lars/stud.theol

Hmmm... Jeg er tilbøjelig til at give Ole ret.

Men er det bagtalelse, hvis en person siger til en anden, at man ikke bryder sig om en trejde person?
Er det at udtale sig negativt om denne person?
Det mener jeg ikke det er, idet man ikke fortæller HVAD det er man ikke kan lide.
Alt derudover vil jeg kalde bagtalelse...

Meeeen, det er jo bare mig

Bagtalelse er at tale decideret ned om en anden person, bag om dennes ryg...

Hej Evangelisten.

Bagtalelse er, for mig, når man siger noget om en person til en 3. person, altså "bag om ryggen", som man ikke ville have sagt, hvis personen selv havde været tilstede.

Godmorgen Museeye,

Citat:
Men; hvad er "negativ" eller "ond" (om)tale?
Hvad gør kristne skolelærer, som har en elev, der sætter altid sig på tværs af undervisningen? Må de omtale denne elev, selvom de ikke kan undgå brugen af negative vendinger?

Jeg har selv arbejdet som (kristen) efterskolelærer i et års tid, og kan sagtens genkende den situation du ridser op.
Nogle gange er der elever der opfører sig som rendyrkede idioter - men jeg tror og oplevede at der findes en måde at undgå decideret bagtalelse på lærerværelset og andre steder. Nogle gange har man nogle frustrationer over en elev man bare skal af med, og man kan vælge at gøre det på flere måder:
A: Man kommer ind på lærerværelset i frikvarteret, smækker med døren, vælter ned i den nærmeste stol og udbryder "hold fast hvor er XX bare en spade, han er kun interesserert i at sabotere undervisningen, gid man kunne deportere ham til en arbejdslejr i Sibirien!" Kollegaerne siger: "Ja - hvor har du ret, han er godt nok dum og det er synd for dig - hans forældre er også nogle værre nogen."
B; man kommer ind, smækker med døren, vælter ned i en stol og siger. "Jeg havde en virkelig dårlig time, XX sagde sådan, jeg sågde sådan og nu er jeg virkelig frustreret over den måde han opførte sig på, hvad synes I jeg skal gøre?" Matematiklæreren: "Ja, jeg kender situationen - jeg har prøvet med det og det, og det virker nogle gange. Her, tag en kop kaffe og et par dybe indåndinger!"

Siruationen og følelserne er de samme, men måden at arbejde med det på er forskelligt. B er, hvis kollegaerne går med op den konstruktive vogn i stedet for selv at foreslå deportation, nok langt den mest hensigtsmæssige - som jeg ikke ville kalde bagtalelse, i modsætning til A.

Kan du følge mig? Ofte oplever jeg at det ikke er det man gør og siger, men måden man gør og siger det på.

Girafsprog... Yearh

Hej Museeye,

Citat:
Det sidste du skriver, mht. at måden man udtrykker sig, er vigtigere end det, man udtrykker, må jeg tolke det sådan, at man kan bagtale via kropssprog eller udtryksmåde, uden at anvende decideret negative ord og vendinger?
I dette forum, hvor skrevne indlæg kan være svære at sætte ansigtsudtryk bag, kan bagtalelse vel optræde i form af ironi og intern sprog?

Jeg er fuldstændig enig med dig! Klar og gennemskuelig kommunikation er alfa og omega på et debatforum som dette.
Hvis jeg skriver "Museeye er da en fin fyr" ser det ud som om jeg mener det. Men sætter jeg sådan en her bagefter: bliver det straks mere tvetydigt...

Bagtalelse er, når man siger noget om en person, som stiller vedkommende i dårligt lys, selv om man kunne have holdt mund eller formuleret sig på en positiv måde.

"Den, der løber med sladder, røber hemmeligheder,
den pålidelige skjuler sagen." (Ord 11,13)

Hej Jolakin, ja, lige præcis. Og her har jeg lyst til at supplere med de gode ord i 1.Pet.4:

... først og fremmest skal I holde fast ved den indbyrdes kærlighed,
for kærlighed skjuler mange synder. [.......]

