Citat:
Derfor er det vigtigere at gøre som Jesus gjorde, og ikke som diciplene.

Citat:
Selvfølgelig til en vis grad, mener jeg personligt.

Det hellige Evangelium var noget vi fik, men brevene var noget vi fandt...

Men læser jo ikke blot Evangeliet, men vægter Evangeliet højere end brevene.
Evangeliet er langt størstedelen af vejen!

Forstår du?

Citat:
Kan vi tale om, at alene det at være rig er at leve i synd?

Citat:
Nej. Rigdom er ikke syndigt. Men at forvalte sin rigdom dårligt eller til direkte skade for andre kan måske siges at være syndig.

Citat:
Jeg vil ikke have det godt med at have mange penge og tage ud at rejse osv. vel videne at 300 uskyldige børn dør hver dag. Så kan JEG ikke have god samvittighed man bliver nød til at dele af kagen, ellers kalder jeg det en smule egoistisk.

Citat:
Men ja, hvad vi vil gøre med en lotto gevinst er ganske urelevant. Dog vil jeg gerne høre om folk er enige i at vi som kristne burde fokusere vores penge mere på kirkelige organisationer end på velgørende formål generelt?

Citat:
for Gud er alting muligt!

Citat:
Jeg har altid lært at en selv er ikke sig selv nærmest, det er min næste min broder og søster, ikke mine egne behov. Ved at tilfredsstille mit eget behov for kun én glæde af det. Men ved at dele bliver flere glade.

Joh - men Jesus siger jo, at vi skal elske vor næste som os selv! Ikke mere end os selv!

Hvis jeg bliver glad for at rejse på ferie - er lige kommet hjem fra det skønne Nordjylland! - så kan det måske tænkes, at jeg får flere kræfter, og bedre humør, og mere helhjertet kan smile til den sure kassedame henne i Netto!

Hvis du giver andre for at få god samvittighed - så er det jo egentlig for din egen skyld du giver - for hvem kan holde ud at gå rundt med en dårlig samvittighed?

Gud elsker en glad giver, står der skrevet!

Men tit, tror jeg nok, er det et større problem at kunne modtage!

Vi føler os lidt "ovenpå" når vi kan være givere - det kan føles lidt ydmygende at være et nådebarn - en tigger!

Netop derfor er det så svært for de fleste uden videre at modtage Guds kærlighedsgaver ... vi vil så gerne gøre os fortjente til dem!

kristina

Citat:
Jeg vil hellere være fattig og give det sidste stykke brød jeg har til min næste. For så ved jeg at jeg har været med til at gøre den forskel.

Citat:
Giver vi kristne for lidt, eller glemmer vi at give til de kristne organisstioner blot for at smide pengene i isbjørne i stedet? Og kan man moralsk tillade sig at ikke at hjælpe sultende mennesker/døende isbjørne gennem verdslige organisationer? Hvad siger I?

Citat:
Men hvorfor mangler kristne organisationer altid penge? Giver vi kristne for lidt, eller glemmer vi at give til de kristne organisstioner blot for at smide pengene i isbjørne i stedet?

Citat:
Mht. samvittigheden: Der står nogle, synes jeg, meget interessante vers herom i
1.Kor 8,9-13: Men se til, at jeres ret til at spise offerkød ikke bringer de svage til fald.
For hvis nogen ser dig, som har kundskab, sidde til bords i et afgudstempel, vil så ikke den, der er svag i sin samvittighed, blive tilskyndet til at spise offerkød?
Så går jo den, der er svag, til grunde som følge af din kundskab, den broder, som Kristus døde for.
Ved på den måde at synde imod brødrene og såre deres skrøbelige samvittighed synder I imod Kristus. Derfor, hvis mad bringer min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød for ikke at bringe min broder til fald.

Det ser for mig ud som om det er en så alvorlig sag at have dårlig samvittighed, at vi kan bringes til fald derved - eller bringe andre til fald ..

Jeg må indrømme at jeg kigger på disse vers og tænker: . Det er noget kompliceret noget og jeg kan umiddelbart ikke finde linket mellem denne tråd og disse vers. Jeg har altid læst dem i sammenhæng med Rom 14, så det er vel den eneste kommentar jeg lige kan finde på Giver det nogen mening for dig?

