Der er megen snak i tiden om at tale med en afdød osv. Jeg tror personligt på, at når de "fremmaner de dødes sjæle", er det ikke de afdøde, de "taler" med, men ånder - fra Gud eller fra Satan

Men hvad sker der med ens sjæl når man dør - altså inden Jesus kommer igen? Er man i en "sovetilstand", eller i Abrahams skød - altså i Himlen??

Johs. 11,11: Jesus siger, at Lazarus er sovet ind, og han vil vække ham igen.

Den rige mand og Lazarus: Lazarus er i Abrahams skød, mens den rige mand er i dødsriget.

Hvad sker der? Og kan man tale med en afdød.

(Ikke at jeg har tænkt mig at efterprøve, men jeg har en kollega, der går ret meget op i dette)

Venlig hilsen

Den søgende/Lennart

Jeg mener selv at kunne sammenfatte ud fra Bibelen, at man havner i dødsriget, indtil dommens dag. Jesus selv tog til dødsriget, og da han genopstod, tog han faktisk flere andre med sig i genopstandelsen.

Ligeledes hentyder Åbenbaringen. at de frelste venter "under" Guds trone på dommens dag, så de "kan være sammen med Gud" - altså tyder det på, at de endnu ikke er i himmelen. Ydermere betegnes det, at man havner i dødsriget som den første død, mens Helvedet betegnes som den anden død. Og ligeledes skal man huske, at Satan og Døden ikke er den samme skabning, ligesom Helvede og Dødsriget heller ikke er det samme ... øh ... sted.

Hvad man så lige laver i dødsriget ved jeg ikke. At dømme fter Åbenbaringen venter man på dommens dag. Om man sover eller hvad kan jeg ikke lige danne mig et billede af.

Machine_A skrev:

---

Hvad man så lige laver i dødsriget ved jeg ikke.

---

Det kunne ellers have været interessant, hvis du havde vidst det!
Nå, undskyld, men jeg faldt bare over din bemærkning.

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Hej Lennart.

Med hensyn til afdøde er jeg ikke 100% sikker. Jeg tror dog at det er dæmoniske manifestationer fra Modstanderen, hvis det da ikke lige er fup og fiduser. Som Machine A skriver, hviler (eller hvad de laver ) de afdøde i Abrahams skød. Hvis du læser lignelsen om Lazarus og den rige mand, står der at de er hvert sit sted og der ikke er nogen forbindelse mellem dem. Derfor tvivler jeg på at man bare lige kan suse frem og tilbage.

Det der med at kontakte afdøde er vist ikke lige Guds kop the! I hver tilfælde blev han godt utilfreds med at Saul fik en spåkvinde fra En-Dor til at fremmane en afdød i 1. Sam.28, endvidere står der i 3. mosebog 19,31
"Vend jer ikke til dødemanere, og søg ikke til sandsigere, så I bliver urene ved dem. Jeg er Herren jeres Gud!"......men det er jo nok vanskeligt at forklare din kollega.

Med venlig hilsen

Malli

Lennart skrev:

---

... Og kan man tale med en afdød.

---

Jeg tror det er vigtigt at være klar over, at hvis en afdød af en eller anden grund "dukker op", så er det næppe den hele person, man sandsynligvis blot "en skygge" eller "en projection", men hvis "den" er ægte - altså rent faktisk kommer fra den afdøde person -, så vil jeg tro, at man tydeligt kan genkende vedkommende på grund af væremåde og andre tilkendegivelser.

Man må hjælpe vedkommende med at afslutte det liv, få løst det traume, få modtaget den hilsen eller hvad det nu er der sidder og "hænger".

Den slags ting - at afslutte og sige farvel - sker normalt, når de efterladte mødes og mindes den døde, og ved begravelsen, og ved den kaffen eller gravøllet eller hvad der nu er bagefter. Altsammen er det med til at få taget en værdig afsked.
Men så er det altså, at der kan være noget der stadig hænger, og det må man få løst op på, hvilket nok skulle kunne lade sig gøre med en kærlig indfaldsvinkel.

Hvis man derimod taler om at fremmane de døde vil jeg nok sige, at situationen er en helt anden. Det ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige til. Men hvis man virkelig ønsker det, så kunne det tyde på, at der stadig er noget der ikke er afsluttet hos personen selv i forbindelse med den afdøde, og det var måske en ide, at man fandt ud af hvad det var og fik løst op for det (f.eks ved at opsøge en "sjælesørger" man føler sig godt tilpas ved).

Hvis alt er i orden og man alligevel ønsker at tale med en afdød, simpelthen for at få et godt råd på et område hvor man ved at vedkommende - den afdøde - er (eller rettere var) dygtig, så behøver man ikke at "fremmane" eller på anden måde gøre en masse anstrengelser, så kunne man måske ganske enkelt tænke: Hvad ville ______ mon gøre i denne situation? Dermed får man godt nok IKKE en samtale, men det kan være en udmærket måde at få en ide på.

Så svaret på dit spørgsmål om man kan tale med en afdød må vel være: Ja, hvis vedkommende er tilstede og man er i stand til at opfatte denne tilstedeværelse og man er i stand til at opfatte vedkommendes kommunikation og selv kan kommunikere tilbage.

