Hej Café,

I kender sikkert de der hjemmesider, hvor man trykker på en knap i menuen, der hedder "Jesus", og så bliver man præsenteret for evangeliet i tre, fem eller syv punkter forklaret på en meget pædagogisk måde, ofte med en kløft og Gud og mennesket og så et kors som virker som bro eller lignende. Eller måske skal man lige de 10 bud igennem, og så skal man sige en bøn og VUPTI så er man bare vildt kristen.

Jeg tænkte, "Gad vide hvordan alle de andre jesusnet'ere ville lave sådan et vidnesbyrd? Gad vide hvordan jeg ville lave det?"

Så udfordringen er: Du står over for en ikke-kristen, som du ikke kender, og han/hun spørger hvad evangeliet om Jesus Kristus er. Du har 7 minutter, før vedkommende bliver ramt af et flygel kastet fra 42. sal. Hvad svarer du?

Det kunne være kanon, hvis der er mange, der svarer, så vi kan se forskellige nuancer af evangeliet, men også så vi kan korrigere hinanden(!), hvis der er nogen, der arbejder med fx en skjult agenda, og "glemmer" at fortælle den anden, at han skal lade være med at slå sine børn. Jeg tror også det er sundt, at få sat (almindelige) ord på.

Friske?

Hej Steffen

spændende spørgsmål, men jeg synes, at det er meget svært at svare på. Ikke fordi jeg ikke ved noget om, hvad jeg ville svare, men fordi jeg har svært ved at begrænse mig, tror jeg.

Men ok, jeg prøver med et par ord:

Jeg ville måske sige noget om, at Gud elsker ham (nu siger vi lige, at det er en ham og ikke en hende, bare for nemheds skyld..) og at Han ønsker at have et venskab, et kærlighedsforhold med ham. Jeg ville også sige, at Gud ønsker at tilbringe evigheden sammen med ham, og at det eneste, Gud kræver er, at vedkommende erkender overfor sig selv og overfor Ham, at han har brug for Guds tilgivelse for alt det, han siger, tænker og gør forkert her i livet. Guds nåde og tilgivelse er gratis, ville jeg skynde mig at tilføje. Men..hvad nåde lige går ud på, det ville der måske så ikke være tid til at uddybe, og jeg har egentlig selv lidt svært ved at sætte konkrete ord på, selvom det er et ord, jeg ofte benytter i samtale og debat med andre kristne. ..

Var det sådan noget her, du tænkte på?

Mvh
Tau.

Hej.

Det var et af de bedre spørgsmål og meget vigtigt

Hvis personen havde få minuter tilbage og jeg følte Gud ville frelse Ham/hende så ville jeg nok komme med 2 korte historier fra mit eget liv og så lidt alt og vinde intet at tabe for du er jo kun en abe OSV.

Hvis personen havde god tid ville jeg være meget grundig med at sikre mig at personen er sin egen synd bevidst og søger sandheden.Jeg er bange for at mange frikirker/folkekirker oplever en masse problemer med folk som falder fra efter kort tid og enda folk som aldrig burde have været taget ind i kirken.
I denne tid.

Kender i ikke den her historie 75 vundet for Jesus under fremstød i Lykkeby.To uger efter er 77 væk fra kirken i Ulykkeby de 75 + 2 To sande troende som fik brudt deres hjerte ned og midstede troen over at se de 75 sive væk igen.

Det jeg mener med det er at hvilken Jesus er de vundet for? Julemanden Jesus.Hvem vil sige nej til Julemanden som jeg tit ser det lagt ud bliver der let og elefant sprunget hen over hvorfor Gud var nødt til at sende det han elsker mest her ned og meget hurtigt hen til alle de dejlige beretninger

Men sandheden er at det er en daglig kamp at være troende og hvis man ikke er parat til at lægge sit gamle kød ned og tage Jesus kød på så havde det været bedre om personen aldrig havde taget stilling.Håber det giver mening for nogle.