Jeg mener samvittigheden er en god ting, Gud kan tale til os gennem den og lade os vide hvornår vi har været en spade. Samvittigheden er dog også noget der er formet gennem vores opvækst og liv, så den er ikke altid god at følge. fx siger samvittigheden ja steder hvor Gud siger nej, og så er det selvfølgelig Gud vi skal følge, for han vil det os nu engang bedst! Men det interessante twist er den modsatte, samvittigheden siger nej, men Gud siger ja, fx i ovenstående vers og Rom 14? Dengang var uenigheden om hvorvidt man kunne spise offerkød. Nogle havde ingen problemer, mens andre havde problemer med samvittigheden og følte det var synd. Hvis de der så ingen problemer havde spiste offerkød mens de der havde så det, så kunne de måske hermed "fristede" de svage til at gøre det samme og hermed få dem til at "synde" i følge deres egen samvittighed. Og... - hmm... nej vent, jeg ved tror altså ikke jeg ser dette helt rigtigt... Kan vi få en teolog på banen

Dog, i udgangspunktet kan jeg ikke se hvordan den dårlige samvittighed skulle bringe os til fald, med mindre dårlig er lig med at samvittigheden tillader synd, altså dårlig i betydningen at den er Gud imod... Men hvis man nu har konstant dårlig samvittighed over sine synder (dårlig samvittighed i den traditionelle betydning) kan det måske lede til man ikke kan modtage nåden og glæden fra Jesus (fx "jeg kan simpelthen ikke tro nogen kan dø for en synder som mig"). Men det kan jeg heller ikke se ske andet end i teorien, for det er jo Helligånden der fortæller os vi har syndet og fra samme sted får vi jo også ordet om syndernes forladelse samtidigt. Altså: lov (du er synder) og evangelium (men du er frelst).

Var dette andet end en gang bla bla? Jeg synes selv jeg ikke rigtigt får svaret dig...

Citat:
Jeg må indrømme at jeg kigger på disse vers og tænker: . Det er noget kompliceret noget og jeg kan umiddelbart ikke finde linket mellem denne tråd og disse vers. Jeg har altid læst dem i sammenhæng med Rom 14, så det er vel den eneste kommentar jeg lige kan finde på Giver det nogen mening for dig?

Ja, lige præcis - det er det samme der står i Rom. 14!

Jeg tror egentlig, at det vi i fællesskab har fundet frem til, er rigtigt.

Men linket til denne tråd? - jo, jeg kom til at tænke på det, fordi Lars Hvass skrev, at han ikke kan spise sig mæt med god samvittighed, når han véd, at andre dør af sult ... og så er jo spørgsmålet dette: skal han så ikke enten sulte sig, eller også forsøge at skille sig af med sin dårlige samvittighed ved hjælp af skriften - for nogen tredje mulighed har han vel ikke?

Jeg er enig med dig i, at samvittigheden kan være god at lytte til - men det er ikke altid, det er Gud, der taler til os gennem den ... det kan lige så vel være vores kultur eller opdragelse, der hvisker til os, at vi er på gale veje - og det er du jo også inde på.

F.eks. kan et forældrepar have dårlig samvittighed over ikke, som de burde, at have sørget for æresdrab på deres ældste datter, som har giftet sig med en vantro (f.eks. en kristen) - eller over at have udskudt den smertefulde omskærelse af deres yngste datter ...

- og når de så har fået taget sig sammen til at udføre opgaverne - ja, så har de bedre samvittighed .. !

- og sådan er der så meget.

Jeg tror at samvittighedens stemme er bestemt af den moral, der hersker i den kultur, den tidsalder, det område, den familie, den religion, som mennesker hver især lever i. Der er således flere slags moral, f.eks. nyttemoral (den pragmatiske), situationsetik (hvor man vurderer ud fra hver enkelt sag uden nogen overordnet lov), sindelagsmoral (hvor man føler efter inden i sig selv) osv., og moralen er formentlig bestemmende for hvornår vi har god/dårlig samvittighed -

Men kristen etik er hverken nyttemoral eller sindelagsmoral, men tager udgangspunkt i Jesu ord: Guds eviggyldige lov : Du skal elske Gud og din næste som dig selv!
Sådan lyder Guds lov.
Som vi naturligvis af alle kræfter skal forsøge at opfylde - - selv om vi hver dag må erkende, at det kan vi ikke ...

Evangeliet har intet "du skal", men lyder sådan her: Du er elsket!

Du skriver:

Citat:
Dog, i udgangspunktet kan jeg ikke se hvordan den dårlige samvittighed skulle bringe os til fald, med mindre dårlig er lig med at samvittigheden tillader synd, altså dårlig i betydningen at den er Gud imod...

