Begrebet 'Theodicé' [the'os: gud + dike : retfærdighed] stammer fra Leibniz' værk Théodicée fra 1710. Jeg har endnu ikke selv læst værket, men heri skulle Leibniz formulere sin ide om guddommelig retfærdighed.

Jeg er klar over, at debatten om Guds forhold til det onde i verden har været oppe at vende flere gange her på JN. Men efter Evangelistens indlæg om definitionen af begreberne godt og ondt, som nok har rokket lidt ved forståelsen af hvad der er godt og ondt, og om der overhovedet er noget der kan siges at være ondt, synes jeg det kunne være interessant at se, hvorledes I nu forholder jeg til emnet.

Hvorfor tillader Gud, at der er ondskab i verden? Såfrem der findes noget ondt?

Hej Museeye.

Ganske enkelt fordi ellers havde vi ikke vores frie vilje ...

Hvorledes besvarer du mine spørgsmål?
Og hvad har "fri vilje" at gøre med Guds godhed og verdens (måske) ondskab?
Har vi overhovedet en fri vilje? Og hvilke argumenter vil du anvende, for at bestyrke din tro på menneskets fri vilje?

Hej Child of God

Følgende kommer til at lyde hårdt...

Citat:
Ganske enkelt fordi ellers havde vi ikke vores frie vilje...

Det er det dummeste argument imod theodicé problemet og desværre et af de mest benyttede. Det er rent faktisk ikke et meget bedre argument end når den voldsramte kvinde undskylder sin mand: "Han elsker mig jo...".

- Hvorfor er det det dummeste argument?

Fordi at argumentet forudsætter at en almægtig gud ikke kunne vælge anderledes, hvilket er absurd i det ekstreme.

Hvis gud er almægtig kan han give os fri vilje med alt hvad dertil hører, samtidigt med at vi lever lykkeligt sammen med gud i evighedernes evighed, uden alt det her syndehejs, risikoen for helvede, Satan og hans pumpestok.

Problemet er at du og andre der benytter sig af argumentet tilsyneladende presser jeres egne menneskelige firkant ned over den gud som I ellers ikke er sene til at påstå er suveræn i sin almagt.

Hvis gud er almægtig, så kan han alt. Ikke bare alt hvad vi mennesker kan forestille os, men slet og ret ALT, uden begrænsninger.

At en suveræn almægtig gud skulle lade sig bremse af at vi mennesker har gjort i nælderne og ikke nok med det lade os lide i dette liv og yderligere indregne muligheden at vi kommer til at lide i det uendelige væk fra gud, er helt og aldeles latterligt.

Hvis gud er til og almægtig, så er enhver indgroet tånegl, enhver tsunami, enhver alkoholødelagt familie osv. osv. et udtryk for guds ultimative vilje.

Jeg ville kunne leve med at det var sådan det var, hvis bare alle de religiøse kunne være ærlige omkring det istedet for at undskylde for deres voldelige "ægtefælle".

Hej museeye -

Jeg vil lige her indsætte Leif Andersens svar på spørgsmålet Hvorfor tillader Gud ondskab og ulykker?

.. og også hans svar på Hvordan kan en kærlig Gud tillade, at nogle går fortabt?

Måske kan disse to artikler give inspiration til fortsat debat om disse svære emner.

kristina

Det gode og det onde:
Gud konstatere efter hver skabelsesdag at ”Gud så, at det var godt” og i 1. Mosebog 3,4-5 står: Men slangen sagde til kvinden: »Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt.«

Det gode er altså ensbetydende med Guds vilje og det onde er, når Guds vilje ikke sker.

Når skabningen handler i overensstemmelse med Guds vilje, er det derfor godt. Og når skabningen handler imod Guds vilje, er det derfor ondt.

Skabningen har fået den frie vilje til at vælge mellem det gode og det onde. Handlingen skabningen vælger kan derfor være god eller ond. Skabning selv må være Guds modpol, grundet at vi har så svært ved at leve i overensstemmelse med Guds vilje. Når Gud er god, må skabningen derfor være ond. (hmm, ny tanke for mig).


