Hej

jeg er ved at lave en hjememside, med evangeliet, og jeg mangler et par skriftsteder om at synden skiller os fra Gud, og derfor måtte Jesus dø i vort sted, det må gerne være delt op i 2, at synden skiller os fra Gud, det er det vigtigste vers jeg er ude efter


Tak

Ole

Hej Ole,

I Bibelen alene kan jeg ikke komme i tanke om nogle bestemte skriftsteder, men er også interesseret i at høre hvis nogen kender nogle. Men man kunne spørge sig selv, hvad er synd? Synd er overtrædelse af evige love, som er gjort kendt for et menneske igennem samvittigheden eller igennem personlig åbenbaring fra Ånden, og en af Åndens opgaver er bl.a. at "overbevise mennesker om synd." Et menneske synder når det overtræder sin samvittighed, og går imod det lys og den kundskab, som det har modtaget. Det synder når det gør det modsatte af hvad det inderst inde godt ved er ret (jfr. at alt det der ikke udspringer af tro er synd). Synd er af djævelen. Alt det som er ondt kommer fra djævelen. Han er syndens herre (syndens menneske som han også kaldes et sted i Bibelen). Han er en fjende af Gud og kæmper imod Ham vedvarende, idet han indbyder og lokker et menneske til vedvarende, at begå synd. Ved at synde underkaster mennesker sig hans magt. De bliver hans tjenere og modtager deres "løn" fra ham. Jesus sagde:

"Enhver, som gør synden, er syndens træl." (Johs. 8:34)

I den engelske King James udgave af Bibele står der der i samme vers "Whosoever committeth sin is the servant of sin."

Alle andre end Kristus har syndet og har mistet herligheden fra Gud (Rom. 3:23). For menneskers del så er processen med at opnå frelse, at rense sig selv for synd, så man kan stå ren for Gud på den yderste dag. I 2.Korinter brevet står der f.eks. at de der tror på Kristus skal skille sig ud fra verden/fra synd. Ellers kan de ikke komme hvor Gud er:

"Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer." (2.Kor. 6:17)

Og videre:

Jeg sagde til ham: »Min herre, du ved det.« Og han sagde til mig: »Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og som har vasket deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod.
(åb 7:14)

Synd skiller fra Gud. Med mindre et menneske har vasket sine klæder gennem omvendelse og tro på Kristus kan det ikke komme der vor Gud og Kristus er. Hvis det var sådan at mennesker kunne indkomme i Guds rige unde at omvende sig, og rense deres klæder så måtte Guds rige jo også være urent. Men Guds rige er ikke urent, og der findes ingen anden måde, eller noget andet navn givet under himmelen, hvorved mennesker kan rense deres klæder og få fjernet deres synder end Jesu Kristi navn.

Mvh
John

Hej Ole
Hvad med Esajas 59 vers 2?:

"Nej, det er jeres synder,
der skiller jer fra jeres Gud;
jeres overtrædelser skjuler hans ansigt,
så han ikke kan høre jer."

Krydshenvisningen giver forøvrigt en mere, Mika 3,4.

Og så er der jo beretningen om syndefaldet hvor konsekvensen ses i praksis.

Mvh. Mads

Hej Mads,

Tak for dette skriftsted.

Mvh
John

tak for hjælpen

Ole

Kære Ole

Det kan være du kan bruge nogle af de skriftsteder, som taler om det ny Jerusalem, besidelse af Fred, hvor intet urent kan komme ind.

Se Åb. 21 26-27:
Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér. Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den. Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog.

Se også Åb 22 14-15:
Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn.

Dette er to steder fra åbenbaringsbogen, som kan tolkes således; at nogle, eller måske mere rigtigt, noget kan ikke komme ind til Freden, nemlig det vanhellige. Men lad mig knytte en kommentar til de billeder der anvendes i teksten.

At der er tale om et åndeligt Jerusalem, tyder i midlertid de første ord på; dens porte lukkes ikke om dagen og nat skal det aldrig være dér; der er næppe tale om almindeligt dagslys, men livslyset, som er Menneskenes Lys. Formentlig handler det om en form for bevidsthedstilstand, en væren, som er ikke fysisk/kødelig.

Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den. Tænk på ordet om; det fineste halssmykke en kvinde kan bære, er et rent og ubesmittet hjerte. Herlighederne og kostbarhederne peger formentlig hen på alle gode egenskaber, der fører til besidelsen af Fred. Også dette, kan altså læses som ikke fysiske rigdomme, som ord der peger hen på en åndelig mangfoldighed, der fremkommer ud af folkeslagenes åndelige søgen og praksis.

Intet vanhelligt kommer derind; altså fører dét, der kun giver sig ud for at være helligt, uden at være det, ikke ind i Freden. Det egentlig en god indikator, for bliver man ved med at føle man står udenfor, uden at kunne beside Freden, kan det være det hellige man forholder sig blot har skind af hellighed. Dette styrker opfattelsen af, at der er tale om en mental tilstand, som ikke lader sig simulere.

Hundene og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn. Det er alt sammen bevidsthedsprocesser, som befinder sig udenfor og holder mennesker på afstand af Freden. Det er altså også gode indikatore, for den der har lidt selvkritik, som synliggør hvis man befinder sig uden for Freden og ikke er gået ind. Det er de onde tanker Mark 7, 21.

Hvem er det så, som kommer ind i denne bevidsthedstilstand; kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog; som vi andet sted kan se er skrevet før denne verden blev grundlagt. Det refererer givetvis tilbage til dengang Gud skabte Mennesker i sit billede og sagde bliv mangfoldige og opfyld Jorden. Efter Jødisk tankegang, kan det handle om en åndelig virkelighed, hvori alle Mennesker er blevet til, forud for syndefaldet, hvor alle som en, har fået sit eget Navn. Gud skabte Mennesket, som det skulle være.
Efter syndefaldet må mennesket inkarnere, det sker ved at det åndelige Menneske iklædes et forgængeligt legeme af støv, en dyrisk krop. Ved indtrædelsen i kødet glemmer mennesket, hvorfra det er kommet. Jesus siger; ingen kan stige op til himlen, uden den, som er steget ned. Det handler altså om at vende tilbage, at genfinde den åndelige bevidsthed, Lenneskenes Lys, som er kommet ind i alle.

Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ.
Klæderne er et billede på gerningerne, menneskets adfærd. Det som må vaskes af klæderne, peger tilbage på de adfærdsprocesser, som må efterlades uden for byen, inden man kan komme ind og tage Freden i besidelse. At vaske sin adfærd, er det samme som et regulere og udøve selvdisciplin, således at man kan få adgang og gå gennem portene ind i byen.

De tolv porte er tolv perler, hver af portene var af én perle Åb. 21, 21. Det er tolv forskellige indgange til byen, som også lignes ved de tolv apostle. De repræsenterer hver især en tilgangsvinkel til besidelsen af Fred. Det svarer til, at kristendommen i begyndelsen bestod af mange retninger, uden en enkelt retning, der dominerede de andre. Det kom først senere, at en retning blev så dominerende, at den gav sig til at lukke de andre porte og mure dem til, så man i dag kan have svært ved, at finde de fleste af portene.

Jeg forestiller mig, at du gerne vil kunne bruge det til, at sige Jesus måtte dø i vort sted, for vi kan komme ind i det ny Jesusalem og beside Freden. Mon ikke der kunne være noget, hvis du lader Paulus stille sig op og spærre for indgangen til den ene port, der er til at få øje på, Peters sendelse. Ham der fornægter Jesus overfor verden.
Måske du kan forklare, hvorfor det skulle være nødvendigt at Jesus måtte dø, for man kan komme gennem dén port.

Når man sådan overveje tingene, så dukker der jo spørgsmål op.
Vi kender én af portene; Peter og Paulus, som fører til den Katolske, den protestantiske og senere alle de nyere paulus inspirerede kirker.

Hvad med de andre porte?

Jeg håber dette kan sætte nogle tanker igang og selvom der ikke er noget, som siger at Jesus skulle dø i vort sted. Der er jo som sagt flere veje ind til samfund med Gud, end hvad Pauli evangelium om Jesus giver til kende.

Pax & Bonum

Vandrer

Hej Ole.

Der er også Rom. 6, 23: For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.
Håber det kan bruges.

Mvh. Anne.

tak skal du have

Ole