Ohøj!

Jeg sad forleden og snakkede med en veninde, hvis vens storebror fornylig var blevet skilt, og derefter gift igen. Vi kom videre til at snakke om skilsmisse, og om hvorvidt det er i orden at lade sig gifte igen, efter en skilsmisse, og kom frem til at det ud fra bibelen skal fortåes; at man kun kan gifte sig igen når ens ægtefælle er død, i det der i kirken siges; til døden jer skiller

Men - Førnævnte storebror som giftede sig igen, var også kristen, og her kommer så til min problemstilling - kan dette "til døden jer skiller" også forståes som den åndelige død.

Hvis ens ægtefælle efter 10års lykkeligt ægteskab pludselig konverterer til en anden religion eller bare.. dør rent åndelig. Gud kan vække så vel åndelige som legemlige mennesker til live igen - så, hvorledes skal, kan, eller må man tolke - "til døden jer skiller"??

"Til døden jer skiller.." vil jeg opfatte som den fysiske død.

Men jeg må indrømme, at jeg vil mene, at der er flere undtagelser i Bibelen for en "lovlig" skilsmisse. Og i disse tilfælde vil jeg tro, at man også gerne må gifte sig igen. Fx hvis sin ikke-troende ægtefælle kræver skilsmisse, hvor der jo så står, at man skal indvillige i skilsmissen.

Hej I!

Jeg er i første omgang enig med Lord Dean - altså i det første punkt, at det drejer sig om den fysiske død - men det med gengiftningen har jeg nok lidt sværere at tro på; men jeg er usikker! Er der noget, der tydeligt peger på i bibelen, at gengiftning er tilladt? I hvert fald for den 'uskyldige' part i skilsmissen?

mvh Jón

Citat:
Jeg er i første omgang enig med Lord Dean - altså i det første punkt, at det drejer sig om den fysiske død - men det med gengiftningen har jeg nok lidt sværere at tro på; men jeg er usikker! Er der noget, der tydeligt peger på i bibelen, at gengiftning er tilladt? I hvert fald for den 'uskyldige' part i skilsmissen?

Hvis en skilsmisse er "lovlig" i forhold til Gud, hvorfor skulle man så ikke måtte gifte sig igen? Hvor finder du belæg for, at gengiftning efter en "lovlig skilsmisse" ikke til tilladt?

Dertil kommer; er det ikke lidt mærkeligt at sidde og lede efter tilladelser i Bibelen? Jeg tænker lidt, at fx et lands lovgivning består jo heller ikke at lange lister af ting der er tilladt. Nej, love beskriver hvad der er forbudt, da det er langt lettere at liste det forbudte op end det tilladelige. Mon ikke også det er sådan med Gud og Bibelen? Den er ikke en liste over hvad vi må, men en liste over hvad vi ikke må/bør. Og hvis der ikke står, at vi ikke må gengifte os efter en "lovlig" skilsmisse, så må man kunne gå udfra, at man gerne må gengifte sig efter en "lovlig" skilsmisse.

Tjo, jeg forstår dig nok; men der hvor skilsmisse er tilladt i NT, er hvor den ene part er grovt "misbrugt" (utroskab) - det er altså en situation, hvor det nærmest er umuligt at være sammen længere, fordi, den ene part har forbrudt sig mod templet (1 Kor 6,12-20) - men spørgsmålet er så, om ikke vedkommende, der gifter sig op igen også forbryder sig! Jeg ved det ikke.

Altså, det er som om, at Jesus siger, at man ikke må lade sig skille - men der er situationer, hvor det er umuligt at bære at forblive i ægteskabet, og der må man forlade den anden - men står der noget om, at man siden kan gifte sig op igen? Er det ikke mest efterrationalisering, som du kommer med?

mvh Jón

He Jón, jeg tror også, det er os (også mig selv ) der i dette anliggende så forfærdelig gerne vil tilpasse Guds vilje efter hvad vi selv finder rimeligt og fornuftigt og alt taget i betragtning (altså alt hvad VI SELV selv kan overskue) godt og rigtigt ..

Men så er det ikke mere kristen etik, så er vi ude i situations-etik og human-etik ... Guds planer er tit langt fra vores egne ..

