første gang jeg mødte begrebet Jesus var gennem min mormor og hendes kirke, meningen var meget defus for mig, men på en eller anden måde, virkede billede meget roligt, da jeg blev ældre, spurgte jeg mormor hvorfor hun ikke havde Jesus på korset, som jeg ellers havde set, og hun svarede mig;
"jamen det er fordi vi ikke beder til den døende Jesus men til den opstående Jesus"
det var ikke helt til at forstå når man er 6, men jeg accepterede det, da hun nu sagde det, hun kunne ikke lyve...........

mit eget hjem var ikke uden tro, kun var det ikke en stor del af det, nærmere en form for; "gør godt mod andre og overlad Gud at styre resten"

senere lærte jeg gennem brødrene fra meningheden andre ting om Jesus, og hele tiden var det den opstående Jesus i hans herlighed de talte om, Lyset der udsprag fra ham, ikke som nået uopnåeligt, men som fra en storebror eller kær slægtning.
Da jeg blev voksen og begyndte at studerer, og prøve at finde min plads i en verden af tro (jeg har tilbedt både Freja og Thor) fandt jg, at uanset hvilken trosform jeg studerede, gav Lyset og omtalen af det mig den samme rolighed indeni, som jeg havde mødt i min selv når jeg var hos min mormor og når jeg talte med brødrene fra meningheden............

i dag, har jeg fundet min plads;

Jeg er Celtisk/Kristen, for deres måde at se verden på giver mig ro i mit hoved og fred i min sjæl..........
Jeg er bruger af Medicinhjulet, for deres måde at se livet på, giver mig ro i hjertet.