Jamen dog som man er utålmodig kære Evangelist ...
Men nu til sagen:
Når vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved noget i Bibelen, vil det straks afføde nye spørgsmål.
Jeg vil tro, at det netop er derfor så mange nødigt ser, at der pilles ved Bibelens troværdighed. Når vi forholder os kritisk og spørgende til teser, der ved første øjekast allerede er belyst, skaber vi uorden i det kristne system.
Det system vi har sat kristendommen ind i, kan ikke rumme de store filosofiske tanker, vi gør os.
Spøgsmålet er så …
- er kristendommen sat i system, for at give almindelig mennesker en chance for at danne sig en helhed af troen?
- er kristendommen sat i system for at beskytte troen mod de store filosoffers angreb (og er det nødvendigt)?
- er kristendommen sat i system for at beskytte filosofferne mod at fjerne sig fra Gud (fare vild)?
Hvad vil end vælger at besvare disse spørgsmål med, vil vores svar være et udtryk for individualisme. Den individualisme, der også gerne skulle føre til en personlig og dyb grundfæstet tro hos den enkelte. Hvilket netop opnås ved at stille kritiske spørgsmål til Bibelen. Kritiske spørgsmål er vel, i bund og grund, intet andet end at forholde sig til, hvad der er viden på området, og hvad der er tro.
Så når vi først har skællet laget af traditionel tænkning, myter, moraler og fanatisme af, så må vi gå ud fra, at vi tilbage har en del reel viden, og en hel ren og nyfundet tro - hjertet af vores tro!
At svare dig på dine spørgsmål, vil derfor give et indtryk af, hvordan jeg ser (individet, som jeg er) de store sammenhænge. Det vil ikke være et udtryk for viden, men et udtryk for hvordan min tro er grundfæstet.
Vi kan godt debattere over spørgsmålene, da det altid er interessant at udveksle meninger. Men en egentlig facitliste vil sædvanligvis være en umulighed.
Jeg mener (bliver nok en gentagelse af den tråd, du referer til):
Vi kan ikke sætte Gud og Hans forordninger i system – og tak og lov for det, for det gør os netop frie i Jesus!
Fortabelse må nødvendigvis være det modsatte af frelse, men hvad er fortabelse? Er fortabelse det ”store intet”?
– jeg tror det ikke, men herom længere nede i teksten*.
Er det at foretrække det ”store intet” efter døden fremfor fællesskabet med Gud? – ikke for mit vedkommende.
Hvis man ikke tror på Gud, forventer man vel noget der tilsvare det ”store intet” efter døden? For nogen er "det store intet" en tryg tanke, for andre er tanken skræmmende. Så ja, nogen kan vel ubevidst ønske sig det du benævner fortabelse ("det store intet"), eftersom de ikke har ønske om det modsatte, som du benævner frelse (fællesskabet med Gud).
At føle sig frelst i sin fortabelse er ikke det samme som at blive frelst i sin fortabelse. Så ja, man kan vel nok føle sig frelst ved tanken og forventningen om ”det store intet” – men for mig er frelsen ensbetydende med fællesskab med Gud.
* En frelst kan ikke fortabes da jeg tror på, at Gud har en nødløsning for os alle. Men igen, det beror ikke på viden, det beror på håb og på tro på en Gud så almægtig, at Han er langt udenfor fatteevne. En såkaldt ”fortabt” kan på denne måde heller ikke fortabes.
Men igen …
- det er langt vigtigere at leve sit liv sammen med Gud, til glæde og til opmuntring for en selv og ens nærmeste. Frelsen er blot et frynsegode som alle i øvrigt vil opnå (tror jeg), eftersom Gud ser på vores hjerter og ikke vores synd.
- eftersom der intet ondt findes, og eftersom Gud kender sammenhængen mellem årsager og virkning, og derfor vil forstå vores handlinger, vil intet menneske fortabes.
Gad vide om jeg tabte dig undervejs? 
) Men hvis man i livet er stemplet som frelst i sankt Peter sort bog, kan det nu nok nå at blive slettet igen, inden man dør. Det kommer an på hvad man gør og ønsker med livet mens man er her. 
Forrige tråd
Oversigt
| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.