Ja, hvor ER det dog svært at finde sig i, hvad Gud siger!
Somme tider er det næsten helt umuligt

Men det er jo det, vi skal ..
Tror jeg ..

kristina

Måske jeg blot er dårlig til at læse mellem linierne... men hvad var din holdning til gengiftning?

Hej Lord Dean

Citat:
Måske jeg blot er dårlig til at læse mellem linierne... men hvad var din holdning til gengiftning?

Undskyld hvis det jeg skrev var uklart.

Jeg kan ikke læse teksten anderledes end at Gud forbyder gengiftning, så længe den, med hvem man er "et kød", stadig er i live.

At altså kun enker og enkemænd kan blive gift igen uden at gå imod Guds bud, og der er ikke givet løfter om dispensation i særlige tilfælde ...

Jeg tror at Guds bud er som det er for at ægteskabet, som er et billede på Kristus og hans menighed (Brudgommen og bruden) skal have størst mulig beskyttelse .. Gud kender os og véd, hvor let vi fristes ..

Det må jeg bøje mig for, selv om jeg meget gerne ville kunne læse det anderledes ...

kristina

Hej Kirsten

Det er også dette syn jeg har haft i lang tid; men er begyndt at vakle lidt i det! Nok først og fremmest fordi, jeg har mødt mennesker, som har modsagt det i en konservativ luthersk kontekst (det er faktisk klassisk lutherdom, at man tillod den 'svage' at genfiftes - og jeg har svært ved at tro, at man gjorde det imod Guds ord).
Men som sagt, jeg er ikke så afklaret længere - jeg må undersøge det mere!

Er meget modtagelig over for bibelsk vejledning i begge syn - så må vi se, hvad der stemmer overens med det helbibelske billede.

Jón

Hej,

Det betyder blot at ordinancen som præsten i folkekirken udfører ikke har bindende kraft efter døden. Ægteskabet er for tid, ikke for tid og al evighed.

Mvh
John

Hej Schjelde 2.

Jeg tror ikke at "døden", der skiller dem ad, er andet end den fysiske død. Ellers ville man jo faktisk ikke blot have lov til, men også pligt til at skille sig fra den frafaldne ægtefælle - og ovenikøbet stå i kirken og love at skille sig fra ægtefællen, hvis vedkommende faldt fra!
Det strider mod det, Paulus siger i 1.Kor. 7,12-16 om, at den kristne ikke skal lade sig skille fra den vantro, hvis denne gerne vil blive i ægteskabet. Der står imidlertid ikke noget om gengiftning, hvis man bliver skilt. Dette emne berører Paulus derimod i v. 10-11 og 39-40 i samme kapitel.
I v.39 står der fx. at en kvinde er bundet, så længe hendes mand lever. Det ville være en indlægning at sige, at det kunne betyde "så længe hendes mand lever åndeligt", og desuden stride mod v.12-16.
Vi bør i det hele taget afholde os fra mere eller mindre fantasifulde indlægninger eller tolkninger af, hvad "død" eller "levende" vil sige. Jeg har fx også hørt nogle opfatte "til døden skiller jer ad" (som der jo rettelig siges i ritualet) som "kærlighedens død", men det er der heller ikke noget belæg for.

Mvh. Anne.

Kære AnnePande

Moderne præster tolker-heldigvis- "til døden skiller jer ad"

som til "KÆRLIGHEDEN´s DØD" DVS. når kærligheden mellem to menesker ikke mere er til stede, så er skilmisse en bedre løsning end at man skal "rive hovederne af hinnaden" så at sige

Og især hvis der er børn i ægteskabet !

At så ægteskabs-retuallet har "sneget" sig ind i kirkene hvor det på igen måde hører hjemme det er en helt anden snak !

