Mit overordnede spørgsmål til denne tråd er; hvorfor tro på en gud?

Umiddelbart kunne man som oplyst religiøst menneske ryste på hovedet og håne mig og besvare mit latterlige spørgsmål med; "Hvorfor ikke tro på Gud?" - og så er jeg lige så klog som før!

Jeg kan forstå, hvorfor de israelitter, som udvandrede fra Egypten i sin tid, (mere eller mindre!) troede på Gud.
Jeg kan forstå hvorfor de, som har set tegn og undere, tror på Gud.
Jeg kan forstå hvorfor bl.a. Moses og Abraham troede på Gud - for de mødte Ham dog face to face!

Men i dag...
Videnskaben har mange framragende teorier om dit og dat - og alle religioner er vel også blot teorier?
Alt består immanente logiske systemer, og det er så op til hvert enkelt menneske at beslutte sig for hvilket system eller hvilke argumenter, man bedst kan tilslutte sig. Men hvordan kommer man egentlig frem til en konklusion? Religionerne kan hævde at det er guden, som giver mennesket indsigt - videnskaben kan hævde at alt afhænger af biokemiske processer.

Er gudstroen blot menneskets forklaring på alt det, som man ikke umiddelbart kan forklare? Og i så fald, burde man ikke skrotte religionerne, indse videnskabens beviseligheder og blive frie, oplyste ikke-religiøse mennesker, som først og fremmest lever her og nu på denne jord?

kristendommen er en erfarings tro, Jesus siger om nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare om læren er fra Gud, eller om Jesus talte af sig selv.

Ole

Nu er det jo ikke ligefrem alle, der kan påstå at have hørt Jesus tale. I så fald man har det, hvordan vurderer man så, om talen er Guds? Hvad kender man til Gud og Hans væsen?

Jeg forstår ikke, hvad du mener med at kristendommen er en "erfarings tro" - kan du ikke uddybe det for mig, som er særdels uvidende!?

Når man tager imod Jesus som ens sjæls frelser, så begynder man på en livsvandring hvor Jesus giver os vished for at han er til, og at det der står i bibelen er Guds Ord.

Ole

Er det kun sjælen der frelses?

På hvilken måde giver Jesus os en vished, som ikke kan betvivles? For vished er jo viden, medens tro er forhåbning!

Mener du seriøst at alt, der er skrevet i Bibelen, er Guds (uredigerede) ord?!

Hvis vi ser på fx bibelens vidnesbyrd - ser det ikke ud til, at mennesker der har set tegn og undere dermed har lettere ved at tro.
Stort set alle israelitter vendte sig væk fra Gud i ørkenenm da de byggede guldkalven - selv efter alt det, de havde set!
Paulus og Barnabas blev ikke set på som Guds udendinge alle steder, selv om de udførte mirakler - men blev fx ét set på som hedenske guder - og da de nægtede dette blev de hånet.
Tænk på dem, der så underets under - Kristi Opstandelse - de så Gud åbne graven. de erfarede, at Kristus var forsvunden - alligevel ville de ikke tro!
Men så er der også folk som Thomas, der virkelig får lov til at mærke og erfare Gud - pg åbenbart blive styrket i sin tro! Mens vi andre kan nøjes med at glæde os over de løfter vi har i Guds ord.

Men hvis ikke tegn og undere - såkaldte "beviser" - kan være grundlaget for en gudstro, hvad kan så?

Hvad er det ved mennesket, som gør, at det tror på en gud?

Er gud blot en forklaringsmodel eller en teori, hvormed man får styr på verden?
"Hvorfor falder æbler nedad?" - "Det er fordi der bor en gud i æblet, som vil hjem til guden i jorden." (hvis du kan følge mig)

Hej!

Citat:
Men hvis ikke tegn og undere - såkaldte "beviser" - kan være grundlaget for en gudstro, hvad kan så?

Det kan Guds åbenbaring - først og fremmest gennem Kristus (Johs 1,18) og Bibelen (den profetiske og apostoliske overlevering). Dette må være vores erkendelsesmæssige og absolutte trosbaggrund. Men der er en anden side ved troen, som er mindst lige så vigtig - nemlig tilliden, barneforholdet til Gud. Den første erkendelse har dæmonerne også - men det der adskiller de kristnes tro fra dæmonernes - er at de kan trøste sig ved Guds evangelium - og klynge til til Guds nådemidler!

Citat:
Hvad er det ved mennesket, som gør, at det tror på en gud?

Det gør Guds Ånd! Mennesklet kan ikke finde troen i sig selv (Rom 3,11: "Der er ingen forstandig, ingen, der søger Gud.")
Når Ordet bliver forkyndt for et menneske - er det Ånden som skænker og kalder til tro.

Jón

Skal ha noget at kunne forholde sig til og hvorfor ikke tro på noget sandt, frem for kun at tro på sig selv!? Når det er denne tro vi snakker om, vil det derfor ikke altid være sådan, at vi selv skal ”opleve” noget, før vi tror, selvom tro uden beviser, må være den højeste tro af dem alle, selvom der også er den tro som kommer uden man har bedt om beviser og egentlig også uden søgen efter Gud, altså en tro uden man ønsker at tro!

Der er jo forskel på det som kommer fra profeterne og det som kommer fra teologerne, for er dette ikke mere på baggrund af det videnskabelige!? Måske er det på baggrund af biokemiske processer, som leder Gud gennem mennesket, hvorfor spørgsmålet burde være, hvilken begivenhed har været årsag til denne biokemiske proces!

Vil nu ikke sige at det ”guddommelige” er hvad mennesket ikke kan forklare og heller ikke sige at du får ”den” frihed gennem videnskaben, for den kan du kun få gennem den Gud snakker om, men klart nok skal ikke troende oplyses om deres valg og de konsekvenser dette frie valg kan ha på deres liv ellers kan vi ikke snakke om et frit valg her og nu!