Fra videnskabens verden:
Det vil nu være muligt at opnå øget indsigt i nogen af de begivender, der fandt sted i kambriums vår (den kambriske "eksplosion"), nemlig hvilke processer der førte til dannelsen af hvirveldyrene (mere præcist "chordaterne"), som vi jo tilhører. Nu foreligger nemlig den fulde sekvens for et af naturens mere bizarre fænomener, tunikaten (sækdyret)
Ciona intestinalis, som man kan læse om på Natures hjemmeside:
http://www.nature.com/nsu/021209/021209-11.html.
Tunikater ligner som larver små primitive fisk eller haletudser med en rygstreng, der støtter nervestrengen og en hale, der tillader den at svømme frit omkring. Senere sætter den sig på overflader, sten, pæle, skibe og ligner et svampedyr. Darwin troede, de hørte til molluskerne, altså muslinge-snegle-blækspruttegruppen; men opdagelsen af rygstrangen i larvestadiet af russeren Alexander Kowalevsky første til, at der blev dannet en ny gruppe af hvirvelløse og hvirvelholdige: chordaterne som også omfatter lampretterne og slimålen.
Ciona intestinalis har 80% af sine gener fælles med mennesker (Sekvensforskellene er dog meget større) og hjertet ligner et vertebrathjerte; men den er i stand til at stive sig af med
cellulose en ellers uhørt egenskab blandt dyr.
Om denne opdagelse vil styrke samhørigheden mellem religion og videnskab, ved jeg ikke; men den vil øge forståelsen for dannelsen af chordaternes gruppe.
mvh
LarsBj