Hej

Jeg har været til gudstjeneste og har det lidt mærkeligt!. Der blev forkyndt at mennesker har 5 behov (ikke maslows) Men jeg har desværre glemt hvad de kaldte dem , Og at vi som kristne skulle tage udgangspunkt i menneskers behov. Vi fik at vide at Gud har skabt os med disse behov ? ? ? Vi fik ligeledes at vide at vi skulle tænke FREMAD, ikke se på NU og FØR, ja, det virkede næsten som om at Gud bare ville efterkomme vore ønsker, som den store gavebod. Ved nærmere eftertanke har jeg i menigheden ikke hørt et ord om synd, omvendelse og afkald.

Er det mig der er skør eller hvad? Jeg mener ikke at Jesus talte specielt meget om vores behov....og hvor mange af disse er gudsskabte?

Jeg vil meget gerne høre jeres mening

Med venlig hilsen

Malli

Som kristne skal vi da tage udgangspunkt i menneskers behov, jvfør Matthæus 25: Jeg var syg, og I besøgte mig osv.
Man skal også en hel masse andet som kristen, men ovennævnte er da ikke forkert.

Nu er det ualmindeligt svært at diskutere ud fra en prædiken, som en anden har hørt, og hvor man kun får tolkninger og små brudstykker.
Der blev ikke sagt noget om afkald - nej, men det gør der måske nogle andre søndage? Man kan ikke komme hele kompasset rundt i hver eneste prædiken.

Nu kan det være, jeg kommer til at virke lidt stram - det er jeg også, men det handler ikke så meget om lige dit indlæg, Malli, som om alle de mange gange, der er postet et indlæg med en forarget redegørelse for, hvad en eller anden præst har sagt.

Ofte bliver sådan en stump genfortalt prædiken brugt som udtryk og bevis for 'alle de vantro præster', og den mand eller kvinde, som har holdt prædikenen har ikke en jordisk hance for at forklare sig eller uddybe - eller evt korrigere en misforståelse.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad dit ærinde er, og det er ikke helt fair overfor dig, at jeg også reagerer på en masse andet.

Men det er så svært, så svært at diskutere ordentligt på et grundlag, der er så løst som det, du kommer med. Det bliver meget nemt tendentiøs snak, som mest har til formål at fremme ens egne forestillinger.
Det bliver jeg af og til noget trist over, for det er slet ikke gavnligt til noget som helst.

Hvis du undrer dig over, hvad præsten har ment, så vil det da være mest rimeligt at spørge ham/hende selv, fremfor at lægge det ud til os andre, som ikke har hørt prædikenen, vil det ikke?

Måske skulle dette ikke komme som svar på dit indlæg, men mere som en almen betragtning, men nu har jeg brugt dit indlæg som anledning, og jeg håber, du vil forstå, at min reaktion overvejende handler om, at jeg synes det er vigtigt at give den sobre samtale gode betingelser.
Og det er lidt svært, når udgangspunktet ikke er særligt klart.

Hej Eva

Jeg håber ikke at det er mig du sigter på med "de mange gange der er postet et indlæg..."?? Hvis det ikke er mig du mener, synes jeg faktisk ikke at det er helt rimeligt at adressere den hertil.

For det første har jeg ikke sat navn på, og for det andet har jeg vist ikke tidligere skrevet om en eller anden præst.

Jeg undrer mig bare når Jesus ikke bliver nævnt og det lød som en hel ny teori om menneskers 5 behov, og det er DET vi skal udgangspunkt i i fb.m. at missionere. Jeg kan godt huske, den om "jeg var sulten...., jeg var i fængsel osv det står tydeligt i biblen men det handler jo om næstekærlighed, som gerne skulle følge med når vi har taget imod Jesus.

Med venlig hilsen

Malli

Ja, enig, men mon ikke vi alligevel kunne få drejet sagen bort fra den konkrete prædiken, som altså kun malli har hørt, og hen på det mere generelle, nemlig forskellen på tidsånden og helligånden ?

Jeg mener faktisk, at vi skal være meget på vagt over for den altfortærende tidsånd, som også tit sniger sig ind i kristne folke- og frikirker og menigheder med sit krav om, at vi skal være moderne og "følge med tiden" og tage udgangspunkt i selvrealiserings-behov.