Kan dette så lade sig gøre? Faktisk tror jeg det kan, men som ovenfor antydet, så tror jeg IKKE at det er en god ide at prøve at fremmane noget, det er bedre at afslutte eventuelle uafsluttede situationer.

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Faktisk så er helvedet = dødsriget = sheol = hades i de almindelige udenlandske Bibeler såsom KJV og NIV. På dansk har man en anden tradition, her betegner helvede sjovt nok ildsøen, og anvendes kun 10 gange i Bibelen, 9 gange udtalt af Jesus i evangelierne og 1 gang nævnt i Jakobsbrevet. Til sammenligning optræder Hell 54 gange i KJV. Hvor kommer den almindelige danske opfattelse af helvede så fra? Fra den udenlandske tradition.

Hvad laver folk i så i dødsriget? De sover (Job 3:17, Dan. 12:2, 1 Thess. 4:16).

Kære Machine_A,
Du skriver at Jesus tog flere andre med ved opstandelsen, der må være noget jeg har overset, hvor står det hvis du vil være så venlig ?
Mkh,
Hanne

Kære Hanne Vestbjerg

Ifølge bibelen sagde Jesus til den ene af røverne som han blev korsfæstet sammen med: "Sandelig, sandelig siger jeg dig - i dag skal du være med mig i Paradis".

Så ja - noget har du altså overset!

Med venlig hilsen
Vagn Bro

NB: Det glæder mig at du, trods din fysiske svaghed, har bevaret et stærkt livsmod. Dermed er du med til at tænde et lys i mørket for andre i samme situation, og vi kan alle lære meget af dit eksempel.

Dit eksempel giver mig lyst til at fortælle en lille anekdote som rørte mig da jeg hørte den første gang:

Et menneske var netop afgået ved døden og sad nu i Himlen og talte med Gud.

"Har du lyst til at se dit liv", spurgte Gud.

"Ja", svarede mennesket. "Det vil jeg da gerne".

Og så sad de der sammen og så tilbage på menneskets liv, både de lyse og glade dage og de tunge og triste dage.

På et tidpunkt lagde mennesket mærke til at der var to sæt fodspor ved siden af hinanden.

"Var det dig?" spurgte mennesket glad, og Gud nikkede.

Lidt efter blev mennesket opmærksom på at der var to sæt fodspor når dagene var glade og lyse, men i de tunge og triste dage var der kun ét sæt fodspor.

"Hvorfor var du ikke med mig i de tunge og triste dage", spurgte mennesket i en blanding af undren og bebrejdelse.

"Du misforstår", sagde Gud kærligt. "Da bar jeg dig".

Kære Vagn Bro,
Tak for de gode ord, men jeg har så misforstået dig, jeg troede at det var ved opstandelsen, det skrev du nemlig, men det var jo i døden at han tog røveren med op i himmelen, og DET vidste jeg godt, Jeg burde bare have læst hvad du mente og ikke hvad du skrev, Undskyld.
Mkh,
Hamme

Kære Hanne Vestbjerg

Næh - du har nu ikke misforstået mig, for det var Machine-A's indlæg du oprindeligt reagerede på, og det omhandlede faktisk opstandelsen. Så hvis nogen har misforstået noget, så er det vist mig. Men det var hyggeligt at hilse på dig.

Med venlig hilsen
Vagn Bro

Hej Hanne

Jo der var faktisk noget om det der med at Jesus tog nogen med i opstandelsen. Eller rettere der var nogen der "smuttede" ud af dødsriget da Jesus kom ind i det.

v51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, v52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, v53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.
Matt 27,51 - 54

Disse vers er hvad der skete lige på det tidspunkt Jesus døde.

Der er nogen der siger at grunden til at der var nogen der opstod da Jesus døde var at djævelen blev så befippet over at Jesus faktisk døde - det troede han nemlig ikke han kunne - at han glemte at lukke døren. men det er der vist ingen rigtige belæg for i Bibelen

Jeg kan ikke give dig ret i, at Helvedet og Dødsriget er et og samme sted, ligesom Døden og Satan heller ikke er samme væsen.

Åb kap 20 vers 13: "Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger" efterfulgt af "Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen"
Ildsøen kan vi se lidt om tilbage i kap 20 vers 10: "Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er".

Vi må da gå ud fra, at først smides Djævelen i Helvedet (eller ildsøen) hvorefter alle de døde dømmes (dommens dag) og dem der ikke frelses, smides - sammen med døden og dødsriget - også i helvedet.

Uha, i øvrigt!

Hov, undskyld.

Det var mig der skrev noget forkert. Det var, da Jesus døde (og sandsynligvis indfandt sig i dødsriget) at flere mennesker opstod fra de døde.

Mat kap 27 vers 50-53: "Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange "

Hov jeg så ikke du havde svaret Hanne før jeg selv svarede.

Et lille bevis på at helvede og dødsriget ikke er det samme - Trosbekendelsen: .....nedfaret til dødsriget, på 3. dag opstanden fra de døde...... Godt nok er jeg rimelig ny i kristendommen, men der skal mere til at overbevise mig over at Jesus har været down under, eller er det bare mig?