Sangteksten minder en del om visdomslitteraturens meget fornuftige udsagn, der dog her omhandler forholdet mellem dreng og pige / mand og kvinde.
Man underkaster sig ofte det, som lyder fornuftigt eller logisk, netop fordi man ikke kan give et mere logisk modsvar.
Når man fortæller om store eventyr eller begivenheder, lyder det umidelbat meget nemt, fordi man ikke hører alle små detaljer. Og når nu begivenheden er vel overstået, ja, så kunne det vel ikke have været så svært?
Før man kan turde at se andre i øjnene, må man se sig selv i øjnene og acceptere sig selv, som man ønsker at acceptere den anden. Har man ikke tillid til sig selv, kan man have svært ved at have tillid til andre.
Det er umiddelbart meget individuelt, "hvorfor man ikke tør". Og dog må der vel være en overordnet fælles faktor, som gør sig gældende hos alle de bange mennesker. Frygt hænger sammen med manglen på kontrol-følelse. Føler man ikke at have kontrol over situationen, bliver man usikker og bange. Bange for hvad? Bange for at mislykkes.
Gennem hele livet søger man jo at lykkes i al sit forehavende. Frygten for at mislykkes kan altså betragtes som den modfaktor, der hindrer én i at turde gøre et forsøg.
Hvordan kan man komme ud af denne frygtsomhed?
Se frygten i øjnene. Erkend og anerkend at man ikke kan have kontrol over noget (som helst!) Bed til Gud om styrke. Lær ydmyghedens kunst. Hav drømme og forventninger, men vær realistisk. Måske bliver livet lidt tør, men man oplever dermed heller ikke voldsomme skuffelser!