0 registrerede () og
8
gæster online.
|
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg |
|
#69402 - 25/08/2006 00:10
Spot den gode!
|
Bruger
Reg.: 20/04/2006
Indlæg: 71
|
Okay her kommer et lille (meget simpelt) scenarie jeg gerne vil have jer til at tage stilling til! nr 1 En mand hjælper en en aldrende dame overvejen, da hun ellers har en smule svært ved et nå over, før der bliver rødt igen. nr 2 En mand bliver med en pistol truet til at hjælpe en en aldrende dame overvejen, da hun ellers har en smule svært ved et nå over, før der bliver rødt igen. Jeg vil her konkludere at personen fra nr 1 er en flink person, personen fra nr 2 ved jeg ikke noget om, da han blev tvunget til at hjælpe en anden, og ikke gjorde det af fri vilje! Dermed ikke sagt han er ikke er god, eller at han er direkte ond, men vi kan bare ikke vide det! To lignende eksempler nr 3 En mand hjælper en en aldrende dame overvejen, da hun ellers har en smule svært ved et nå over, før der bliver rødt igen. (personen i dette eksempel er en ateist) nr 4 En mand bliver med at han forevigt vil brænde op i helvede hvis ikke han hjælper en en aldrende dame overvejen, da hun ellers har en smule svært ved et nå over, før der bliver rødt igen. (personen i dette eksempel er kristen) Jeg vil her konkludere at personen fra nr 3 er en flink person, personen fra nr 4 ved jeg ikke noget om, da han blev tvunget til at hjælpe en anden, og ikke gjorde det af fri vilje! Dermed ikke sagt han er ikke er god, eller at han er direkte ond, men vi kan bare ikke vide det! Altså kan man ifølge min teori ikke helt vide om kristne faktisk er gode eller onde (meget simplificeret) da de jo bliver tvunget til at være gode, ellers vil de jo brænde evigt i helvede, og det kan vel få de fleste til at tænke sig om en ekstra gang før man gør noget "ondt". Man kan vel sammenligne det med at en tyv (som jo er en træls en :P ) ikke vil stjæle noget mens en politimand kigger på... Bigbrother is watching 
Viden er nøglen til succes!
|
|
Til toppen
|
|
|
#69404 - 25/08/2006 00:35
Re: Hvem er god?
[Re: SAN]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej SAN Citat: Altså kan man ifølge min teori ikke helt vide om kristne faktisk er gode eller onde (meget simplificeret) da de jo bliver tvunget til at være gode, ellers vil de jo brænde evigt i helvede, og det kan vel få de fleste til at tænke sig om en ekstra gang før man gør noget "ondt".
Der er noget galt med din opstilling her! Det kommer nemlig ikke an på at være "god" !
Her er et klip fra Lukas-evangeliet kap. 18:
... et medlem af jødernes råd spurgte Jesus: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud.
Jesus har allerede åbnet døren til Paradiset og betalt prisen for os, som vil følge ham. Så der er fri adgang til Guds rige for enhver, som tror på ham som Herre og Frelser! Alle er indbudt!
"Den lille Bibel", kalder vi det vigtige skriftsted i Johannes-evangeliet, kap. 3,16:
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Så regningen er forudbetalt ... . kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69405 - 25/08/2006 09:03
Re: Spot den gode!
[Re: holbo]
|
Bruger
Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 840
Sted: København S
|
Helt rigtigt!
Et mere rigtigt scenarie ville være:
En mand lever hele sit liv uden at skade andre. Han hjælpe syge, fattige, og konstruerer ting, der selv efter hans død bliver ved med at gavne millioner af mennesker. Han brænder for evigt i helvede.
En mand slog som barn dyr ihjel for sjov. Fra sine teenageår og frem kidnappede og voldtog han jævnligt små piger. Endelig indhenter politiet ham, og han dør i en skudveksling, hvor han dræber adskillige politimænd. Denne mand kommer i himmelen.
Man nummer to troede på jesus kristus og hans genopstandelse, man nummer et var ateist.
For men become civilized, not in proportion to their willingness to believe, but in their readiness to doubt
|
|
Til toppen
|
|
|
#69406 - 25/08/2006 10:06
Re: Onde mennesker kommer i himlen!
[Re: kongstad]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Søren -
Ja. Det er godt nok en ekstrem case story, du opruller her, og usandsynlig er den også. Der mangler nok et par mellemregninger .. men udelukkes kan det ikke!
Vi er - alle! - i udgangspunktet fortabte. Vi fødes, lever og dør bortvendt fra Gud, uanset hvor meget godt vi gør.
Lukasevangeliet 23,39-43: Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis.«
Røveren nåede næppe at gøre gode gerninger, inden han udåndede på sit kors .. Men han erkendte sin skyld, og bad til Jesus.
Kun i Ham, som har gjort fyldest og betalt for alle vores synder, kan vi af Guds nåde føres tilbage til livsfællesskab med vor Skaber.
kristina
Ændret af kristina (25/08/2006 10:27)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69407 - 25/08/2006 12:44
Re: Spot den gode!
[Re: SAN]
|
Bruger
Reg.: 01/03/2002
Indlæg: 247
Sted: København SV
|
hej SAN! Jeg må sige jeg er enig med holbo når han svarer dig at eksempel nummer 4 måske ville være sandt nok, men ikke for kristendommen, da dette ikke er en lovreligion. Den religion du fremstiller i dit eksempel nr. 4 har jo ikke noget med Kristus at gøre, som jo netop kendetegner kristne og kristendommen. Som kristne tror vi på at Jesus døde på korset og tog alle synder på sig, fx vores ligegyldighed overfor medmennesker, såsom gamle damer. Men vi er stadig syndere, men som kristne lever vi i nåden. Dvs uanset hvor vi er i vores liv, så gælder det evangelium at han døde for at straffen for vores synder ramte ham og ikke os. Forstår du? Så summa summarum, der må være noget du har misforstået omkring kristendommen. I svararkivet her på siden er der svar på mange spørgsmål, og én artikel der måske kan redegøre noget for dig kan være: Er kristendom ikke en lovreligion? - om hvor vidt kristne SKAL gøre dit og dat for ikke at "brænde op" som du så malerisk siger det. Håber du finder nogle gode svar! ha en go dag
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
|
|
Til toppen
|
|
|
#69408 - 25/08/2006 12:57
Re: Spot den gode!
[Re: kongstad]
|
Bruger
Reg.: 01/03/2002
Indlæg: 247
Sted: København SV
|
hej kongstad,
Vi møder 2 mænd i dit eksempel, begge bliver født, lever og dør. I følge Kristendommen er vi alle uanset handlinger eller livssituation syndere. Vi har brug for Guds nåde i form af frelsen gennem Jesus.
Hvis du lever hele dit liv og gør godt mod andre mennesker, og er aldeles eksemplarisk på det ydre, som din mand nr. 1 - så er du måske en succes i menneskers øjne, men hvis du afviser Gud i dit liv, og er ligeglad med at han har skabt dig og ønsker fællesskab med dig - ja så får du lov til at leve uden ham også efter livet.
Din mand nummer 2 er en skidt karl. Jeg tror at din opstilling af denne mand viser en misforståelse af kristendommen, da denne mands ekstreme handlinger ikke kendetegner en ydmyg kristen der lever i Guds kærlighed. Det gør nemlig noget ved mennesket at leve i Guds kærlighed! Men hvis manden, for at følge dit eksempel, blev omvendt på vej i ambulancen mod hospitalet og overgav sit liv og sine synder til Jesus, ja så ville han komme i himlen, som jo er livet efter døden med Gud. Hvorfor? Jow fordi han ikke valgte Gud fra, men tog imod evangeliet om Jesu frelse da han at indse sin egen utilstrækkelighed.
Men eksemplet er jo yderst usandsynligt og var måske også kun ment som en provokation, men ja, jeg håber du forstår?
ha en go dag
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
|
|
Til toppen
|
|
|
#69409 - 25/08/2006 13:04
Re: Spot den gode!
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 05/06/2003
Indlæg: 2145
Sted: København
|
Hej Simon.. Du skriver: Citat: - om hvor vidt kristne SKAL gøre dit og dat for ikke at "brænde op" som du så malerisk siger det. Håber du finder nogle gode svar!
Som forlængelse af udredelsen af "lovreligion".. Hvad er en lovreligion i dine øjne og hvordan fungerer princippet "lovreligion"??
Mvh
For en kort bemærkning..
|
|
Til toppen
|
|
|
#69410 - 25/08/2006 13:14
Re: Spot den gode!
[Re: SAN]
|
Anonym
Anonym
|
Hej San. Du skriver: Citat: Altså kan man ifølge min teori ikke helt vide om kristne faktisk er gode eller onde (meget simplificeret) da de jo bliver tvunget til at være gode, ellers vil de jo brænde evigt i helvede, og det kan vel få de fleste til at tænke sig om en ekstra gang før man gør noget "ondt".
Bare lige til din orintering, så er både himmel og helvede en realitet OGSÅ FOR NR. 1 & 3, det at du følger gamle damer over gaden kvalificere dig IKKE til himmelen, så hvis 1 & 3 ikke er født på ny, ryger de direkte i fortabelsen. Helvede er IKKE reserveret til kristne der ikke er søde ved gamle damer, men til dem der ikke vil vide af Jesus.
Gud velsigne dig.
JF
|
|
Til toppen
|
|
|
#69411 - 25/08/2006 13:26
Re: Spot den gode!
[Re: Kefas Ben-Adam]
|
Bruger
Reg.: 01/03/2002
Indlæg: 247
Sted: København SV
|
Hej KBA, He he, der fangede du mig i at bruge et ord som jeg ikke helt havde gennemtænkt meningen af først. Men tja, lovreligion, set i den kristne forstand som den tit bliver brugt, er misforståelsen at man som kristen skal overholde de 10 bud for at blive frelst. Vi skal som kristne leve efter de 10 bud ja fordi de er Guds lov, Gud som er vores skaber og kærlige far. Men evangeliet i kristendommen er jo netop at vi mennesker ikke kan overholde Guds lov og derfor må tage imod Guds frelsesplan, det endegyldige offer, Jesus, for at få syndernes forladelse. Vi kan ikke gøre fra eller til for dette, men bare tage imod frelsen og holde os til Gud, fx ved at stride efter at holde budene. En lovreligion vil så vel være det ovenstående uden nåden. Du lever dit liv efter nogle fastsatte love, fx de 10 bud. Og så er du "købt eller solgt" alt afhængigt om hvordan det lykkedes. Det er vel også hvad bibelen kalder lovtrældom. Eller som du har til at stå i din signatur: Hellere fornuftig lovtrældom end utopisk ønsketænkning!  Jeg tror på den utopiskeønsketænkning og den er ganske virkelig for mig! Var det okay? Jeg ved jeg nok tog et ord i min mund jeg ikke helt havde tygget nok og længe på... bare giv mig et nakkedrag hvis jeg vrøvler! ha en go dag
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
|
|
Til toppen
|
|
|
#69412 - 25/08/2006 13:31
Re: Spot den gode!
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
|
Hej Simon, Kongstad vil sikkert selv svare, men her er hvad jeg selv opfattede ved eksemplet du omtaler her: Citat: Din mand nummer 2 er en skidt karl. Jeg tror at din opstilling af denne mand viser en misforståelse af kristendommen, da denne mands ekstreme handlinger ikke kendetegner en ydmyg kristen der lever i Guds kærlighed. Det gør nemlig noget ved mennesket at leve i Guds kærlighed! Men hvis manden, for at følge dit eksempel, blev omvendt på vej i ambulancen mod hospitalet og overgav sit liv og sine synder til Jesus, ja så ville han komme i himlen, som jo er livet efter døden med Gud. Hvorfor? Jow fordi han ikke valgte Gud fra, men tog imod evangeliet om Jesu frelse da han at indse sin egen utilstrækkelighed.
Jeg kan godt forstå kristne gerne vil væk fra den basis af lovreligion, der findes i GT. Men at erstatte det med en automatik der udelukkende betinges af, om man har modtaget troen, det synes jeg reducerer muligheden for at læse moralsk vejledning fra bibelen. Forstå mig ret... hvis ingen handlinger kan forhindre adgang til himmelen, så længe den handlende tager imod frelsen, så er der ingen motivation overhovedet til at handle hverken bedre eller dårligere end man gjorde før. (= ingen moralsk nødvendighed = dyb relativisme?).
Oprigtighed (i at indse sin egen utilstrækkelighed og være ærlig om det) er i øvrigt et bizart krav, for selv de værste mennesker kan udvise oprigtig angren og åndelig nød, når enden nærmer sig. Men det understreger på en måde mit problem fra vores anden tråd, nemlig at kristendommen som frelsertro lever af menneskers personlige kriser.
Men hvordan vil du besvare disse to spørgsmål: hvis mennesket ikke bliver godt blot af at angre og bede om frelse, hvordan skulle det så kunne eksistere i Guds nærvær? Og hvis mennesket bliver godt blot af dette, hvilken betydning har det så hvordan man tænker og handler lige nu og her?
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand
|
|
Til toppen
|
|
|
#69413 - 25/08/2006 14:09
Re: Spot den gode!
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 05/06/2003
Indlæg: 2145
Sted: København
|
Hej Simon Citat: He he, der fangede du mig i at bruge et ord som jeg ikke helt havde gennemtænkt meningen af først.
Du er sikkert ikke den første 
Citat: Men tja, lovreligion, set i den kristne forstand som den tit bliver brugt, er misforståelsen at man som kristen skal overholde de 10 bud for at blive frelst.
Så "lovreligion" bruges kun i kristendom i forhold til de 10 bud??
Citat: Vi skal som kristne leve efter de 10 bud ja fordi de er Guds lov, Gud som er vores skaber og kærlige far.
Min tanke om "lovreligion" (og også den definering jeg har oplevet mest) er, at det er en religion med et "lovsæt".. Altså en religion der definere hvad der er rigtigt at gøre og hvad der er forkert at gøre, og dermed sætter en "lov" op for efterfølgerne.. Efter hvad jeg kender til kristendommen, ville jeg også kalde den for "lovreligion", da der er nogle bud/love I skal/bør følge.. Ikke for at blive "frelst", men for at gøre det rigtige (du må endelig sige til, hvis du er uenig i noget af det jeg skriver)..
Citat: Men evangeliet i kristendommen er jo netop at vi mennesker ikke kan overholde Guds lov og derfor må tage imod Guds frelsesplan, det endegyldige offer, Jesus, for at få syndernes forladelse.
Nu skal jeg ikke gøre mig sikker, men jeg har fået forståelsen fra nt selv, at man godt kan overholde budene/loven i henhold til Lukas 1,6.. Jeg har endnu ikke fået en tilfredsstillende forklaring på det, men det kan være at du kan give noget nyt her??
Citat: Vi kan ikke gøre fra eller til for dette, men bare tage imod frelsen og holde os til Gud, fx ved at stride efter at holde budene.
Det ligger vel meget tæt på både jødedommen og islam.. At det kun er Herren (bH) der frelser, på trods af hvad man selv gør.. Dog mener begge religioner, at alle har lige mulighed for at holde alle budene, da man har en fri vilje og dermed muligheden for at vælge fra eller til i alle situationer.. Der er nok ikke samme grad af dualistisk forholden til verden, som der er i kristendommen (godt kontra ondt)..
Citat: En lovreligion vil så vel være det ovenstående uden nåden. Du lever dit liv efter nogle fastsatte love, fx de 10 bud. Og så er du "købt eller solgt" alt afhængigt om hvordan det lykkedes. Det er vel også hvad bibelen kalder lovtrældom.
Kan du give mig et eksempel på en religion, der praktiserer det og eventuelt forklare hvorfor??
Citat: Eller som du har til at stå i din signatur: Hellere fornuftig lovtrældom end utopisk ønsketænkning!
Jeg tror ikke at du forstår mit citat helt .. Tanken er, at det er bedre at forholde sig til bude/regler der er bundet i fornuften (uantaset om man bliver frelst eller ej ved dem.. Jeg vil faktisk sige, at laver man et regelsæt der skal afgøre om du klarer den eller ej, er der ikke meget fornuft involveret i det) end det er at leve efter en utopi, som jeg bl.a. mener at kristendom er.. Jeg finder ihvertfald kristendommen selvmodsigende.. Men det er en anden diskution..
Citat: Jeg tror på den utopiskeønsketænkning og den er ganske virkelig for mig!
Det er jeg ikke i tvivl om.. Den er sikkert lige så virkelig som islam, buddhisme, reiki-healing, aura-healere m.fl. er for tilhængerne af hver enkelt tro..
Citat: Var det okay? Jeg ved jeg nok tog et ord i min mund jeg ikke helt havde tygget nok og længe på... bare giv mig et nakkedrag hvis jeg vrøvler!
Det er helt okay.. Og jeg kunne ikke drømme om at give dig et nakkedrag.. Der er altid ting vi siger, som vi ikke altid kan være helt sikre på.. Så derfor er det altid bedst at spørge ind til tingene..
Mvh
For en kort bemærkning..
|
|
Til toppen
|
|
|
#69414 - 25/08/2006 14:19
Re: Spot den gode!
[Re: Claus Due]
|
Bruger
Reg.: 01/03/2002
Indlæg: 247
Sted: København SV
|
Hej Claus, always a pleasure, Citat: Men at erstatte det med en automatik der udelukkende betinges af, om man har modtaget troen, det synes jeg reducerer muligheden for at læse moralsk vejledning fra bibelen.
Det er sandt at Bibelen siger, det er troen og kun troen der frelser, fx "For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds." Ef 2,8. Det er den såkaldte kristne "retfærdiggørelse": vi bliver ved troen gjort retfærdige overfor Gud, da han ser på os gennem Jesu frelsesgerning, som hans børn uden synd. Stiller vi os uden for Jesus og ikke i troen på ham, ser Gud os stå med vores egen synd, dvs ikke-retfærdiggjorte.
- Det ovenstående er et faktum i følge Bibelen. Men ja, reducerer det ikke "muligheden for at læse moralsk vejledning fra bibelen." Jow, hvis du bare endte her, og du ikke tog ved lære, eller ikke tog Guds bud for gode varer. Men den kristne synes jeg da også generelt, følger Guds ord og prøver at kæmpe mod sin synd. Nåden er ikke et påskud for ikke at få "moralsk vejledning fra Bibelen"!! Jeg kan ikke sige det bedre end Bibelens egne ord ved Paulus her:
Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; den, der er død, er jo frigjort fra synden. Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden. Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed? Men Gud ske tak for, at I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden — jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges. Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre. Rom 6,1-23
Det er så den anden side af mønten, nemlig den kristne helliggørelse. Enkelt kan man forklare denne som en livslang proces, et liv med Kristus, hvor man lever som det nye menneske man er ved troen, og strider for at efterfølge Jesus ved at, som han gjorde, følge Guds bud. I dette liv ser man stadig sig selv som synder, men strider for at forbedre sig, være et bedre menneske overfor næsten osv.
dvs:
Citat: hvis mennesket ikke bliver godt blot af at angre og bede om frelse, hvordan skulle det så kunne eksistere i Guds nærvær?
Retfærdiggørelse: mennesket er retfærdigt i Guds øjne når det har taget imod Guds frelse i Jesus. Mennesket synder stadig men bekender sine synder til Jesus som tager/har taget dem på sig.
Citat: hvis mennesket bliver godt blot af dette(at angre og bede om frelse), hvilken betydning har det så hvordan man tænker og handler lige nu og her?
Helliggørelse: mennesket bliver gennem Guds øjne "godt" ved at modtage troen på Jesus og følge ham. Den kristne ser dog stadig sin synd og bekender den for Gud. Den kristne strider efter at følge Guds bud og leve med samme kærlighed og opofrelse som han har fået af Jesus. Den kristne vil tit ikke selv se denne "forbedring" mens andre vil lægge mærke til at der er sket noget i dette menneskes liv, da han/hun tænker på andre først osv.
Håber det giver svar på lidt på nogle af dine spørgsmål? se evt: Hvad er helliggørelse?
ha en go dag
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
|
|
Til toppen
|
|
|
#69415 - 25/08/2006 15:22
Re: Spot den gode!
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 05/06/2003
Indlæg: 2145
Sted: København
|
Hej Simon.. Du citerer her Paulus: Citat: Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den 1 ? Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv 2 .
Hvordan forstår du egentlig det her?? Hvad udleder du af det??
Jeg læser umiddelbart to ting, som dog alligevel egentlig er ens:
1: Her kan man vel læse, at den kristne ikke skal/bør synde mere.. Er der så ikke tale om, at den kristne, der både har bekendt sin tro på Jesus og vel egentlig også har erkendt sin synd (deraf syndernes forladelse), ikke mere må synde?? Det hænger vel også sammen med at Jesus, hver gang folk kommer til ham, ender "mødet" med dem med ordene "gå bort og synd ikke mere".. Jamen, er der så ikke tale om, at kristne skal holde nogen bud?? Ikke for at blive frelst, men fordi de er kristne??
