Jeg tænker, at den moral jeg har, gælder for mig og den etik jeg udtænker i mit hovede, gælder for mig. Hvordan kan vi som kristne postmoderne mennesker overhovedet klandre andre mennesker for deres etik(tanke) og moral (handling) ?
Det er en problematik jeg i mit liv tit støder på. Hvem er jeg til at sige, at utroskab er forkert, når det menneske jeg står overfor, ikke har samme verdensbillede? Gud er sandhed og Han siger, det er forkert, så jeg VED, at det forkert. Men et menneske, der ikke indberegner Gud i sit verdensbillede, ved ikke, at det er forkert. Er det som med børn? De ved ikke andet,så derfor gør de det, de ikke må? (meget posivistisk børneopfattelse, jeg ved det ) Jeg kunne jo være ligeglad, men menneskers utroskab, stjælen, løgn rammer jo også mig. Kan jeg som kristen formane mennesker, der ikke tror på Gud, udfra bibelen? Eller skal jeg i virkeligheden ud og "stor-evangeliserer" inden vi kommer til moralen ?

Hej

Jeg tror at de fleste mennesker i hele verden mener at det der skader et andet menneske er forkert (medmindre at det som ved en opperation gør det bedre på sigt naturligvis)

Hvis vi så kigger på "de ti bud" er de fleste af dem faktist nogen der vil skåne os for menneskelige smerter.

De tre første er måske lidt svære at få mennesker til at forstå (før de forstår lidt af hvor stor Gud er), men de syv næste er allesammen til direkte beskyttelse af mennesket selv. Og bryder man en af dem vil der være en/nogen (en selv eller en anden) der bliver sårede af det....

Vi kan ikke præsse Guds ord ned over folk, men vi kan tale fornuftigt med dem. Vi kan fortælle at sådan gør og tænker en kristen om.... det gør vi fordi....
Så må folk selv tage det til sig eller lade være. Det er Gud der skal arbejde inden i folk.

Du skrev:
Men et menneske, der ikke indberegner Gud i sit verdensbillede, ved ikke, at det er forkert.

Jo jeg tror godt de ved det er forkert - ikke overfor Gud måske - de ved godt at det er til skade for andre. Der hvor det hele går galt er at de ikke ved hvad koncekvenserne af disse handlinger er...

Hej AMJ

Det er sandelig ikke altid let at være kristen!

---

Men et menneske, der ikke indberegner Gud i sit verdensbillede, ved ikke, at det er forkert. Er det som med børn? De ved ikke andet,så derfor gør de det, de ikke må? (meget posivistisk børneopfattelse, jeg

---

Der står faktisk i Rom 1, 18-32 at de GODT ved andet men fravælger dette! ".....Thi hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning. Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham ikke som Gud, men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket.......Derfor gav Gud dem hen i deres hjerters lyster til urenhed, så de vanærede deres legemer indbyrdes.....Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber......De kender Guds retsordning, at de der handler således, fortjener døden, alligevel ikke blot gør de disse ting, men giver endog også dem, der handler således, deres bifald"

Utroskab har altid - vil altid være forkert! Så sent som i går læste jeg (på nettet) om en kvinde. Hun er gift, men nyforelselsen har fortaget sig, hun har derfor taget sig en elsker for at få dækket sit behov (for bekræftelse) - altså hendes behov retfærdiggjorde handlingen! Det der så rystede mig var den store opbakning hun fik ("hvad man ikke ved har man ikke ondt af"osv)...ja, så var det jeg kom i tanke om det sidstnævnte i Romerbrevet "alligevel ikke blot gør de disse ting, men giver endog også dem, der handler således, deres bifald"

I takt med at lovløshedens menneske rejser sig, vil afguderne "SEX" - "PENGE" - "DRUK/Narko" få mere og mere magt, og det er ganske rystende at være vidne til!

I 1. Kor. 5,1 og frem står der (med mine egne ord) at vi ikke må dømme udenfor menighederne (kun i), og at Gud dømmer.

Spørgsmålet er om vi dømmer, når vi formaner

---

Jeg kunne jo være ligeglad, men menneskers utroskab, stjælen, løgn rammer jo også mig.

---

Der har vi igen dilemmaet. Jesus siger at vi skal give afkald på alt vort eget, og følge ham! Men dette (give afkald) kan vel ikke gælde hvis ens ægteskab er truet (Gud har jo selv velsignet ægteskabet)

---

Kan jeg som kristen formane mennesker, der ikke tror på Gud, udfra bibelen? Eller skal jeg i virkeligheden ud og "stor-evangeliserer" inden vi kommer til moralen ?

---

Psykologisk set virker guleroden bedre end pisken! Hvis mennesker skal omvende sig, skal de jo omvende sig TIL noget - de må have noget at sætte i stedet.

Ups! - jeg håber ikke at mit indlæg skabte mere forvirring end afklaring. Du stiller nogle svære men særdeles relevante spørgsmål ! Som du som kristen absolut ikke står alene med. Jeg håber derfor at du får en masse besvarelser som kan afdække, for jeg oplever her en masse "gråzoner"

Med venlig hilsen

Malli

ud fra et Celtisk/Kristen livssyn, så er det ikke hvad du gør, men måden du gør det på, der bestemmer om det er "synd" (jeg tror ikke selv på synd som en Kristen gør) hvis du i dit hjerte føler at du kan gøre det uden at skade andre og/eller dig selv, uden at såre andre og/eller dig selv, uden at skabe virkning der skader/sårer andre og/eller dig selv, så er det ikke "synd".
Husk at Biblen blev skrevet i en gammeldags verden, under andre verdensforhold end dem i dag, ikke at det er hverken bedre eller dårligere af den grund, bare anderledes, det er dengang var "synd" kan i dag være anderledes........

Hej

Igen er vi nogenlunde enige

Hvis du med garanti kan sige at det du gør ikke har en direkte skade på dig og/eller andre eller en skadelig følgevirkning på dig og/ellerandre - tja så tror jeg heller ikke det er synd....

Men hvem har det overblik til at bedømme følgevirkningerne af vore handlinger, jeg ser kun Gud.
Så jeg har tillid til at når Gud har sagt at jeg ikke skal gøre dit og dat - jamen så er det fordi det skader mig og/eller andre enten nu eller senere hvis jeg gør det....

og hertil bruger jeg så min intuitation, eller indfølingsevne og man vil, jeg tror på at min første indskydelse er den rigtige og derfor ledet af det Guddommelige.....

Jeg tror de to vigtigste ting angående det du skriver, er at formane sig selv (!) og at virke som lys j.f. "I er verdens lys og salt" (eller hvordan den nu lyder).

Jeg syntes ikke man kan kræve af ikke-kristne at de skal følge kristne love, men man kan vise dem hvor gode de er ved at være et eksempel på dem selv.