Paulus som var udvalgt til at dele det glade budskab med os hedninger taler en del om disse ting i sine bøger

Det er lidt med bævende hånd jeg skriver dette da jeg selv synder og falder ind i gamle vaner og rytmer men Gud vil bare ikke give op med mig nogle gange kan det tage ham lang tid at overbevise mig om at han virkelig har tilgivet mig igen igen igen.

Mvh Peter

Tak, Steffen, fordi du tog dette vigtige emne op, og tak, Peter, for dine gode, personlige tanker .. hvor har du dog ret i dette: Uden kamp går det ikke!

Godt at vide, at Han holder os fast, også når vi selv giver slip og giver op:
... din højre hånd holder mig fast .. (min kursivering) - står der i en Davids salmer .. morderen og ægteskabsbryderen David, som nok ikke glemte sine synder - han skriver i sin salme 51:

Gud, vær mig nådig i din godhed,
udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Vask mig fuldstændig ren for skyld,
rens mig for synd!
For jeg kender mine overtrædelser,
og min synd har jeg altid for øje ....

----

Hvad ville jeg selv sige og gøre? Jeg aner det ikke!

Måske ville jeg slet ikke sige et eneste ord til ham/hende - men bare folde mine hænder og råbe til Gud ...

Men ellers ? Jeg véd ikke ... Jesus siger, at vi ikke på forhånd skal bekymre os om, hvad vi skal sige!

Jeg sender her en lille tanke til Jesu ord i Mark. 13,11: .. det, som bliver givet jer i samme stund, det skal I sige; for det er ikke jer, der taler, men Helligånden.

kristina

Hej kristina,

Jeg mener det er en anden sammenhæng, Jesus siger det i... nemlig når de kristne kommer for domstolene. Paulus siger, at vi skal være "rede til forsvar for enhver der kræver jer til regnskab for jeres tro" eller nget i den retning.

Det kan vi jo så gå og være uenige om

Jeg tænkte nok også lige så meget for vores egen skyld... at formulere evangeliet i menneskeord uden at lave en roman ud af det. Jeg tror det kan være sundt, at skrive ting ned.

For nogen tid siden havde jeg en anfægtelse om bibelens troværdighed. Det virkede meget meget overvældende alt det bevismateriale, som jeg bildte mig ind der var, men da jeg så tog mig lidt sammen og skrev det ned, viste det sig, at det drejede sig om to -højst tre- punkter.

Måske går vi rundt med nogle forudantagelser, som vi ikke lægger mærke til før vi ser dem på skrift og sammenligner med Bibelen!?

Tak til jer andre også, for jeres bidrag

Mvh. Steffen

Hej Steffen

Citat:
Jeg mener det er en anden sammenhæng, Jesus siger det i... nemlig når de kristne kommer for domstolene.
Det kan vi jo så gå og være uenige om

Næ, det kan vi overhovedet ikke blive uenige om! - jeg ved skam godt, at jeg hæmningsløst har klippet ordene ud af konteksten her -
- men det mener jeg jeg havde fuldt belæg for, bl.a. på grund af Jesu ord i Matt. 6: Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til.

Du skriver, at Paulus siger, at vi skal være "rede til forsvar for enhver der kræver jer til regnskab for jeres tro" eller noget i den retning. Du har vel ikke et link? - jeg kunne ikke lige hitte det.

Men selvfølgelig har du (og Paulus!) ret i, at vi skal vi være rede og holde os vågne, men dog vel ikke forberede os, som om vi skulle til eksamen? Mener du ikke, at vi som Guds børn til hver en tid ér rede, når bare vi véd, hvorfra vi kan hente hjælp i enhver situation?

Salmisten skriver (Sl 121):
Jeg løfter mine øjne mod bjergene,
hvorfra kommer min hjælp?
Min hjælp kommer fra Herren,
himlens og jordens skaber.
Han lader ikke din fod vakle,
han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.

Citat:
Jeg tænkte nok også lige så meget for vores egen skyld... at formulere evangeliet i menneskeord uden at lave en roman ud af det. Jeg tror det kan være sundt, at skrive ting ned.