Den, der taler, skal tale med ord fra Gud;
den, der tjener, skal tjene med den kraft, Gud giver,
for at Gud i alle ting må blive herliggjort ved Jesus Kristus.

kristina

Hej Child of God.

Du har fat i noget med den definition, synes jeg: Ville vi have sagt det, vi siger om personen, hvis vdk. havde været til stede?
Dog må definitionen også være, at det er noget negativt, hvis det skal defineres som bagtalelse.
Det er næppe bagtalelse at snakke bag ryggen på en om, hvad vdk. skal have i julegave, selvom man ikke ville have sagt det, mens vdk. var til stede!
Heller ikke, hvis det er noget, der sigter mod at hjælpe personen eller gøre noget godt for vedk. på anden vis - som fx. hvis man drøfter den bedste måde at hjælpe et andet menneske på, som evt. ikke i første omgang er bestemt for vdk.s ører. Fx. hvis det handler om en skoleelev.

Man kan spørge sig selv: Ville jeg have sagt det, mens vdk. var til stede? Er det, jeg siger, noget, personen, jeg taler om, vil have glæde af? Vil de, der lytter? Vil jeg selv? Er det unødigt negativt? Hvad er mit formål - at fremhæve mig selv, være sarkastisk på en andens bekostning, eller? Hvis jeg trænger til at komme af med frustrationer, kunne jeg så gøre det på en bedre måde? Fx at give udtryk for, hvad man selv følte i situationen, fremfor hvad den anden nu er for et hundehoved? Og er det strengt nødvendigt, eller kunne det løses anderledes?
Jeg synes også Schjeldes indlæg gav en god vinkel.

Jeg tror det er nyttigt at tænke efter, hvad bagtalelse er og hvornår, netop fordi det i Bibelen beskrives som en synd (fx. Rom. 1,29-30: "de løber med sladder, de bagtaler andre"...), og fordi vi måske ofte lader grænsen "flyde" lidt mht. hvornår det er bagtalelse og hvornår ikke - "det er alligevel ikke helt let at afgøre altid, og det er jo også svært at lade være med at gøre noget, som kunne opfattes bagtalende, så vi må hellere lade være" (med at afgøre det altså) - eller: "jamen vdk. ER altså en spade, og jeg trængte bare sådan til at sige det, det kan da heller ikke være meningen at vi skal brænde inde med den slags" - eller: "vi skal da også have lov at lave lidt sjov en gang imellem".
Ikke fordi man nødvendigvis formulerer sig sådan med ord, men tankegangen er nærliggende - kender den i hvert fald fra mit eget grumsede hjerte.
Men er bagtalelse synd, er det naturligvis ikke noget der skal tages let på. Uanset om det er "åbenlyst" eller "let / svært at definere" eller ej.

Evt. er det en nyttig øvelse at fremhæve positive sider hos andre - også når de ikke er der!

Eller vi kender nok ofte den her (fra os selv eller andre): "Jeg havde egentlig lovet ikke at sige det til nogen, men..." eller: "Ikke for at tale dårligt om NN, men..." Jamen hvis vi har lovet det, hvorfor så ikke holde det? Og hvis det ikke er for at tale ondt, hvorfor definerer vi så (som regel) ikke, hvad det så er for? Og hvorfor det "men"? ("Men jeg gør det bare alligevel, selv om jeg ved, det er forkert!"? Hov... er vi så ikke i betænkelig grad ved at nærme os det, vi ellers altid plejer at kalde "at leve i synd" eller "at forsvare synden"... vel at mærke når det drejer sig om de meget "synlige" og "dramatiske" ting, som de andre gør? Hmm...?? )

Eller hvis vi hører en anden indlede noget på denne måde, hvad gør vi så? Lytter nysgerrigt alligevel (for det lyder jo spændende, det her)? Eller svarer vi: "Hvis du har lovet ikke at sige det til nogen, vil jeg heller ikke høre det!", eller: "Hvis det ikke er for at tale ondt, "men", så tror jeg, vi kan undvære den oplysning"!
Lidt udfordring og eftertanke til os alle... Ved ikke om jeg har været for meget "ude med riven" her, ellers må folk jo sige til, men det var i lige så høj grad noget, jeg selv trænger til at høre.
Og hvor er det godt, at der i Jesu blod er tilgivelse for og sejr over enhver synd! Også bagtalelsen. Også dette bånd formår han at befri os fra.