Citat:
Lars Hvass skrev, at han ikke kan spise sig mæt med god samvittighed, når han véd, at andre dør af sult ... og så er jo spørgsmålet dette: skal han så ikke enten sulte sig, eller også forsøge at skille sig af med sin dårlige samvittighed ved hjælp af skriften - for nogen tredje mulighed har han vel ikke?

Citat:
...hvis vi som kristne går og har dårlig samvittighed, så kan det næsten kun skyldes, at vi ikke tror på Jesus, dvs. at vi mangler tillid til, at han har frelst os, af ren nåde - at vi ikke tør tro på hans tilgivelse, selv om vi bekender vores synd og beder om tilgivelse - og så er vi ude i ikke-tro og afviser evangeliet! ?

Hvis vi mener, at vi mister Guds kærlighed ved at falde i synd, ved at tænke/tale/handle forkert - ja så tror vi faktisk ikke rigtig på ham, som har lovet at være med os alle dage, indtil verdens ende

Jeg tror du har ret her, men det er ikke super god sjælesorg at sige dette sådan ligeud til den der tvivler, hvis du forstår hvad jeg mener. Men ja, kristne i denne situation er ikke kommet længere end til loven her, de ser deres store synd, men ved ikke at korsets betydning er så meget større end deres synd. Guds løfter er knyttet til korset, Jesus døde én gang for alle, og fjernede AL vores synd. Som du selv viser det i de herlige vers du citerer så ja, Jesus har taget al synden, og vi finder ingen hvile og slipper ikke for dårlig samvittighed før vi lægger os i Guds hænder. Det har vi brug for at høre igen og igen, det er jo derfor den lutherske kirke forkynder lov og evangelium ud og ind hele tiden

Citat:
Derfor: Dårlig samvittighed hører ikke til i en kristens liv!

Citat:
(Men jeg måtte først igennem en fase som var fyldt med dårlig samvittighed over at have dårlig samvittighed ... )

Hvorefter du blev lidt stolt af dig selv fordi du havde gennemskuet det, men opdagede så, at du var blevet stolt, og tog dig selv i det. Så sagde du til dig selv, "Kristina, nu har du taget dig selv i at være stolt! Hvor er det helligt af dig" Men straks derefter så du, at du igen havde været hovmodig, du opdagede det, rettede dig selv, og blev en lille smule stolt over din ydmyghed...

Ja, det kan være noget underligt noget, at være kristen

Citat:
Hvad jeg derimod synes er helt hen i vejret er alle de milliarder af kroner, der går til at finde ud af, om der er vand på Mars... mens man er nærmest ligeglad med om der er vand i Afrika! Eller de penge som hver weekend bliver vekslet til alkohol af "fattige" SU-modtagere. Eller kristne i vesten, der siger, at der ikke er noget i Bibelen, der befaler, at kristne skal give tiende - nej, Gud vil ikke have 10%, men 100!

Citat:

Som én skrev: Gud vil ikke have 10 %, men 100 %.. Kan det overhovedet lade sig gøre for os vesterlændinge??

Citat:
Hvorfor sælge computeren, når jeg kan ligge penge fra hver dag til støtte???

Citat:

At det skulle være specielt helligt at være fattigt kan jeg ikke se der findes noget bibelsk belæg for, men at det påhviler rige et større ansvar/byrde vil jeg ikke afvise - da rigdom let kan føre til fordærv.

Citat:
F.eks. er den her jo oplagt i det kristne univers:
1)Det er bedre at være i Paradis end at være på jorden.
2)Uskyldige børn kommer i Paradis hvis de dør.
3)Hvad er problemet med at 300 uskyldige børn dør hver dag?
4)De kommer jo i Paradis hos Gud, og hvorfor skulle det være så vigtigt, at de først lever 65-90 år på jorden? Faktisk risikerer de jo at BLIVE syndige, på grund af de fristelser som findes her. Og dermed få vanskeligheder med at komme i Paradis senere hen -?

Citat:
Det kan godt være, at der er nogen her, der ikke lige synes det passer ind i deres lutherske teologi - men Jesus var jo heller ikke luthersk...

Citat:
Jeg bliver meget nervøs, når jeg læser Matt. 25, 31-46.
Det er det stykke, der hedder verdensdommen, hvor Jesus deler menneskeflokken i to - én til højre, og én til venstre. Målestokken er ikke: dem, der troede rigtigt, og så de andre.

.. så vil jeg dog lige indskylde, at det overhovedet ikke er muligt at "tro rigtigt" (= at tro på Jesus) hvis man ikke tror på det, som Jesus siger, vi skal gøre!