Du kan tro jeg er enig med dig her: Formulere for os selv, og for hinanden! - skrive ned, tale, lytte, læse ... så får vi evangeliet helt ind under huden og ind i vores hjerte, og så vil Gud huske os på det, når vi får brug for det - også når vi selv glemmer det!

Det tror jeg bestemt!

kristina

OK, Steffen, you win, hvorfor dog disse opslidende skænderier -
- så længe her er masser af plads til at række tunge!

kristina

Hej Steffen.

Rigtig god ide .. jeg tager dig hermed på ordet uden først at læse, hvad de andre måtte have skrevet.

Jeg vil sige:

Evangeliet er det glade budskab om, at Jesus kom til jorden for at frelse os fra den tomhed vi omgiver os med i hverdagen, og for at frelse os i evigheden.

Igennem det liv Jesus selv levede på jorden, har Han lært os hvordan vi skal leve med hinanden og med Gud. Et liv med kærlighed og tilgivelse, et liv med indhold.

Jesus opfordre os alle til at lære Ham at kende, fordi Han er Vejen, Sandheden og Livet. Kort sagt er Han essensen af, hvad vi alle dybest set søger.

Alle Jesus mirakler, død og opstandelse var ikke blot et show for at få tilhængere, det var et offer Han gav, da Han blev menneske og gik i døden for os.

Faktisk skulle det have været dig og mig, der hang på det kors, eller brændte op i Helvede for vores overtrædelser. Men Jesus gik i døden for dig og for mig, så vi ikke skal dø, men have evigt liv.

Evigt liv får vi hvis vi tror på Jesus og lader Ham få en plads i vores hjerter. Han venter allerede på dig ...

Hmm .. 10 minutter, ikke helt godt ..

Hej Kristina.

Jeg tror der er en balancegang her - med hensyn til forberedelsen altså.
Jeg tror også at det med at vi får hvad vi skal sige, handler om at stå for en domstol.
Men derfor kan det jo godt være vi får "sendt en tanke fra oven" når vi har brug for den.
Jeg mener, at der ofte er eller har været en tendens til at over-åndeliggøre emnet - som om det næsten blev suspekt at forberede sig, man skulle jo tro på at man fik det "senkrecht von oben" i samme stund! Eller hvis ikke suspekt, så unødvendigt. Og Gud ville jo også lægge ordene i Moses' mund, mv.
Men nu er vi jo ikke Moses, så det ved jeg ikke om man kan sige gælder enhver.
Men der er bare det ved det, at hvis det princip gælder, så skulle en præst jo heller ikke forberede sin prædiken, men bare vente på at få det direkte. Og det er der vel næppe nogen der vil sige.
Eller hvorfor skulle missionærer uddannes til deres gerning, mv.? I sådanne situationer ville vi vel nærmest kalde en sådan tanke sværmeri...

Vi skal ikke tro vi skal kunne en eller anden evangelisationsbog udenad, men de kan være gode at få forstand af.
Eller hvis man har haft en samtale med nogen og løbet ind i et svært spørgsmål eller en situation man ikke rigtig ved, hvad man skal sige til, så er det godt at undersøge sagen, fx ved at spørge nogle kloge hoveder eller kigge i en relevant bog. Måske skrive et par ord om det, samtalen kom til at dreje sig om, ned i en dertil indrettet bog, til eftertanke og (for)bøn. Det er noget, jeg selv har glæde af.
Det er Peter, der skriver, at vi skal være rede til forsvar for håbet, (1.Pet. 3,15) og Paulus skriver: "Vær vise i jeres omgang med dem udenfor, og brug det gunstige øjeblik. Jeres tale skal altid være venlig, krydret med salt, så I ved, hvordan I skal svare hver enkelt." Kol.4, 5-6.