Guds ord er de samme fra evighed til evighed - ellers skrider hele vores fundament - og det bør være de ord vi hører og tager udgangspunkt i ved gudstjeneste, mener jeg.
Og ikke kun i tekstlæsningen, men også i prædikenen.

Nu kan jeg godt se, at jeg alligevel kommer til at diskutere prædiken, men det er måske fordi det også for mig (heldigvis sjældent) er hændt, at jeg er gået hjem med en fornemmelse af at mere at have været til et lommefilosofisk foredrag eller psykologikursus end til gudstjeneste.

Det kan være, at det var det malli gerne ville debattere ?

kristina

Hej Kristina

Ja!. Jeg kan godt se at det ikke var HELT tydeligt, men jeg var faktisk også rystet da jeg gik derfra.

Det jeg skrev om synd og omvendelse var at der ALDRIG er blevet talt om dette, det var først i dag det rigtig gik op for mig.

når jeg reagerede så kraftigt var det fordi det var en lære jeg ikke har læst om i Guds Ord. Der blev yderst skematisk talt om 5 behov hos andre mennesker, som vi som kristne skulle opfylde.Alt det der med behovene, som varede temmelig længe skyldtes et kursus vedkommende havde været på. Derudover skulle vi aldrig være svage, men være stærke og glade. Derigennem ville vi tiltrække andre mennesker. Jeg fik det klare indtryk at vi gennem vores viden om menneskers behov og vores udstråling skulle lede folk til Jesus. Men jeg savnede Gud i det hele.

Jeg ved ikke om der er andre der har hørt om "behovsorienteret kristendom"?

Med venlig hilsen

Malli

Hej Malli,

Her er en blandet landhandel af strøtanker inspireret af dit indlæg:

Du skrev:

---

Jeg ved ikke om der er andre der har hørt om "behovsorienteret kristendom"?

---

Jeg synes det er temmelig typisk for mange kristne at tale om behov idet de siger at man har behov for Jesus, på den måde at Jesus ikke blot er noget man kan tage som et ekstra krydderi på tilværelsen. Så "behovsorienteret kristendom" forekommer mig at være uhyre almindeligt, men OK det ser ud som om du mener verdslige behov eller noget i den retning.

Nu snakkede du så om en speciel gudstjeneste, hvor du ikke kunne se relationen til kristendom. Det kunne da godt være at præsten var særlig inspireret af Jesus, men at hans/hendes kommunikationsform ikke talte til dig?!? Selv den bedste prædiken kan ikke forventes at kunne tale til alle og selv den bedste lytter/modtager kan ikke forventes at skulle kunne være på bølgelængde med enhver prædiken.

I dit oprindelig oplæg skrev du:
"Vi fik ligeledes at vide at vi skulle tænke FREMAD, ikke se på NU og FØR, ja, det virkede næsten som om at Gud bare ville efterkomme vore ønsker".

Det der med at se fremad rimer da egentlig meget godt med Jesu ord om at lade være med at gå og bekymre sig, det rimer da også meget godt med syndernes forladelse, da synderne hører til emnet "FØR". Sådan KUNNE man opfatte det, men det er jo nok ikke lige på den måde.
Om det med ikke at se på "NU" rimer på noget ved jeg ikke. Jeg mener personligt, at NU er ret vigtigt og jeg mener da også, at man af og til kan lære af noget fortidigt.
Men jeg ved ikke, hvad der menes i forbindelse med en prædiken jeg ikke har hørt.

Som Eva ganske rigtigt påpegede, man kan IKKE diskutere selve den prædiken du har hørt uden at kende den. Man kan blot diskutere de emner som DU sætter op til diskussion.

Hvis du savnede Gud, så kan jeg kun anbefale, at du går de steder hen, hvor du får afhjulpet dit savn, det er klart.

Men hvorfor henvender du dig ikke direkte til den omtalte præst og får en dialog? Mon ikke en præst meget gerne vil have "feedback", også selvom det er fra en person der har et andet syn på tingene?