Med venlig hilen Jesper

Hej Jesper,

Citat:
Moderne præster tolker-heldigvis- "til døden skiller jer ad"

som til "KÆRLIGHEDEN´s DØD" DVS. når kærligheden mellem to menesker ikke mere er til stede,

I frygt for at lyde alt for modsat af dig, så vil jeg erklære, at ja det er sandt: moderne præster tolker -DESVÆRRE- ofte "til døden skiller jer ad" som kærlighedens død. Og jeg siger desværre fordi disse præster vel henter deres argumenter i kulturen og ikke i Guds ord om ægteskabet! Dette er negativt, fordi det indikerer at disse præster har et mistænksomt slapt forhold til Guds ord, på et sted i Bibelen hvor der tales klart og ikke lægges op til meget diskussion! Og så selvfølgelig, med denne slappe atitude til Guds ord, så ser man helt bort fra at ægteskabet er en hellig forening af manden og kvinden som Jesus beskriver den: "Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød‹? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille." Matt 19,5-6

Citat:
så er skilmisse en bedre løsning end at man skal "rive hovederne af hinnaden" så at sige

Og især hvis der er børn i ægteskabet !

Ja, det er virkelig sandt. Vi er alle syndere og kan derfor få noget ekstremt smukt, som vi har fået af Gud, til at gå helt nedenom og hjem... Og så er det bedst at lade sig skille, eller? Tja, man skal da prøve alt det man har lært at genfinde et ståsted i kærligheden! Det skylder man da hinanden, man har jo lovet at elske og ære hinanden - selv i modgang! Og så skylder man at prøve: ISÆR FOR BØRNENE!! Det er aldrig sådan, at børn er bedst tjent med skilsmissen, som jeg synes du fremlægger det (?). Men angående skilsmisse, så siger Jesus også noget her: Han sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan. Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud. Matt 19,8-9

Citat:
At så ægteskabs-retuallet har "sneget" sig ind i kirkene hvor det på igen måde hører hjemme det er en helt anden snak !

Allerførst, ja det kan da godt virke lidt mærkeligt at ægteskabsritualet afsiges i kirken. Der gives vel ikke nogle specifikke råd om det praktiske til dette i Bibelen (nogen der læser anderledes?) og samtidigt er ægteskabet jo vel også noget der kun hører denne verden til? Hermed kan vi jo også konkludere at ægteskab på rådhus og i kirke da også lige gyldigt overfor Gud. Ikke ligegyldigt, men lige gyldigt, dvs uanset om ægteskabet er indgået i kirken eller ej, er ægteskabet jo den samme institution. Gud er en aktiv Gud, og Han involverer sig i menneskers liv. Han velsigner os dagligt med tusindvis af gaver, så mange at vi slet ikke ænser dem allesammen! Én af de største gaver Han kan give, er den gengældte kærlighed til et andet menneske. Derfor kommer vi ind i kirken og starter det lovgyldige forhold herinde, i Hans hus, med Hans velsignelse. Fordi det er en gave fra Gud, ja, som vi læser det i Bibelen, noget helligt, noget som Gud aktivt har sammenføjet - og noget der varer for livet!!

Hej Simon - jeg er enig med dig i det du skriver, men vil dog sige, at der - også for børnenes skyld - nok kan forekomme tilfælde, hvor det er nødvendigt at opgive et ægteskab.

Nu ved jeg ikke, om man i bibelsk forstand kan kalde det skilsmisse (eller separation?) når parterne bor hver for sig, men hvis man kan, så mener jeg der er findes tilfælde .. ulykkelige tilfælde.

Jeg tænker her på den desværre ikke ukendte situation, hvor den ene af forældrene - måske psykisk i stykker - syg - alkoholiseret - stofafhængig eller hvad jeg - mishandler børnene eller ægtefællen.

I et sådant tilfælde ville jeg ikke selv betænke mig, jeg ville opgive samlivet - i hvert fald midlertidigt - alt efter omstændighederne.

Men stadig ville jeg finde det rigtigt at bevare det formelle i ægteskabet - for så længe der er liv, må der være håb om ændring og genforening - og derfor undlade at binde mig til en anden ...

kristina

Hej kristina!

Citat:
jeg er enig med dig i det du skriver, men vil dog sige, at der - også for børnenes skyld - nok kan forekomme tilfælde, hvor det er nødvendigt at opgive et ægteskab.