Så jo. Vi skal bede Guds ånd om vejledning. Men det udelukker ikke, at vi bruger vores forstand og omtanke og den visdom, Gud giver os gennem sit ord, også formidlet gennem andre mennesker, som lærer fra sig om det at vidne. Disse ting kan også være Guds Ånds redskaber (og Ordet er det i særdeleshed).
Selv ved jeg, at hvis jeg i sådan en samtale bare giver mig til at vente på, at der falder mig et eller andet direkte inspireret ind, kan jeg komme til at vente længe. (og man skal jo også bedømme, om det er fra Gud, eller bare ens eget!) Og det er ikke altid, jeg har et færdigt svar, eller ved hvad der ville være klogt at sige, men i de situationer er det evt. også på sin plads at lade folk selv få lov at fortælle - og hvis man ikke helt har et svar på rede hånd, kan man jo tage det med hjem i "lønkammeret" (som det hedder på Kanaansprog ), lægge det frem for Gud i bøn, overveje sagen, gøre et par notater - evt. lade sig inspirere af en god bog om evangelisation, eller spørge nogen. Og så måske vende tilbage til emnet, næste gang man ser vdk, hvis det er en, man ser igen.

Der er delte meninger om, hvor nyttige færdiglavede evangelie-præsentationer er. Men selvfølgelig, hvis en står og er ved at få et flygel i hovedet, har man jo lidt travlt. (Så ville det evt. være ligeså godt at redde vdk. fra at få det i hovedet? ) Men ellers er det jo lidt af en mundfuld, at folk på 10 minutter både skal forstå, at der er en Gud - at han har skabt dem og verden - at han elsker dem og ønsker fællesskab med dem - at de er forpligtet overfor ham - at han er hellig - at de har syndet - at Gud blev menneske - at han døde stedfortrædende for at sone synden - at han opstod igen - at Bibelen, hvor alt dette står, er troværdig osv. Jeg ved godt, at man ikke skal forstå alt fuldt ud for at blive kristen, men tankegangen i hele dette budskab er alligevel så fremmed for mange i dag, at bare ét af disse punkter vil kræve en hel del samtale og overvejelse for en dels vedkommende.
Hvis man skal skynde sig at give budskabet på gaden til en, man ikke kender eller ikke regner med at møde igen, kan det vel være en fordel med en kort præsentation evt. i form af en traktat eller lignende. Spørgsmålet er, hvilken måde der er bedst at nå mennesker på, om det er gademissionen eller noget andet. Det kommer vel også an på, hvem det er.
Nå, det var bare en masse strøtanker, og hvis folk er vildt uenige, må de jo sige til.

Mvh. Anne.

Hej Anne

Citat:
Så jo. Vi skal bede Guds ånd om vejledning. Men det udelukker ikke, at vi bruger vores forstand og omtanke og den visdom, Gud giver os gennem sit ord, også formidlet gennem andre mennesker, som lærer fra sig om det at vidne. Disse ting kan også være Guds Ånds redskaber (og Ordet er det i særdeleshed).
Selv ved jeg, at hvis jeg i sådan en samtale bare giver mig til at vente på, at der falder mig et eller andet direkte inspireret ind, kan jeg komme til at vente længe.

... det er vi fuldstændig enige om - det var faktisk heller ikke det, jeg mente.

Som jeg forstod (misforstod, tror jeg faktisk!) oplægget her i tråden, handlede det om, hvordan vi skulle håndtere en tænkt akut situation: at have de 7 sidste minutter af en ukendt ikke-kristens liv til at forkynde evangeliet til tro!
Hvad skulle man sige til vedkommende?

I en sådan situation tror jeg ikke jeg skulle forberede mig på noget som helst hjemmefra. En konkret forberedelse til en så alvorlig (sam)tale ville være som at sidde med en billet til et tog, der var kørt ..

Derfor ville jeg lade Gud råde, og ellers bare være opmærksomt til stede og folde mine hænder - (jeg har faktisk oplevet netop den situation) og ikke risikere at udsætte et mig ukendt døende menneske for i sin sidste stund at føle sig som et missionsobjekt ...