2: Er lidt i forlængelse.. Igen taler Paulus om, at den kristne er i en ny "situation".. Det "gamle" er dødt, altså kan man ikke leve som det gamle mere.. Men fortsætter man at leve som før (ved at bl.a. synde om man gør det bevidst eller ej), så er man vel ikke født på ny??
Jeg vil faktisk mene, at hele det citerede stykke råber på kritisk gennemlæsning.. Ikke kritisk som i "jeg tror ikke på hvad han siger og skal finde alle fejlene", det ville være nemt og hurtigt overstået , men kritisk som i løsrivelse af de dogmer man har lært at læse ind i det.. Jeg tror faktisk, at løsrev du dig fra hvad du har lært det skal betyde og læste det med helt "rene" briller, ville du muligvis få noget andet ud af det.. Måske ikke radikalt anderledes, men en anden forståelse..
Citat: Det er så den anden side af mønten, nemlig den kristne helliggørelse. Enkelt kan man forklare denne som en livslang proces, et liv med Kristus, hvor man lever som det nye menneske man er ved troen, og strider for at efterfølge Jesus ved at, som han gjorde, følge Guds bud. I dette liv ser man stadig sig selv som synder, men strider for at forbedre sig, være et bedre menneske overfor næsten osv.
Og hvordan skiller det sig fra andre religioner, med deres religiøse fortegn (Torah istedet for Jesus f.eks. i jødedommen)?? Bortset fra jeres selvudslettende dogme om, at mennesket intet kan gøre rigtigt ..
Citat: Retfærdiggørelse: mennesket er retfærdigt i Guds øjne når det har taget imod Guds frelse i Jesus. Mennesket synder stadig men bekender sine synder til Jesus som tager/har taget dem på sig.
Er det ikke lidt dogmatisk?? Lad mig komme med et eksempel:
Vi har to personer: Dyt og Båt.. Dyt er ikke-kristen, men dog troende på Herren (bH) i en ikke-specificeret tilstand.. Båt er kristen.. Begge er det vi vil kalde "gode mennesker", forskellen er blot, at Båt ikke er så ansvarsbevidst.. Ikke ond, bare ikke så ansvarsbevidst.. Måske lidt egoistisk som de fleste moderne mennesker er i vores dages Danmark.. Båt beder dog dagligt, både morgen og aften, og tror virkelig på Jesus af hele sit hjerte.. Dyt tilgengæld, er et MEGET ideologisk menneske.. Typisk en af de kvinder, der ligger helt ovre i venstrefløjen.. Men ikke hadsk eller fanatisk ideologisk, men med en overbevisning der dikterer, at hun og alle andre, hver især har et medansvar for samfundet og menneskeheden.. Det medvirker at Dyt dagligt er ude og arbejde en times tid frivilligt for de hjemløse i indre Kbh.. Udover det donerer hun 10% af sine penge (efter skat) til nødhjælp og er fader for et barn i Afrika.. En gang om ugen er hun ude med mad til de hjemløse.. Hun er ved at uddanne sig til læge, så hun kan være med i læge uden grænser.. Hun har tit tænkt på, at det måske ville være bedre at finde sig en kæreste og sætte sig lidt til ro, men hun kan ikke skubbe tanken, om en Gud der elsker alle mennesker lige meget og hendes eget ansvar for at gøre noget for verden, væk.. Så hun kæmper videre, for hun ved, at Gud elsker hende og hun elsker Gud.. Uanset hvad folk siger, så er Gud faktisk elskende, men har sat faste rammer for verden op..
Anyway.. Nu sker der det, at både Dyt og Båt bliver færdige med deres uddannelser og begynder deres karrierer.. Nogle år efter arbejder Båt som succesrig forfatter og foredragsholder og er en kendt skikkelse, som mange kristne holder af, da han taler offentlighed om de mange gode ting ved kristendommen.. Han tjener ret godt, men giver dog også en del til sin kirke, som har en speciel plads til ham (ikke bogstaveligt).. Dog ikke mere end at han stadig har det godt selv og har råd til både hus og bil.. Jesus vil vel ikke ligefrem have, at han skal leve elendigt (hvorfor dog det)?? En dag sker der det triste, at Båt bliver kørt ned.. Heldigvis er ambulancen hurtigt ude og de får ham ind på hospitalet tidsnok til at lægerne (som Dyt sjovt nok er en af) får reddet hans liv.. Desværre dog ikke hans førlighed.. Båt bliver lam fra livet og ned.. Det skaber en del bitterhed for Båt, som de næste ti år oplever en troskrise hvor han virkelig gør livet surt for sine omgivelser.. En dag møder han dog en barndomsven som også er kristen.. Han (vennen) har været missionær i Afrika i flere år og fortæller Båt om sine oplevelser.. Igennem flere lange og sene samtaler angrer Båt og erkender sine synder overfor Jesus.. Han beder om tilgivelse og lever resten af sit liv som en god kristen (hvad det så end er)..
Dyt husker godt Båt.. Han var den første hun havde taget imod, som skulle leve med så store mén.. Hun havde det skidt med, at hun ikke gjorde det godt nok den dag og hun lovede sig selv, at det aldrig skulle ske igen.. Hun blev ansat i Læger Uden Grænser og havde stor succés.. Hun tilsidesatte sig selv fuldstændigt for sit arbejde og patienter.. Hun nåede dog aldrig at blive gammel og fortælle sine børnebørn om sit liv.. Hendes lejr blev overfaldet af en gruppe oprørssoldater i Congo.. Kvinderne, inklusive Dyt, blev taget ud af lejren, voldtaget, tortureret og til sidst slagtet levende...
Før nu scenen videre til Dommens Dag.. Dyt og Båt møder hinanden.. Taler sammen om deres liv og glæder sig til at de skal i Himmelen (hvis eksistens ikke længere er et spørgsmål ).. Da de kommer til porten, bliver Dyt dog afvist.. Det forstår Båt ikke.. Et liv som hendes er da et kerneeksempel på selvopofrelse og total tilsidesættelse for Gud?? Men nej.. Dyt troede aldrig på Jesus.. Dyt havde godt nok studeret religion i nogle år, bl.a. også kristendommen, men hun havde aldrig kunnet se det rigtige i kristendommen.. Desværre for hende.. Hun skal nu i helvede.. Det virkelig triste ved det her var, at Båt, som altid havde tilbedt det han kaldte en kærlig og tilgivende gud, mistede troen på den kærlighed.. Han sagde, at en sådan gud ville han ikke have noget med at gøre.. Båt røg også i helvede..
Alt det her er selvfølgelig en tænkt historie.. Men ikke umulig.. Lad mig være ærlig.. Hvis jeres gud er en gud der ikke kan overleve, at folk ikke kan forstå sammenhængen i hans egne doktriner (eventuelt fordi de er for mystiske), så er det ikke en særlig kærlig gud.. Og hvis der kun er frelse i Jesus, uanset hvor meget man så tilsidesætter sit liv for Herren (bH), ja så har jeg svært ved at kunne se nogen idé med overhovedet at gøre noget..
Det er også lidt en kommentar til følgende citat:
Citat: Helliggørelse: mennesket bliver gennem Guds øjne "godt" ved at modtage troen på Jesus og følge ham. Den kristne ser dog stadig sin synd og bekender den for Gud. Den kristne strider efter at følge Guds bud og leve med samme kærlighed og opofrelse som han har fået af Jesus. Den kristne vil tit ikke selv se denne "forbedring" mens andre vil lægge mærke til at der er sket noget i dette menneskes liv, da han/hun tænker på andre først osv.
Dog vil jeg tilføje et spørgsmål:
Du møder en god og rettroende muslim.. Han er god mod andre, betaler zakat og beder fem gange dagligt.. Han ville være et forbillede, selv for kristne.. Du overbeviser ham om, at han skal være kristen og han bliver det.. Dog lever han videre som før.. Så godt som.. Han siger nu "Jesus" istedet for "Allah" når han beder og læser den kristne bibel istedet for al-Qurân.. Hvad er den reelle forskel?? Han lever bare videre som før.. Ville han være røget i helvede før du mødte ham??
Måske er det meget hårde spørgsmål, men jeg har prøvet at illustrere dem så godt som muligt..
Mvh
For en kort bemærkning..
|
|
Til toppen
|
|
|
#69416 - 25/08/2006 15:34
Re: Spot den gode!
[Re: Kefas Ben-Adam]
|
Bruger
Reg.: 17/05/2006
Indlæg: 139
|
Hej Kefas Ben-Adam
Jeg vil bare lige sige tusind tak for et spændende indlæg. Jeg har selv arbejdet med tanker om frelse/fortabelse/himmel/helvede i lang tid og kan meget tydeligt genkende mine egne tanker i det, du fremstiller her.
- Pianisten
|
|
Til toppen
|
|
|
#69417 - 25/08/2006 15:42
Re: Spot den gode!
[Re: Kefas Ben-Adam]
|
Bruger
Reg.: 01/03/2002
Indlæg: 247
Sted: København SV
|
Hej KBA, Citat: Så "lovreligion" bruges kun i kristendom i forhold til de 10 bud??
Tja.. det tror jeg. Og så alligevel ikke måske.. I kristendommen taler man meget om Lov og Evangelium, Lov = Guds hellige bud, vejen til at undgå synd er at følge disse, men dette er umuligt for mennesket, pga arvesynd, vores syndige og selviske natur. Evangelium = Guds kærlighed åbenbares ved at han selv kommer os til undsætning i vores utilstrækkelighed af ikke at kunne opfylde hans lov, ved Jesu død på korset. Disse 2 ting står altid sammen, så når vi taler lov i kristendommen så kommer der altid krølle på halen ved evangeliet. Så vi har os vel en lov-og-evangelium-religion... Jeg er dog kun lægmand og får derfor nok ikke alle nuancerne med her...
Citat: Min tanke om "lovreligion" (og også den definering jeg har oplevet mest) er, at det er en religion med et "lovsæt".. Altså en religion der definere hvad der er rigtigt at gøre og hvad der er forkert at gøre, og dermed sætter en "lov" op for efterfølgerne.. Efter hvad jeg kender til kristendommen, ville jeg også kalde den for "lovreligion", da der er nogle bud/love I skal/bør følge.. Ikke for at blive "frelst", men for at gøre det rigtige (du må endelig sige til, hvis du er uenig i noget af det jeg skriver)..
Tja som du sætter din definition op så kan jeg kun være enig. Men jeg er selv vaklende lige med hvordan det hænger sammen med "lovreligion". Måske kommer der en netmissionær eller teolog forbi og kan forklare det for os.
Citat: Nu skal jeg ikke gøre mig sikker, men jeg har fået forståelsen fra nt selv, at man godt kan overholde budene/loven i henhold til Lukas 1,6.. Jeg har endnu ikke fået en tilfredsstillende forklaring på det, men det kan være at du kan give noget nyt her??
For god ordens skyld: "De (Zakarias og Elisabeth, Johannes Døbers forældre) var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter" Luk 1,6.
Der er flere ting i dette, så jeg kan godt forstå du aldrig har fået et tilfredsstillende svar. Det første der er at sige er vel at dette er før Jesu død på korset. Så spørgsmålet er: hvordan blev folk frelst ved den gamle pagt? Tja, Gud opsatte offergerningen i GT som vores frelsesvej: ofringer som pegede hen mod det endegyldige offer Jesus, dvs: de som tog imod syndernes forladelse gennem ofringer osv som beskrevet i 3. Mos, og blev regnet som retfærdige ved Jesu senere død på korset. Forstår du mig? Det svarer i så fald på "De var begge retfærdige for Gud".
At de "levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter" er vel lidt i samme dur. De levede efter Guds lov ligesom farisærerne gjorde det. Dvs De stræbte efter hver en dag at opfylde Guds foreskrifter som de står i GT. Men med Jesu bjergprædiken blandt andet så viser det sig at det faktisk er umuligt at leve "uangribeligt efter alle Herrens bud og foreskrifter" i hvert fald hvis det er Jesus, som ser ind i menneskers sind og gennemskuer synd, der "angriber" - hvilket Jesus jo gjorde mod især farisærerne der ikke "levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter" af kærlighed til Gud, men tildels for egen vinding, eller i hvert fald uden at se Guds endegyldige offer: Jesus.
Men, jeg er ikke uddannet til at udlægge skriften for dig, og dette er mega teologisk, så det er bare lige mine tanker. Netmissionæren vil måske sige det anderledes eller rette mig hvis han kom forbi.
Citat: Det ligger vel meget tæt på både jødedommen og islam.. At det kun er Herren (bH) der frelser, på trods af hvad man selv gør.. Dog mener begge religioner, at alle har lige mulighed for at holde alle budene, da man har en fri vilje og dermed muligheden for at vælge fra eller til i alle situationer..
Ja tæt set udefra, men stor afstand når man fordyber sig. Den kristne strider for at opfylde loven, men kan ikke. Han bliver ene og alene frelst ved troen på Jesus. Der er også i kristendommen en teoretisk mulighed for at holde alle budene, men vores syndige natur gør at vi falder med det samme vi kommer ud af vores moders liv... Men ét menneske har jo opfyldt alle budene, nemlig Jesus. Det er den "opfyldelse af alle budene" vi får tildelt ved troen på Ham. Men ja tæt lighed, men så alligevel ikke helt. Kristendommen forkynder vi har brug for Jesus for at blive retfærdige.
Citat: Kan du give mig et eksempel på en religion, der praktiserer det og eventuelt forklare hvorfor??
Nix ikke umiddelbart. Man kunne dog forestille sig en religion som sagde, opfyld disse 10 bud, og så er du med i klubben. Hvis ikke så må du ikke være med. Sådan er der vel nogle der kristendommen. Men ja, mit bud på lovreligion var vel ikke det bedste lige dér...
Citat: Jeg tror ikke at du forstår mit citat helt .. Tanken er, at det er bedre at forholde sig til bude/regler der er bundet i fornuften (uantaset om man bliver frelst eller ej ved dem.. Jeg vil faktisk sige, at laver man et regelsæt der skal afgøre om du klarer den eller ej, er der ikke meget fornuft involveret i det) end det er at leve efter en utopi, som jeg bl.a. mener at kristendom er..
Tja, lovtrældom i Bibelen er vel at stride efter at opfylde Guds lov som den står i GT og vel også i NT 1) uden at vide at du strider forgæves, du finder ikke retfærdighed ved loven uden Jesus 2) du lever derfor under Guds vrede da du ikke står inde under Hans frelse ved Jesus eller 3) du tror på Jesus men tror at hans kærlighed er betinget af at du opfylder de 10 bud. Dette er vel noget der kendetegner lovtrældom: du har ikke fundet evangeliets frigivende budskab. Mener du evangeliet som kristendommen forkynder en utopi? Altså en slags "too good to be true" som vi lever efter fordi vi ikke kan opfylde loven?
Jeg forstod din signatur anderledes end dig ja. Hvis jeg skulle skrive din signatur så ville den lyde: "det bedre at følge Guds lov i GT, de 10 bud osv, og hermed leve i en slags lovtrældom, fordi det mener jeg, kan forlige mig med Gud. Dette er desuden mere fornuftigt end evangeliet som jeg anser som utopisk og håbløs drømmetænkning." Men jeg tror jeg ser hvad du mener selv.
Citat: Det er jeg ikke i tvivl om.. Den er sikkert lige så virkelig som islam, buddhisme, reiki-healing, aura-healere m.fl. er for tilhængerne af hver enkelt tro..
Jeg bliver ret provokeret af den måde du sætte mig sammen med alle disse, men tror du ikke mener det som andet end en del af din argumentation. Ja jeg tror på evangeliet fordi jeg er overbevist om at Jesus døde for mig på korset. Så vi står på samme grund som troende på hver sit. Og ja, det er vel lige så virkeligt for mig, som din overbevisning er for dig.
Citat: Det er helt okay.. Og jeg kunne ikke drømme om at give dig et nakkedrag.. Der er altid ting vi siger, som vi ikke altid kan være helt sikre på.. Så derfor er det altid bedst at spørge ind til tingene..
Jeg troede, at du som jøde lå inde med svar ang. at følge lov og sårn, da det nok er sårn jeg anser jødedommen, en slags kristendom uden evangeliet, som derfor er meget "lovbevidst". Så hvis du havde svaret på hvad lovreligion var, så måtte du gerne have retter mig (=nakkedrag...) og fortalt hvad det egentligt gik ud på... Men ja, vi får da nogle ting på bordet alligevel.
ha en go dag!
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
|
|
Til toppen
|
|
|
#69418 - 25/08/2006 16:16
Umuligt at synde (for meget)?
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
|
Hej Simon - også en fornøjelse  Citat: Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.
Er synd umuligt i dette nye liv? Kan nåden ikke tabes igen? Det er jo sket én gang før ifølge bibelen, på grund af noget vi stadig besidder: vores frihed til at vælge - og vælge fra...
Citat: Det er så den anden side af mønten, nemlig den kristne helliggørelse. Enkelt kan man forklare denne som en livslang proces, et liv med Kristus, hvor man lever som det nye menneske man er ved troen, og strider for at efterfølge Jesus ved at, som han gjorde, følge Guds bud. I dette liv ser man stadig sig selv som synder, men strider for at forbedre sig, være et bedre menneske overfor næsten osv.
Det behøver jeg ikke Gud for at regne ud; at det at forbedre sig som menneske som regel er en nødvendighed - perfektion er dyrt købt. 
Men at være motiveret til ikke at begå synd er vel ikke det samme som ikke at kunne synde. Og hvis frelsen garanterer syndernes forladelse, kan ingen synd resultere i tabt frelse. Selv ikke den synd, bibelen siger det er at fornægte Gud. Det må være det logiske i det - hvis altså man blot på ét tidspunkt har troet og taget imod frelsen, og denne ikke kan tabes. Kan det være rigtigt?
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand
|
|
Til toppen
|
|
|
#69419 - 25/08/2006 16:22
Re: Spot den gode!
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 05/06/2003
Indlæg: 2145
Sted: København
|
Hej igen Simon Citat: KBA: Så "lovreligion" bruges kun i kristendom i forhold til de 10 bud??
Simon: Tja.. det tror jeg. Og så alligevel ikke måske.. I kristendommen taler man meget om Lov og Evangelium, Lov = Guds hellige bud, vejen til at undgå synd er at følge disse, men dette er umuligt for mennesket, pga arvesynd, vores syndige og selviske natur. Evangelium = Guds kærlighed åbenbares ved at han selv kommer os til undsætning i vores utilstrækkelighed af ikke at kunne opfylde hans lov, ved Jesu død på korset. Disse 2 ting står altid sammen, så når vi taler lov i kristendommen så kommer der altid krølle på halen ved evangeliet. Så vi har os vel en lov-og-evangelium-religion... Jeg er dog kun lægmand og får derfor nok ikke alle nuancerne med her...
Arvesynden er jo et kapitel for sig selv.. Reelt gør den vel Adam og Evas fejlvalg til dit ansvar?? Men hvorfor?? Ville en kærlig gud lade dig bære skylden af andres valg??
Også Jesus død på korset kan åbne op for et selvstændigt kapitel.. Lad os holde os til en ting af gangen.. Det kan hurtigt gribe om sig ..
Citat: KBA: Min tanke om "lovreligion" (og også den definering jeg har oplevet mest) er, at det er en religion med et "lovsæt".. Altså en religion der definere hvad der er rigtigt at gøre og hvad der er forkert at gøre, og dermed sætter en "lov" op for efterfølgerne.. Efter hvad jeg kender til kristendommen, ville jeg også kalde den for "lovreligion", da der er nogle bud/love I skal/bør følge.. Ikke for at blive "frelst", men for at gøre det rigtige (du må endelig sige til, hvis du er uenig i noget af det jeg skriver)..
Simon: Tja som du sætter din definition op så kan jeg kun være enig. Men jeg er selv vaklende lige med hvordan det hænger sammen med "lovreligion". Måske kommer der en netmissionær eller teolog forbi og kan forklare det for os.
Ok, den lader vi ligge og andre om at gå dybere i, hvis de skulle have lysten..
Citat: KBA: Nu skal jeg ikke gøre mig sikker, men jeg har fået forståelsen fra nt selv, at man godt kan overholde budene/loven i henhold til Lukas 1,6.. Jeg har endnu ikke fået en tilfredsstillende forklaring på det, men det kan være at du kan give noget nyt her??
Simon: For god ordens skyld: "De (Zakarias og Elisabeth, Johannes Døbers forældre) var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter" Luk 1,6.
Tak .. Så slipper andre for at bladre i bøgerne.. Men er de ikke JD forældre??
Citat: Der er flere ting i dette, så jeg kan godt forstå du aldrig har fået et tilfredsstillende svar. Det første der er at sige er vel at dette er før Jesu død på korset.
