Når jeg forsøger at sætte ord på, hvad Jesus betyder for mig, så kommer jeg hver gang til kort.
Jeg kan selvfølgelig finde de relevante bibelcitater og så sætte dem sammen med mit navn under.
Men det vil ikke være sådan, jeg kan udtrykke mig, for al den tid, det er mit liv, det handler om, så må jeg også finde mine egne ord.

På det bevidste plan er Jesus den, jeg orienterer mig efter i livet, så godt jeg nu kan. Når han sætter kærlighed til Gud og kærlighed til næsten sammen som to sider af samme sag, så betyder det noget for, hvordan jeg vurderer etiske spørgsmål, f.eks.
Og når jeg tænker på Gud som skaberen, der er udenfor skaberværket i al sin overvældende (og uforståelige - eller ufattelige) storhed og jeg ikke aner, hvordan jeg skal møde sådan en Gud uden at gå til grunde i mødet, så er Jesus den, der kan formidle. Mennesket, som også er Gud, hvordan det så kan gå til. Og så er jeg tilbage i de etiske overvejelser.

Men den betydning, jeg kan finde udtryk for på det bevidste plan er nok allerhøjst ½% af det hele.
De 99,5% der er tilbage rummer følelser, ubevidst forståelse, åbenbaring(?) og meget andet, som jeg slet ikke kan finde udtryk for.

Essensen af alt det, jeg ikke kan finde ord for er, at hos Jesus - hos Gud - er jeg altid tryg. Ikke nødvendigvis stærk eller beskyttet, modig, uforfærdet og hvad man ellers kan finde af kvaliteter, men tryg.

Vores forhold til andre mennesker er altid blandet. Der er ikke nogen, der kun er onde eller kun er gode, og selv dem, vi stoler allermest på har deres begrænsning. Selv den bedste kan svigte, om ikke andet så er der det sidste svigt, som er at folk dør fra én. Tilliden kan aldrig blive total.

Men overfor Gud kan jeg have denne totale tillid.

En af mine yndlingssalmer er nr 131.
"....
som barnet hos sin mor,
som barnet er min sjæl i mig
..."

Jeg så, at der var forskellige oversættelser: 'som afvænnet barn hos sin mor' - 'som diende barn hos sin mor ' og jeg satte mig for at finde ud af, hvad der egentlig står.

Jeg fik det til 'som et diende barnet, der er holdt op med at drikke' og så for mig, hvordan det er.
Jeg så spædbarnet, som falder i søvn med brystvorten i munden og mælk ud af mundvigen, totalt afslappet og overgivet til sin mors omsorg. Med en så fuldkommen tillid, som man ikke møder senere, når barnet begynder at lære, hvordan det er at blive skældt ud, skulle vente, udholde ubehag osv osv.

Så tryg er man sjældent overfor et andet menneske. Men overfor Gud kan det lykkes igen - som barnet hos sin mor.....

Hvis jeg skal fortælle, hvad Jesus betyder for mig, så er det her kun et lillebitte udpluk. Måske vil jeg blive nødt til at komme igen en anden gang, hvor det er nogle andre tanker, der ligger øverst i bunken. Jeg har jo ikke engang nærmet mig opstandelsen........