Men hvis vi kan glemme alt om det omtalte flygel, og det bare handler om at have kort tid til at fortælle om Kristus og forsøge at hjælpe et fremmed menneske til omvendelse - - - hmm - nej, umuligt, det kunne jeg slet ikke!!!
Jeg ville være verdens værste evangelist, det er jeg sikker på - jeg er helt tom inde i hovedet bare ved tanken ...
- så nul gode råd fra mig!

kristina

Hej kristina

missionsobjekt? Sådan ser jeg ikke på det - i hvert fald ikke lige umiddelbart.
Det man siger i en tænkt akut situation til et døende menneske, det er jo sagt i kærlighed og af kærlighed. Det handler ikke om at få nogen over på "min" side, nej, det handler om evigheden. Jeg tror i hvert fald, at jeg ville sige noget, hvis jeg vidste, at det gjalt evigheden. Paradis eller helvede. Jo, det må kunne sætte nogle tanker i gang.
Men så vil jeg sige, at jeg har oplevet at sidde i en situation med en ikke troende (der dog ikke var døende), og jeg var fuldstændig tom for ord. Så den der med, at Gud altid (som nogle hævder) vil give én ordene, nej den holder vist ikke. Eller også hørte jeg ikke ordentligt efter.

mvh
Tau.

Hej Kristina.

Nej det var vist ikke tænkt som til en døende som sådan, men bare hvis man ikke havde så meget tid til rådighed, hvordan skulle man så få sagt det helt centrale, ganske kort?
Mht. forberedelse "hjemmefra" eller hvorfra, så er det jo under alle omstændigheder et budskab vi må have hørt før. Om det så er hjemme eller ude. Men det skader vel ikke at have tænkt det igennem en lille smule.

Mvh. Anne.

Hej Tau.

Det med at være tom for ord, måske kan det også "tolkes" sådan (hvis vi skal det), at det i den situation var bedst at tie, så derfor fik vi ingen ord? Det er måske ikke altid, der skal siges noget.
Der er jo også de meget nidkære typer, der altid har svar på rede hånd, men måske har det på en meget bombastsk og fremfusende måde, der evt. nærmere skræmmer folk væk. Og så er det måske ikke sikkert de har mod til at komme og spørge næste gang, hvis der bliver en. Måske havde de bare brug for en der lyttede.
Men ellers er det nok godt at være ærlig og sige, det her ved jeg ikke hvad jeg skal sige til eller svare på, men jeg vil prøve at finde ud af det. Eller henvise til nogle andre eller noget andet. Men det er nok forskelligt.
Som sagt tror jeg det er et problem hvis vi altid regner med at det skal komme direkte fra oven, når vi ellers ikke forventer det i andre situationer. Det er jo heller ikke alt, der hævdes at være direkte fra Gud, der så er det.

Mvh. Anne.

Yo..!

Jeg vil sige at det er et rigtig fedt spørgsmål...! Virkelig!!

Men jeg vil nok starte med at finde ud af hvordan denne person som jeg antager er en 'han' har det med Gud?

Hvis personen ikke ved noget som helt om Ham vil jeg nok pege på ting i hans liv som ikke lever op til Guds lov. Grunden til dette er at jeg tror at man nemmere og hurtigere ser sit behov for Gud, når man starter med at finde ud af at man er en stor synder, som allerede er skilt fra Gud og fordømt til evig fortabelse. For når man har fundet ud af, hvor vigtig Gud er for ens evighed bliver man nødt til at ændre sit liv.

Men så vil jeg fortælle ham at selvom man ændrer sit liv og prøver at leve efter Guds vilje vil man stadig fejle, og den retfærdighed som man har brug for, for at blive frelst er endnu ikke nået..!

Derefter vil jeg fortælle ham, hvordan han kan blive gjort retfærdig for Gud, nemlig gennem Jesus, og Jesus alene!!!

Selvom dette er umuligt på 7 min vil jeg nok satse på at der går 15 min i stedet :P

Håber i kan bruge det til noget.. :P

Mvh Martin