Men hvorfor fortæller Lukas ikke dette mere udførligt?? Lukas står jo på den anden side og kan se tilbage.. Han må vel have en idé om, at Zakarias og Elisabeth ikke levede retfærdigt og uangribeligt??
Citat: Så spørgsmålet er: hvordan blev folk frelst ved den gamle pagt? Tja, Gud opsatte offergerningen i GT som vores frelsesvej: ofringer som pegede hen mod det endegyldige offer Jesus, dvs: de som tog imod syndernes forladelse gennem ofringer osv som beskrevet i 3. Mos, og blev regnet som retfærdige ved Jesu senere død på korset. Forstår du mig? Det svarer i så fald på "De var begge retfærdige for Gud".
Nu er begrebet "den gamle pagt" jo kristen termonologi og idéen om en gammel og en ny, er også helt og holdent kristen, så jeg vil lade være med at gå ind i en dybere diskution om dette .. Men når kristne fortæller, at den eneste måde man kunne blive tilgivet ifølge den "gamle" pagt, overser I så ikke de mange steder i jeres "gt", der siger noget andet?? F.eks. med Nineveh.. Eller Esajas berømte udtalelse, at Herren ikke ønsker slagtofre med anger og bøn..
Hvordan mener du egentlig, at ofringerne peger på Jesus??
Citat: At de "levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter" er vel lidt i samme dur. De levede efter Guds lov ligesom farisærerne gjorde det. Dvs De stræbte efter hver en dag at opfylde Guds foreskrifter som de står i GT. Men med Jesu bjergprædiken blandt andet så viser det sig at det faktisk er umuligt at leve "uangribeligt efter alle Herrens bud og foreskrifter"
Jamen, så levede de jo netop ikke uangribeligt og retfærdigt?? Når jeg læser, at de levede uangribeligt og retfærdigt, så er det netop det de gjorde.. At de ikke lavede nogen "fejl" eller havde forkerte tanker om dem selv (f.eks. som farisæeren og tolderen i Templet)..
Citat: i hvert fald hvis det er Jesus, som ser ind i menneskers sind og gennemskuer synd, der "angriber" - hvilket Jesus jo gjorde mod især farisærerne der ikke "levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter" af kærlighed til Gud, men tildels for egen vinding, eller i hvert fald uden at se Guds endegyldige offer: Jesus.
Hmmmmm... Det er svært ikke at kommentere dette, men jeg vil lade være.. Jeg er meget uenig med dig, men lader være.. På et andet tidspunkt, hvis du har lyst, kan jeg introducere dig for "vores" lære.. Så må du selv afgøre om nt's billede stemmer overens med virkeligheden..
Citat: KBA: Det ligger vel meget tæt på både jødedommen og islam.. At det kun er Herren (bH) der frelser, på trods af hvad man selv gør.. Dog mener begge religioner, at alle har lige mulighed for at holde alle budene, da man har en fri vilje og dermed muligheden for at vælge fra eller til i alle situationer..
Simon: Ja tæt set udefra, men stor afstand når man fordyber sig. Den kristne strider for at opfylde loven, men kan ikke. Han bliver ene og alene frelst ved troen på Jesus. Der er også i kristendommen en teoretisk mulighed for at holde alle budene, men vores syndige natur gør at vi falder med det samme vi kommer ud af vores moders liv 1 ... Men ét menneske har jo opfyldt alle budene, nemlig Jesus. Det er den "opfyldelse af alle budene" vi får tildelt ved troen på Ham. Men ja tæt lighed, men så alligevel ikke helt. Kristendommen forkynder vi har brug for Jesus for at blive retfærdige 2 .
1: Hvis vores syndige natur gør, at vi "falder" med det samme, hvor meget fri vilje har vi så?? Så er spørgsmålet jo ikke om vi vil eller ej, men om vi kan eller ej.. Så kunne Jesus jo ligeså godt kræve af os, at vi skulle få vinger og flyve op til himmelen.. Vi kan ikke.. Det er vel ikke en kærlig gud, der står bag en sådan tanke??
2: Jeg kan se Paulus tanke mellem den første og den anden "Adam" her.. Det formulerede du faktisk meget godt.. Jeg er stadig uenig med dig og mener ikke, at "gt" nogen steder siger noget, der skulle kunne bringe den konklusion..
Citat: Tja, lovtrældom i Bibelen er vel at stride efter at opfylde Guds lov som den står i GT og vel også i NT 1) uden at vide at du strider forgæves, du finder ikke retfærdighed ved loven uden Jesus 2) du lever derfor under Guds vrede da du ikke står inde under Hans frelse ved Jesus eller 3) du tror på Jesus men tror at hans kærlighed er betinget af at du opfylder de 10 bud. Dette er vel noget der kendetegner lovtrældom: du har ikke fundet evangeliets frigivende budskab. Mener du evangeliet som kristendommen forkynder en utopi? Altså en slags "too good to be true" som vi lever efter fordi vi ikke kan opfylde loven 4 ?
1: Hvis det er at stride efter det (altså en bevidst handling man selv har valgt), så er det vel ikke "trældom", men ens egen beslutning??
2: Hvis Herren (bH) har givet Loven (vidste du foriøvrigt, at "lov" er en forkert og misvisende oversættelse af Torah?? Den rigtige oversættelse er "lære" eller "vejledning"), så må der vel nødvendigvis være en mening med det??
3: Har jeg ingen videre kommentar til..
4: Jeg mener at evangeliet om kristendommen, som kristne i dag fremlægger den, er en utopi fordi den ikke hænger sammen.. Der er alt for mange hængepartier, ting der ikke holder hvis man sætter dem i vridemaskinen og overhovedet ingen sammenhæng mellem de jødiske Skrifter og Jesus som Messias.. Men det er en anden diskution.. Du må sige til, hvis du gerne vil tage den (for oplysning, ikke for at få ret )..
Citat: Jeg forstod din signatur anderledes end dig ja. Hvis jeg skulle skrive din signatur så ville den lyde: "det bedre at følge Guds lov i GT, de 10 bud osv, og hermed leve i en slags lovtrældom, fordi det mener jeg, kan forlige mig med Gud. Dette er desuden mere fornuftigt end evangeliet som jeg anser som utopisk og håbløs drømmetænkning." Men jeg tror jeg ser hvad du mener selv.
Den bliver nok lidt for lang .. Udover det, så er de 10 bud ikke de eneste bud i jødedommen.. Vores Lære består jo af mere end lige de 10 bud.. Men igen.. Det er et helt andet emne (jødedom), som nok bør tages et andet sted..
Citat: Jeg bliver ret provokeret af den måde du sætte mig sammen med alle disse, men tror du ikke mener det som andet end en del af din argumentation. Ja jeg tror på evangeliet fordi jeg er overbevist om at Jesus døde for mig på korset. Så vi står på samme grund som troende på hver sit. Og ja, det er vel lige så virkeligt for mig, som din overbevisning er for dig.
Jeg kan nu godt lide at provokere .. Ikke så meget bare for at provokere, men mere for at rykke.. Men ellers har du ret..
Citat: Jeg troede, at du som jøde lå inde med svar ang. at følge lov og sårn, da det nok er sårn jeg anser jødedommen, en slags kristendom uden evangeliet, som derfor er meget "lovbevidst". Så hvis du havde svaret på hvad lovreligion var, så måtte du gerne have retter mig (=nakkedrag...) og fortalt hvad det egentligt gik ud på... Men ja, vi får da nogle ting på bordet alligevel.
Min intention var nu mere, at komme lidt i dybden med nogle kristne tanker og idéer.. Ikke så meget at forklare jødisk tro og praksis.. Selvom jeg gerne vil .. Jødedommen er nu ikke desideret "lovbevidst", men dog "gerningsbevidst".. Vi tror dog ikke på frelse qua gerninger.. Frelsen fik vi ved har Sinay (Sinaj-bjerget) som en del af haBrit haQodesh (den Hellige Pagt) med Herren (bH).. Den eneste måde en jøde ikke kommer til Olam haBa (den kommende verden) er ved at fornægte Herrens Torah (bl.a. ved at blive kristen).. Hvad angår ikke-jøder, så er det forholdet til Herren (bH) der afgør det.. Det er ikke afkrævet at blive jøde, men der er en generel idé om, at ikke-jøder er forpligtet til at holde syv bud, der blev givet til Noach (Noa) efter syndfloden:
Du må ikke tilbede falske guder - Der er diskutioner om hvad "falske guder" reelt er.. Du må ikke være blasfemisk Du må ikke myrde Du må ikke dyrke utugt Du må ikke stjæle Du må ikke spise af et levende dyr Du skal nedsætte domstole
Alle budene bliver selvfølgelig viderdefinerede .. Men igen, det er dit forhold til Herren (bH) og ikke dine handlinger der afgør din "skæbne"..
Mvh
For en kort bemærkning..
|
|
Til toppen
|
|
|
#69420 - 25/08/2006 16:26
Re: Spot den gode!
[Re: Kefas Ben-Adam]
|
Bruger
Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
|
Hej Kefas, Jeg vil også, ligesom pianisten, takke for et godt indlæg. Du har en virkelig god evne til at illustrere, hvad du mener - og vi er så vidt enige, selvom jeg ikke mener man skal være god fordi Gud belønner godhed - det skal man fordi man ønsker at være god og fordi man ved, hvad det kan medføre af smerter indeni og udenpå når man opfører sig ondt. 
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand
|
|
Til toppen
|
|
|
#69421 - 25/08/2006 16:48
Re: Spot den gode!
[Re: Claus Due]
|
Bruger
Reg.: 05/06/2003
Indlæg: 2145
Sted: København
|
Hej og tak begge to.. Er altid rart at vide, at man kan skrive noget fornuftigt nu og da  Claus, du skriver: Citat: og vi er så vidt enige, selvom jeg ikke mener man skal være god fordi Gud belønner godhed - det skal man fordi man ønsker at være god og fordi man ved, hvad det kan medføre af smerter indeni og udenpå når man opfører sig ondt.
Jeg er helt enig.. I Pirkey Avot står der, at man ikke skal tjene med henblik på lønnen, men tjene med henblik på kærligheden.. At man skal ikke gøre noget med henblik på at få noget ud af det, men kun fordi man sætter det rigtige højere end det forkerte (hvad rigtigt og forkert så end er)..
Mvh
For en kort bemærkning..
|
|
Til toppen
|
|
|
#69422 - 25/08/2006 17:28
Re: Umuligt at synde (for meget)?
[Re: Claus Due]
|
Bruger
Reg.: 01/03/2002
Indlæg: 247
Sted: København SV
|
Hejsa Claus, Citat: Er synd umuligt i dette nye liv? Kan nåden ikke tabes igen? Det er jo sket én gang før ifølge bibelen, på grund af noget vi stadig besidder: vores frihed til at vælge - og vælge fra...
Synd er ikke umuligt i det nye liv. Men så længe vi lever i nåden, så synder vi jo ikke reelt overfor Gud da Jesus tager vores synd. Altså vi synder og synder ikke... Et eksempel. Jeg tror på Jesus, og ønsker at leve mit liv i efterfølgelse af ham. Trods det så ser jeg stadig at jeg stjæler, lyver og horer i tanken og/eller i handling selvom jeg virkelig oprigtigt ønsker at følge Jesus. Og Gud ser min synd, men ser også troen i mit hjerte og hører på min bøn når jeg bekender synden for Jesus. Ergo, min synd bliver lagt på Jesus, ergo jeg har ikke syndet i Guds øjne. Det er nåde, ikke en billig nåde, men en dyr nåde - Gud gav sit liv for at jeg skulle få den. Kan denne nåde tabes? Ja hvis du ser bort fra Jesus og ikke søger ham, så får du vel ikke tilgivelsen og nåden er "tabt" ja. Jesu vil ikke tvinge nogen til at komme til ham, og lader dig gå hvis du synes du kan klare dig selv.
Så jow, jeg mener godt man kan falde ud af nåden, men ikke uden ens egen gode vilje. Men der er kristne der diskuterer dette.
Citat: Men at være motiveret til ikke at begå synd er vel ikke det samme som ikke at kunne synde. Og hvis frelsen garanterer syndernes forladelse, kan ingen synd resultere i tabt frelse. Selv ikke den synd, bibelen siger det er at fornægte Gud. Det må være det logiske i det - hvis altså man blot på ét tidspunkt har troet og taget imod frelsen, og denne ikke kan tabes. Kan det være rigtigt?
Allerførst forstod jeg ikke, men måske gør jeg alligevel, ellers skriv igen:
Denne logik er også noget jeg selv har tænkt på: Hvis Jesus på et historisk øjeblik døde for alle verdens synder, synder som er begået, vil blive begået osv så er alle vel i en hvís forstand syndfri i Guds øjne? For Jesus tog al synd på ham: den som er bekendt og den som ikke er bekendt, fra den som tror, og den som ikke tror. Men vil det så sige at hele verden bliver frelst? Nej. Jesu offer på korset var stor nok til at frelse hele verden. Men Gud stiller os i valget her i livet om vi vil tro på ham eller ej. Efter døden står der i Bibelen at Han vil dele os mellem dem som troede ham og dem som ikke gjorde. Dvs vi skal stå overfor ham og han vil sige: jeg døde også for din synd, men du tog det ikke for gode varer, derfor får du lov til at være fri for mig.
Men ja, jeg ved ikke om det var noget i den retning du tænkte på, ellers forklar dig gerne igen.
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
|
|
Til toppen
|
|
|
#69423 - 25/08/2006 18:21
Re: Spot den gode!
[Re: Kefas Ben-Adam]
|
Bruger
Reg.: 01/03/2002
Indlæg: 247
Sted: København SV
|
Hej KBA, Citat: Arvesynden er jo et kapitel for sig selv.. Reelt gør den vel Adam og Evas fejlvalg til dit ansvar?? Men hvorfor?? Ville en kærlig gud lade dig bære skylden af andres valg??
De lagde for land med den syndige tendens og fik os ud af paradisets have. Den syndige tendens er så noget der har lagt sig i vores natur som mennesker. Jeg bærer ikke skylden for Adam og Eva, jeg vælger selv at synde igen og igen fordi jeg har samme tendens til at gå imod Guds vilje. Min kærlige Gud har så valgt at jeg skal frelses på trods af at jeg har denne tendens, gennem hans frelsesvej, Jesus.
Citat: Hvordan mener du egentlig, at ofringerne peger på Jesus?
Igen vil du finde min argumentation utilstrækkelig visse steder, da jeg er lægmand og ikke uddannet i skriften. Dette spørgsmål er dog i høj grad hvad Hebræerbrevet i Bibelen handler om, og her vil jeg også lige komme med et vers,
Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. Hebr 9,13-14
Gud fastsætter med ofringerne at soning skal ske ved blod. Derfor ses alle "ofringsforeskrifterne" som vi læser dem i bla 3. mos, som noget der peger hen på det ene endegyldige offer som Gud kom med, da han ved Jesus blev ofret på korset, som dyrene blev ofret på alteret, og hermed sonede vores synd én gang for alle.
Det er måske ret svagt skrevet af mig, men skriv evt og spørg netmissionæren eller en anden som vil kunne give bedre svar. En del af svaret vil kunne findes ved at se i svararkivet, fx her: Fandtes der frelse i GT? - lidt nede i artiklen under afsnitsoverskriften: "Frelsen i GT var forbundet med fremtiden" og de 4 punkter frem.
Ang Luk 1,6.
Citat: Men hvorfor fortæller Lukas ikke dette mere udførligt?? Lukas står jo på den anden side og kan se tilbage.. Han må vel have en idé om, at Zakarias og Elisabeth ikke levede retfærdigt og uangribeligt??
og
Citat: Jamen, så levede de jo netop ikke uangribeligt og retfærdigt?? Når jeg læser, at de levede uangribeligt og retfærdigt, så er det netop det de gjorde.. At de ikke lavede nogen "fejl" eller havde forkerte tanker om dem selv (f.eks. som farisæeren og tolderen i Templet)..
Allerførst, jo, Lukas kendte til evangeliet. Jeg kender selvfølgelig ikke grunden til at han ikke forklarer evangeliet allerede her. Men overvej hvem Lukas havde i tankerne da han skrev dette. Foruden sine medkristne var det vel jøderne og tildels også hedningerne. Hvis han nu havde beskrevet Z og E som: "de var begge store syndere som havde brug for frelsen i Jesus Kristus." Det ville måske ikke være genialt sårn rent fortællerteknisk? Desuden fortæller han vel bare sin version kronologisk? Eller... Nej jeg nøjes med at sige at der altså kan være mange grunde til hvorfor han skulle skrive sådan, men jeg kan selvfølgelig ikke fortælle hvad han lige havde i tankerne... Men jeg tror da, at Z og E levede efter Guds lov det bedste de kunne ifølge den gamle pagt, og at det er det som Lukas vil fortælle os.
Citat: Men når kristne fortæller, at den eneste måde man kunne blive tilgivet ifølge den "gamle" pagt, overser I så ikke de mange steder i jeres "gt", der siger noget andet?? F.eks. med Nineveh.. Eller Esajas berømte udtalelse, at Herren ikke ønsker slagtofre med anger og bøn..
Jeg må være dig et svar skyldig. Kender desværre ikke min Bibel godt nok til at genkende disse vers og forklare dem for dig. Men en forklaring skal der nok være 
Citat: Nu er begrebet "den gamle pagt" jo kristen termonologi og idéen om en gammel og en ny, er også helt og holdent kristen, så jeg vil lade være med at gå ind i en dybere diskution om dette
Jeps den er ganske kristen, den står også klart og tydeligt i vores Bibel. Men ja, lad os ikke komme op og slås om det. 
Citat: På et andet tidspunkt, hvis du har lyst, kan jeg introducere dig for "vores" lære..
og Citat: Vores Lære består jo af mere end lige de 10 bud.. Men igen.. Det er et helt andet emne (jødedom), som nok bør tages et andet sted..
ja det vil jeg rigtig gerne, men ja emnet skal nok tages op et andet sted end lige her og nu. Jeg skal i gang med mit religionsstudium nu her i dette semester, så når jeg kommer til jødedom, så vil jeg da meget gerne høre fra dig så du kan forklare mig det fra en jødes vinkel, i stedet for en lærebogsvinkel. Jeg sender en pm når tid er hvis det er okay?
Citat: Hvis vores syndige natur gør, at vi "falder" med det samme, hvor meget fri vilje har vi så?? Så er spørgsmålet jo ikke om vi vil eller ej, men om vi kan eller ej.. Så kunne Jesus jo ligeså godt kræve af os, at vi skulle få vinger og flyve op til himmelen.. Vi kan ikke.. Det er vel ikke en kærlig gud, der står bag en sådan tanke??
Kan man betvivle Guds kærlighed hvis Han selv skænker os disse vinger? Gud siger vi skal være syndfri, leve i kærlighed - men mennesket er ikke syndfrit, lever selvisk og i ukærlighed over for sine medmennesker - Gud sender kuren: tilgivelse ved Jesus Kristus - mennesker tager imod Jesus, og bliver hermed syndfri i Guds øjne og frelst. Eller om du vil Gud siger vi skal få vinger og flyve op til himlen - Mennesket prøver i stedet med at grave huller og tunneller... - Gud giver mennesket vingerne - Mennesket tar imod vingerne fra Gud og flyver mod himlen...
Men dette er et super centralt spørgsmål dog, men jeg har desværre ikke tid til at uddybe længere. Men der er svar!!
Citat: Jeg kan se Paulus tanke mellem den første og den anden "Adam" her.. Det formulerede du faktisk meget godt.. Jeg er stadig uenig med dig og mener ikke, at "gt" nogen steder siger noget, der skulle kunne bringe den konklusion..
Fair nok. Hvis du er videre interesseret så prøv selv at læse videre i Romerbrevet. Ellers spørg endelig videre, selvom jeg ikke kan love dig at jeg kan svare, men måske er der andre.
Citat: Hvis det er at stride efter det (altså en bevidst handling man selv har valgt), så er det vel ikke "trældom", men ens egen beslutning??
Hvis du strider efter at opfylde loven, er det ikke trældom. Hvis du strider efter at opfylde loven fordi det er den eneste vej til frelse, så er det trældom, loven binder dig til frelsen. Giver det mening?
Citat: Hvis Herren (bH) har givet Loven (vidste du foriøvrigt, at "lov" er en forkert og misvisende oversættelse af Torah?? Den rigtige oversættelse er "lære" eller "vejledning"), så må der vel nødvendigvis være en mening med det??
Enig, lov lære eller vejledning. Det er altsammen ganske rigtigt.
Citat: Jeg mener at evangeliet om kristendommen, som kristne i dag fremlægger den, er en utopi fordi den ikke hænger sammen.. Der er alt for mange hængepartier, ting der ikke holder hvis man sætter dem i vridemaskinen og overhovedet ingen sammenhæng mellem de jødiske Skrifter og Jesus som Messias.. Men det er en anden diskution.. Du må sige til, hvis du gerne vil tage den (for oplysning, ikke for at få ret )..