Med venlig hilsen,
Lars Peter

Kære venner,
Kan jeg sige at jeg hellere vil tale om prædikener i al almindeligher, jeg hørte højmessen i går, og der var noget af det den kvindelige præst sagde der var ligesom adresseret til mig og det var dejligt at høre, derimod er jeg meget imod at nogle præster begnder at tale om at de lige har læst en eller anden ikke kristen roman, og vil begynde at prædike ud fra det, jeg synes der er for mange præster der ikke prædiker udfra bibelen men udfra helt andre kriterier, og jeg er jo afskåret fra at holde mig til een menighed, da jeg jo kun hører Gudstjeneste i radioen.
Hvis dette er helt ved siden af emnet så undskyld mig.
Mvh,
Hanne

Jeg vil gerne bidrage med en kommentar til det med de menneskelige behov, som skal imødekommes.

Det er ikke nogen ny tanke. Grundtvig sagde det meget klart ved at sige, at man skal være menneske før man kan blive kristen: 'Menneske først, og kristen så'
Det blev bl.a udtrykt ved, at det ikke er til megen gavn at prædike for småbønderne, når de sulter sig igennem vintrene og ser deres børn dø af under- og fejlernæring.
Så han lavede højskoler, hvor de unge bønder lærte at dyrke jorden, så de havde mad nok.

Vi ser det samme i mange missionstiltag, hvor man ikke begynder med at sende en prædikant ud og fortælle op ad stolper og ned ad vægge - nej, der kommer en læge og en sygeplejerske og en skolelærer. Man lærer folk at koge drikkevandet ol. Man bygger også en kirke, hvor der bliver holdt gudstjeneste, men det udadvendte arbejde handler om menneskelige behov.
En del folkeslag har faktisk fået et alfabet og et skriftsprog ved missionsstationers arbejde.

Og når vi læser om Jesus selv, så er det da heller ikke ualmindeligt, at hans første kontakt til et andet menneske handler om dette menneskes behov, tænk bare på den lamme ved Bethesdas dam.

Allerede i Esajas får vi at vide, at ret faste ikke er at hænge med hovedet og klæde sig i aske men at give sit brød til den sultne...

Tænk på de vældige sociale tiltag, der er sket i samfundet indenfor de sidste 150 år som et resultat af kirkens sociale samvittighed: børnehaver, gamlehjem, hjemløseherberger, varmestuer for blot at nævne lidt. Langt de fleste af den slags institutioner er begyndt som kirkeligt arbejde, fordi man har set menneskers behov. Siden er det blevet åbenlyst, at det var behov, der skulle dækkes, og så har samfundet overtaget, hvorefter kirken har set nye, udækkede behov i takt med samfundsforandringerne.
Det er sådan noget, som vi tydeligt ser i Kirkens Korshær og Frelsens hær

Og det stemmer vel egentlig fint med Matthæus 25?

Jeg synes, der er en stærk og væsentlig pointe i at prædike med sine hænder og fødder ved at tjene vores næste.
Kærlighed er nu engang nemmere at give udtryk med handlinger end med ord (selvom jeg godt ved, at ord også kan være handling), og kærlighed får 'substans', når vi selv stiller os til rådighed med det der skal gøres fremfor at henvise til andre.

Jeg har det selv sådan med visse former for prædikener, at jeg fornemmer, at præsten har så travlt med at tale om Gud, at det virker, som om vedkommende i overført betydning har taget hænderne om på ryggen for selv at slippe for at bruge dem.
Ofte når man meget længere med en hjælpende hånd end med alverdens prædikener.

Hej Lars Peter

Først tak for din besvarelse. En sætning fangede mig

"Hvis du savnede Gud, så kan jeg kun anbefale, at du går de steder hen, hvor du får afhjulpet dit savn, det er klart."

Dette er taget til efterretning, mange tak - nogengange kan man ikke se skoven for træer.

Med venlig hilsen

Malli

Hej Eva

Først tak for din besvarelse, jeg har tænkt over det.
At hjælpe mennesker i nød er yderst prisværdigt og godt. Dette hører også vort kristenliv til ingen tvivl om det !

Men at vi skal tage udgangspunkt i menneskers behov for at vinde dem er jo
direkte usandt. Menneskers behov frelser ingen.
Vi kan kun vinde mennesker med det sande evangelium. Men ikke mange vil
sige ja til at tage korset op, så derfor finder man på sådanne ting for
at få menigheden og deres tro til at ligne succes.