Mvh. Anne.

Hej Anne - jeg fik bare lige lyst til at sige amen!

Lige netop det må jeg sige til mig selv hver eneste dag: "kristina, husk det nu, var din tunge!" - og bede om Guds hjælp til ikke også at synde med det jeg siger. (Og skriver! )

I Jakobsbrevet 3 står der advarende ord om, hvor uhyggelig stor magt tungen kan have, også selv om vi måske ikke vil såre eller skade - - som når vi ubetænksomt kaster en ikke helt slukket cigaret ud af bilvinduet og brænder hele plantagen af derved:

Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil;
på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt.

Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede.

... og så står der jo også i Ordspr. 26 gode og farverige ord om emnet:

En, der tager fat i ørerne på en omstrejfende hund:
en, der blander sig i en strid, der ikke kommer ham ved.
Som en forrykt, der afskyder brandpile og dræbende pile,
sådan er den, der narrer sin næste
og siger: »Det var bare for sjov!«

Uden brænde går ilden ud,
uden bagtalelse dør striden hen.

Kul til gløder og brænde til ild,
stridbar mand til at optænde strid.

Bagtalerens ord er som lækkerbiskener,
de glider helt ned i maven

Flotte formuleringer!
Lækkerbiskener for tanken!

kristina

Bare en lille sidebemærkning: Jak 3,4 er vel et eksempel på, at bibelske billeder er endnu mere tankevækkende i dag end for 2000 år siden. Dengang stod styrmanden med et ror, der krævede gode armkræfter at styre. I dag står kaptajnen på broen med et joystick og styrer 345 m med et par fingre...

Hej evangelisten,

Citat:
Hvordan vil i/du definiere "Bagtalelse"

Svar:
At bagtale er at tale ondt om en anden person mens vedkommende ikke er tilstede og kan forsvare sig. En usympatisk og u-Kristus-lignende måde at være på.

Jeg ved at man skal passe på med at dømme, men jeg kan ikke fordrage når nogen taler negativt om et andet menneske mens det ikke er tilstede. Med fare for at miste min egen glorie, ved at fremhæve mig selv, så plejer jeg når den slags samtaler opstår at fremhæve gode sider ved personen der tales om. Jeg gider simpelt hen ikke den slags samtaler. Hvis et menneske har lidt ære i sig, så går det hen til en person som det har noget imod og siger det direkte under fire øjne evt. Man kan godt tale om et andet menneske når det ikke er tilstede, men er det negativ tale er det efter min mening simpel bagtale, som er af det onde.

Er det ikke dejligt når man ved hvor man har hinanden og kan stole på hinanden? Denne tvesindethed hvor et menneske smiler udadtil, men begynder at tale nedsættende om en når man ikke er der, er foragtelig adfærd.

Ja undskyld at jeg er lidt bramfri, men jeg har mødt en del "kalkede vægge" igennem mit liv

Mvh
John

Hej John

Citat:
Er det ikke dejligt når man ved hvor man har hinanden og kan stole på hinanden?

JO. Og må vi alle forsøge vores yderste for at være til at stole på og have tillid til andre mennesker, at vi også kan stole på dem. Det er et rigtig godt indlæg, du har skrevet her!!!!!

Mvh
Tau.

Hvad så da Jesus snakker negativt om farisæerne til sine disciple,..
Om at vogte sig for dem?....

Mvh Lars

Hej Kristina.

