Hvem er endentlig hvem?


Er Jesus Gud, eller er det omvent?


Hvem er helligånden? er det Gud? Hvis ja: Hvorfor hedder den så helligånden?


Hvorfor kalder vi Gud for gud? Vi kalder jo også Gud for Javah, Jahova, ovs??


Og så er der dem der skriver Gud/Jesus ????
Hvad mener de lige med det? mener de Gud og Jesus, eller Gudjesus, eller ... øhh..... ???


Er der ikke nogen der har en god forklaring på hvem der er hvem, og hvornår de er det?????

Hej Josefine!

Godt spørgsmål! Treenighedslæren er ikke så nem at få under huden, og kommer det nok heller aldrig fuldt ud.

Ifølge vores trosbekendelse:

Citat:
Vi tror på Gud Fader, den Almægtige,himlens og jordens skaber.

Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.

Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.

Vi tror altså på tre, men samtidig tror vi at der er EN Gud.

Hvordan hænger det så sammen?

Hvis vi spørger reformatorerne sagde de det sådan i den Augsburgske bekendelse:

Citat:
Art. 1 - Gud
Menighederne lærer os med stor enighed, at den nicænske kirkeforsamlings bestemmelse om det guddommelige væsens enhed og om de tre personer er sand og bør tros uden tvivl, nemlig at der er et guddommeligt væsen, som både kaldes og er Gud, evig, ulegemlig, udelelig, af uendelig magt, visdom og godhed, skaber og opholder af alt, det synlige og det usynlige, og at der dog er tre personer, af samme væsen og magt, og lige evige, nemlig Faderen, Sønnen og Helligånden. Og ordet person bruger de i den betydning, hvori de kirkelige forfattere har brugt det i denne sag, nemlig således, at det ikke betegner en del eller en egenskab ved noget andet, men "det, som består for sig selv".

Det vil altsåsige at Gud er Faderen/Skaberen og Sønnen og Ånden. De er tre personer, men et væsen. Hvis man skal sige det geometrisk, så er Gud lidt ligesom en trekant, hvor man ikke kan fjerne en del uden at det er en trekant - alt andet ulige...

Øhm... håber det kan bruges.

Kærlig hilsen Morten

Hej igen Josefine!

Så lige det her: Treenigheden?

Hilsen Morten

Citat:
De er tre personer, men et væsen.

Tak....
Det giver jo mening..
Du kunne havde nøjes med den sætning, den siger alt.

Hej Josefine,

Jeg har nok et lidt andet syn på alt det, end mange andre kristne, og da jeg aldrig rigtig nåede at engagere mig i den anden tråd før den blev overskueligt, vil jeg fremføre det nu

Jesus = Guds Ord (Johannes evang. 1 ; 1. Johannes brev mfl.)
Helligånden = Guds Ånd
Gud = Gud

Det ændrer ikke på, at Jesus er Gud (eller "af samme natur som Gud"), tværtimod synes jeg, det giver nogle nuancer og virker knap så underligt som treenighedslæren.

Er der nogen der kan be-/afkræfte, at treenighedslæren for en stor del er lavet af Augustin? Og at der var en anden samtidig og nogenlunde lige stor "fløj", med bl.a. Athanasius, der havde en opfattelse, der minder mere om den, jeg her er kommet med?

Mvh. Steffen

Hej Josefine,

Citat:
Er Jesus Gud, eller er det omvent?
Hvem er helligånden? er det Gud? Hvis ja: Hvorfor hedder den så helligånden?

Der er tre guder der, selvom de er individuelle personer, er ét mht. formål, plan og i alle fuldkommenhedens egenskaber - Gud Faderen, Gud Sønnen og Gud Helligånden. Iflg. vores tro er både Faderen, Sønnen og Helligånden Gud, eftersom de alle er en del af guddommen.

Citat:
Hvorfor kalder vi Gud for gud? Vi kalder jo også Gud for Javah, Jahova, ovs??

Når vi generelt omtaler, eller siger, Gud, så henviser det (ihvertfald der hvor jeg er) normalt til Gud Faderen. Jesus sagde:

"Faderen er større end jeg." (Johs. 14:28) - fordi han er Fader til Sønnen.

Faderen er også Gud over Sønnen:

"Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud." (Johs. 20:17)

Så selvom Jesus er Gud og er nået til fuldendelse, så er han samtidig Faderens Søn.

Jehova eller Jahve er ikke Faderen, men Sønnen. Herren der ledte Israel i ørkenen på GTs tid, og som i tidens midte påtog sig et legeme, og kom herned for at udvirke den store Forsoning for alle mennesker - jfr. at

"Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. (Johs. 1:14)

Herren der ledte Israel i ørkenen er Jehova = ordet der tog bolig iblandt os.

