Hej!
Jeg har en gang før henvendt mig herinde, og fik et meget brugbart og fyldestgørende svar, så nu prøver jeg altså igen.
Problemet er det, at min kæreste og jeg, som begge kommer i samme forening, har et problem. Et stort et, og det bliver ikke mindre af, at når jeg kalder det et stort problem, rent faktisk ikke betegner det som et stort problem i tankerne længere...!
Vi kan ikke stoppe med at gå i seng med hinanden. Det sker ca. 2-4 gange i måneden, og hver gang snakker vi bagefter om, hvad vi kan gøre for at forebygge det til næste gang lysten melder sig, men lige lidt hjælper det. Vi har sågar lagt hånden på bibelen overfor hinanden, men faldt derefter i igen, da vi begge havde glemt det. Jeg ved, at Gud har lovet os tilgivelse for vores synder, i det vi bekender dem for ham, hvilket jeg også gør hver gang.. Men han må da, uden at gøre ham menneskelig, snart føle sig godt og grundigt til grin, når jeg beder om tilgivelse for en et eller andet sted, meget bevist synd, for så at gøre den igen?! Det er bare så svært, og jeg ved ikke om Gud længere vil vide af mig, og om det efterhånden bare er af vane jeg beder om tilgivelse, og om jeg også virkelig angrer - for gjorde jeg det - så burde jeg vel heller ikke blive ved med at gøre det?? Jeg er meget forvirret, og bange for min syndserkendelse er ved at glide fra mig, og at jeg efterhånden bruger Guds tilgivelse som en automat.
Hvordan får vi hold på vores lyster - eller ´- det er nok umuligt, men hvad kan der gøres for at forhindre det sker igen, inden vi begge har været en tur op og ned af kirkegulvet i kjole og hvide - altså er blevet gift..
Er det at holde Gud for nar, nar man trods man har kæmpet i mod, igen og igen falder i synd? Og.. ja.. Jeg håber du kan finde hoved og hale i mit indlæg. På forhånd tak .

I deler denne vanskelige kamp med mange andre unge kristne, og derfor er det godt at give luft for det. Det er rigtig godt, at I snakker om det og ber om det. Det må I endelig fortsætte med. Læs også dette her sammen, og tal om det. Mange har svært ved at sætte ord på det, men at I kan det, betyder at I kommer til at lære hinanden endnu bedre at kende. I ved noget om, hvad der er jeres stærke sider, og hvad der er jeres svage sider, I kender til hinandens tanker og overvejelser og I øver jer i, hvordan I bedst viser respekt for hinandens ønsker og følelser. Det er utrolig vigtigt, for et sundt ægteskab – og et trygt seksualliv. Det skal være dét, I sammen bruger jeres kærestetid til at forberede. Gode vilkår for et godt ægteskab.

Gud føler sig ikke narret
Du er bange for, at Gud føler, I gør ham til nar, ved igen og igen at komme og bede om tilgivelse for den samme synd; at I går i seng med hinanden. Jeg tror måske godt, at du ved det, når jeg siger, at det ikke er Gud, I snyder, men det er jer selv. Gud er parat til at tilgive alt, vi kommer med til ham, og han holder ikke regnskab med gamle synder, som er tilgivet. Men du er selv begyndt at føle, at du lige så stille er ved at glide af på din syndserkendelse, og dybest set ikke ta´r det så seriøst, og ikke føler det helt store problem med din synd længere (I er jo trods alt også to om det og enige om det, og måske er det heller ikke så alvorligt, og alle andre… osv.) – det er netop et udtryk for, at det er dig selv, du løber om hjørner med, og ikke Gud. Gud står fast, der hvor han hele tiden har stået - han tager imod enhver, der kommer til ham, og bekender sin synd. Igen og igen.

Slid ikke hinanden.
Jeg tror, det er mindst lige så vigtigt, at I ser på, hvad det gør ved jer selv, at I tager forskud på ægteskabets glæder i sengen. Du siger, at I begge dybest set ønsker at vente med sex til efter, I er blevet gift, og at I har gjort forskellige ting, for at holde hinanden på det løfte. Men I er på trods af det sådan lige så stille begyndt at acceptere, at I ikke magter at holde igen. Det er rigtig rigtig synd for jer. Det som skulle være den ultimative hengivelse, har I i stedet taget hul på som en slags ”stjålen nydelse”, som I tager på trods af noget, på trods af at I begge har det sådan, at I ved, I egentlig ikke burde. Det bliver på trods af, at I egentlig har lovet hinanden at undgå det. Det bliver på trods af, at I senere be´r Gud om tilgivelse, for det som ellers er Guds fine gave til jer. Det er ærgerligt at pakke Guds fine gave ud, og så er det forbundet med skyld og undskyldninger. Jo længere tid der går, des mere er jeg bange for, at I slider på hinanden og jeres seksualitet, og de følelser det involverer. Det at gå i seng med hinanden er ikke bare det at nyde et samleje – der følger mange flere følelser med, og der skal I begge kunne have jer selv 100% med – så jeres følelser, kærlighed, ønsker og drømme bliver en del af samlivet. Hvis I begynder at skille jeres følelser ad fra den seksuelle handling, så mister I noget. Det er sådan set det, I gør, I giver efter for tiltrækningen og nyder det seksuelle samvær med hinanden på trods af de mange modstridende følelser og ønsker, som ovenfor nævnt. I gemmer dem så at sige væk i det øjeblik, I går i seng med hinanden. Sådan som jeg opfatter jeres situation, er I med til at slide på hinanden og endnu værre også i fare for at nedbryde tilliden til hinanden.