Det er helt fair, hold fast herinde og du vil forhåbentligt se at evangeliet rent faktisk hænger sammen også når den kommer igennem vridemaskinen! Angående dette kan vi jo diskutere for evigt. Jeg prøver også kun at oplyse dig om kristendommen ved at svare på dine spørgsmål, prøver ikke at få ret, ønsker bare at Bibelens ord kommer til at stå klart og bliver forstået som det står.
Go fredag aften!
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
|
|
Til toppen
|
|
|
#69424 - 25/08/2006 18:26
Han lever videre som før...
[Re: Kefas Ben-Adam]
|
Anonym
Anonym
|
Hej Kefas! Citat: Du møder en god og rettroende muslim.. Han er god mod andre, betaler zakat og beder fem gange dagligt.. Han ville være et forbillede, selv for kristne.. Du overbeviser ham om, at han skal være kristen og han bliver det.. Dog lever han videre som før.. Så godt som.. Han siger nu "Jesus" istedet for "Allah" når han beder og læser den kristne bibel istedet for al-Qurân.. Hvad er den reelle forskel?? Han lever bare videre som før.. Ville han være røget i helvede før du mødte ham??
Han lever videre som før. Dvs. han er stadig et menneske som os andre. Og mennesker har er ikke perfekte. Vi har brug for syndernes forladelse. Og vi har brug for fællesskab med Jesus.
Derfor er svaret ja.
Mvh. Jalokin
|
|
Til toppen
|
|
|
#69425 - 25/08/2006 18:32
Re: Spot den gode!
[Re: pianisten]
|
Anonym
Anonym
|
Hej pianisten! Citat: Jeg har selv arbejdet med tanker om frelse/fortabelse/himmel/helvede i lang tid og kan meget tydeligt genkende mine egne tanker i det, du fremstiller her.
Må jeg spørge hvordan du genkender, disse tanker?
Mvh. Jalokin
|
|
Til toppen
|
|
|
#69426 - 25/08/2006 19:02
Re: Umuligt at synde (for meget)?
[Re: SimonKL]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Simon Ja til det du skriver! Og et lille supplement til dette: Citat: Så jow, jeg mener godt man kan falde ud af nåden, men ikke uden ens egen gode vilje. Men der er kristne der diskuterer dette.
Hvis vi regner det for sandt, som står i Bibelen, er der faktisk ingen tvivl!
Vi kan falde ud af nåden! Helligånden vil, bedrøvet, forlade os, hvis vi forliger os med synden. Det gjorde storsynderen David (skyldig i mord og hor ..) ikke, ikke resten af sit liv - han "døde ikke i synden"! Jfr. hans bøn til Gud i Sl. 51:
Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed! v4 Vask mig fuldstændig ren for skyld, rens mig for synd! v5 For jeg kender mine overtrædelser, og min synd har jeg altid for øje.
v6 Mod dig alene har jeg syndet, jeg har gjort, hvad der er ondt i dine øjne; så er du retfærdig, når du anklager, og ren, når du dømmer. v7 I skyld har jeg været, fra jeg blev født, i synd, fra min mor undfangede mig. v8 Du elsker sandhed i det dunkle, du lærer mig visdom i det skjulte.
v9 Rens mig med isop for synd, vask mig hvidere end sne! ... v10 Forkynd mig fryd og glæde, lad de knogler, du knuste, juble! v11 Vend dit ansigt bort fra mine synder og udslet al min skyld! v12 Skab et rent hjerte i mig, Gud, giv mig på ny en fast ånd! v13 Kast mig ikke bort fra dig, og tag ikke din hellige ånd fra mig! v14 Lad mig atter frydes over din frelse, styrk mig med en villig ånd! [.........]
v18 For du vil ikke have slagtoffer, og bringer jeg brændoffer, tager du ikke imod det; v19 mit offer, Gud, er en sønderbrudt ånd, et sønderbrudt og sønderknust hjerte afviser du ikke, Gud.
Hvis vi "synder på nåden", som det tit kaldes - det betyder, at vi forliger os med synd, og ikke længere kæmper imod den, men mener, at Gud nok ser igennem fingre ... Så glider vi efterhånden bort fra Gud!
Der er forskel på at "falde i synd" - det gør vi alle - og så bevidst og med vilje indrette sit liv på at leve i synd, også kaldet at "holde synden i den ene hånd (fx. et liv i utugt) og Jesus i den anden hånd".
"Gå bort og synd ikke mere" sagde Jesus til kvinden, der blev grebet i hor. Det er ikke muligt at have Jesus som sin Frelser, uden at anerkende ham som Herre. Hvis vi vil modtage retfærdiggørelsen uden at ville have med Giveren at gøre, er det ude med os.
For vi tror jo ikke på Jesus, hvis vi afviser at rette os efter ham! Eller hvis vi gemmer os for ham -
(som Adam og Eva efter deres ulydighed mod Gud, som de søgte at skjule for ham - og i stedet skød skylden på hinanden, på slangen, ja på Gud selv .. )
... ja så har vi meldt os ud af livsfællesskabet med Gud - nu som dengang, i Edens have ...
I Lukas 6,46-49 siger Jesus:
Hvorfor siger I: Herre, Herre! til mig, når I ikke gør, hvad jeg siger?
Enhver, som kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem (min understregning) – hvem han ligner, vil jeg vise jer: Han ligner et menneske, der byggede et hus, gravede dybt ned og lagde soklen på klippen. Da der blev oversvømmelse, væltede floden ind imod huset, men den kunne ikke rokke det, fordi det var bygget godt. Men den, der hører og ikke handler derefter, ligner et menneske, der byggede et hus lige på jorden uden sokkel. Floden væltede imod det, og straks faldt det sammen, og ødelæggelsen af det hus blev stor.«
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69427 - 25/08/2006 19:22
Re: Umuligt at synde (for meget)?
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
|
Hej Simon, Lidt mere til fredagskaffen.  Citat: Synd er ikke umuligt i det nye liv. Men så længe vi lever i nåden, så synder vi jo ikke reelt overfor Gud da Jesus tager vores synd. Altså vi synder og synder ikke... Et eksempel. Jeg tror på Jesus, og ønsker at leve mit liv i efterfølgelse af ham. Trods det så ser jeg stadig at jeg stjæler, lyver og horer i tanken og/eller i handling selvom jeg virkelig oprigtigt ønsker at følge Jesus. Og Gud ser min synd, men ser også troen i mit hjerte og hører på min bøn når jeg bekender synden for Jesus. Ergo, min synd bliver lagt på Jesus, ergo jeg har ikke syndet i Guds øjne. Det er nåde, ikke en billig nåde, men en dyr nåde - Gud gav sit liv for at jeg skulle få den. Kan denne nåde tabes? Ja hvis du ser bort fra Jesus og ikke søger ham, så får du vel ikke tilgivelsen og nåden er "tabt" ja. Jesu vil ikke tvinge nogen til at komme til ham, og lader dig gå hvis du synes du kan klare dig selv.
Det var noget i den retning, jeg mente at kunne forstå på dig - at kristne både synder og ikke synder på samme tid, fordi Jesus på magisk vis lige kan "tage skylden" for den del af den menneskelige natur, Gud (og dermed kristne) ikke lige er tilfredse med. Man kunne fristes til at sige, at det måske lige er bekvemt nok, og i mine øjne er det en billig nåde (idet du ikke selv bøder noget).
Endelig er der jo spørgsmålet om, hvor meget det betyder at ofre sit liv, hvis man ikke dør af det (læs: genopstår på tredjedagen). Og om man i så fald overhovedet har ofret noget som helst andet end tid og eventuel smerte (af uendeligt ringere værdi end selve eksistensen, livet). Er det ikke på en måde som at betale regningen med en gummicheck? Det har værdi lige her og nu, men den er værdiløst igen om tre dage når den indløses, for pengene er allerede hævet fra kontoen og kunden sidder nu ved revisorens højre hånd. (sagt med eftertrykkeligt glimt i øjet)
Citat: Allerførst forstod jeg ikke, men måske gør jeg alligevel, ellers skriv igen:
Denne logik er også noget jeg selv har tænkt på: Hvis Jesus på et historisk øjeblik døde for alle verdens synder, synder som er begået, vil blive begået osv så er alle vel i en hvís forstand syndfri i Guds øjne? For Jesus tog al synd på ham: den som er bekendt og den som ikke er bekendt, fra den som tror, og den som ikke tror. Men vil det så sige at hele verden bliver frelst? Nej. Jesu offer på korset var stor nok til at frelse hele verden. Men Gud stiller os i valget her i livet om vi vil tro på ham eller ej. Efter døden står der i Bibelen at Han vil dele os mellem dem som troede ham og dem som ikke gjorde. Dvs vi skal stå overfor ham og han vil sige: jeg døde også for din synd, men du tog det ikke for gode varer, derfor får du lov til at være fri for mig.
Det var ret præcist opfattet det, jeg mente. Jeg begriber bare ikke hvorfor der kun er to valgmuligheder, med eller imod. Hvor med er det absolut positive (himmel, fred, overflod, kærlighed) og imod er det absolut negative (helvede, ingen fred, evig død, had og smerte). Jovist, jeg kan vælge at blive fri for Gud, men denne frihed betyder samtidig også, at jeg er tvunget til at være sammen med Satan.
Jeg havde en diskussion med en anden bruger, HHH, hvor jeg nåede den konklusion, at hvis Gud virkelig respekterede menneskets vilje, ville der være en mulighed nummer tre og fire. Nummer tre: at fortsætte med at leve som mennesker lever nu, inklusive smerte og lykke (aflys dommedag - jeg er træt af de dårlige vejrudsigter og advarsler om "glatte veje"). Nummer fire: at blive udslettet totalt, ophøre med at eksistere (hvilket er hvad jeg allerede forventer og håber vil ske, når jeg dør - evigt liv må være en plage for psyken).
Jeg mistænker mulighed tre for at være uovervejet - eller afvist - fordi det ville ende med at gøre Gud unødvendig. Og nummer fire har jeg hørt afvist med, at det man elsker (mennesket) destruerer man (Gud) ikke. Hvilket lidt er noget sludder, synes jeg. Gud har tilsyneladende ingen hæmninger, når det kommer til at udslette mennesker, ufortjent eller fortjent, og han siger selv han elsker os og aldrig lyver.
Gud, den bibelske, evige udbyder af muligheder, fungerer ofte mistænkeligt binært. Som forskellen på en condition og en switch, hvis du lige vil bære over med en lille programmør-joke. 
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand
|
|
Til toppen
|
|
|
#69428 - 25/08/2006 19:25
Re: Umuligt at synde (for meget)?
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
|
Hej Kristina, Citat: For vi tror jo ikke på Jesus, hvis vi afviser at rette os efter ham!
...lovreligion med betingelser?
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand
|
|
Til toppen
|
|
|
#69429 - 25/08/2006 20:06
Re: Spot den gode!
[Re: Kefas Ben-Adam]
|
Bruger
Reg.: 01/03/2002
Indlæg: 247
Sted: København SV
|
Hej igen KBA, Citat: Hvordan forstår du egentlig det her?? Hvad udleder du af det??
Jeg læser at vi ikke skal leve i synden fordi vi ved at der er tilgivelse "uanset hvad" i Jesus. Men at vi er døde for synden og levende for kristus, så vi skal følge ham og ikke vor syndige natur.
Citat: Jamen, er der så ikke tale om, at kristne skal holde nogen bud?? Ikke for at blive frelst, men fordi de er kristne??
Nej det synes jeg ikke du kan sige. Der kommer ikke nye frelseskriterier ved at følge Jesus, men de samme der gælder for alle. Vi er som kristne døde for synden, men synder stadig. Ja det forholder sig sådan at den kristne kender Jesu offer og har syndserkendelsen men alligevel synder. Dvs jeg ved hvad Gud måtte gøre for at give mig nåden og alligevel tvivler jeg på hans kærlighed og synder mod ham. Det er bare total dårlig stil! Så vi kristne har ikke super meget at prale af, vi må bare holde os til Gud. Men ja, jeg ser ikke helt dit spørgsmål.
Citat: Det "gamle" er dødt, altså kan man ikke leve som det gamle mere.. Men fortsætter man at leve som før (ved at bl.a. synde om man gør det bevidst eller ej), så er man vel ikke født på ny?
Desværre gør nåden ikke at vi mister vores syndige natur. Vi må igen og igen søge Jesus og hans tilgivelse. Vi er retfærdige i Guds øjne ved Jesus, mens den syndige tendens lever videre. Vi er dog staidge døde fra synden i den forstand at Jesus døde for vores synd og gav os nåden, så dermed født på ny til et liv med Jesus og ikke i synden. Igen, en lægmands udlægning, hvor bliver de gode teologer af? 
Citat: Jeg tror faktisk, at løsrev du dig fra hvad du har lært det skal betyde og læste det med helt "rene" briller, ville du muligvis få noget andet ud af det.. Måske ikke radikalt anderledes, men en anden forståelse..
Måske, måske. Romerbrevet forklarer det meste eller i hvert fald det mest centrale i den kristne tro med tyk streg under forkyndelsen af lov og evangelium. Det ville være yderst opbyggetligt at genlæse dette igen og igen.
Citat: Og hvordan skiller det(helliggørelsen) sig fra andre religioner, med deres religiøse fortegn (Torah istedet for Jesus f.eks. i jødedommen)?? Bortset fra jeres selvudslettende dogme om, at mennesket intet kan gøre rigtigt ..
Det ved jeg faktisk ikke. Det er nok lidt det samme, at man ønsker at følge sin tro og opbygges i denne. Mener du det er helt det samme?
Citat: Er det ikke lidt dogmatisk??
Tja, det er i hvert fald det vi kan vide om vores frelse. Bibelen fortæller os hvad vi skal gøre på dette punkt: modtage troen på Jesus og leve i ham.
Og angående dyt og båt... Så allerførst. Jeg er ikke sat til at dømme nogen, det hverken kan eller vil jeg. og den kristnes indblik i hvordan "frelsen fungerer" dette giver heller ikke ham/hende indsigt i hvordan andre står i forhold til ham.
Dernæst:
Citat: Hvis jeres gud er en gud der ikke kan overleve, at folk ikke kan forstå sammenhængen i hans egne doktriner (eventuelt fordi de er for mystiske), så er det ikke en særlig kærlig gud.. Og hvis der kun er frelse i Jesus, uanset hvor meget man så tilsidesætter sit liv for Herren (bH), ja så har jeg svært ved at kunne se nogen idé med overhovedet at gøre noget.
Denne holdning er din helt egen og jeg vil derfor ikke kritisere dig for den. Men jeg må sige at det er virkelig sort for mig. Hvad mener du med at hvis vores gud "ikke kan overleve at folk ikke forstår hans egen doktriner"? Gud har sat frelsen klart op og dem der søger ham vil han aldrig støde bort, som der står i Hans ord. Så hvis du vil følge ham, følge Jesus, så vil han skænke dig troen. "Uanset hvor meget man så tilsidesætter sit liv for Herren"? Hvordan kan man gøre hvad der er ret i Guds øjne, gøre Guds vilje, hvis man ikke har blik for hans frelsesplan? Hvordan kan Dyt have levet som "et kerneeksempel på selvopofrelse og total tilsidesættelse for Gud" hvis hun aldrig har kendt Guds søn og taget imod ham??? Og hvordan kan Båt angre sine synder for Gud og bede om tilgivelse uden at se den kærlighed som Gud skænker... Gud har en plan med os, som lyder at han vil søge og frelse det fortabte, hvis Dyt og Båt vil gøre hvad der er ret i Guds øjne, så er det inspireret af ham og ikke dem selv. Og Gud vil at mennesker skal frelses, herefter kan de så hjælpe andre mennesker til tro eller til et bedre liv.
Ja undskyld, jeg er desværre slet ikke med hvor du vil hen med din historie. Den bygger desværre mest på misforståelser om kristendommen og siger ikke rigtigt mig andet end det er godt det er Gud der dømmer Dyt og Båt og ikke dig .
Citat: Du møder en god og rettroende muslim.. Han er god mod andre, betaler zakat og beder fem gange dagligt.. Han ville være et forbillede, selv for kristne.. Du overbeviser ham om, at han skal være kristen og han bliver det.. Dog lever han videre som før.. Så godt som.. Han siger nu "Jesus" istedet for "Allah" når han beder og læser den kristne bibel istedet for al-Qurân.. Hvad er den reelle forskel??
1) jeg kan ikke overbevise nogen om at blive kristne, jeg kan forklare kristendommen og håber du selv søger at blive kristen hvis Gud bærer ordene ind i dit hjerte.
2) Hvis manden bliver kristen fremfor muslim er der jo en verden til forskel, han er et nyt menneske, han er ikke underlagt påbud om bønner osv. Han tilhører nu Jesus og ønsker at følge ham. Han begynder at læse i Bibelen og tilbeder Jesus som hans herre og frelser, tænk sig Gud kom til jord og døde i et menneskes skikkelse. Fantastisk for den tidligere Muslim. Der er reel forskel, der er en frelse til forskel. Det må en troende som dig selv da også forstå!
Citat: Ville han være røget i helvede før du mødte ham?
Jeg skal ikke kunne sige det, men Bibelen siger at frelsen er åben for en hver der tror på Guds søn, Jesus. Men alt i alt så lyder det til du er meget fortørnet over helvede? Helvede er det sted hvor folk går hen efter døden, hvis de ikke vil have med Jesus at gøre. Selv Gud vil ikke være at finde der, så det er ikke just et dejligt sted. Men du vil kun gå ad den vej, hvis du vælger Jesus fra. Så når du står overfor valget, som du fx gør nu hvor jeg fortæller dette til dig, så har du altså muligheden for at gå den vej der går mod himelen i stedet for den anden.
Snørklet diskussion og hårde ord ja... træls debat!
ha en go aften uanset
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
|
|
Til toppen
|
|
|
#69430 - 25/08/2006 20:26
Re: Hvem er god?
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 20/04/2006
Indlæg: 71
|
Så man kan synde alt hvad man har lyst til, bare man i sidste ende tror på gud, så er man sikret en plads i himlen. Og omvendt kan du være så god du lyster uden det hjælper dig det mindste hvis du ikke tror på gud...
Fin motivation til at leve et godt liv!! :-S
Viden er nøglen til succes!
|
|
Til toppen
|
|
|
#69431 - 25/08/2006 20:30
Re: Umuligt at synde (for meget)?
[Re: Claus Due]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Claus - - nej, ingen betingelser. Kun tro!
Tro betyder tillid!
Ville du f.eks. kunne sige:
"Bankrådgiver NN, ham tror jeg på.
Ham har jeg tillid til. Men jeg tror ikke, hvad han siger!
Han har reddet mit liv. Men jeg vil ikke rette mig efter ham."
Det ville da ikke give mening, vel?
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69432 - 25/08/2006 23:11
Re: Spot den gode!
[Re: Claus Due]
|
Bruger
Reg.: 01/10/2001
Indlæg: 520
Sted: Rask Mølle
|
Jeg synes faktisk at dine spørsmål rammer plet i forhold til kristendommens væsen, for det er netop disse to spørgsmål, som altid vil være et diskussionsemne.
For mig at se kan der aldrig være tale om, at et kristent menneske er god, men det er helt sikkert, at et seriøst troende kristent menneske vil være bedre end hvis vedkommende ikke troede på Jesus.
Det er der så nogle, der kan misforstå til at dette troende menneske er bedre end andre, som ikke tror. Men det er ikke sådan man skal se det.
En anden misforståelse kunne være, at det at blive et bedre menenske er et mål i sig selv. Det er heller ikke tilfældet og her kommer vi ind på dit andet spørgsmål: hvis ikke frelsen forudsætter en forbedring, hvori ligger så motivationen til at blive et bedre menneske.
Her tror jeg, vi måske kan have forskelligt menneskesyn, men du kan jo rette mig, hvis jeg tager fejl.
Jeg mener, at mennesket er i stand til både godt og ondt, men at vi grundlæggende helst vil det gode. Vi magter det bare ikke altid. Dvs. at der ikke behøver at være mere motivation for at gøre det gode, vi skal bare sættes i stand til at gøre det gode mere.
Og som jeg selv har oplevet det - uden at jeg dermed skal pudse glorien, for Gud er ikke færdig med mig endnu - så har Guds kærlighed til mig og den tryghed, som jeg finder i at være en kristen gjort, at jeg har lettere ved at være god mod andre end jeg var før.
Her skal det siges, at min historie på ingen måde kan ses som empirisk grundlag, bl.a. fordi jeg fik min tro som 13-årig og dermed altså ikke har levet som voksen uden tro.
Håber det giver mening - det gør det i hvert fald for mig...
mvh.
Per
|
|
Til toppen
|
|
|
#69433 - 25/08/2006 23:21
Re: Spot den gode!
