Hej,

Jeg sidder og arbejder med et projekt til et foredrag om udvandringen til Amerika og Guds hånd i historien i forbindelse med renæssancen, reformationen og opdagelsen af Amerika mm. Iaften har jeg så læst at kirken i Danmark blev erklæret uafhængig af staten allerede i 1849 - vist i grundloven, men dette er ikke sket. Det skulle skyldes nogle uenigheder i kirken, og Dronningen er derfor forblevet overhoved for kirken, udnævner præster, bekræfter salmer osv. idag.

Er der nogen der kender de nærmere årsager til at adskillelsen af kirke og stat alligevel ikke blev til noget?

Mvh
John

Hej Buus

Det har du fået noget forkert fat i. Det blev formentlig drøftet blandt "grundlovsfædrene" at lave en adskillelse af kirke og stat i 1849, men det var langt fra at blive aktuelt. Allerede §4 i Grundloven siger:
§ 4
Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten
Der står ikke noget i Grundloven om, at kongen er overhoved for Folkekirken, men der står:
§ 6
Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke

Dronningen udnævner ikke præster. Præsterne vælges af menighedsrådene efter samtale med biskoppen, og de udnævnes af biskoppen. Når dronningen autoriserer salmebogen, så tror jeg ikke, at det er noget, hun skal. Det har i hvert fald ikke noget med Grundloven at gøre. Jeg vil tro, at Folkekirken ville kunne fortsætte med en salmebog, selv hvis dronningen af en eller anden grund ikke ville autorisere den. I alle tilfælde er det rent formelt, at hun godkender salmebogen.

Det, som har været diskuteret, og som ikke blev til noget, var en kirkeforfatning, som nævnes i den såkaldte "løfteparagraf":


§ 66 Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.



Hvad "grundlovsfædrene" havde tænkt sig med en sådan forfatning, kan vi ikke vide med sikkerhed. Men forskellige kirkelige og politiske retninger har gennem historien arbejdet for en sådan forfatning, der hvis den blev udformet rigtigt kunne give Folkekirken en større frihed for staten. En mulighed er, at man kunne lave en synode, der kunne udtale sig på kirkens vegne om etiske og samfundsmæssige spørgsmål. En af grundene til, at det ikke er blevet til noget, er, at mange har frygtet, at kirken skulle blive for magtfuld og blande sig i politikken.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej

Du tænker muligvis på § 66 "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov. "

Efter sigende var det meningen at stat og kirke skulle adskilles, men da man var uenig om hvordan dette skulle ske, skrev man at kirkens forfatning skulle ordnes ved lov. En lov der skulle få tingene på plads.
Denne lov er dog ikke kommet og ny er der ingen større interesse hos de fleste partier at gøre noget ved denne paragraf. Derfor er denne paragraf stadig der, ufuldstændig og en smule forvirrende.
Og så længe vi har en regeringen med nationalromantisk opfattelse af folkekirken, så vil der heller ikke ske noget i den nærmste fremtid.

mvh.

Joppe