kender i det at man pludselig kommer væk fra kristendommen

og på en måde nærmest ikke længere tror på gud?

sådan har jeg haft det siden sidste sommer....

men jeg vil gerne tilbage til kristendommen......

hvad gør i når i er "kommet ud af troen"

Jeg tror nok jeg forstår, hvad du mener. Men nu skriver du altså meget kort om noget, der er meget stort.

Følelsen af ”at være kommet ud af troen” kender jeg. Ikke at det sker sådan pludseligt, men lige så langsomt kan min tro blive kold – og jeg føler ikke den samme glæde og gejst ved at søge Guds Ord. Jeg tror de fleste troende kender det i mere eller mindre grad, og nogen oftere end andre.

Nu ved jeg ikke så meget om din situation, for der kan være konkrete grunde til, at dit fællesskab med Gud er blevet en ”tam affære”, og der kan være forhold, du må gøre noget ved. Hvad skete der f.eks sidste sommer, siden du nævner det som et vendepunkt?

Guds længsel og vores længsel
Men uanset hvad din situation er, så kan jeg høre, at du ønsker, at det skal være anderledes, at du længes efter at leve troens liv (igen?). Og det kan du komme til, for det er Guds løfte til os, at når vi beder ham om det, kommer han til os. Han kan ikke vende det døve øre til. ”Råber I til mig, og går I hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren.” Jeramias Bog 49, 12-13.
Du gør det eneste, der er at gøre i din situation, du erkender at du har brug for Gud, og at der må ske en forandring i dit liv, for at du kan finde troen igen. Den længsel er Guds værk – det er hans måde at kalde på dig. Så du må også se din situation sådan, at Guds længsel efter dig er langt stærkere end din længsel efter ham, og den var der længe før din egen længsel. Han kalder på dig, og du søger nu famlende efter et svar.
Der er intet han hellere vil, end at give dig glæde og fred i fællesskabet med ham. Men han tvinger det ikke ned over hovedet på nogen, og derfor er der noget tilbage, du skal gøre - og det er netop dét du spørg om: Hvad skal jeg gøre? – og hvad gør vi andre?

Troen sidder i fødderne
Jeg vil jeg dele en sætning / påstand med dig, som jeg selv har følt meget provokerende, rammende og samtidig befriende. Den lyder sådan: Troen sidder i fødderne! Jesus siger igen og igen: Følg mig. De første kristne blev i Apostlenes Gerninger kaldt for ”dem der følger vejen.

Derfor: Hvis jeg skal tage temperaturen på min tro, handler det ikke om at finde en måde at måle stærk eller svag tro, eller hvilke grader troen giver mig af glæde og trøst, eller meget eller lidt styrke, fred, energi, kraft. Det er alt sammen begreber, som kan bruges i kristenlivet, men ikke som målestok for troen. Troen handler om, hvor det er, du sætter fødderne – og det er dit valg, der bestemmer det. I Apostlenes Gerninger har vi en meget rammende beskrivelse af, hvordan de første kristne i praksis fulgte Jesus, deres Mester, efter at han havde forladt jorden, og taget plads ved Guds højre hånd. (Apostlenes Gerninger 2, 38 – 42). De var sammen og delte i fællesskab Ordet, modtog nadveren, priste Gud og bad sammen, og de døbte med vand og ånd. Det er konkret. Vi er nødt til at flytte vore fødder derhen, hvor der er et fællesskab omkring Guds ord, hvor vi i fællesskab kan tilbede Gud og prise Gud, hvor vi kan modtage nadveren og holde fast I Jesu ord til os, om at han har givet sit liv for os – og åbnet vejen for os til fællesskab med Gud. Dåbens vand har genfødt dig til et nyt liv, og det skal du også mindes om igen og igen. Dét er det, du selv kan gøre.

At være det rigtige sted
Hvis du læser et svar, fra vores svar-arkiv, hvor en anden spørger beskriver lidt den samme oplevelse som dig, så er det også et forsøg på at forklare, at tro handler om, hvor dine fødder tager dig hen.

Jørgen Bloch skriver i dette svar:

”Jeg har længe været glad ved beretningen om udvandringen fra Egypten (Den finder du i 2. Mosebog kapitel kapitel 13). Den sidste nat israelitterne var i Egypten skulle de gå ind i deres huse, efter at de havde slagtet et lam og smurt blodet på deres dørstolper. De havde fået at vide, at døden ville gå gennem Egypten. Jeg forestiller mig, at efterhånden som natten skred frem, har der lydt et større og større smerteskrig fra de hjem, hvor døden gik ind. Jeg tro, der var mange bekymrede israelitter den nat, mange havde også egyptiske naboer og var måske ulykkelige på deres vegne. Men det handlede ikke om nogens følelse af tryghed eller mangel på samme. Det handlede om at være der, hvor Gud havde sagt de skulle være.”

(læs hele svaret her: Hvordan finder jeg troen igen? )

Hellige "Mødesteder"
For mig at se, er det en meget vigtig pointe. Selvom jeg føler mig usikker og tvivlende, så er jeg dér, hvor Gud har kaldet mig til at være, hvis jeg flytter mine fødder, og søger fællesskabet omkring hans ord, bønnen, dåben og nadveren. Så åbner jeg mig selv for Guds ånd, for det er de ”mødesteder” Gud har skabt for os, og hvor han har lovet at møde os, og skabe troen i os. Hvis vi holder os borte fra disse ”mødesteder”, så bliver vores tro meget sårbar.

Tro er en vandring
Bibelen lærer os, at tro er en vandring – det er at følge Jesus, og det er godt at være sammen med andre på den vandring. Vi oplever alle op og nedture, sejre og fald på vejen. Det kan ikke undgåes, men det betyder ikke, at vi er faldet fra vejen. Hvis vores længsel er at følge Jesus og det mål han har sat for vores liv, så er vi på den rette vej. Jeg fornemmer, at din længsel er mod Jesus, og Jesus vil tage dig ved hånden og følges med dig. Men du må selv flytte fødderne – og følger du Jesus, så kan du være sikker på, at han skaber troen i dig. Det oplevede Peter, og han er god for os at lære at kende, for han var ikke altid stærk og perfekt i hans tro, men han flyttede sine fødder, så han blev en Jesu efterfølger.

Måske du kan huske Peters dialog med Jesus:
Så spurgte han (Jesus) dem (disciplene): ”Men I, hvem siger I, at jeg er?” Simon Peter svarede: ”Du er Kristus, den levende Guds søn.” Og Jesus sagde til ham: ”Salig er du, Simon, Jonas' søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min fader i himlene.” (Matthæusevangeliet kap. 16, 15-17)


Må Gud velsigne dig på din tros vandring

Med kærlige hilsner
en medvandrer
Netmissionær
Benna Asmussen Hørlück
Benna@JesusNet.dk