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 01/10/2001
Indlæg: 520
Sted: Rask Mølle
|
Bare en kort bemærkning - eller tilføjelse, om man vil: Ifølge Paulus er forklaringen den, at troen er den, som frelser - også selv om den frelste ikke selv er klar over, hvordan det hænger sammen. F.eks. gennemgår han Abrahams liv udfra en kristen sammenhæng i brevet til Romerne og siger bl.a. i Rom. 4, 1-5: Citat: Hvad skal vi da sige om Abraham, vort folks stamfader? Hvad opnåede han? v2 Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud. v3 For hvad siger Skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« v4 Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. v5 Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed.
Dvs. at for den, som er kristen drejer alting sig om Jesus. Men det indbefatter vel også tjeneste for Ham? Kan man tro på Jesus og forlade sit liv på Ham siddende i en lænestol med hænderne foldet over hovedet?
mvh.
Per
|
|
Til toppen
|
|
|
#69434 - 25/08/2006 23:25
Re: Spot den gode!
[Re: ]
|
Bruger
Reg.: 20/04/2006
Indlæg: 71
|
Det med den gamle dame var bare en (tynd) metafor for at leve et godt liv...
Men har forstået at kristendommen åbenbart er kold overfor hvad man gør, så længe man husker at tro! Jeg synes det er en sørgelig moral at leve efter :-S
Viden er nøglen til succes!
|
|
Til toppen
|
|
|
#69436 - 25/08/2006 23:32
Re: Spot den gode!
[Re: SAN]
|
Bruger
Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
|
Hej SAN, Du har fat i en rigtig interessant problemstilling synes jeg. For hvis jeg hjælper den gamle dame for at komme i Himlen, så er jeg i bund og grund egoist! Hvorfor skal jeg så hjælpe hende? For at hun skal smile sødt til mig og sige: "Tak unge mand, De er vel nok velopdragen!"? Det er lige så slemt (og lidt pinligt  )! Hvad så med den her: Jeg hjælper hende for at få det godt med mig selv. Nej vel? Hvad er det rigtige motiv så? Det er, at jeg gør det, fordi jeg ved, at det er det rigtige at gøre! Mvh. Steffen
|
|
Til toppen
|
|
|
#69437 - 26/08/2006 00:02
Re: Spot den gode!
[Re: Kefas Ben-Adam]
|
Bruger
Reg.: 30/03/2005
Indlæg: 711
Sted: Amager
|
Hej Kefas, Jeg vil også godt rose for et meget spændende og velskrevet svar. Og dernæst dele lidt tanker med resten af forumet om det her med hvor vi får vores motivation til godhed fra - eller rettere, hvorfra jeg som kristen prøver at minde mig selv om at få den: Frit kopieret fra 1. joh 4,7 og frem (Læses gerne langsomt og ad flere drøvtyggende omgange):
Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder .
Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden . Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.
Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.
Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. Vi elsker, fordi han elskede os først .
Hvor vil jeg hen? Hm, spekulerer lidt over min egen motivation til godhed: Er det frygt for et helvede, kærlighed til mine medskabninger, lyst til at tjene Gud, som også elsker mine medskabninger, eller ønske om at få igen med samme mønt? Jeg vil sige meget lidt af det første, som San allerøverst nævner som motivation - og så en til tider rodet blandig af de tre sidstnævnte...
En sidste bemærkning skulle være at jeg er ret taknemlig for at det ikke er mit job at dømme Dyt og Båt og skille skæg fra snot - stod det til mig, ville alle ende i Himlen. Men hvad ved jeg - Jeg lytter med til hvad Jesus siger til Peter i joh 21,22: ...hvad angår det så dig? Følg du mig!«
Hav en god weekend!
There is a crack in everything, that's how the light gets in. (Leonard Cohen)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69438 - 26/08/2006 00:06
Re: Hvem er god?
[Re: SAN]
|
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
|
Hej SAN Citat: Så man kan synde alt hvad man har lyst til, bare man i sidste ende tror på gud, så er man sikret en plads i himlen. Og omvendt kan du være så god du lyster uden det hjælper dig det mindste hvis du ikke tror på gud... Fin motivation til at leve et godt liv!! :-S
Kristendommen handler ikke om at finde motivation til et godt liv.
Mener du i øvrigt ikke, at en god gerning kun er udtryk for ægte godhed, hvis man på ingen måde er tvunget eller tilskyndet til den af andet end ens eget ønske om at gøre godt? Det var vist det, du gav udtryk for i det første indlæg. Men nu mener du pludselig også, at det er skidt, hvis kristendommen ikke motiverer folk til at gøre godt ved at lade det få konsekvenser for la après-vie (livet efter døden). Sagt med andre ord: Hvis kristendommen tvinger folk til at gøre godt, så er det dårligt; men hvis kristendommen ikke tvinger folk til at gøre godt, så er det også dårligt. Er det rigtigt forstået?
mvh Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69439 - 26/08/2006 00:10
Re: Spot den gode!
[Re: Kefas Ben-Adam]
|
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
|
Hej Kefas og Claus, I skriver: Citat: ... jeg ikke mener man skal være god fordi Gud belønner godhed - det skal man fordi man ønsker at være god og fordi man ved, hvad det kan medføre af smerter indeni og udenpå når man opfører sig ondt.
og Citat: I Pirkey Avot står der, at man ikke skal tjene med henblik på lønnen, men tjene med henblik på kærligheden.. At man skal ikke gøre noget med henblik på at få noget ud af det, men kun fordi man sætter det rigtige højere end det forkerte (hvad rigtigt og forkert så end er).
Hvem kan være uenig i det?!
Guds fred Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69440 - 26/08/2006 00:24
Re: Spot den gode!
[Re: ]
|
Bruger
Reg.: 17/05/2006
Indlæg: 139
|
Citat: Hej pianisten!
Citat: Jeg har selv arbejdet med tanker om frelse/fortabelse/himmel/helvede i lang tid og kan meget tydeligt genkende mine egne tanker i det, du fremstiller her.
Må jeg spørge hvordan du genkender, disse tanker?
Mvh. Jalokin
Hej Jalokin
Ja, det må du da.
Der er nogle interessante problem-stillinger i det her. Jeg har bl.a. tænkt på mennesker, der har levet før Jesus blev født uden for den jødiske kultur. De har ikke haft en jordisk chance for at tro på Jesus.
Jeg har læst en højrefløjs-teolog skrive, at disse mennesker er gået fortabt og skal brænde i helvede til evig tid. Min menneskelige retfærdighed siger, at det er meget uretfærdigt. Jeg kan ikke forstå, hvordan en kærlig Gud kan lade mennesker gå fortabt uden at give dem en ærlig chance.
Paulus siger jo nogen meget interessante ting i forhold til det her i Romerbrevet 2,12-16.
De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven. For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige. For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden – på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus.
For mig lyder det som om Paulus lukker op for frelse - uden Jesus - ved hjælp af "den gerning, som loven kræver."
Jeg ved, at du står klar til at beskylde mig for at være Emerging Church gerning-kristendoms-freak , men lad mig høre, hvad du mener om det?
- Pianisten
|
|
Til toppen
|
|
|
#69441 - 26/08/2006 08:21
God & ond tro
[Re: pianisten]
|
Bruger
Reg.: 13/12/2005
Indlæg: 450
Sted: Langå
|
Til pianisten, der skrev {att. Jalokin}:
"Jeg har bl.a. tænkt på mennesker, der har levet før Jesus blev født uden for den jødiske kultur. De har ikke haft en jordisk chance for at tro på Jesus. {><} Min menneskelige retfærdighed siger, at det er meget uretfærdigt. Jeg kan ikke forstå, hvordan en kærlig Gud kan lade mennesker gå fortabt uden at give dem en ærlig chance."
Måske den gamle talemåde, at agere i god eller ond tro, kan tjene til øget klarhed over sagens aspekter... Vi véd bl.a. fra Samuels Bog at 'Herren ser på hjertet' - antagelig for at konstatere om sjælen er vakt og stemt i den rette ånd.
Taler man f.eks. imod bedre vidende, så har det noget med en sjælelig funktion som fortrængning at gøre - hvilken mørkelægning ikke nødvendigvis er bibragt med rationelt overlæg. Men desto mere vigtigt er det med årvågenheden: Sjælens jordiske fængsel er nemlig at betragte som helvedes forgård. Og åndelig disciplin kan ingen trosretning have patent på...
Mvh, pMn "Det jordiske er noget ydre; det himmelske noget indre." Lao Tse
|
|
Til toppen
|
|
|
#69442 - 26/08/2006 08:49
Re: Spot den gode!
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 840
Sted: København S
|
Citat: Vi møder 2 mænd i dit eksempel, begge bliver født, lever og dør. I følge Kristendommen er vi alle uanset handlinger eller livssituation syndere. Vi har brug for Guds nåde i form af frelsen gennem Jesus.
OK, så gu har på forhånd besluttet at vi alle fortjener evig pine i helvede, og hvis vi tror på ham, så fjerner han straffen. Det var det der var pointen med mit indlæg, så jeg kan se vi er enige.
Citat: Hvis du lever hele dit liv og gør godt mod andre mennesker, og er aldeles eksemplarisk på det ydre, som din mand nr. 1 - så er du måske en succes i menneskers øjne, men hvis du afviser Gud i dit liv, og er ligeglad med at han har skabt dig og ønsker fællesskab med dig - ja så får du lov til at leve uden ham også efter livet.
Hvis man ikke tror på gud, så afvise man ham jo ikke. Man skulle tro at en almægtig gud kunne overbevise os alle om han eksisterede, og give os et valg om vi ville tilbede ham eller ej, men nej, det skal være en gætteleg, hvor præmien er himlen, og hvis man taber så er det en evighed med pine - og du er tvunget til at spille, med bind for øjnene, og vat i ørerne.
Citat: Din mand nummer 2 er en skidt karl. Jeg tror at din opstilling af denne mand viser en misforståelse af kristendommen, da denne mands ekstreme handlinger ikke kendetegner en ydmyg kristen der lever i Guds kærlighed.
Men jeg troede det var troen der frelste? Mener du at men udover at tro også skal være ydmyg? Er der flere ting ud over troen og så nu ydmyghed der skal til for at blive frelst?
Citat: Det gør nemlig noget ved mennesket at leve i Guds kærlighed!
Mener du at hvis et menneske synder, så lever det ikke i guds kærlighed? Så man kan se om en person tror på gud ved at se på hans handlinger? Så personer der snyder i skat, eller er deres ægtefælle utro tror ikke på gud?
Citat: Men hvis manden, for at følge dit eksempel, blev omvendt på vej i ambulancen mod hospitalet og overgav sit liv og sine synder til Jesus, ja så ville han komme i himlen, som jo er livet efter døden med Gud.
Manden var skam omvendt og troende inden den første voldtægt og det første mord.
Citat: Hvorfor? Jow fordi han ikke valgte Gud fra, men tog imod evangeliet om Jesu frelse da han at indse sin egen utilstrækkelighed.
Han forstod skam sin egen utilstrækkelighed, hver gang han slog en lille pige ihjel var han klar over at han syndede, og bagefter bad han om tilgivelse. Han troede jo på gud.
Citat: Men eksemplet er jo yderst usandsynligt og var måske også kun ment som en provokation, men ja, jeg håber du forstår?
Eksemplet er en naturlig konsekvens af tankegangen at kun troen og ikke handlinger frelser.
Det er for nemt at påstå at "rigtige" troende ikke ville synde, og i uoverensstemmelse med hvad vi erfare, og hvordan de fleste kristne prædiker. Utallige gange hører vi at vi alle er syndere, både før og efter man bliver omvendt.
Manden i mit eksempel var lige så meget synder som enhver anden (også omvendte kristne). Vi finder hans synder mere modbydelige end blot at have utugtige tanker om en andens hustru, men det er bare vores præferencer.
Citat: ha en go dag
I lige måde 
For men become civilized, not in proportion to their willingness to believe, but in their readiness to doubt
|
|
Til toppen
|
|
|
#69443 - 26/08/2006 09:50
Re: Gode gerninger? Hvorfor det?
[Re: steffenlaursen]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Steffen og SAN - jeg er så enig med dig, Steffen, at jeg har lyst til at hægte mig på og supplere med at sige, at hvis et menneske er omvendt til Kristus, så lever det menneske i Kristus, og er blevet født på ny. Det omvendte menneske vil af hjertet have lyst til at hjælpe andre mennesker. Vel at mærke ikke for at få himmelpoints for at gøre det, ej heller jordiske fordele, men simpelthen fordi det er godt og rigtigt! Som Paulus skrev til menigheden i Korinth: Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste. Også Jesus taler meget tydeligt om dette i sine ord om Dommedag, hvor han fortæller om efter hvilke kriterier får og bukke skilles: ... jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.
Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?
Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Deraf fremgår, at de retfærdige i denne beretning handlede godt uden tanke for sig selv. De lod ikke deres venstre hånd vide, hvad den højre gjorde ... Gode handlinger, omsorg for andre mennesker, uanset om disse har fortjent det eller ej, udspringer af et liv i Kristus, som har grebet ind i vores liv og giver sit eget liv til vor frelse. Derfor: Vi retfærdiggøres - alle! - ved Jesu stedfortrædende død for vores synder, vi frelses ved i tro at modtage Jesus til vore synders forladelse, og vi dømmes på vore gerninger, helliggørelsen, de ydre tegn på, at vi lever i Ham. Sådan tror jeg det skal forstås. At vi kristne så hver eneste dag falder i synd grund af vores eget "kød" og verdens fristelser og må krybe til korset og bede om Guds tilgivelse - det hverken skal eller kan bortforklares. Men det kan vi måske tale om en anden dag ...  Den kristne kamp er i alle tilfælde livslang, og opgiver vi den, og forliger os med synden, som skiller os fra Gud, hvis vi ikke tager ansvar for den og beder om tilgivelse, så visner vi og falder af vinstokken .. Jesus siger, at han er vintræet, og vi er grenene: Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69447 - 26/08/2006 11:05
Re: Spot den gode!
[Re: holbo]
|
Bruger
Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 1999
Sted: København
|
Hej Per! Måske du kunne lokkes til at uddybe nedenstående? Citat: For mig at se kan der aldrig være tale om, at et kristent menneske er god, men det er helt sikkert, at et seriøst troende kristent menneske vil være bedre end hvis vedkommende ikke troede på Jesus.
Det er der så nogle, der kan misforstå til at dette troende menneske er bedre end andre, som ikke tror. Men det er ikke sådan man skal se det.
Du mener altså at kristne mennesker er blevet bedre mennesker af at tro på Jesus?
Du mener også at kristne mennesker ikke er bedre end os ikke-kristne?
Kan det ikke kun lade sig gøre, såfremt de nuværend kristne da som udgangspunkt var dårligere mennesker end de ikke-kristne og kun pga. deres kristne tro er kommet op på niveau med de ikke-kristne?
Eller anderledes udtrykt:
Kristnes godhed før omvendelse < kristnes godhed efter omvendelse
Kristnes godhed efter omvendelse = ikke-kristnes godhed
=>
Kristnes godhed før omvendelse < ikke-kristnes godhed
Eller har jeg misforstået noget?
|
|
Til toppen
|
|
|
#69448 - 26/08/2006 11:17
Re: Guds eller menneskers retfærdighed?
[Re: kongstad]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Søren, du skriver Citat: Det er vel hverken mere eller mindre ureftærdigt end at folk der har hørt om Jesus, men ikke tror på ham skal brænde i helvede?
Det er ikke mit bord! Jeg véd ikke hvem der går fortabt, og hvem der er med i Guds kirke.
Jeg vil gerne fortælle om evangeliet, om frelsen i Jesus Kristus, længere er den ikke .. det er Gud, og ikke os mennesker, der kan dømme retfærdigt!
Du får lige et Guds ord ved profeten Esajas:
For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren;
v9 for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.
v10 For som regnen og sneen falder fra himlen og ikke vender tilbage dertil, men væder jorden, befrugter den og får den til at spire og giver udsæd til den, der vil så, og brød til den, der vil spise,
v11 sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde.
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69449 - 26/08/2006 11:23
Re: tro, tillid og lydighed ..
[Re: Ateist]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Ateist, du skriver: Citat: Man kan nu godt 1) tro på eksistensen af sin læge 2) have tillid til hans medicinske udsagn og alligevel vælge at gøre noget andet end han siger man bør. Så tro og tillid er vel ikke dss. lydighed?
Hvis du har tilllid til din læges kompetence, og alligevel vælger at gøre noget andet end det han siger du bør, så mener jeg, at du bevidst træffer et selvdestruktivt valg ..
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69450 - 26/08/2006 11:27
Re: Guds eller menneskers retfærdighed?
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 840
Sted: København S
|
Men hvad er det så du er chokeret over?
Du har da selv nævnt at troen på Jesus alene er det der frelser, så mennesker der aldrig har hørt om Jesus kan aldrig blive frelst, det er vel simpelt nok?
For men become civilized, not in proportion to their willingness to believe, but in their readiness to doubt
|
|
Til toppen
|
|
|
#69451 - 26/08/2006 11:28
Re: Spot den gode!
[Re: kongstad]
|
Bruger
Reg.: 01/03/2002
Indlæg: 247
Sted: København SV
|
G'daw kongstad, Citat: OK, så gu har på forhånd besluttet at vi alle fortjener evig pine i helvede, og hvis vi tror på ham, så fjerner han straffen. Det var det der var pointen med mit indlæg, så jeg kan se vi er enige.
Nope, vi er ikke enige. Gud har ikke besluttet at vi alle fortjener "evig pine i helvede". Gud er skaberen af mennesket, mennesket som lige fra starten valgte Gud fra i sit liv. Gud serverer os så evangeliet til frelse fordi han ønsker fællesskab med os og fordi han i sit væsen er KÆRLIGHED! Ikk? Gud er kærlighed, så kan han dårligt hade os alle sammen og ønske os evig pine. Ellers ville han nok ikke have skabt os?
Citat: Hvis man ikke tror på gud, så afvise man ham jo ikke.
I teorien nej. Men Gud Er, uanset hvor meget du siger Han ikke findes. Derfor når jeg fortæller dig dette: Gud eksisterer og Jesus var en historisk person hvis gerninger er beskrevet i Bibelen; så bliver du stillet overfor det valg, for hvem ved hva gang i dit liv, at du kan undersøge sagen eller blankt afvise den...
Citat: Man skulle tro at en almægtig gud kunne overbevise os alle om han eksisterede, og give os et valg om vi ville tilbede ham eller ej, men nej, det skal være en gætteleg, hvor præmien er himlen, og hvis man taber så er det en evighed med pine - og du er tvunget til at spille, med bind for øjnene, og vat i ørerne.
Gætteleg? Hvad kalder du Bibelen, hvis du ikke ser hvad status den har i verden og har haft gennem historien? Det er jo her vi møder Gud og alle de termer som selv du bruger, med Himmel og Helvede. Gud har valgt at åbenbare sig gennem mennesker allerede ved de første profeter i Bibelen. Andre mennesker har så skrevet Hans ord ned, og vi har vores Bibel. Der er ingen gætteleg, intet spil, overhovedet ikke. Guds væsen er beskrevet heri, hans frelseplan, hans mening med os mennesker og igennem det hele stråler Hans hellighed og kærlighed. Dit spørgsmål må i så fald være, hvorfor lænker Gud sig selv til en bog?? Det er en mere interessant problemstilling, som vi kan tage op en anden gang hvis du har lyst.
Citat: Men jeg troede det var troen der frelste? Mener du at men udover at tro også skal være ydmyg? Er der flere ting ud over troen og så nu ydmyghed der skal til for at blive frelst?
Du er alt for hurtig her. Det er troen der frelser ja. Ydmyghed er blot et kendetegn på en kristen, Jesus var ydmyg, den kristne prøver at hoppe med på vognen. Der er intet du skal gøre her i verden når du er i Kristus, andet end holde dig til ham og leve i Hans kærlighed (som så risikerer at smitte...)
Citat: Mener du at hvis et menneske synder, så lever det ikke i guds kærlighed? Så man kan se om en person tror på gud ved at se på hans handlinger? Så personer der snyder i skat, eller er deres ægtefælle utro tror ikke på gud?
At leve i Guds kærlighed ændrer et menneske. Det gør os ikke syndfrie nej, vi er jo stadig mennesker. Men Guds kærlighed smitter og vi søger at leve med ham, elske vores medmennesker som Han gør osv osv. Så du kan godt være synder og kristen, men du søger hele tiden at komme synden til livs i dit liv. Hvis jeg pludselig fik en sær lyst til at slå småpiger ihjel så ville jeg nok søge læge og IKKE LEVE SYNDEN UD I MIT LIV. Men hvis du hellere vil synden end Kristus så kan du dårlig nok hænge sammen med den hellige Gud.