Så igen lander vi på løftet om at vi frelses ved tro på Jesus, og ikke ved gerninger, som ikke er frelsens grund, men en klar og uomgænglig konsekvens af vores tro og vores retfærdiggørelse.

Og i 1..Kor 13,1-2 står der også skrevet:
Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. v2 Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.

Jojo, det er skam luthersk, for det står skrevet!

kristina

Citat:
Man skal naturligvis ikke ligge under for lovtrældom. Ligeså naturligt skal man heller ikke vige udenom noget af frygt for, at det skal blive til lovtrældom. Så er det bedre undgå lovtrældommen ved at fordybe sig lidt ekstra i evangeliet om, hvad Jesus gjorde for os, da han døde på korset og opstod af graven, og lade det blive udgangspunktet for det nye liv efter Guds vilje - i tro på, at Jesus på korset også har vundet sejren over de synder, som sidder allermest fast i os, så vi ikke længere behøver at opgive på forhånd med begrundelsen, at "det er svært - punktum".

Citat:
Ja tillid til Jesus, ALTID... Men nu forstår jeg ikke helt? hvad var det du evt. havde misforstået?

Citat:
Men vil du dermed fortælle mig, at et barn som er dødfødt eller dør kort efter fødslen (hvor det i sagens natur hverken har hørt om Gud, tror på Jesus eller har kunnet føre et dadelfrit levned) vil blive forment adgang til Paradis?

Citat:
Med hensyn til at de rige bør dele deres ejendom ud til de fattige, så løser det jo ingenting.

For det første ville al handel jo gå i stå. Jeg er sikker på at det ikke skulle være en engangsforestilling, for som Kristina skriver ville der jo stadigvæk være folk som tjente penge. Og de ville bare blive rige igen. Næh, goderne skal blive ved med at være fordelt ligeligt. Og dermed ville ingen producere noget, for man kunne jo ikke tjene penge ved at sælge det.

Citat:
For det andet: Hvis alle mennesker kunne fylde maven hver dag, hvis sult og sygdomme ikke slog mennesker ihjel, så ville jorden blive fyldt op med mennesker på rekordtid.

Citat:
... mit problem er, at jeg oplever, at folk fra højrefløjen (grodt sagt: IM, LM, ELM og KFS) taler utrolig meget om, hvor vigtigt det er at have den rette lære - det jeg kalder: at tro rigtigt. Nogle gange virker det faktisk som om, at det er det allervigtigste! [.....]

Jeg synes, det er tankevækkende, at der bliver lagt så meget vægt på læren, at ting som social retfærdighed og omsorg for næsten i mange tilfælde bliver en personlig kamp!

Her må jeg sige, at mine egne erfaringer er lige modsat: at folk fra højrefløjen (dumt ord, men vi ved, hvad vi mener med det) som lægger vægt på læren, netop er de selv samme personer som dem, der har i praksis har omsorg for deres/vores medmennesker, ikke kun åndeligt, men så sandelig også mht. vores fysiske nød og helt jordiske behov i hverdagen.

Læren ér jo netop hvad Jesus siger (i missionsbefalingen): ... og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer ...

Fra Matt. 25:
Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke?
Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj?
Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?
Og kongen vil svare dem:
Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.

Læren er således: Tag jer kærligt af jeres medmennesker, de fremmede, de fattige, de sultne, de fængslede -
- og vel at mærke uden at bekymre jer om, om disse nødlidende nu har den rette lære eller ej -
- og vel at mærke uden at tænke på jeres egne gode næstekærlige handlinger som en paradis-forsikring, der giver himmel-points!

Lige præcis dét er den rette lære!
Så livet er en del af læren, liv og lære hænger uløseligt sammen.
Vranglære skal modsiges, og lov og evangelium skal forkyndes, rent og purt, som der står, for ingen af os er født med at vide, hvad Jesus på korset har gjort for os, og hvad han har befalet os at gøre!

I ApG står der om den etiopiske hofmand, der på vej hjem fra Jerusalem sad i sin vogn og læste om profeten Esajas. Filip gik så hen til ham og spurgte: »Forstår du også det, du læser?«
Han svarede: »Hvordan skal jeg kunne det, når der ikke er nogen, der vejleder mig?«

Sådan er det også i dag: Vi har alle brug for at kende læren: vejledning fra præster og forkyndere, som forkynder Guds ord til tro - og som er tro-værdige.
Og det er de kun, når de selv lever deres liv i overensstemmelse med, hvad de forkynder, og derfor bygger på den uforgængelige klippe, som er Jesus og ikke på forgængeligt hø, halm og strå ...

Sådan får vi liv i læren ... og læren ind i livet!

kristina