Der står i det nye testamente at ypperstepræsterne og farisæerne sendte tempelvagter ud for at gribe Jesus, men de vender tilbage og siger: Aldrig har noget menneske talt sådan. (Joh 7.45)

Hvilken dragende kraft det må have haft når Jesus talte.
Når han modigt irettesatte de skriftkloge og farisæerne. (se evt. Matt 23).
Når han tog de små børn i favnen og velsignede dem og gjorde dem til forbilleder med deres ydmyghed og kærlighed. (Matt18.1)
Når han selv ydmygt vaskede disciplenes fødder eller omgikkes rig som fattig og talte med de udstødte – dem som andre gik uden om.
Smukt er det når kærlighed, styrke og visdom er forenet i handling.

Se hvor smukt og retfærdigt Jesus bedømmer en fattige enke.
Hende som ingen regner med, eller lægger mærke til, ophøjer han over alle de andre.

”Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af.«”

Hvis man skal bedømme retfærdigt må man se offergaven i forholdet til giverens midler.
Jesus priser hendes lille offer materielt set, men kæmpe offer for den der er fattig. Hun giver af alt hvad hun havde at leve af. De rige som giver meget materielt, men lidt i forholdet til hvad de har, er ikke dem Jesus lægger mærke til, men hende som ringeagtes af mennesker ophøjer han over alle de andre.

Dem som ingen tør irettesætte eller har visdom til, sætter han på plads i sin visdom. Dem som er agtet for ydre ting.

”I sin undervisning sagde han: »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gevandter og lade sig hilse på torvet og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.«”

Den fattige enke som lagde sit lille beløb i tempelblokken kan meget vel have fået sit offer ædt op af nogen af dem.

Jesus så lige igennem folk.
Han så de skriftkloges hykleri og åbenbarede det.

Eks:

"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå
ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed.
Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed." Matt 23.27

Her i verden synes mange at lade sig bedrage af det ydre, men Jesus afslører bedraget.
Hvilket mod at han vovede livet for at irettesatte dem der havde magten.

Jesus advarer også mod de falske profeter der forgiver at være noget andet end de er. Også med dem må man ikke lade sig bedrage af det ydre.

”Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve.
På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. v18 Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. v19 Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. v20 I kan altså kende dem på deres frugter…..” Matt 7.15

Ligesom man kan afgøre om et træ er godt ud fra frugten det frembringer, må vi også afgøre om mennesker er hvad de forgiver at være ud fra det de frembringer, og ikke hvad de ligner i det ydre, kalder sig selv, eller bliver kaldt.

Da Jesus skal fortælle hvem der er næsten bruger han den fremmede samaritaner som billede på næsten. Lukas 10.25-
Men mon Jesus har brugt præsten og levitten tilfældigt som eksempler på dem der går forbi manden i nød. Levitten og præsten skulle man jo om nogen regne med hjælp fra.
Men den fremmede samaritaner som ikke var populær hos jøderne på den tid, bruger Jesus som eksempel på næsten. Jesus siger vel derved også indirekte at vores næste kan findes mellem dem vi mindst forventer det af og vi ikke kan regne med hvad folk har navn af eller ligner i det ydre.

Døm ikke efter det ydre, men fæld en retfærdig dom…(evangeliet)

At samaritanerne ikke var populære hos jøderne på den tid, kan man se i evangeliet, da en samaritansk kvinde undrer sig over at Jesus taler med hende:

”Hvordan kan du, en jøde, bede mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« – jøder vil nemlig ikke have med samaritanere at gøre.” (Joh 4.9)

Gud bebrejder også præsterne i GT at de gør forskel på folk når de lærer:

”Derfor gør jeg jer foragtede,
ringeagtede af hele folket,
fordi I ikke følger mine veje,
men gør forskel på folk, når I lærer.” Mal 2.9

At Gud ikke ser på det ydre, men ser på det indre kan vi også høre, da Samuel skal Salve den næste konge og i mod Samuels forventninger vælger en rødmosset dreng - David. Den Samuel tror det er der skal salves er det ikke og Gud siger til Samuel:

”….Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet….” (1 Sam 16.7)

Vi må også passe på ikke at bedrage andre ved at gå mere op i det ydre end det indre, for dem der gjorde gik Jesus jo stærkt i rette med.

"»I farisæere renser bæger og fad udenpå, men indeni er I fulde af rovlyst og ondskab. Tåber! Han, som har skabt det ydre, skabte han ikke også det indre? Men giv det, der er indeni, som almisse; så er alting rent for jer. Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes……" (Lukas 11.39)

Hvad mener I om det at dømme mennesker efter deres ydre?

En af de ting man kan lære af Bibelen er ikke at gå så meget op i det ydre, men se på det indre.
Udover Jesus irettesatte profeterne før ham også gerne både præster og ledere og det har sikkert også været en medvirkende årsag til at de blev slået ihjel.
F.eks det jeg har medtaget fra GT her, hvor der står om præsterne at de gjorde forskel på folk når de lærte, er vel også fordi de har været optaget af det ydre.

God aften.

VH
MIkael

Ja, man får jo helt tårer i øjnene over Jesus' fantastiske gode vilje og irettesættelse af de dumme skriftkloge og farisæere..

Mvh

Det er meget let at sige "Du må/bør/skal ikke dømme efter det ydre - men efter det indre!" Dog er det langt sværre at omsætte tanken til handling, netop fordi ingen af os er Kristus.

Vi er kun mennesker. Ikke 100% menneske og 100% Gud. Kun mennesker. Det er en styrke at erkende og anerkende dette faktum!

Som mennesker er vi udstyret med visse sanser; nogle virker bedre end andre, og med disse sanser oplever vi verden. Men er vi så bare alle sammen overfladiske væsner, der skuer alting på det ydre? Nej, for ligesom når man sanser bogstaverne i en bog, når man læser denne, og forstår dybere ting i bogen ved at læse mellem linierne, kan vi også blandt mennesker læse mellem linierne.

Hvad vil det sige i praksis?
Det vil sige, at vi først og fremmest kan "læse" en person på hvad vedkommende selv siger om sig selv. Dernæst kan vi betragte personens handlinger. Stemmer handlinger og selv-udsagn overens, ja, så fremstår personen i (en form for) harmoni.

Men hov!
Vi bør/må/skal ikke dømme efter det ydre, men bør/må/skal vi som mennesker overhovedet dømme andre?

Hej Mikael,

Det er rigtigt at man ikke kan skue hunden på hårene. Dette er relevant i en tid hvor mange iflg. Herrens egen profeti siger "Se, her er Kristus!", nej "Her er han!" - Imitationens mester er så dygtig at endog de udvalgte skulle fare vild.

Mvh
john