Faderen er Elohim. Ordet Elohim er et flertalsord af det hebræiske Eloah. Selvom Elohim er et flertalsord så bruges det også, som navn for Gud den evige Fader, og understreger hans overhøjhed og almagt, som universets skaber og opretholder.

Mvh
John

Hej alle,

Her en lille uddybning, som jeg lige fik tid til at skrive.

Jesus betegnes mange steder i NT som Ordet... Her fra Johannes' evangelium:

"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud", siger han. (Lad os nu lige glemme, hvordan kristne plejer at læse dette her... bare ind til videre.) Du er vel enig i at Ordet, Guds Ord var der i begyndelsen (fra al evighed), og at det var hos Gud?

"Og Ordet var Gud", fortsætter han så... Ordet er fra begyndelsen, det er uforanderligt og ukrænkeligt, ganske lige som Herren selv er det. Det er ikke noget skabt, eller noget udefra. Det er en del af Ham. Det *er* Gud.

"Dette var i Begyndelsen hos Gud. ", summerer Johannes op. Jeg bruger en lidt ældre oversættelse, da jeg ikke synes 1992'eren er helt tro mod grundteksten her... Ordet betegnes normalt ikke med "Han", men med "Det"

"Alle Ting ere blevne til ved det, og uden det blev end ikke een Ting til af det, som er. I det var Liv, og Livet var Menneskenes Lys. " Alt er blevet til og opretholdes af Guds Ord. Også mennesket lever i kraft af Guds Ord.

"Og Lyset skinner i Mørket, og Mørket greb det ikke."
Nu skifter stemningen pludselig... Lyset skinner. I mørket. Og hvilket mørke! Synd og åndelig død gjorde deres indtog, og siden har mennesket været fremmed over for Gud. Vi mistede Gud-billed-ligheden. Men stadig skinner lyset, Livets Lys, i mørket. Og det sejrer over Mørket!

"Der kom et Menneske, udsendt fra Gud, hans Navn var Johannes. Denne kom til et Vidnesbyrd, for at han skulde vidne om Lyset, for at alle skulde tro ved ham. Han var ikke Lyset, men han skulde vidne om Lyset. Det sande Lys, der oplyser hvert Menneske, var ved at komme til Verden."
Da det forud fastsatte tidspunkt kom, sendte Gud sit Ord til verden. Ikke som tidligere gennem profeter, og heller ikke som i begyndelsen af sin egen mund, men i skikkelse af et menneske, Jesus Kristus.

"Han var i Verden, og Verden er bleven til ved ham, og Verden kendte ham ikke."
Ja, Guds Ord var allerede i verden, og det opretholdt verden, og det var ved dette ord, at verden var blevet til. Men verden kendte ikke Guds Ord, men var fremmed for Gud, og fremmed for Hans Ord.

"Han kom til sit eget, og hans egne toge ikke imod ham."
Selv ikke da Han kom, Guds menneskeblevne Ord, Jesus Kristus, kendte de Ham, så de kunne tage imod Ham.

"Men så mange, som toge imod ham, dem gav han Magt til at vorde Guds Børn, dem, som tro på hans Navn; hvilke ikke bleve fødte af Blod, ej heller af Køds Villie, ej heller af Mands Villie, men af Gud. "
Dog, nogle tog imod Ham, og dem genfødte Han til at ligne Gud, som de havde gjort det fra begyndelsen, inden det Onde kom til verden. For når Gud skabte mennesket ved sit Ord, så måtte han også ved sit Ord genskabe det.

"Og Ordet blev Kød og tog Bolig iblandt os, og vi så hans Herlighed, en Herlighed, som en enbåren Søn har den fra sin Fader, fuld af Nåde og Sandhed."
Gud lod altså sit Ord blive kød, og Han sendte det til os, og det blev set af mennesker. Guds Ord er ikke skabt af Ham, men er alligevel udgået fra Ham - derfor siger man, at Kristus er Guds søn.

Det er sådan jeg forstår dét, som kloge folk har kaldt treenighed.

Mvh. Steffen

SÅ hvis der er 3 guder, så er kristendom polyteisme..

Eller hvad er det du siger?


Lars?

Hej!

Ja, jeg tror, at HÅ = Guds ånd, Kristus = med Guds ord osv.
Men hvad ligger der i det?
Det betyder i hvert fald ikke, at før inkarnationen var Jesus blot de ord, som Gud snakkede - Jesus var GUD, også før inkarnationen. En anden ting er, at 'logos' ikke kun betyder 'ord'! An anden ting er fx 'Herrens Engel' i GT, hvem er han? Det er virkelig meget, der tyder på, at han er den samme som Kristus - han taler med Guds autoritet - og alligevel er han en anden!
Når fx Johs 1 taler om Kristus som Guds ord, skal det ses i lyset af vers 18, hvor der står, at Kristus er Guds tolk (ekseget)! Han er alt hvad Gud er.
Jeg ved ikke helt hvad du mener med Ånden - er han ikke en person?