Jeg kan ikke/vil ikke/skal ikke gå på kompromis med evangeliet, derfor vil jeg i menigheden ryste støvet af mine støvler og finde andre græsgange.

Med venlig hilsen

Malli

Hej Malli

Hvad hjælper det, du giver et menneske en Bibel, men ikke lære det at læse?
Hvad hjælper det, du giver dem Guds ord, når deres tanker er på at få noget næring så de kan opfange budskabet?

Det er som med fiskere, du har båden (Biblen) men du tager intet med til at fange fiskene som net eller fiskestang (menneskers behov)

Vi kristne har noget som alle andre mangler. Vi har mad til dem der sulter fysisk og åndeligt. Vi har fred og fyldte liv til dem hvor deres materielle goder har mistet sin magt, så de er har det som et tomrum i deres liv.

Vi må som kristne se på, hvad det er de enkelte har brug for, så de kan få budskabet, men budskabet må følge de behov som det enkelte menneske har, for ellers kommer vi til deres lukkede dør.

K.h.
Kim

Hej Steincke
Kan ordblinde ikke høre en prædiken om syndernes forladelse
Kan mennesker, der selv sulter ikke vidne om evangeliet om syndernes forladelse

fiskestangen er ordet om korset(1.kor2), budskabet om Guds vrede over al synd og ugudelighed -det er det eneste, der kan vække det behov vi egentlig har- og om, at han selv påtog sig den vrede ved sin stedfortrædende straflidelse og vandt os syndernes forladelse som han uddeler gratis. Vi kan ikke nå til ende med alle menneskers "følte behov" før vi afslører deres egentlige behov, en nådig Gud. Så vil vi også komme til at ændre budsskabet fra at være evangeliet om syndernes forladelse i jesu navn til at være et budskab om psykisk, social, økonomisk eller åndelig fremgang -og det er det ikke i første omgang. Alt dette vil først fuldendes på den nye jord som en følge af syndernes forladelse.

Men vores egentlige problem er ikke alt dette. vores egentlige problem er, at Gud selv er blevet vores fjende og vi hans fjender. Dette problem må afsløres ved prædiken af Guds lov og hans dom og vrede og det løses ved forkyndelsen af at Gud har forligt verden med sig selv ved at retfærdiggøre den gennem Jesu stedfortrædende død og opstandelse.

Vi kristen har ikke nødvendigvis mad til de sultende, hverken psykisk eller legemligt, men vi har mad til dem, der hunrer og tørster efter retfærdighed, og dem der ikke gør det, må vi forkynde Guds lov for, så de kommer til det.

mvh. Chemnitz

Hej Chemnitz.

Du har også ret. Dog så du ikke min skjulte linie, ved de 2 linier om behov. De lægge sig så tæt på verset : Hvad hjælper det at sige, må du blive mæt uden at give personen noget at spise eller sige til en person, tag noget varmt tøj på, uden at give ham noget tøj som han kan tage på. (Mener det står i Jakobs brevet)

Jeg mener ikke at det ude lukkende er behovne der skal dækkes, men Ordet skal siges sammen med at de andre behov bliver dækket.

Gør vi ikke det, så er vi nogle store egoister, der kun tænker på vores eget fysiske behov og glæder os over at vi ikke har det som dem der har nød på de områder. Vi har varme huse at være i. Vi har mad til at klare dagen. Vi har mennesker omkring os der er kærlige og hjælper. Alt sammen for kun at holde det hele for os selv uden at dele. For deler vi det, risikerer vi at miste lidt af de goder vi har og det er jo forfærdeligt for vores egoisme.

Jesus siger det vi gør mod de mindeste gør vi imod Ham. Jesus var flytning og hjemløs. Alle mennesker ønskede ikke at Han skulle komme til verden. Vi læser om at det var en stald at Jesus blev født i. Jeg tænker på, hvordan vi ville reagerer, hvis det var en svinestald? Han blev forfulgt af magthaverne. Det er vores pligt at hjælpe de hjemløse, narkomaner, enlige ældre, udstøttede unge og dem der er fattige materielt. Gør vi ikke det, lukker vi ikke op for Josef og Maria så Jesus kan komme til i vores hjem. Vi må være som den lille fattige mand, der lod Jesus blive født i den stald han nu havde, for der var der plads. En plads som ellers kunne være blevet brugt til en ekstra indtjening, så han gik faktisk glip af nogle økonomiske muligheder p.g.a. Jesus.

