Du kan ikke sætte et større krav op end at skulle have "fuldstændig sikkerhed".
Hvis mennesket skal præstere "fuldstændig sikkerhed" for at være kristen, så er der efter mine begreber ikke én eneste kristen i verden i dag.

Derfor mener jeg, at det er udtryk for det, du ville kalde "lov".

kh
stef

OK Stef, nu forstår jeg, hvad du mener, og kan se, at vi taler helt forbi hinanden her!

For jeg mener ikke, at noget menneske kan præstere nogen sikkerhed - eller noget som helst andet - i forholdet til Gud.

Det er ikke nogen præstation, ikke nogen lov, tværtimod er det er selve gaven:
nemlig evangeliet, givet os af Guds nåde.

Hvis vi gør vores kristne tro, stor eller lille, sikker eller usikker, til noget, vi skal præstere , så er vi jo allerede ude i selvskabt gerningsretfærdighed!

kristina

Hej Stef
Jeg anser ikke tro for at være en mere usikker form for vished end viden. Det er fast tillid til det, som ikke ses, modsat empirisk viden, som er fast tillid til det, der ses. Men trorn bliver ikke mindre sikker af det, og i troen er indeholdt viden om hvem Jesus er og hvad han har gjort. Det er ikke empirisk viden, men det er alligevel sikker viden, ellers kunne det ikke være fast tillid.
Jeg taler altså ikke for, at troen bygger på empirisk bevisførelse for at kristendommen er sand, men troen indeholder viden, tillid og tilslutning til evangeliet om syndernes forladelse for Kristi skyld(notitia, fiducia og assensus for nu at bruge nogle gode gamle ortodoks lutherske betegnelser)

Jeg tror noget af vores uenighed drejer sig om, hvad troen er, hvilket må siges at være et ret væsentligt punkt. Tro er for mig at se ikke blot et pietistisk-evangelikalt "personligt forhold til Jesus" uden noget reelt indhold(hvor det lige så godt kunne være et personligt forhold til Anders And), men det, at en synder, som ser sig dømt af loven og frygter Gud ved evangeliets ord om tilgivelsen og retfærdiggørelsen for Kristi skyld stoler derpå.

Den evangelikale-pietistiske tro, "det personlige forhold til Jesus" er en gerning,noget der frelser, ikke fordi det tror og modtager frelsen, men fordi troen er noget godt.

Mht. sikkerhed, så er der forskel på at sige, at man kan være helt sikker, at troens kognitive objekt(d.e. Guds ords ttilsigelse af syndernes forladelse for Kristi skyld) er sikker og så at sige, at den kristne altid er helt sikker og uden anfægtelser. De sidste vil være forkert, men den kristne må netop i anfægtelserne flygte til det sikre fundament i ordet og sakramenterne.

mvh. Magnus

Hej Stef
Se svar ovenfor

Hej Stef og Kristina.

Jeg tror såmænd ikke I er så uenige her. Prøv at tænke lidt over hvordan man bruger ordet tro i Bibelen, og hvordan det forstås i dag.

I Bibelen er modsætningen til "tro" "vantro". Tro bliver i Bibelen (snævert betragtet) defineret som "overbevisning", den samme betydning som Kristina lægger i ordet "viden" (hvis jeg forstår det ret).

I dagens samfund er modsætningen til "tro" "viden", fårstået som "absolut sikker viden"

Det giver i sandhed lidt misforståelser hvis jeg har ret.

Og så kunne det måske give os anledning til at overveje om ordet "tro" ikke er en ret dårlig oversættelse til dansk af det græske ord "pistis". Det er slet ikke dækkende.

Søren.

Hej Søren, og tak for din forklaring. Jeg tror, at vi er enige!

Den kristne tro (= overbevisning) kan rumme både tvivl og faktuel viden, men naturligvis ikke vantro ...

kristina

Ja, så kommer den luskede ordstyrer endnu engang snigende med sin klipsemaskine og hæfter ende på denne tråd.