Jeres egen motivation
Jeg tror, I skal snakke om, hvori jeres motivation for at vente ligger. Hvad er det I mener, når I siger, at I gerne vil vente? Hvad mener din kæreste? Hvad tror han, du mener? I må spille med åbne kort. Siger I det fordi, det er det, der forventes i foreningen, og det I altid har hørt og lært – eller er det fordi I selv er motiveret for at vente? For de fleste er det ikke nok bare at sige, at sådan siger Guds Ord. I har brug for at forstå, hvad det har af betydning for jer.
Du og din kæreste skal tage en snak om, hvad det betyder for jer at vente, hvad I opnår med det og modsat, hvad der sker, hvis I ikke venter. Måske kan I genkende nogle af de ting, jeg har nævnt her ovenfor. Måske rammer det ikke lige så godt. Men det vigtige er, at I finder ud af, hvad det kan betyde for jer at vente, og at I deler med hinanden, hvorfor I har tillid til, at det er det bedste for jeres kærlighed og sexliv på lang sigt. I må være trygge ved hinanden. I er allerede gode til at tale sammen, og jeg synes I skal tale om, hvordan I bedst støtter hinanden i de inderste ønsker, I hver især har for jeres liv, og som I har givet udtryk for.

Er I klar?
Er I klar til at gå ind i ægteskabet? Jeg siger ikke, at I skal presse et bryllup frem, men I kan godt overveje, om I er klar til det – og hvis I ikke er det, så giv udtryk overfor hinanden hvorfor I ikke er klar. De samme argumenter gælder også for, at I heller ikke er klar til sex. Hvis et bryllup ikke er passende, fordi I synes det er for tideligt at binde jer, ja, så er I heller ikke klar til seksuelt samliv, som knytter jer til hinanden på et dybt plan – på et gudsskabt plan, hvor en kvinde og en mand bliver ét kød, hvis vi udtrykker det med de ord, Bibelen bruger. Men ved I, hvad I vil, og er villige til at satse alt på hinanden, og ønsker at vise det også gennem seksuelt samliv, ja, så er det tid til at overveje bryllup. Tal sammen om det, og tal med nogle, der kender jer godt.

Hvordan?
Hvordan kan vi fortsat være kærester og undgå at have sex, når vi nu har prøvet at være sammen? Hvis I vælger at tale om det, og støtte hinanden efter bedste evner i de håb og ønsker I har, så er jeg sikker på, at jeres venskab og kærlighed vil vokse og styrkes, og jeres respekt for hinanden og omsorg vil vokse. I må hjælpe hinanden til at finde motivationen for at vente, og så må I se i øjnene, at det er et valg I gør. Det holder ikke at sige, at I ikke kan stå imod. For når I bliver gift vil I også opleve perioder, hvor I må stå imod trangen til sex, og da kan det have meget stor betydning, at I ved om hinanden, at I kan stå imod og vente. I vil være nødt til at være afholdende i de situationer, hvor det ikke kan lade sig gøre – hvor I er skilt fra hinanden, eller hvor der er sygdom, graviditet, eller andre påvirkninger, der betyder at den ene af jer, måske ikke er i stand til at ”give sig selv hen” i kærtegn og fuldbyrdet samleje. Da skal I have den fulde tillid til hinanden, at I hver i sær er i stand til at være afholdende og vise den anden respekt og omsorg, til det er muligt at møde hinanden ligeværdigt og i fælles hengivelse. Det er nu engang basis for et trygt seksualliv og et samleje, at begge kan give sig hen både i kroppens lyst og drift og i følelsernes fulde hengivelse. Det er en Guds gave, en af de fineste.

Bryllup – en skelsættende begivenhed
I er også nødt til at se i øjnene, at det stadig er den risiko, at I ikke bliver gift. Der er en grund til, at I ikke har planlagt bryllup nu, og den er sikkert god og velovervejet. De samme begrundelser gælder nemlig for at vente med sex og den gensidige forpligtelse for hinanden, der følger med. Jeres forhold kan gå i stykker. Jeg kender jer ikke, og ved ikke engang, hvor længe I har kommet sammen. Men den dag I er klar til at binde jer til hinanden for Guds ansigt og for omgivelserne, da er rammerne givet – og da kan i stå frem og modtage Guds velsignelse over jeres fællesskab og samliv. Da er intet i jeres fællesskab på prøve – og seksuallivet vil ikke være en ”stjålet nydelse”, hvor modstræbende følelser gemmes af vejen.

Som nævnt er der mange der kæmper med det samme. Det er svært at vide, hvad det præcis er, I har brug for at høre. Jeg håber I kan bruge noget af det her. Jeg vil også give dig nogle links til svar fra vores svar-arkiv, til andre i præcis samme situation. Måske det kan inspirere jer.

Må Gud velsigne jeres kærlighed til hinanden og til Gud

Med venlig hilsen
Netmissionær
Benna Asmussen Hørlück
Benna@JesusNet.dk

Hvordan finder vi styrken til at vente med sex?

Skal vi fremskynde brylluppet?

Må vi have seksuelt forspil som ugifte?

Hvad betyder uopgjort synd?

Hvad siger Bibelen om at flytte sammen?

Skal sex vente til ægteskabet?