Jesus har ofret sig i kærlighed til os, derfor bør vi ofre os for andre, for der at vise vi er Guds børn.

K.h.
Kim

Hej Kim

Jeg tror såmænd ikke jeg er uenig med dig. Men jeg mener ikke at teorier om menneskers behov hører hjemme på en prædike-stol ! (selvom det var en frikirke). Her skal Guds Ord forkynde rent og frit ud fra biblen. Jeg tror også du ville blive bare lidt anfægtet hvis præsten i din (folke?)kirke stod på prædike-stolen og forkyndte Darwin, vel at mærke uden at referere til biblen!

Med venlig hilsen

Malli

Hej

Øhhh... har jeg misforstået mallis oprindelige spørgsmål??

Jeg har forstået hendes spørgsmål sådan:

Hun hørte i kirken at vi skulle lokke folk ind i menigheden ved at spille på deres fundamentale behov - ikke ved at fortælle om Jesu store frelsergerning (synd/Guds hellighed/Jesus).

Og så spurgte hun om det kunne være rigtigt at vi skulle lokke mennesker ind i menigheden nærmest ved at snyde dem?

MALLI du må lige korrigere mig hvis jeg har misforstået det hele.

Hvis jeg har forstået det rigtigt vil jeg lige komme med min egen opfattelse af dette:

Jeg har endnu ikke i min Bibel stødt på en teori som ligner det malli beskriver. Den måde vi skal "lokke" folk ind i menighederne på er ved at døbe og lære eller lære og døbe.
Derudover er det jo ingen skade til at vise næstekærlighed og give menneskene vi opsøger nogle af de basale behov(mad - sovested - tryghed)

Hej Ester

Tak for din besvarelse

Du har IKKE misforstået noget, desværre.

Teorien stammer fra Norge (Levande Ord), på samme måde som dette at vi aldrig må være svage - og vores styrke og kraft vil tiltrække andre mennesker. Hvad med Paulus, der talte om magtesløshedens styrke, og David der kaldte sig selv en orm!, der er jo ikke meget "styrke" ved dette.

Det jeg reagerer overfor er når der kommer teorier, som ikke udspringer fra Biblen (når der altså er tale om en gudstjeneste).

Med venlig hilsen

Malli

Det klarede jo begreberne lidt.

Jeg kan se, at jeg tænker i helt, helt andre baner, når der tales om menneskers behov og forkyndelse, så jeg har vist slet ikke fattet den graverende pointe.

Det, du her giver udtryk for, vil jeg absolut heller ikke kunne tilslutte mig.

Set ud fra vores menneskelige succeskriterier er kristentroen ikke noget, der kan betale sig. Se bare, hvad Jesus siger i bjergprædikene, som nok er en af de klareste Jesus-ord, vi har. Især, da det øjensynligt er en tale, han har holdt mange gange undervejs på sine vandringer.

Hej Eva

Tak for din besvarelse.

Jesu bjergprædiken, vidner da bestemt ikke om at vi skal dække menneskers behov, ej heller en anglen efter popularitet og succes. Det er jo en korsfæstelse af kødet! Der står mange steder at "Jesus forbarmede sig", og "hans hjerte ynkedes" når han så ulykkelige mennesker, men han ændrede ikke sit ord for at "imødkomme" eller for at gøre kristendommen mere populær. Han sagde "hvis I bliver i mine ord er I sandelig mine disciple, I skal forstå sandheden, og sandheden skal sætte jer fri". Vi må ikke gradbøje sandheden. - Og selvfølgelig skal vi hjælpe vore medmennesker.

Med venlig hilsen

Malli

Ja
Er vi ikke enige?

Hej Eva

Jo

Med venlig hilsen

Malli

Hej Malli.

Du gav mig et chock .

Nu havde jeg absolut ikke Darwin i tankerne, for det er jo en teori der er absolut i modstrid med Biblen. I sådanne tilfælde, kan jeg udmærket forstå du vil forlade menigheden, det vil jeg også gøre.

K.h.
Kim