Augustin skrev en del om treenighedslæren - og blev en af den veslige kirkes lærere på dette punkt - men ikke den eneste! 'Filioque'-problematikken var ikke noget Augustin kom med.

Forskellen på øst og vest, har derimod aldrig været, at de betvivlede tre i en læren - men at øst beskyldt vest for at adskille for meget, og vest beskyldte øst for at blande for meget sammen. Derudover selvfølgelig hvordan det er med en indretrinitarisk subordination (Er Faderen den største? Er de alle lige store? mm)

Hej Evangelisten,

Nu kan jeg ikke udtale mig på vegne af andre kristne kirker, da vores tro mht. disse ting skiller sig ud fra deres tro. Vi tror på at der er mere end én Gud i det uendelige univers, men at der mht. denne jord, kun er én Gud som vi behøver at bekymre os om. Vi tror ikke på treenighedslæren. Dog tror vi, ligesom i treenighedslæren, på at guddommen består af 3 personer, Faderen, Sønnen og Helligånden. Men vi tror ikke på, som det siges i treenighedslæren, at disse 3 personer er forenet i én udefinerlig masse eller stof. Vi tror på at guddommen helt konkret består af 3 adskilte personer - Faderen og Sønnen der begge har opstandne og herliggjorte fysiske legeme, og Helligånden der er en person, som består af ånd, og som ikke har et fysisk legeme. Det var hvad vores kirkes grundlægger, Joseph Smith, lærte da Faderen og Sønnen i 1820 viste sig for ham som to herliggjorte og opstandne væsener. Faderen talte ved den lejlighed til Josef, pegede på den anden person og sagde: "Denne er min elskede Søn. Hør Ham!" Jeg håber at dette har gjort vores tro på guddommen lidt tydeligere for dig.

Mvh
John

Hej Buus.

Hvordan forstår I det så, når der mange steder hos Esajas, fx. i kap. 45, står: Der er ingen anden Gud end mig?
Jeg var ikke klar over, at I opfattede Faderen, Sønnen og Helligånden som 3 guder.
At Jesus kalder Faderen sin Gud, er et udtryk for, at han ikke "blot" er Gud, men også helt og fuldt menneske, den nye Adam - og som sådan har han en Gud.

Mvh. Anne.

Hej igen,

Jeg hørte en forklaring for nogle dage siden, som jeg synes var meget god:

I kender garanteret de mange analogier, folk bruger for at forklare treenigheden. Jeg er ærlig talt lidt træt af dem... især den med 3-i-1-negleklipperen. Jeg synes, de er forsimplende og jeg synes ikke, de giver mening.

Måske er det fordi alle disse ting, som folk sammenligner Gud med er helt forskellige fra ham. Mennesket derimod, er skabt i Guds billede... derfor er det sandsynligt, at hvis treenigheden skal findes noget sted i den skabte verden, så er det hos mennesket. Ikke i en negleklipper, i vands tre tilstandsformer etc.

Citat:
Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem.

Hvor mange er der her? Der er én... Gud skabte mennesket. *Og* her er to, mand og kvinde. Begge er lige store dele menneske, hver for sig er de fuldt ud menneske. Gud skabte altså mennesket, og mennesket var to.

Citat:
Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.

Men de to bliver ét... ligesom Jesus og Faderen er ét. En mand og kvinde, som begge er fuldt ud menneske bliver ét i kærlighed. Jeg tror, det er netop dét, som kendetegner Guds treenighed. To, som er ét i kærlighed.

Sagde jeg to?

Ja, det gjorde jeg vidst, og det var endda med fuldt overlæg

Alligevel er der tre, for Gud er kærlighed... Gud er ikke bare Jesus og Faderen, men også den "Ånd" der er i deres fællesskab (tænk "ånden" i en fodboldklub el.lign.). Gud er to, som er én i Kærligheden, som også er Gud. Gud er to, som er én i Gud.

Forvirrende?

Mvh. Steffen

Hej Steffen Laursen.

Jeg har hørt noget lignende før. Og jeg mener, du har fat i noget.
Men jeg synes, det er et problem, hvis man siger, at Ånden blot er "ånden" i Faderens og Sønnens fællesskab, som "ånden" i en fodboldklub. Så bliver Helligånden upersonlig, og så har vi ikke længere en rigtig treenighed. Så bliver det nemlig "Gud er to", som du siger.
Helligånden er ligeså personlig og ligeså meget Gud som Faderen og Sønnen er.