Kan man så se på personer de er kristne? Ja i nogle tilfælde, men der kan også være andre grunde til folk handler som de gør. Nogle er for eksempel bare skabt ustyrligt venlige, mens Jesus derimod måtte dø og opstå, for at jeg blev inspireret til at smile til min grønthandler...
Folk der synder åbenlyst tror ikke på Gud? Nej ikke nødvendigvis, men, nu skriver jeg lige med stort fordi det er vigtigt du forstår, DE LEVER I UAFKLARET SYND MOD DERES MEDMENNESKER OG DERES KÆRLIGE FAR I HIMLEN, og det er UANSET om de tror på Gud eller ej! Forstår du mig?
Citat: Manden var skam omvendt og troende inden den første voldtægt og det første mord.
Han forstod skam sin egen utilstrækkelighed, hver gang han slog en lille pige ihjel var han klar over at han syndede, og bagefter bad han om tilgivelse. Han troede jo på gud.
Eksemplet er en naturlig konsekvens af tankegangen at kun troen og ikke handlinger frelser.
Denne mand lever desværre langt fra "sin første kærlighed" fra den kærlighed han så så klart da han først blev kristen. Men ja han gør ligesom alle os andre, synder, beder om tilgivelse, synder, beder om tilgivelse, synder osv. Men tror han? Tror han at hans synder er vasket af ham? Tror han på Jesus? Tror han på at de der pigemord nu er klistret på Jesus på korset? Hans frelser, hans Herre?? Det er nu i Guds øjne Jesus der har slået de piger ihjel, deres forældre der skriger til Himlen for hævn vil se straffen ramme Gud selv! Ved vores morder dette? Er han kynisk nok til at slå ihjel igen, og igen, mens han ser sin frelser på korset lide for Hans skyld? Prøv at tænk situationen igennem igen. Her bliver det pludseligt enormt ulogisk at manden handler som han gør. En naturlig konsekvens af denne tankegang er: mand slår pige ihjel, angrer og lader Jesus tage hans skyld og udstår straf i det offentlige retssystem...
Men ja, handlinger kan ikke frelse dig, det kan troen, men troen styrer tit dine handlinger, omend du aldrig bliver syndfri, men stadig synder i Guds øjne. Men tør dine øjne, din kærlige far løfter dig op når du er faldet.
Citat: Det er for nemt at påstå at "rigtige" troende ikke ville synde, og i uoverensstemmelse med hvad vi erfare, og hvordan de fleste kristne prædiker. Utallige gange hører vi at vi alle er syndere, både før og efter man bliver omvendt.
Manden i mit eksempel var lige så meget synder som enhver anden (også omvendte kristne). Vi finder hans synder mere modbydelige end blot at have utugtige tanker om en andens hustru, men det er bare vores præferencer.
Enig.
Hyg hyg
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
|
|
Til toppen
|
|
|
#69452 - 26/08/2006 11:37
Re: Helvedes flammer ????
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 17/05/2006
Indlæg: 139
|
Citat: Hej Pianist, du skriver: Citat: Jeg har bl.a. tænkt på mennesker, der har levet før Jesus blev født uden for den jødiske kultur. De har ikke haft en jordisk chance for at tro på Jesus.
Jeg har læst en højrefløjs-teolog skrive, at disse mennesker er gået fortabt og skal brænde i helvede til evig tid.
..
Jeg er dybt rystet! Du kunne vel ikke komme med en henvisning? Hvem? Hvor?
kristina (højrefløjs-amatørteolog)
Hej Kristina
Jeg var også ret chokeret - men jeg synes ikke, det er fair at nævne nogen navne - specielt fordi jeg ikke kan finde den pågældende artikel.
Det skal lige siges, at jeg ikke har citeret fuldstændig ordret. Men der var ingen tvivl om, at forfatteren mente med sikkerhed, at en masse mennesker var dømt til fortabelse, fordi de ikke kendte Jesus.
Jeg forstår ikke, at man tør udtale sig så skråsikkert om, hvem Gud frelser, og hvem Han ikke frelser...
- Pianisten
|
|
Til toppen
|
|
|
#69453 - 26/08/2006 11:42
Re: Guds eller menneskers retfærdighed?
[Re: kongstad]
|
Bruger
Reg.: 17/05/2006
Indlæg: 139
|
Citat: Men hvad er det så du er chokeret over?
Du har da selv nævnt at troen på Jesus alene er det der frelser, så mennesker der aldrig har hørt om Jesus kan aldrig blive frelst, det er vel simpelt nok?
Problemet er, at det er ikke er særligt frugtbart at dømme, hvem der bliver frelst og hvem der ikke gør. Det er Guds sag.
Mange kristne har en tendens til at sætte grænser for Guds frelser-gerning ved at dømme nogen inde og nogen ude. Sjovt nok er de altid selv inde...
Det går bare ikke, at vi går rundt og sætter grænser for Guds frelse. Hvis Han vil frelse muslimer, så er det da fantastisk!
Vi kan kun gøre det, vi er kaldet til - elske Herren og elske vores næste og forkynde Hans kærlighed til verden - og så lade Gud om resten.
- Pianisten
|
|
Til toppen
|
|
|
#69454 - 26/08/2006 12:34
Re: Helvedes flammer ????
[Re: pianisten]
|
Anonym
Anonym
|
Hej pianisten!
Nååå.... ikke ordret. Hvis pågældende tror, at det forholder sig sådan, hvorfor så være dybt rystet? Det er jo ikke ham, der dømmer folk til fortabelse. Han giver udtryk for, hvad han ud fra Bibelen er overbevist om, at Gud vil gøre på dommens dag.
Mvh. Jalokin
|
|
Til toppen
|
|
|
#69455 - 26/08/2006 12:46
Re: Helvedes flammer ????
[Re: ]
|
Bruger
Reg.: 17/05/2006
Indlæg: 139
|
Citat: Hej pianisten!
Nååå.... ikke ordret. Hvis pågældende tror, at det forholder sig sådan, hvorfor så være dybt rystet? Det er jo ikke ham, der dømmer folk til fortabelse. Han giver udtryk for, hvad han ud fra Bibelen er overbevist om, at Gud vil gøre på dommens dag.
Mvh. Jalokin
Hej Jalokin
Jamen, det er da også helt hans egen sag, hvad han mener. Jeg savner bare en lille smule ydmyghed, når man udtaler sig om milliarder af menneskers fortabelse...
- Pianisten
|
|
Til toppen
|
|
|
#69456 - 26/08/2006 12:47
Re: Spot den gode!
[Re: holbo]
|
Bruger
Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
|
Hej Per, Ligesom Ateist kunne jeg godt tænke mig at få uddybet, hvad du mener med at kristne bliver bedre mennesker end før de var kristne, når de omvendes - men alligevel ikke bliver bedre mennesker end ikke-kristne. Jeg kan kun læse det på samme måde som Ateist, nemlig at den kristne var et ringere menneske før sin omvendelse, end den ikke-kristne er lige nu. Men det kan jo ikke helt hænge sammen, og det ville også (logisk, ganske vist) betyde, at kun relativt ringere mennesker bliver kristne...? Citat: En anden misforståelse kunne være, at det at blive et bedre menenske er et mål i sig selv. Det er heller ikke tilfældet og her kommer vi ind på dit andet spørgsmål: hvis ikke frelsen forudsætter en forbedring, hvori ligger så motivationen til at blive et bedre menneske.
Jeg er uenig med dig, Kefas Ben Adam er uenig med dig og Nikolaj er tilsyneladende også. Er du sikker på, at det skulle være en misforståelse, at det at blive et bedre menneske ikke er et mål i sig selv? Se dette indlæg og tre-fire indlæg tilbage i rækken. Udover det, så er jeg selvfølgelig glad for, at spørgsmålet er relevant for kristne. Men hvordan besvarer I det så?
Citat: Jeg mener, at mennesket er i stand til både godt og ondt, men at vi grundlæggende helst vil det gode. Vi magter det bare ikke altid. Dvs. at der ikke behøver at være mere motivation for at gøre det gode, vi skal bare sættes i stand til at gøre det gode mere.
Og som jeg selv har oplevet det - uden at jeg dermed skal pudse glorien, for Gud er ikke færdig med mig endnu - så har Guds kærlighed til mig og den tryghed, som jeg finder i at være en kristen gjort, at jeg har lettere ved at være god mod andre end jeg var før.
Jeg mener også mennesket er i stand til godt og ondt, og at vi grundlæggende helst vil det gode. Men det er ikke nødvendigvis fordi vi er utilstrækkelige, at vi gør det onde. Ofte er det onde også ønsket, eller set som nødvendigt for at opnå noget godt - og i alt for mange tilfælde afgøres det gode ikke af, hvad der objektivt er godt for mennesker, men derimod hvad der hhv. er godt for en eller flere guder, eller godt for enkelte individer eller grupper.
Et lille sidespørgsmål: ville andet end kristendommen kunne have gjort det lettere for dig at være god mod andre? Personligt mener jeg jo, at det er nok blot at kunne kende forskel på hvornår man opfører sig godt og hvornår man opfører sig ondt, og så træffe et bevidst og konsekvent valg om, hvad man vil gøre. Med andre ord, at det at blive et bedre menneske i sig selv er et mål.
Citat: Håber det giver mening - det gør det i hvert fald for mig...
Det tror jeg måske det gør - bortset fra det første lille spørgsmål. Det håber jeg du vil uddybe. 
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand
|
|
Til toppen
|
|
|
#69457 - 26/08/2006 12:54
Re: Spot den gode!
[Re: holbo]
|
Bruger
Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
|
Hej Per, Et endnu hurtigere spørgsmål: Citat: Så omkring Jødedommen og frelsen:
Har Jødedommen en frelsesforståelse, der henviser til livet efter døden? Jeg troede nemlig, at der mere er tale om frelse i forhold til livet nu og her?
Hvordan kan du overhovedet spørge? Er det ikke i GT kristne henter deres inspiration til Jesus/Messias - og er GT ikke (i hvert fald overordnet) lig med den jødiske tros grundlag, TaNaCh? Deler I ikke samme Gud (jeg er virkelig forvirret nu...)?
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand
|
|
Til toppen
|
|
|
#69458 - 26/08/2006 13:05
Re: Spot den gode!
[Re: Nikolaj]
|
Bruger
Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
|
Hej Nikolaj (længe siden)  Hvem der kan være uenig i det? Ingen, håber jeg - men jeg kan forestille mig en række rationelle problemer man kan have med det som troende, hvis man mener mennesket ikke har evnen til at være konsekvent i sit valg af det gode over det onde - at vi er utilstrækkelige som moralske dommere, sagt på en anden måde. Hvis vi har denne evne til konsekvent at være gode og vide, hvad der er godt, så fjerner det vores utilstrækkelighed som moralske væsener (som bibelen påstår vi er, altså utilstrækkelige). Hvis vi selv er formående i modsætning til hvad bibelen siger, hvad bliver der så af arvesynden, frelsen og offeret på korset? Måske kan det være en grund til at være uenig...?
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand
|
|
Til toppen
|
|
|
#69459 - 26/08/2006 13:24
Re: God & ond tro
[Re: Watson]
|
Bruger
Reg.: 13/12/2005
Indlæg: 450
Sted: Langå
|
Til pianisten igen...
At folk uden kendskab til Jesu forkyndelse skulle skæres over én kam og sættes i bås med folk, der skønt bekendt med hans lære kaster vrag på hans offer - det mener jeg nu også, der skal et forkvaklet sind til at postulere. Jamen, det er jo i direkte modstrid med barnetroens ufordærvede mentalitet.
Vi har alle del i menneskenaturen på godt og ondt. Men ved gode gerninger kan vi holde mørket i skak - hvilket burde være almen logik. Det blev af de gamle indere kaldt karma-loven, et gennemgående princip i Guds retfærdighed. Nu om dage ser de kloge vel rødt ved ordets blotte nævnelse.
Mon ikke man havde begreb skabt om Gud under oldtidens fjerne himmelstrøg... »Er jeg kun Gud i det nære, men ej i det fjerne?« Jeremias, 23. På det 4 tusind år gamle sanskrit betegnede Vedaernes ophavsmænd Gud som Den store, kosmiske Drømmer! Nu kan vi sagtens le af deres flyvske fantasi og stakkels illusioner.
Men jo flere tremmer, vi samler til vort mentale fængsel, desto mere sandsynlig vor selvforskyldte vanskæbne. Ja, man bør lære at vare sin mund. For, som sagt: Åndelig disciplin kan ingen trosretning have patent på. Og hvad angår hellige mænd halter den vestlige verden vist langt bagefter... Her vader man rundt i emsige myndighedspersoner til op over begge ører.
Mvh, pMn "Det jordiske er noget ydre; det himmelske noget indre." Lao Tse
|
|
Til toppen
|
|
|
#69460 - 26/08/2006 13:43
Re: Helvedes flammer ????
[Re: pianisten]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Pianist, du skriver: Citat: Det skal lige siges, at jeg ikke har citeret fuldstændig ordret. Men der var ingen tvivl om, at forfatteren mente med sikkerhed, at en masse mennesker var dømt til fortabelse, fordi de ikke kendte Jesus.
OK, så er jeg helt på linje med den anonyme forfatter!
For Jesus siger nemlig: Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader.
Men vi må ikke glemme, at Jesus ikke lige pludselig blev skabt for et par tusind år siden!
Jesus er den som var, som er og som kommer: vor frelser fra før verdens grundvold blev lagt, og han (Ordet) var i begyndelsen, og alt er skabt ved ham. (jfr. begyndelsen af Johannes-evangeliet). Derfor var det muligt at kende ham inden hans inkarnation - også uden at kende hans Menneskesøn-navn: Jesus. Sådan mener jeg det er.
Læs evt. svaret på spørgsmålet fandtes der frelse i Det Gamle Testamente? - der står mere herom.
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69461 - 26/08/2006 13:55
Re: Spot den gode!
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 840
Sted: København S
|
Citat: Nope, vi er ikke enige. Gud har ikke besluttet at vi alle fortjener "evig pine i helvede". Gud er skaberen af mennesket, mennesket som lige fra starten valgte Gud fra i sit liv.
Men hvad de første mennesker har valgt kan vel retfærdigvis ikke have afsmidtning på mig? Hvis Adam og eva valgte at synde, så er det deres problem, jeg vil i hvert fald ikke tage skylden for dem.
Citat: Gud serverer os så evangeliet til frelse fordi han ønsker fællesskab med os og fordi han i sit væsen er KÆRLIGHED! Ikk? Gud er kærlighed, så kan han dårligt hade os alle sammen og ønske os evig pine. Ellers ville han nok ikke have skabt os?
Hvorfor skabte han så helvede? Han kan jo blot tage os alle til sig? Jeg kan ikke forstå hvordan evig pine hænger sammen med kærlighed, og kan da heller ikke genkende bibelens gud som nogen kærlig eller retfærdig gud. Uskyldige og skyldige straffes på må og få igennem hele bibelen, der jo er ret barbarisk gennem det meste.
Men kristendommen kan man ligefrem dømmes til evig pine kun på baggrund af at man ikke tror på gud. Hvordan nogen mennesker kan forlige det med en kærlig gud er mig en gåde?
Pointen med mit eksempel, og det jeg har forstået som kernen i den evangelske kristendom er at man ikke kan gøre sig fortjent til frelse, ja ens handlinger er ligegyldige i forhold til ens frelse. Derfor straffes man med evig pine hvis man blot har levet sit liv, og prøvet at hjælpe andre, men kommer i himlen hvis man er et dumt svin der blot tror på gud.
Det kan da godt være at nogen troende bliver mindre dumme svin (hvis de var det i forvejen) af at tro, men det er jo i så fald blot en heldig bivirkning. Det er jo ikke nødvendigt for frelsen at man efterlever, eller prøver at efterleve guds lov.
For men become civilized, not in proportion to their willingness to believe, but in their readiness to doubt
|
|
Til toppen
|
|
|
#69462 - 26/08/2006 14:00
Re: Helvedes flammer ????
[Re: pianisten]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Pianist - - hvis du på nogen måde kan komme i tanker om, hvad det lige er, den anonyme forfatter, om hvem du kun mener at vide, at han er en højrefløjsteolog, har skrevet, så ville jeg være så glad!
Det er nemlig en meget alvorlig anklage, du kom med, og jeg tror, at du er kommet til at indlæse noget, som ikke stod der!
Du skrev i et andet indlæg, at du ikke synes det er fair at nævne navne.
Men jeg finder det faktisk endnu mindre fair at skrive, at vedkommende, som vi stadig ikke rigtig ved hvad skrev, var en højrefløjsteolog - - og dermed så mistillid til den gruppe teologer, som tager Guds ord - og dermed vores evangelisk-lutherske folkekirkes trosgrundlag - for pålydende.
kristina
|
|
Til toppen
|
|
|
#69463 - 26/08/2006 14:28
Re: Helvedes flammer ????
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 17/05/2006
Indlæg: 139
|
Citat: Hej Pianist - - hvis du på nogen måde kan komme i tanker om, hvad det lige er, den anonyme forfatter, om hvem du kun mener at vide, at han er en højrefløjsteolog, har skrevet, så ville jeg være så glad!
Det er nemlig en meget alvorlig anklage, du kom med, og jeg tror, at du er kommet til at indlæse noget, som ikke stod der!
Du skrev i et andet indlæg, at du ikke synes det er fair at nævne navne.
Men jeg finder det faktisk endnu mindre fair at skrive, at vedkommende, som vi stadig ikke rigtig ved hvad skrev, var en højrefløjsteolog - - og dermed så mistillid til den gruppe teologer, som tager Guds ord - og dermed vores evangelisk-lutherske folkekirkes trosgrundlag - for pålydende.
kristina
Hej Kristina
Ja, det var nok dumt af mig at bringe det på bane, når jeg ikke kan citere det korrekt. Det undskylder jeg. Jeg vil prøve at se, om jeg kan få fat i det inden for den nærmeste fremtid.
- Pianisten
|
|
Til toppen
|
|
|
#69464 - 26/08/2006 14:36
Re: Helvedes flammer ????
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 17/05/2006
Indlæg: 139
|
Hej Kristina
Mht. din henvisning. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at forlige mig med det svar Jørgen Sejergaard kommer med.
Hvis mennesker kun bliver frelst ved tro på Jesus eller Gud, så er der mange, der går fortabt alene, fordi de er født det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det strider i mod min sans for retfærdighed! Jeg er åben overfor, at Guds retfærdighed kan være en anden, men synes du ikke, der er et paradoks her?
|
|
Til toppen
|
|
|
#69465 - 26/08/2006 14:42
Re: Helvedes flammer ????
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 17/05/2006
Indlæg: 139
|
Citat: Hej Pianist - - hvis du på nogen måde kan komme i tanker om, hvad det lige er, den anonyme forfatter, om hvem du kun mener at vide, at han er en højrefløjsteolog, har skrevet, så ville jeg være så glad!
Det er nemlig en meget alvorlig anklage, du kom med, og jeg tror, at du er kommet til at indlæse noget, som ikke stod der!
Du skrev i et andet indlæg, at du ikke synes det er fair at nævne navne.
Men jeg finder det faktisk endnu mindre fair at skrive, at vedkommende, som vi stadig ikke rigtig ved hvad skrev, var en højrefløjsteolog - - og dermed så mistillid til den gruppe teologer, som tager Guds ord - og dermed vores evangelisk-lutherske folkekirkes trosgrundlag - for pålydende.
kristina
Hej Kristina
Bare lige et spørgsmål - hvad er det du mener, jeg er kommet til at læse ind i teksten?
|
|
Til toppen
|
|
|
#69466 - 26/08/2006 15:02
Re: Spot den gode!
[Re: kongstad]
|
Bruger
Reg.: 01/03/2002
Indlæg: 247
Sted: København SV
|
Hej igen kongstad, Nu forstå jeg efterhånden hvor misforståelsen ligger. Men allerførst: Citat: Men hvad de første mennesker har valgt kan vel retfærdigvis ikke have afsmidtning på mig? Hvis Adam og eva valgte at synde, så er det deres problem, jeg vil i hvert fald ikke tage skylden for dem.
Nix du skal heller ikke tage skylden for dem. Men kig på dit eget liv og svar mig om du har valgt Gud til eller fra? Om du synder efter Guds ord eller nej? Så er det vel lidt ligegyldigt med Adam og Eva ikk'?
Citat: Hvorfor skabte han så helvede? Han kan jo blot tage os alle til sig? Jeg kan ikke forstå hvordan evig pine hænger sammen med kærlighed
Gud har ikke skabt helvede. Helvede bliver først en realitet efter "dommens dag". Du har totalt misforstået dette tror jeg. Gud sender os ikke til "evig pine". Du vender tilbage igen og igen til "evig pine" = helvede. Det viser enten at du anderkender at Gud er kærlighed = fraværet af ham er evig pine. Eller du er skræmt af midalderlige billeder af helvede som fyldt med flammer og djævle?? Helvede bliver til den tid oprettet for dem som valgte Gud, og troen på hans søn, fra i livet og Himlen, eller rettere den "nye/genskabte jord" bliver med Jesus på tronen, til dem som valgte Gud til og troede hans søn Jesus. Forstår du?