Ja du har ret! Jeg overvejede også om det var rigtigt at skrive " Det er aldrig sådan, at børn er bedst tjent med skilsmissen, " og jeg troede faktisk jeg havde rettet det igen, men nej. Jeg kan så kun tilslutte mig det du skriver til forklaring også især:

Citat:
I et sådant tilfælde ville jeg ikke selv betænke mig, jeg ville opgive samlivet - i hvert fald midlertidigt - alt efter omstændighederne.

Men stadig ville jeg finde det rigtigt at bevare det formelle i ægteskabet - for så længe der er liv, må der være håb om ændring og genforening - og derfor undlade at binde mig til en anden ...

Du er en viis kvinde! Tak for din kommentar!

Fun fact: I 1800-tallet stod der i ritualet at man skulle elske og ære osv. "i alle jeres livs dage". Altså - ikke noget med død. En anderledes positiv vinkel, kunne man sige. Jeg ved ikke hvorfor man for mig at se skærpede det med "til døden skiller jer ad."

Jeg havde et par venner som blev viet på dét gamle løfte - for det er jo sådan i "fålkøkerken" at gamle ritualer ikke bliver annulleret når nye kommer til.

Hej Jesper 45.

Jeg vil også sige "desværre" til det du siger om "moderne" præster. Så er jeg da glad for at det ikke er alle præster der er "moderne".
Det kommer vel også an på hvordan man definerer "kærlighed"? Hvis det er en romantisk følelse, er det vel ikke så mærkeligt at den kan "dø" en dag. Hvis det har at gøre med indstilling, vilje og handling, stiller sagen sig nok noget anderledes.
Og hvem siger, at en såkaldt "død" kærlighed ikke kan leve op igen? Hvis vi siger det, tror vi jo ikke længere på, at Gud, som er kærlighed, formår at vække en tilsyneladende død kærlighed til live og give ægteparret vilje og kraft til at kæmpe for kærligheden.
Det er vel næppe heller i overensstemmelse med kærlighedens væsen at give op, fordi de første følelser ikke er der længere.
Og det, mange taler om som død kærlighed, behøver jo ikke betyde at man river hovedet af hinanden.

Hvis de såkaldte moderne præster alle tolker "døden" som "kærlighedens død", hvorfor er de så ikke konsekvente og får det indført i vielsesritualet, så ingen afgiver et løfte på falske præmisser? Eller også kunne de bare love, som der synges i en popsang, at "jeg er din, li'så længe det er rart".
(Der røg "i medgang og modgang" vist.)

Mvh. Anne.

Hvordan skal man tolke til døden jer skiller?

Ren biblisk skal det tolkes således, at det er en synd at blive skildt.

Men hvis man gifter sig i GOD TRO, og det viser sig at den fx. kvinde man giftede sig med i virkeligheden var en mand, eller fx. hvis begge parter SVÆRGEDE OVERFOR GUD inden man blev gift, at man begge vil følge HERRENS LOV/VEJ gennem livet, og så den ene begynder at synde mod GUD eller springer fra sin ed, så er det ikke en synd at blive skilt, men så er det en synd, hvis man ikke bliver det.

Det er vigtigt, at man har disse ting på plads inden man bliver gift, for det er en hellig velsignelse at blive gift.

Hvis man bare går fra hinanden, fordi den ene har fundet en anden, fx pga sex tiltrækning, så er det en synd, for den part som synder.

Der står en masse om det i bibelen, helt konkret ( paulus 1. brev til kor: kap 7 og 2 brev kap 13, vers 1, vers 20, 5 mosebog kap. 24. vers 1-4, salmernesbog kap 37 vers 4, mattæus evangeliet kap 5 vers 44 )
Du kan nok også finde mere.

MEN DET ER DET JEG TROR. SELVFØLGELIG følger jeg selv bibelen.

Hav det godt, kærligst Lars

Hej larskyleen.

Jeg har hørt om mange forståelser angående skilsmisse, men jeg har godt nok aldrig hørt om, at der skulle være situationer, hvor det var en synd ikke at blive skilt, og slet ikke i den situation du nævner.
Er der et bibelsted, du bygger det på?
(Nå ja okay, nu har jeg set det... Hvis kvinden i virkeligheden var en mand, kunne man vel sige det... )

Mvh. Anne.