Jo der er bestemt mange perler i Ordsprogenes Bog, megen visdom at hente, som tilmed er helt jordnær og lige til hverdagsbrug. Desværre er det nok en af de mindre læste bøger i vores Bibel, men er bestemt et nærmere studium værd.

Mvh. Anne.

hey...
For mig er bagtalelse når man begynder at tale om andre på en måde så man selv bliver ophøjet. Jeg oplever ofte bagtalelse som noget der udspringer af en eller anden form for usikkerhed, og man har derfor brug for lidt bekræftelse, fra sig selv og andre, i at man da i hvert fald er bedre end dén eller dén person! Bagtalelse er jo sådan et dejligt nemt emne at komme ind på, især hvis man sidder med en flok mennesker man egentlig ikke kender så godt - så kan man altid skyde lidt på én der ikke er der.
- fra en der selv for ofte ender i fedtefadet! :-(
Men jeg synes bare at bagtalelse skaber usikkerhed for tilhørerne... man kommer nemt til at tænke:" hvad siger de så om mig når jeg går om lidt?"
Man kommer til at give udtryk for at man er bedre end alle andre når man bagtaler. Dét er forkert.
Men jeg synes godt at man kan snakke "konstruktivt" om de problemer man oplever med en vis person med en 3. person.... nogle gange er det godt at få det vendt med en udenforstående der måske kan få én til at forstå den andens situation... - inden man farer i flint og går hen og siger det lige direkte op i pågældendes ansigt.

ved ikke om tankegangen kan følges...
mvh Charlotte

Til Jalokin, der skrev:

"Jak 3,4 er vel et eksempel på, at bibelske billeder er endnu mere tankevækkende i dag end for 2000 år siden."..

Endnu et mundheld fra den maritime verden: "Éet er søkort at forstå, et andet skib at føre.".. Begge dele kræver træning; men det sidste nok større disciplin - til hvilket hører indsigt i såvel færdselsregler som vejrforhold samt etiske hensyn til mandskabet og miljøet, ej at forglemme!
Af skade bliver man klog, siges det endvidere... På den tekniske side har mennesket overgået sig selv i mangt og meget. Men jo større last, desto mere stod på spil, når det lækkede & brast.

Hej evangelisten,

Jesus levede et 100% syndfrit liv, så han talte aldrig negativt. Hvad farisærerne oplevede var retfærdig vrede og harme. Det er ikke det samme som negativitet.

Mvh
John

Hej Tau,

Ja det betyder meget, at man ved hvor man har hinanden, ikke nærer ond mistanke, bagtaler osv. Jeg tror at vi alle påvirkes af gode og dårlige tilbøjeligheder, men at dette netop giver os mulighed for at vise at vi vil holde os på Herrens side af linjen.

Mvh
John

Udfra det de forskellige defininationer,... Kunne det godt tolkes, hvis man leger lidt med det, at Jesus faktisk bagtale farisæerne overfor sine disciple

Om det så var rigtigt, ændre jo ikke på at det var negativt det han sagde!
Og derfor må det vel kunne tolkes som bagtalelse!

Er det iorden at bagtale andre hvis man kan retfærdiggøre det?

Mvh Lars/stud,theol

Hej evangelisten,

En person der taler ondsindet om andre kan ikke være syndfri. Så kunne Jesus ikke have været verdens Frelser. Hans fordømmelse af farisærernes hykleri var retfærdig vrede. Den udsprang ikke af ondsindede tanker eller uretfærdig vrede, men af retfærdig harme - den vrede og harme som Gud har overfor synd, hykleri og dobbeltsindethed. Jeg mener ikke at det er ok at bagtale en anden person, fordi der ligger en ondsindethed bag det at bagtale. Det ligger i ordets betydning - bagtalelse er ondsindet. Det er ikke det samme som retfærdig vrede eller harme hvor man konstaterer og taler imod nogle ting omkring en, som ikke er ret. Tak Gud for mennesker der har mod til at stå frem, og forsvare sandhed og ret, og som ikke, for popularitetens skyld, gør med de hunde, som de er iblandt.

Mvh
John