Men hvorfor tager Gud ikke bare alle med? Ja gid det var så vel, men der står i Bibelen at dem der vælger Gud fra vil han lade gå. Vi er vel alle mennesker der tager konsekvensen af vores valg? Men hvis Gud tog alle med så ville det vel altsammen være lidt ligegyldigt. Og han ville ikke have behøvedes at dø på et kors i et menneskes skikkelse for at redde os...
Citat: kan da heller ikke genkende bibelens gud som nogen kærlig eller retfærdig gud. Uskyldige og skyldige straffes på må og få igennem hele bibelen, der jo er ret barbarisk gennem det meste.
Det er et andet spørgsmål. Svært at svare på, men hvis Gud er den samme i dag som dengang, så 1) må man skælve over hans hellighed 2) svælge i hans kærlighed som han viser ved at give os frelsen i Jesus, som Han siger om sig selv: "Den, der har set mig, har set Faderen" (Joh 14,9). Men ja der sker mange stenede ting i GT, ting som Gud har ansvaret for. Men det er en anden diskussion.
Citat: Men kristendommen kan man ligefrem dømmes til evig pine kun på baggrund af at man ikke tror på gud. Hvordan nogen mennesker kan forlige det med en kærlig gud er mig en gåde?
Igen din "dømmes til evig pine" misforståelse. Gud kalder på dig igen og igen og så engang til. Hvis du hele tiden siger nej så fair nok. Gud vil ikke pine nogen for evigt... Han forlader simpelthen bare det menneske... og den tanke er ikke til at bære. Men igen kristendommen dømmer ikke, Gud sidder med ansvaret.
Citat: Derfor straffes man med evig pine hvis man blot har levet sit liv, og prøvet at hjælpe andre, men kommer i himlen hvis man er et dumt svin der blot tror på gud.
Det kan da godt være at nogen troende bliver mindre dumme svin (hvis de var det i forvejen) af at tro, men det er jo i så fald blot en heldig bivirkning. Det er jo ikke nødvendigt for frelsen at man efterlever, eller prøver at efterleve guds lov.
Ja, Bibelen beskriver mennesket som i stand til at gøre både godt og ondt. Gud er i stand til kun at gøre godt da han i sit væsen er kærlighed. Han er også hellig og mennesker har derfor "a long way to go" hvis vi skal være sammen med ham. Vi har dog alle muligheden, gode som onde. Er du god, og tager imod denne gratis gave, så velkommen: men du er stadig en synder; er du ond og tager imod, velkommen: men du er stadig synder, kaldet til ikke at synde som os andre. Om jeg så er et dum svin eller en flink fyr i dine og menneskers øjne bliver jeg frelst uanset hvad hvis jeg tror på Hans frelse.
Gud elsker alle mennesker, også dem der gør godt af helt egen natur, og ikke vil kendes ved ham. Men han lader mennesket tage konsekvensen af sit valg og lader ham leve den evighed der kommer efter livet, ifølge Bibelen, uden ham... Sådan står det i hvert fald i Bibelen... I følge vores menneskelige retfærdigheds sans så vi det måske gerne anderledes, men sårn er det bare...
Kan sige, at jeg personligt kun holder mig oppe i dette spørgsmål ved at se på Jesus og stole på ham! Så det kan jeg kun opfordre andre til... sårn er det
YNWA
ha en go dag
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
|
|
Til toppen
|
|
|
#69467 - 26/08/2006 15:07
Re: Spot den gode!
[Re: pianisten]
|
Anonym
Anonym
|
Hej pianisten!
Vi kunne sikkert få en lang samtale om Rom 2,15.
Men det var vist ikke helt det, som var udgangspunktet for historien i denne tråd. Selv hvis man accepterer din påstand, står spørgsmålet tilbage, om fortabelsen for de mennesker, der har hørt evangeliet men ikke taget imod.
I øvrigt kan jeg godt li' din formulering med at du har gjort dig mange tanker om det. Selvfølgelig har du det - ligesom alle andre kristne i dag. Hvis du mener, det er kontroverielt, at prædikanter taler om at mennesker går fortabt, så må du gå i rette med Vorherre - prædikanten kan hverken gøre fra eller til.
Mvh. Jalokin
|
|
Til toppen
|
|
|
#69468 - 26/08/2006 15:08
Re: Helvedes flammer ????
[Re: pianisten]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Jamen Pianist, du skriver: Citat: Hvis mennesker kun bliver frelst ved tro på Jesus eller Gud, så er der mange, der går fortabt alene, fordi de er født det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det strider i mod min sans for retfærdighed!
Hvordan læser du dog teksten? Prøv lige igen at læse hele svaret - - her er et par klip:
1) De forbinder dyreofrene med Jesu offer, så dyreofrene henter deres midlertidige kraft fra Jesu offers evige kraft.
2) Man kunne ikke blive frelst bare ved at ofre. Man skulle også have en levende tro på Gud og hans løfter (jeg siger ikke, at man skulle forstå dem).
3) De, der levede før Moseloven med dens offerordning, havde løfterne at holde sig til, og de blev frelst - eller retfærdiggjort - ved dem.
4) De, der levede uden for Moselovens offerordning, nemlig nabofolkene, kunne også blive frelst, hvis de vendte sig til Israels Gud.
Der er således ikke tale om, at nogen gik fortabt fordi de var født det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Men hvis du ikke tror, at der overhovedet er nogen, der går fortabt - fordi det altså strider imod din egen retfærdighedssans - så er det en anden sag.
Men så må du jo ikke blot lægge GT, men også NT på hylden - - og hvad skal vi så egentlig bruge kirken til?
Så kunne vel en hvilkensomhelst humanistisk forening med socialt fællesskab være lige så god og meningsfuld?
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69469 - 26/08/2006 15:15
Re: Spot den gode!
[Re: ]
|
Bruger
Reg.: 17/05/2006
Indlæg: 139
|
Citat: Hej pianisten!
Vi kunne sikkert få en lang samtale om Rom 2,15.
Men det var vist ikke helt det, som var udgangspunktet for historien i denne tråd. Selv hvis man accepterer din påstand, står spørgsmålet tilbage, om fortabelsen for de mennesker, der har hørt evangeliet men ikke taget imod.
I øvrigt kan jeg godt li' din formulering med at du har gjort dig mange tanker om det. Selvfølgelig har du det - ligesom alle andre kristne i dag. Hvis du mener, det er kontroverielt, at prædikanter taler om at mennesker går fortabt, så må du gå i rette med Vorherre - prædikanten kan hverken gøre fra eller til.
Mvh. Jalokin
Hej Jalokin
Det handler ikke om, at mennesker går fortabt - det er ene og alene Guds sag at afgøre. Det handler om, at nogle mennesker tilsyneladende går fortabt på et grundlag, som ikke er ligeså retfærdigt som andre - igen det er Guds sag at afgøre, men jeg noterer mig, at nogle mennesker tilsyneladende er helt sikre på, hvad Gud har afgjort for deres medmennesker.
- Pianisten (der har fået nok JesusNet for en dag )
|
|
Til toppen
|
|
|
#69470 - 26/08/2006 15:20
Re: tro, tillid og lydighed ..
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 1999
Sted: København
|
Citat: Hej Ateist, du skriver: Citat: Man kan nu godt 1) tro på eksistensen af sin læge 2) have tillid til hans medicinske udsagn og alligevel vælge at gøre noget andet end han siger man bør. Så tro og tillid er vel ikke dss. lydighed?
Hvis du har tilllid til din læges kompetence, og alligevel vælger at gøre noget andet end det han siger du bør, så mener jeg, at du bevidst træffer et selvdestruktivt valg ..
Jovist men det er jo irrelevant for mit spørgsmål: Tro og tillid er vel ikke dss. lydighed?
Er du ikke enig i at man godt kan tro på/have tillid til nogen og alligevel gøre noget andet end de siger? Og dermed at man altså ikke kan slutte fra ulydighed til manglende tro/tillid?
|
|
Til toppen
|
|
|
#69471 - 26/08/2006 15:38
Re: Spot den gode!
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
|
Hej Simon, Jeg fik lige lyst til at citere CS Lewis: Citat: "Satan, said Chesterton, fell through force of gravity. We must picture Hell as a state where everyone is perpetually concerned about his own dignity and advancement, where everyone has a grievance, and where everyone lives the deadly serious passions of envy, self-importance, and resentment." (C.S. Lewis, introduction to The Screwtape Letters, p. ix)
Jeg tror Lewis har fat i noget her... Helvede er mennesker overladt til sig selv. Jeg tog mig selv i at skrive "er bare...", men det er jo i grunden forfærdeligt!
Jeg tror Helvede tager form efter de mennesker der er der. Mennesker uden Gud, uden "kristne værdier" eller den Gudbilledlighed, de blev givet i skabelsen.
"Satan fell through the forces of gravity" - Satan dømmes til Helvede, fordi det er der han hører til (ligesom man i det aristoteleske verdensbillede lader elementerne søge mod deres naturlige plads; vand mod havet, ild mod stjernerne, luft mod himmelen, jord mod Jorden). Ligesådan med dem der følger ham... Måske bliver de (vi?) ikke alle i første omgang styrtet i "Dantes 10. helvedskreds", men overvej, hvordan én ond handling gør den næste nemmere, hvordan lidt had avler meget had... hvordan mennesket hele tiden bliver lidt mere fortjent til Helvede. Kombinér det med evigheden! Måske viser Helvede netop Guds kærlighed til syndere: at han sætter en grænse for ondskaben.
Jeg ved ikke om Helvede vil eksistere til evig tid... jeg anser det for sandsynligt, at det vil udslette sig selv efter nogen tid. At når noget bliver fuldstændig ondt, vil det ophøre med at eksistere, fordi netop det at være er noget godt. Ja, det er det egentlige, dét, som Gud (Jeg Er) påberåber sig som sit egentlige væsen. Vil noget ondt kunne eksistere? Noget godt kan perverteres og ødelægges, men når det ikke længere har noget som helst til fælles med sit udgangspunkt (nemlig det gode), må vi så ikke antage, at det er blevet tilintetgjort?
Mvh. Steffen
En anbefalelsesværdig bog om Helvede er "Den store skilsmisse" også af Lewis. Læs den før din præst!
|
|
Til toppen
|
|
|
#69473 - 26/08/2006 15:48
Re: tro, tillid og lydighed ..
[Re: Ateist]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Ateist Citat: Er du ikke enig i at man godt kan tro på/have tillid til nogen og alligevel gøre noget andet end de siger?
Enig, det kan man godt.
Men stadig vil det være selvdestruktiv adfærd, hvis vi kender og tror på vores kærlige, almægtige Skaber - og alligevel ikke vil bøje os for ham og bestræbe os for at adlyde ham.
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69475 - 26/08/2006 16:46
Re: tro, tillid og lydighed ..
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 1999
Sted: København
|
Citat:
Citat: Er du ikke enig i at man godt kan tro på/have tillid til nogen og alligevel gøre noget andet end de siger?
Enig, det kan man godt.
Men stadig vil det være selvdestruktiv adfærd, hvis vi kender og tror på vores kærlige, almægtige Skaber - og alligevel ikke vil bøje os for ham og bestræbe os for at adlyde ham.
Hvordan selvdestruktiv?
Det kan vel ikke være mht. frelsen, for man opfylder jo kriteriet for frelse idet man har tro på og tillid til Gud/Jesus.
|
|
Til toppen
|
|
|
#69478 - 26/08/2006 17:34
Re: Helvedes flammer ????
[Re: pianisten]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej pianist - jeg kan jo ikke svare på, hvad du måske har indlæst i teksten, når ingen af os ved, hvad der oprindelig stod. Men sådan som du refererede den, at den ukendte forfatter skulle have udtalt noget om, om, at alle som levede inden Kristi fødsel gik fortabt - - - UHA! --- der er i hvert fald noget galt her. Men vi må lade det ligge .. her er ingen indicier - endsige bevismateriale!  kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69479 - 26/08/2006 18:21
Re: Guds eller menneskers retfærdighed?
[Re: kongstad]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Søren - nej, sådan skal det ikke forstås - der er meget mere at sige! Jeg vil her henvise dig til to af mine indlæg med uddybende forklaringer: Her og her (specielt linket til svaret i svararkivet) kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69480 - 26/08/2006 19:29
Ydmyghed?
[Re: pianisten]
|
Anonym
Anonym
|
Hej pianisten! Citat: Jamen, det er da også helt hans egen sag, hvad han mener. Jeg savner bare en lille smule ydmyghed, når man udtaler sig om milliarder af menneskers fortabelse...
Kunne man vender udsagnet om? Jeg mener - kunne jeg efterlyse en lille smule ydmyghed, når bibelkritikere (ja, det ord vil jeg bruge) affejer menneskers fortabelse og råber fred og ingen fare, trods Jesu stærke advarsler?
Mvh. Jalokin
Ændret af Jalokin (26/08/2006 19:29)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69481 - 26/08/2006 19:33
Holde kæft eller råbe op?
[Re: pianisten]
|
Anonym
Anonym
|
Hej pianisten! Citat: Det handler ikke om, at mennesker går fortabt - det er ene og alene Guds sag at afgøre. Det handler om, at nogle mennesker tilsyneladende går fortabt på et grundlag, som ikke er ligeså retfærdigt som andre - igen det er Guds sag at afgøre, men jeg noterer mig, at nogle mennesker tilsyneladende er helt sikre på, hvad Gud har afgjort for deres medmennesker.
De føler sig måske sikre fordi de med Helligåndens vejledning ikke kan læse andet fra det som er eneste kilde til deres viden om troen - Bibelen? Kunne det tænkes at dette også skal opfattes som en advarsel; et nødråb; et opråb til mennesker i dag. Ville en sådan advarsel være på plads eller skal de bare holde mund og pådrage sig et medansvar for menneskers fortabelse?
Mvh. Jalokin
|
|
Til toppen
|
|
|
#69482 - 27/08/2006 00:34
Re: Spot den gode!
[Re: Claus Due]
|
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
|
Hej Claus Citat: Hvem der kan være uenig i det? Ingen, håber jeg - men jeg kan forestille mig en række rationelle problemer man kan have med det som troende, hvis man mener mennesket ikke har evnen til at være konsekvent i sit valg af det gode over det onde - at vi er utilstrækkelige som moralske dommere, sagt på en anden måde. Hvis vi har denne evne til konsekvent at være gode og vide, hvad der er godt, så fjerner det vores utilstrækkelighed som moralske væsener (som bibelen påstår vi er, altså utilstrækkelige). Hvis vi selv er formående i modsætning til hvad bibelen siger, hvad bliver der så af arvesynden, frelsen og offeret på korset? Måske kan det være en grund til at være uenig...?
Jo, men det var da vist ikke helt det, I skrev om før. Eller har jeg helt misforstået noget (åh nej, hvad har jeg nu rodet mig ud i ... )? Så vidt, jeg forstod, skrev I om, at man ikke skulle gøre gode gerninger for at få en belønning, men for det godes egen skyld og fordi det at gøre det gode har fordelagtige konsekvenser for en selv og/eller ens medmennesker. Jeg mener, at mennesket har en grundliggende evne til at skelne godt fra ondt, fordi godt og ondt er objektive, absolutte størrelser. Desværre kan denne evne forstyrres af den syndige natur, men de fleste mennesker har dog nogenlunde tjek på det. Men jeg mener ikke, man nødvendigvis er i stand til konsekvent at gøre det gode, blot fordi man er i stand til at skelne det fra det onde. Dels fordi vores bedømmelse af godt og ondt kan være behæftet med fejl, og dels fordi der altid er et (nogen gange meget langt) stykke fra tanke til vilje og et endnu længere stykke fra vilje til handling.
mvh Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69483 - 27/08/2006 01:08
Re: Umuligt at synde (for meget)?
[Re: Claus Due]
|
Bruger
Reg.: 24/09/2004
Indlæg: 660
|
Citat: Men at være motiveret til ikke at begå synd er vel ikke det samme som ikke at kunne synde. Og hvis frelsen garanterer syndernes forladelse, kan ingen synd resultere i tabt frelse. Selv ikke den synd, bibelen siger det er at fornægte Gud. Det må være det logiske i det - hvis altså man blot på ét tidspunkt har troet og taget imod frelsen, og denne ikke kan tabes. Kan det være rigtigt?
Nogle (nok nærmere de fleste) vil mene, at der netop er tale om denne synd i Matt 12,31. Verset er jo netop en følge af det, som står i v.30 (jvf. "derfor" i v. 31).
Søren.
|
|
Til toppen
|
|
|
#69484 - 27/08/2006 01:15
Re: Umuligt at synde (for meget)?
[Re: Ateist]
|
Bruger
Reg.: 24/09/2004
Indlæg: 660
|
Dette indlæg afslører en forståelse af begrebet "tro", som er forskellig fra Bibelens.
|
|
Til toppen
|
|
|
#69485 - 27/08/2006 01:18
Re: tro, tillid og lydighed ..
[Re: steffenlaursen]
|
Bruger
Reg.: 24/09/2004
Indlæg: 660
|
Nemlig! Vi bør altså snart opfinde et andet ord end ordet "tro" for det græske "pistis". Den danske oversættelse bliver dybt misforståelig.
|
|
Til toppen
|
|
|
#69486 - 27/08/2006 01:24
Re: Spot den gode!
[Re: Claus Due]
|
Bruger
Reg.: 24/09/2004
Indlæg: 660
|
Nej, det er ikke et spørgsmål om hvilke tekster vi har, men om at vi læser TaNaKh grundlæggende forskelligt. Var lovpagten til for frelsens skyld eller var den til for overtrædelsens skyld? (Gal 3,19).
|
|
Til toppen
|
|
|
#69487 - 27/08/2006 01:36
Re: Spot den gode!
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 24/09/2004
Indlæg: 660
|
Citat: KBA: Hvordan mener du egentlig, at ofringerne peger på Jesus?
S: Igen vil du finde min argumentation utilstrækkelig visse steder, da jeg er lægmand og ikke uddannet i skriften. Dette spørgsmål er dog i høj grad hvad Hebræerbrevet i Bibelen handler om, og her vil jeg også lige komme med et vers,
Hej Simon.
Det er et uhyggeligt vigtigt emne. Man kan godt sige, at ofringerne "peger hen på" Jesus (de peger væk fra lovpagten hen til nådepagten), men ikke at de "formidler" frelsen. Intet menneske opnår frelse ved at ofre dyr, heller ikke i Gamle Testamente. Med al respekt for Jørgen Sejergaard (som jeg betragter som en meget dygtig teolog) så mener jeg, at han for alvor er galt på den her. Alt bliver selvmodsigende (som KBA jo også gør opmærksom på) hvis han vil fastholde sit synspunkt.
Mvh Søren.
PS. Se evt den nye tråd jeg har oprettet: Frelse - især i Gamle Testamente
|
|
Til toppen
|
|
|
#69488 - 27/08/2006 03:01
Re: Umuligt at synde (for meget)?
[Re: søgende]
|
Bruger
Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 1999
Sted: København
|
Citat:
Citat: Man kan nu godt 1) tro på eksistensen af sin læge 2) have tillid til hans medicinske udsagn og alligevel vælge at gøre noget andet end han siger man bør. Så tro og tillid er vel ikke dss. lydighed?
Dette indlæg afslører en forståelse af begrebet "tro", som er forskellig fra Bibelens.
Kunne du lokkes til at uddybe dit udsagn? På hvad måde er indlæggets forståelse af begrebet "tro" forskellig fra Bibelens?
|
|
Til toppen
|
|
|
#69489 - 27/08/2006 03:09
Re: tro, tillid og lydighed ..
[Re: steffenlaursen]
|
Bruger
Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 1999
Sted: København
|
Citat:
Citat: Tro på og tillid til Jesus er altså ikke nok for frelsen? Hvis det er sandt, hvad er kriteriet da?
Det kommer jo helt an på, hvad du mener med de ord...
På hvad måde? Hvor mange meninger har ordene?
Og, hvad mener du helt nøjagtigt kriteriet for frelse er?
Citat: Jo, i en forstand er de, for de vil (hvis de er ægte) få dig til at søge din tilflugt hos Herren. De vil strømme over i en dybtfølt bekendelse af Kristus som Herre, og et ønske om at adlyde ham.
Det var Kristina og jeg nu ellers enige om at man ikke kunne antage. Tro på og tillid til nogen er ikke nødvendigvis det samme som lydighed. Den antagelse du her lufter er vist den fejlslutning, der på engelsk kaldes for "no true scotsman".
Citat: Men hvis du mener "tro" i samme forstand som fx gnostikerne, så nej.
Hvad forstand er det? Ja, jeg er ikke ekspert i gnosticisme så det ville være fint om du kunne uddybe.
