For mig er Jesus simpelthen alt!
Jeg tror ikke jeg vil være her idag hvis ikke han havde hjulpet mig igennem mit liv. Det har ikke været en nem barndom. Jeg har været så bange jeg tog en brødkniv med ind på værelset når jeg skulle sove. Jeg har levet med angst. Angst for nogen vil komme og gøre mig fortræd. Den angst kom tilbage fra barndomsoplevelser. Men det der hjalp mig ud af min angst var at be. Blive ved med at be når jeg var bange. og hver aften inden jeg skulle sove bad jeg: "I tryghed kan jeg ligge mig til at sove, for kun du Herre lader mig bo i tryghed!" Det står et sted i salmernes bog mener jeg. Men jeg bad den bøn hver aften inden jeg skulle sove. Jeg sidder idag har ingen kontakt til mine forældre fordi de gav mig en forkert barndom. Sidder midt i en sag på kommunen pga det. Men jeg er flyttet væk fra mareridtet. Jeg er nemlig flyttet hjemmefra. Jeg går idag til psykolog og forsøger at få det hele snakket igennem. Det kan virke så HÅRDT! Det kan virke så SVÆRT og HÅBLØST at komme igennem. Men Gud giver mig STYRKEN der skal til!!!
Som 3-4 årig foldede jeg mine hænder alene første gang. Jeg vidste ikke hvem Gud var. Men jeg fandt tryghed i at have foldet hænderne og når jeg havde det kunne jeg fortælle præcis hvordan jeg havde det. Jeg brugte det sted til at græde ud. Det sted hentede jeg tryghed når alt var kaos omkring mig. Det gjorde da jeg var lille. Idag som 17 årig hvor det er kommet ind til kommunen, henter jeg stadig styrke der. Jeg føler Guds nærvær. Og jeg blev stillet et spørgsmål om hvad lykke er for mig. Lykke for mig er Guds nærvær. For jeg føler Gud er nær mig i det her. Selvom jeg en dag glemmer at læse i bibelen. Selvom der er en dag jeg bare ikke orker det hele. Og ikke får bedt en bøn. Så er Gud nær hos mig. Hvis jeg er virkelig ked af det kan jeg bare sige 3 ord: "Gud hjælp mig!" eller: "vær mig nær!" eller noget i den stil. Så lytter han. Jeg føler mine byrder bliver lettere når jeg har Gud med. Derfor er Gud alt! Han er den der gør mig til den jeg er. Og uden ham er jeg INTET!