Hej ordstyrere,

Når man ser en debat som "flad" vises der på forumsiden links til forskellige sidetal (1, 2, 3...), så man kan gå direkte fra menuen til eksempelvis side 2 i en debat.

Imidlertid opstår der en "bug" hvis der er et antal indlæg deleligt med 10, nemlig at den nyeste side hvor der kun er et indlæg IKKE vises i denne oversigt. Altså i menuen kan man i en debat med ti svar, hvoraf de ni er på side 1, ikke gå direkte til side to.

Problemet kommer af - tror jeg - at start-indlægget ikke bliver talt med under "Svar", men dog optager en plads på første side, så der kun kan være 9 svar på den. Dermed bliver det hele rykket en tak.

Det er ikke en voldsomt stor ting, men det irriterer mig lidt hver gang jeg løber ind i det.

Mvh. Steffen


Ændret af steffenlaursen (26/08/2006 19:03)