Citat: Tro sidder ikke i hjernen.
Gør den ikke?
"Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses." (Hebr 11:1)
Både tillid, håb og overbevisning er vel noget, der sidder i hjernen?
Ændret af Ateist (27/08/2006 03:10)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69490 - 27/08/2006 08:46
Re: Frelse i GT
[Re: søgende]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Søren, du skriver Citat: Intet menneske opnår frelse ved at ofre dyr, heller ikke i Gamle Testamente. Med al respekt for Jørgen Sejergaard (som jeg betragter som en meget dygtig teolog) så mener jeg, at han for alvor er galt på den her. Alt bliver selvmodsigende (som KBA jo også gør opmærksom på) hvis han vil fastholde sit synspunkt.
Men han skrev jo da netop også i sit svar:
Man kunne ikke blive frelst bare ved at ofre. Man skulle også have en levende tro på Gud og hans løfter (jeg siger ikke, at man skulle forstå dem).
Men hvis du er uenig i svaret, eller det forekommer dig uklart eller utilstrækkeligt, så vil han garanteret blive glad for at høre fra dig: sejergaard@mail.tele.dk
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69492 - 27/08/2006 15:31
Re: Spot den gode!
[Re: Nikolaj]
|
Bruger
Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
|
Hej Nikolaj, Citat: Jeg mener, at mennesket har en grundliggende evne til at skelne godt fra ondt, fordi godt og ondt er objektive, absolutte størrelser. Desværre kan denne evne forstyrres af den syndige natur, men de fleste mennesker har dog nogenlunde tjek på det. Men jeg mener ikke, man nødvendigvis er i stand til konsekvent at gøre det gode, blot fordi man er i stand til at skelne det fra det onde. Dels fordi vores bedømmelse af godt og ondt kan være behæftet med fejl, og dels fordi der altid er et (nogen gange meget langt) stykke fra tanke til vilje og et endnu længere stykke fra vilje til handling.
Hvis vi kan skelne godt fra ondt, men denne skelnen kan være behæftet med fejl, hvornår ved vi så, at der er sket en fejl? Jeg ved kristne sikkert ville kigge i bibelen efter facitlisten - men på et mere overordnet niveau, hvordan kan man så opdage fejlene?
Hvis man ikke kan opdage fejlene er det jo næsten det samme som ikke at kunne skelne godt fra ondt. Hvis man kan, er man jo ikke ramt af de fejl, vi begge er enige om kan ske, men som du mener kommer fra synden, og som jeg mener skyldes simpel indlæringsmangel eller bedrag/selvbedrag.
Du har ret i det kommer lidt udenfor det oprindelige indhold, men jeg synes alligevel det er temmelig relevant, når spørgsmålet netop går på evnen og viljen til at gøre det gode.
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand
|
|
Til toppen
|
|
|
#69493 - 27/08/2006 15:35
Re: Spot den gode!
[Re: søgende]
|
Bruger
Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
|
Hej Søgende,
Hvis jeg skal gætte på den "tredje ting" som Kefas Ben Adam foreslår, så kunne det være at lovpagten var til fordi man oprigtigt mente, at det leveregler, der er gode i Guds øjne - og at Gud, ligesom mennesker, bedømmer handlinger meget mere håndgribeligt end tanker. Vi siger jo blandt andet, at handlingen illustrerer tanken...
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand
|
|
Til toppen
|
|
|
#69494 - 27/08/2006 17:05
Re: Spot den gode!
[Re: SimonKL]
|
Bruger
Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 840
Sted: København S
|
Citat: Nix du skal heller ikke tage skylden for dem. Men kig på dit eget liv og svar mig om du har valgt Gud til eller fra? Om du synder efter Guds ord eller nej? Så er det vel lidt ligegyldigt med Adam og Eva ikk'?
Nej jeg har skam ikke valgt nogen guder fra. Jeg tror ikke Allah, Thor og Odin, Jehova, Vishnu, eller den usynlige lyserøde enhjørning.
Det jeg ikke tror på kan jeg ikke vælge fra.
Citat: Men hvorfor tager Gud ikke bare alle med? Ja gid det var så vel, men der står i Bibelen at dem der vælger Gud fra vil han lade gå. Vi er vel alle mennesker der tager konsekvensen af vores valg?
Jamen så snart gud åbenbarede sig for mig, så ville jeg da vælge himlen. Så på dommens dag så vælger man selv hvad vej man går? Du tror vel ikke at man skal foretage et så vigtigt valg uden at først at kende mulighederne?
Citat: Men hvis Gud tog alle med så ville det vel altsammen være lidt ligegyldigt. Og han ville ikke have behøvedes at dø på et kors i et menneskes skikkelse for at redde os...
Øhm nej? Og hvad så? Det var jo angiveligt hans eget valg, han kunne jo blot tage os alle til sig? Skal dem han ikke er i stand til at overbevise mens de er i live lide fordi han vælger at dø på et kors? Det giver vist ikke rigtig mening?
Citat: Igen din "dømmes til evig pine" misforståelse. Gud kalder på dig igen og igen og så engang til. Hvis du hele tiden siger nej så fair nok. Gud vil ikke pine nogen for evigt... Han forlader simpelthen bare det menneske... og den tanke er ikke til at bære. Men igen kristendommen dømmer ikke, Gud sidder med ansvaret.
Øhm jeg har altså ikke hørt nogen gud kalde? Jeg har hørt mennesker sige man skal være muslim, evangelsk kristen, katolsk kristen, jehovas vidne, Hara Krishna etc. Men jeg er endnu ikke stødt på nogen guder. Jeg er rimelig sikker på at jeg ville kunne huske det! Citat: Om jeg så er et dum svin eller en flink fyr i dine og menneskers øjne bliver jeg frelst uanset hvad hvis jeg tror på Hans frelse.
Så vi er altså enige i bund og grund. Mit eksempel var helt præcist. Citat: Men han lader mennesket tage konsekvensen af sit valg og lader ham leve den evighed der kommer efter livet, ifølge Bibelen, uden ham... Sådan står det i hvert fald i Bibelen... I følge vores menneskelige retfærdigheds sans så vi det måske gerne anderledes, men sårn er det bare...
Hvorfor lader han dem ikke vælge om når de er døde? Hvordan skulle de kunne foretage et oplyst valg på mangelfulde informationer?
Selve ideen om et sådant kosmisk lotteri er jo absurd. Pascals væddemål var jo for simpelt, det er jo ikke Gud/Ikke Gud, men en kilometerlang liste af gudvariationer, hvor du er tvunget til at spille med, og hvis du ikke gætter rigtigt så får du selv skylden.
Hvis jeg skulle efterleve alle krav for frelse som diverse missionærer fortalte mig, så ville jeg blive godt skizofren. Og det selv om kravet "blot" er at man tror på deres guddom.
Men diskussionen om din gud er retfærdig og kærlig er nok et sidespor, og nok ikke en ting vi kan blive enige om 
For men become civilized, not in proportion to their willingness to believe, but in their readiness to doubt
|
|
Til toppen
|
|
|
#69495 - 27/08/2006 17:26
Re: Helvedes flammer ????
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 20/01/2005
Indlæg: 1102
Sted: Århus
|
Hej Kristina, Jeg må lige blande mig igen, nu hvor tiden går baglæns... Generelt set er det sjældent en rigtig konklusion, hvis man er nødt til at ophæve tidens gang for at få konklusionen til at passe, eller hvis man sætter årsag før effekt. Citat: 1) De forbinder dyreofrene med Jesu offer, så dyreofrene henter deres midlertidige kraft fra Jesu offers evige kraft.
Efterrationalisering, så vidt jeg kan se. Hvis A kommer før B, kan A ikke hente sin kraft fra B. Det virker kun omvendt. Hvis du i 1) skal sige noget, der virker rationelt, så prøv med at dyreofrene var en forløber for Jesu offer, og at den kraft dyreofringerne havde, havde Jesu offer endnu mere af. Jeg tror du bliver nødt til at indse, at dyreofringerne ikke kan begrundes med Jesus - og at det modsatte ligger lige til højrefoden.
Citat: 3) De, der levede før Moseloven med dens offerordning, havde løfterne at holde sig til, og de blev frelst - eller retfærdiggjort - ved dem.
Hvis løfterne alene kunne frelse, hvorfor kom dyreofringerne så til? Hvis dyreofringerne kunne frelse, hvorfor kom Jesus så til? Hvorfor nedgradere fra et globalt og øjeblikkeligt løfte, først ned til mord på dyr fordi man selv føler skam og mærkværdigvis tror dyremord hjælper på dén situation, og sidst ned til en lokal vagabond med utydelige metaforer og et fjernt blik i øjnene?
(sidespørgsmål: overholdt løfterne, der var før dyreofringerne, og dyreofringerne, der var før Jesus, princippet om fravalg af frelsen? Kan man fravælge noget, man aldrig har hørt om - og hvis man blev frelst dengang, af løftet alene, har man så overhovedet selv ønsket at blive frelst? Eller - kunne man omvende sig efter døden, så man lige kunne se, hvad man siger nej til - samt hvad man er tvunget til at "vælge", fordi det er det eneste alternativ?)
Citat: 4) De, der levede uden for Moselovens offerordning, nemlig nabofolkene, kunne også blive frelst, hvis de vendte sig til Israels Gud.
Eller var det bare "løfterne" de holdt sig til og på den måde blev frelst... Hvis det var det sidste, synes jeg ærligt talt Jesus er en grov forringelse af "løfterne", idet Jesus indfører en aldeles polariserende betingelse (tro på mig eller gå fortabt) - og løfterne åbenbart, ifølge din forklaring, var ubetingede.
Tænker du i øvrigt her på løfterne til Adam og Eva, før de fik skindtøjet på og havelågen blev lukket?
Citat: Så kunne vel en hvilkensomhelst humanistisk forening med socialt fællesskab være lige så god og meningsfuld?
Tja. I sådan en forening behøver man nødvendigvis ikke hverken skrue tiden baglæns, drikke snydeblod eller være symbolsk kannibal for at være med i klubben, Mulle! 
"...there is no greater, nobler, more heroic form of devotion than the act of a man who assumes the responsibility of thinking."
-- Ayn Rand
|
|
Til toppen
|
|
|
#69496 - 27/08/2006 21:10
Re: Spot den gode!
[Re: kongstad]
|
Bruger
Reg.: 01/03/2002
Indlæg: 247
Sted: København SV
|
He he... tja hvad skal man sige? Der var vist intet jeg skrev, der sivede ind eller rokkede noget ved dig. Og hvis jeg skulle svare dig igen her, så kunne jeg jo egentligt bare gentage mig selv igen fra tidligere indlæg...
Men nej, det gik jo ikke godt første gang, så vi må nok indse at vi ikke kommer nogle vejne her. Vi snakker vist forbi hinanden... Men sårn kan det vel gå nogle gange på nettet...
Meeen, "søg og du skal finde" - så bliv endelig hængende herind på jesusnet.dk!!
Ha en go aften!
Ændret af simon kl (27/08/2006 21:14)
"Hier stehe ich und kann nicht anders! Gott helfe mir, Amen!" - Martin Luther
|
|
Til toppen
|
|
|
#69497 - 27/08/2006 21:10
Re: tro, tillid og lydighed ..
[Re: Ateist]
|
Bruger
Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
|
Hej Ateist, Citat: Og, hvad mener du helt nøjagtigt kriteriet for frelse er?
At man søger sin tilflugt hos Herren, genfødes af Ham og påkalder hans navn til frelse.
Det er dog en meget skrabet version, der er mange flere nuancer og dybder i den rigtige. Læs bare Bibelen, der står det alt sammen; hvordan helt almindelige fiskere og toldere blev frelst ved at forlade alt og følge Jesus; hvordan det ikke var disse fiskere der valgte Jesus, men Jesus der udvalgte dem; hvordan en rig mand gik fortabt fordi han ikke ville overgive alt til Jesus; hvordan en røver... en farisæer... en synder... blev mødt af Jesus netop der hvor de var (om de så var sømmet fast til et kors med få timer tilbage at leve i), og fik tilbuddet om frelse.
Når jeg lister flere "kriterier" som du kalder det, så er det ikke fordi der skal flere ting til, men fordi de alle sammen beskriver forskellige sider af det at tro.
Men der var altså kriteriet, vil du prøve at opfylde det, eller hvad?
Citat: Det var Kristina og jeg nu ellers enige om at man ikke kunne antage. Tro på og tillid til nogen er ikke nødvendigvis det samme som lydighed.
Så må jeg vel være uenig med dig og Kristian 
Selvfølgelig bliver man ikke med et til et moralsk perfekt menneske, men når man kommer til tro (=bliver genfødt) opstår der et "nyt menneske", som er fuldkomment godt.
Når der alligevel er synd i et kristent menneskes liv, så skyldes det for det første, at det gamle menneske stadig har en del magt, og for det andet, at verden/Satan/kødet kan narre den kristne til at tro på nogle løgne (fx at synd er helt vildt fedt).
En kristen kan godt stadig være lænket af synden efter han/hun er blevet omvendt, men vedkommende vil virkelig opleve det som at være *lænket*.
En omvendelse (nemlig en omvendelse fra synd) der ikke medfører at man vender om fra sin synd... den er i sagens natur ikke en omvendelse. Ligesom en rosinkage uden rosiner ikke er en rosinkage. Kald det "no true scotsman" hvis du vil 
Citat:
Citat: Men hvis du mener "tro" i samme forstand som fx gnostikerne, så nej.
Hvad forstand er det? Ja, jeg er ikke ekspert i gnosticisme så det ville være fint om du kunne uddybe.
Gnostikerne troede -groft sagt- at mennesket blev frelst ved en hemmelig indsigt (gnosis). Tænk Platons hulebillede.
Citat:
Citat: Tro sidder ikke i hjernen.
Gør den ikke?
Måske i hjernen som organ... jeg er ikke lige neurolog eller hvad sådan noget hedder, men i den overførte betydning af hjerne (som modsætning til hjerte); som et sted hvor kold, intellektuel inforamtion opbevares.
Mvh. Steffen
|
|
Til toppen
|
|
|
#69498 - 27/08/2006 22:52
Re: Spot den gode!
[Re: Claus Due]
|
Bruger
Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
|
Hej Claus Citat: Hvis vi kan skelne godt fra ondt, men denne skelnen kan være behæftet med fejl, hvornår ved vi så, at der er sket en fejl? Jeg ved kristne sikkert ville kigge i bibelen efter facitlisten - men på et mere overordnet niveau, hvordan kan man så opdage fejlene?
Hvis vi kunne vide med sikkerhed, hvornår vores skelnen mellem godt og ondt slår fejl, så ville den jo sådan set ikke være fejlbarlig. Fejlbarligheden består jo netop i, at man ikke kan være helt sikker på, at man ikke tager fejl. Men det er vi vist også enige om, så vidt jeg kan læse ud af dit indlæg. Citat: Hvis man ikke kan opdage fejlene er det jo næsten det samme som ikke at kunne skelne godt fra ondt.
Det synes jeg nu ikke; heller ikke næsten. Det er jo stadig sådan, at vi sandsynligvis i langt de fleste spørgsmål er i stand til at skelne korrekt mellem godt og ondt, og at vi nok oven i købet ofte har en god fornemmelse af, hvor sikker vores bedømmelse er i et givet spørgsmål. Så jeg synes ikke, man kan sige, at en lille risiko for fejlbedømmelse (næsten) fratager os vores evne til at bedømme godt og ondt.
mvh Nikolaj
Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69499 - 28/08/2006 00:16
tiden .. og nadveren
[Re: Claus Due]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Claus - - Citat: Jeg må lige blande mig igen, nu hvor tiden går baglæns...
Generelt set er det sjældent en rigtig konklusion, hvis man er nødt til at ophæve tidens gang for at få konklusionen til at passe, eller hvis man sætter årsag før effekt.
Der er en ting, du ikke har med i dine tankebaner her:
"Man", som du mener er nødt til at ophæve tidens gang for at få konklusionen til at passe, det er jo den alvidende Gud selv! Han som primært er uden for rummet og forud tiden, som han har skabt til os. Han, som siger ved sin profet Esajas:
For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.
------------
Den sidste sætning i dit indlæg blev jeg meget ked af af læse. Jeg var tæt på at slette det, men lod det alligevel stå - jeg er godt klar over, at det fra din side blot var tænkt som en smart bemærkning, og at du ikke skrev det for at være blasfemisk eller såre ...
- men du skal vide, at Jesu Kristi blod, som blev udgydt for os til vore synders forladelse, er et sakramente, en hellig gave, som vi kristne i nadveren knæler ned og modtager med taknemmelighed og i dyb alvor. Tak om du vil huske det fremover.
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#69500 - 28/08/2006 01:00
Re: tro, tillid og lydighed ..
[Re: steffenlaursen]
|
Bruger
Reg.: 05/09/2003
Indlæg: 1999
Sted: København
|
Citat:
Citat: Og, hvad mener du helt nøjagtigt kriteriet for frelse er?
At man søger sin tilflugt hos Herren, genfødes af Ham og påkalder hans navn til frelse.
Det er nok det, der forvirrer mig. Jeg plejer nemlig at få at vide, at tro er nok.
Citat: Når jeg lister flere "kriterier" som du kalder det, så er det ikke fordi der skal flere ting til, men fordi de alle sammen beskriver forskellige sider af det at tro.
Jeg synes nu de beskriver en hel del ting, der ligger ud over det at tro. Og det er som sagt nok denne særegne kristne omgang med ord, der forvirrer mig.
Citat: Men der var altså kriteriet, vil du prøve at opfylde det, eller hvad?
Selvfølgelig vil jeg da ikke det.
Citat:
Citat: Det var Kristina og jeg nu ellers enige om at man ikke kunne antage. Tro på og tillid til nogen er ikke nødvendigvis det samme som lydighed.
Så må jeg vel være uenig med dig og Kristian 
Det er skam også tilladt. Og Kristina tilgiver dig nok også at du kalder hende Kristian.
Men du forstår vel min forvirring, når forskellige kristne fortæller mig noget vidt forskelligt?
Citat: Selvfølgelig bliver man ikke med et til et moralsk perfekt menneske, men når man kommer til tro (=bliver genfødt) opstår der et "nyt menneske", som er fuldkomment godt.
Og beskedent?
Citat: En omvendelse (nemlig en omvendelse fra synd) der ikke medfører at man vender om fra sin synd... den er i sagens natur ikke en omvendelse. Ligesom en rosinkage uden rosiner ikke er en rosinkage. Kald det "no true scotsman" hvis du vil 
Men nu ændrer du jo også kriteriet fra omvendelse til tro på Jesus til "omvendelse fra synd". Kriteriet er altså ikke længere tro på og tillid til Jesus men at man vender sig bort fra synd. Og er vi så ikke overe i noget med at bestræbelse på overholdelse af loven bliver til en betingelse for frelse?
Citat:
Citat:
Citat: Men hvis du mener "tro" i samme forstand som fx gnostikerne, så nej.
Hvad forstand er det? Ja, jeg er ikke ekspert i gnosticisme så det ville være fint om du kunne uddybe.
Gnostikerne troede -groft sagt- at mennesket blev frelst ved en hemmelig indsigt (gnosis). Tænk Platons hulebillede.
De troede noget andet, men hvorfor er det ligefrem dss. en anden forstand af begrebet "tro"?
Citat:
Citat:
Citat: Tro sidder ikke i hjernen.
Gør den ikke?
Måske i hjernen som organ... jeg er ikke lige neurolog eller hvad sådan noget hedder, men i den overførte betydning af hjerne (som modsætning til hjerte); som et sted hvor kold, intellektuel inforamtion opbevares.
Du må undskylde, men jeg finder at en skelnen i de mildt sagt vagt definerede "hjerne"-del og "hjerte"-del af "hjernen som organ" udelukkende tjener til at forvirre debatten.
|
|
Til toppen
|
|
|
#69501 - 28/08/2006 01:32
Re: tro, tillid og lydighed ..
[Re: steffenlaursen]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Steffen Citat: Citat: Ateist: Det var Kristina og jeg nu ellers enige om at man ikke kunne antage. Tro på og tillid til nogen er ikke nødvendigvis det samme som lydighed. Steffen: Så må jeg vel være uenig med dig og Kristian
(der skulle stå kristina, ikke Kristian) Jeg vil lige indskyde, at min ordveksling med Ateist handlede om det absurde i at tro på og have tillid til nogen, og alligevel ikke ville rette sig efter dem. Jeg kaldte det selvdestruktivt, kunne også sige selvmorderisk ...
Jo, det kan vel sådan set lade sig gøre, men så er vi ude i vantroens vanvid - den totale ondskab : at tro på Jesus (= have tillid til det Jesus siger) og så alligevel ikke ville bøje sig for ham i lydighed -
- som dæmonerne, der jo også kendte Jesus og troede på ham, og som råbte (jfr. Matt. 8,28-34): "Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn!" )
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
|