0 registrerede () og
6
gæster online.
|
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg |
|
#67095 - 21/07/2006 01:47
Næstekærlighed og tilgivelse.
|
Anonym
Anonym
|
Matthæus 6,14-15 For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.
Lukas 6,29-31 Slår nogen dig på den ene kind, så vend også den anden til. Tager nogen din kappe, så lad ham tage kjortlen med. Giv enhver, som beder dig, og tager nogen, hvad der er dit, så kræv det ikke tilbage. Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.
"Du skal elske din næste, som du elsker dig selv", men skal vi også tilgive, uden at stille nogen krav til dem, som har gjort os ondt? Læser man ovenstående passager, kunne man få dette indtryk, mens det andre steder siges, at modparten skal erkende sin skyld og bede om forladelse - på samme måde, som vi heller ikke frelses, med mindre vi angrer og bekender vores synder. I Matthæus og Lukas står der bl.a.
Lukas 17,3-4 Tag jer i agt! Hvis din broder forsynder sig, så sæt ham i rette, og hvis han angrer, så tilgiv ham. Selv om han forsynder sig mod dig syv gange om dagen og syv gange vender tilbage til dig og siger: Jeg angrer det, jeg gjorde! så tilgiv ham."
Matthæus 18,15-17 Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder.
Er der noget selvmodsigende i disse passager, eller var Jesu budskab det, at man godt kan (og skal) elske sin næste, uden nødvendigvis at tilgive dennes handlinger? Jesus siger i Matthæus 5,23-24, at man skal forlige sig med sin broder, før man bringer sin gave til alteret, fordi forsoning imellem mennesker er Herrens vilje, men hvordan forholder man sig, hvis denne hverken ønsker forsoning, eller forstår det forkerte i sine handlinger? "Han skal i dine øjne være som en hedning og en tolder", står der skrevet ovenfor, men hvad betyder det i praksis? At man f.eks. ikke længere skal bede for og elske denne person?
Guds fred Flik Flak
--- Jesus svarede: Det første bud er: "Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke." Dernæst kommer: "Du skal elske din næste som dig selv." Intet andet bud er større end disse. (Mark 12,29-31)
|
|
Til toppen
|
|
|
#67096 - 21/07/2006 14:00
Re: Næstekærlighed og tilgivelse.
[Re: ]
|
Bruger
Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
|
Hej Flik Flak, Ja, jeg forstår godt du er lidt forvirret... Men at man tilgiver alle dem der beder om tilgivelse udelukker vel ikke, at man også tilgiver de andre!? Måske handler det om den måde, man møder personen, når han siger undskyld... strækker man den lidt for at pine ham - bare en lille smule? Eller siger man: "Det var godt nok svært, men jeg har tilgivet dig"? Nej, når din næste forsynder sig, og han så kommer og siger undskyld, så fortæl ham, at det er okay. Hvis din næste ikke siger undskyld, så skal du stadigvæk tilgive ham (men du behøver nok ikke fortælle ham det  ). Hvis han virkelig har forsyndet sig, og ikke vil indrømme det eller angre det, så er det sådan set et problem mellem ham og Gud. Du skal naturligvis gøre hvad du kan for at blive forligt med ham (og skal også tilgive og elske ham), men hvis han ikke vil, må du lægge det over til Gud. Mvh. Steffen
|
|
Til toppen
|
|
|
#67097 - 25/07/2006 12:19
Re: Næstekærlighed og tilgivelse.
[Re: ]
|
Bruger
Reg.: 21/04/2006
Indlæg: 439
Sted: Gjern
|
Hej Flik Flak! Citat: men skal vi også tilgive, uden at stille nogen krav til dem, som har gjort os ondt?
Der er vel i hvert fald tre svar til det her, som jeg kan komme i tanke om:
1) Der er indsat myndigheder i samfundet til at dømme kriminalitet - og straffe syndere (jf Rom 13). Disse myndigheder er ikke sat til at tilgive - men netop straffe! Og det må og skal det med Guds kald i ryggen!
2) Vi skal ikke kræve en 'meget' stor anger - eller mange tårer - eller forbedret opførsel - for endelig at tilgive. Vi skal tilgive pga den kærlighed som Gud har vist os! Dette er svært, og til tider måske umuligt for vores 'kød' - men hvem har nogensinde sagt at Guds bud er lette for 'kødet' at overholde? Men troen får kraft til at leve gudslivet ved at holde sig til evangeliet om Guds nåde.
3) Dette er knapt nok et svar, måske nærmere et modspørgsmålet, som jeg på et tidspunkt blev stillet over for: "Skal vi tilgive dem, som Gud ikke tilgiver?" Altså mennesker, som ikke vil indse sin syndige handling?
Citat: Er der noget selvmodsigende i disse passager, eller var Jesu budskab det, at man godt kan (og skal) elske sin næste, uden nødvendigvis at tilgive dennes handlinger?
Ja, det tror jeg!´
Citat: "Han skal i dine øjne være som en hedning og en tolder", står der skrevet ovenfor, men hvad betyder det i praksis? At man f.eks. ikke længere skal bede for og elske denne person?
Nej, det betyder det i hvert fald ikke! Men derimod, at man ikke længere kan regne vedkommende som en kristen bror, men som et vantro menneske, der har brug for Guds frelse!
mvh Jón
|
|
Til toppen
|
|
|
|