Ondskab i verden:
Når vi nu har slået fast, at vi altså har en fri vilje til at vælge mellem det gode og det onde, har vi også slået fast, at Gud derfor er nød til at tillade ondskab i verden.


Fri vilje:
Hvis vi antog at Gud hele tiden korrigerede alle vores handlinger ved at ”overrule” vores onde valg (de valg, der ikke er i overensstemmelse med Guds vilje), så har vi jo ikke et reelt valg. Derfor heller ingen fri vilje.

Hej Child-of-God, du skriver:

Citat:

Når vi nu har slået fast, at vi altså har en fri vilje til at vælge mellem det gode og det onde

Er du sikker på, at vi har slået dette fast?

Jeg tror ikke, at vi uden Guds indgriben kan vende os til ham - det ville være som at vende vores egen skude ved at puste på storsejlet af alle kræfter?

kristina

At vælge mellem det god og det onde sidestiller jeg ikke med at tro, eller ikke at tro. Jeg sidestiller det med alle de forskellige valg, vi træffer i vores hverdag.

At vi overhovedet kan tro, er alene Guds værk. Men at forblive i troen, handler lagt hen ad vejen om vilje og valg.

Child-off-God skriver:

Citat:
At vælge mellem det gode og det onde sidestiller jeg ikke med at tro, eller ikke at tro.
Jeg sidestiller det med alle de forskellige valg, vi træffer i vores hverdag.
At vi overhovedet kan tro, er alene Guds værk.
Men at forblive i troen, handler lagt hen ad vejen om vilje og valg.

Amen til det! Så er vi alligevel enige!

kristina

Der findes ikke længere noget ondt og godt i religiøs betydning, kun variationer i den biologiske verden som viser at vi er helt forskellige på alle måder, både seksuelt, mentalt og fysisk og dette styrkes ved at man også finder de samme tendenser i dyreverdenen og hos insekter.

Er det ondskab når en hjernevasket selvmordsbomber sprænger 50 mennesker i luften for Muhammed eller the two Towers den 11. September? Nej, det er helt naturligt, at et menneske som er oplært til at dræbe andre mennesker så dræber andre mennesker uden at tvivle, det samme sker i hæren.

Er det ondskab, at mennesker med transseksualitet, zoofili, heteroseksualitet, homoseksualitet, pædofili, polygami, machochisme, sadukisme, lesbiske, bioseksuelle, kannibalisme kommer til at udtrykke sin seksualitet i praksis? Nej, der er kun få af disse sekusualiteter som med lov er forbandede. Men jeg ynes det er idioti at kalde pædofili for en slags ondskab når den findes i hvert hjørne i verden og mennesket har en viljssvaghed som gør at mennesker ikke kan styre sin seksualitet. Dette kan forklares helt naturligt, men vi tvinges til at dømme den udfra vores princip om ikke at skade et menneske. Problemet er slet ikke at dette er unormalt, men problemet er at dette er naturligt, det forandrer vores forståelse af naturen radikalt.

Er det ondskab, når oversvømmelser, jordskælv, vulkanudbrud, meteorer, sygdomme, virus og lyn sker? Nej alt dette er naturfænomener som altid har været der. Nogle har vi selv skyld i (HIV,Klimaforandringer), mens andre sker helt naturligt, fordi de sker jo i naturen. ER det ondt, at en jæger bliver bidt af en abe, får HIV og fører sygdommen videre i verden? Nej, det er naturligt. Pointen er, at naturen overhovedet ikke er perfekt, det er problemet. Man må acceptere virkelighedens verden som vi kender som uperfekt, dette er vores natur og ikke forskellige religiøse legendariseringer af denne natur.

Jeg synes, at ondskab forvrænger virkelighedens verden, forsimpler, gør den ensporet og uforklarelig. 11. September er logisk: Hjernevask en person fra barn til voksen til at sprænge er tårn i luften, så gør hann det. Hjernevask en person religiøst fra barn til voksen, så vil hann ret sandsynligt være kristen hele livet.