Personligt kan jeg godt lide et billede af det, som man brugte i oldkirken (ved ikke om du synes det er et af de gamle forslidte billeder):
Solen (Faderen), dens stråler (Sønnen, som er født af Faderen) og varmen (Ånden, som udgår fra Faderen, og som er hos os).
Det er ikke et personligt billede, men et godt billede på noget, der er tre uden blanding og dog en uløselig enhed i natur.
Synes jeg altså.
Og alle billeder har det med at halte, men kan vise en lille bid af virkeligheden, omend ikke det hele.

Mvh. Anne.

Som mennesker har vi kun bibelen at søge svar i og der er svar. Yahsua jesus blev menneske men var Gud.Vi siger der er ånd sjæl og legme hvor hvar vi det fra?.

Der er tre dele i retfærdighed din mening en anden mening og noget i midten til at dømme hvad er hvad

YAHWE/Gud Yahsuah/jesus Dig.

Hvis man kigger på bibelens skrift ser man at der er et Råd med væsner der ikke kan beskrives og andre der kan.

Jeg ved godt at det lydder noget ud af starwars men hvor tror i han// fik den ide fra

Troende mener at den engel der snakkede med Abraham for et par år siden var Jesus eller Messias.

SÅ der er tale om noget altbestemende stort Jesus og deres fælles vilje altså 3 i 1.

Hej maxtor.

Hvad tænker du på, når du skriver om væsner der ikke kan beskrives og andre der kan?
Bare nysgerrig.

Mvh. Anne.

Jeg tegner bedere end du gør. i guess

Hej Maxtor.

Jo det kan godt være, men hvor vil du hen med det, hvad har det at gøre med væsner, der kan beskrives, og andre, der ikke kan?

Mvh. Anne.

Er det ikke et lidt mærkeligt, måske endda irrelevant, svar?

Men så vidt jeg forstår, så ser du den kristne Guds treenighed afspejlet i retfærdighedens væsen, idet den forbinder 2 parter og udgør en relation mellem dem. Altså: 1.Første part; 2.Anden part; 3.Forholdet mellem dem.

Er det rigtigt forstået?

Hvis det er tilfældet, så minder det lidt om Kierkegaards beskrivelse af parforholdet, ikke? I 'Kjerlighedens Gjerninger' skriver han, at et parforhold består af 3 parter: De to elskende og kærligheden mellem dem, som er Gud - evt. jf. 1.Joh kap 4.

Det er et ret svært spørgsmål, da vi mennesker har svært ved at forstå størrelsen af Gud.
Men jeg har hørt nogle forskellige forklaringsmuligheder:

Gud er som et kinderæg: Der er både lys chokolade, hvid chokolade og en overraskelse.
Tre dele - Men det alle delene er jo kinderæg.

Gud er som vand: Vand har tre former: Frossen (is), flydende og damp - Tre former, men det er jo stadig vand.

Det vil sige at Gud har tre former: Gud Fader, Gud søn og Gud Helligånd - De er alle tre Gud.
Dog er Jesus ikke Helligånden - Ligesom damp ikke er is.
Men Jesus er Gud og Helligånden er Gud.

Jehova, Javeh osv. er allesammen navne som jøderne gav Gud for at prøve at forstå ham. Jahve betyder foreksempel "Jeg Er", hvilket forklarer at Gud er:
Stor, mægtig, altvidende etc. etc.

Helligånden: Helligånden er den del af Gud som vi har sværest(jeg har i hvert fald), ved at forstå, Helligånden svarer måske lidt til damp, vi kan ikke rigtig se det, men vi kan mærke det!
Vi kan heller ikke se Helligånden, men vi kan mærke ham!
Helligånden bliver også i Ny Testamente omtalt som Talsmanden (Joh 14,26 - Joh 15,26 - Joh 16,7) han taler gennem os, og til os. Og han gør også sindsygt mange andre ting!

¨Håber det hjalp, og ikke skabte mere forvirring ;-)

Guds fred
Ole

He he!!
...men er kinderæggets 3 dele ("Kinderægstreenigheden") ikke snarere "noget, der er spændende", "noget, vi kan lege med" ..."og chokolade!!"??

Jeg er ikke sikker på, at det billede hjælper på min forståelse af treenigheden.

Måske du kan forklare, hvilke af kinderæggets dele, som er hhv. Fader, Søn og Helligånd?

Hej Morten,

Jeg synes den bedste illustration af treenigheden findes i første mosebogs beskrivelse af menneskets skabelse. Sagen er jo den, at hverken æg eller vand eller 3-i-1-negleklippere er skabt i Guds billede... men det er mennesket, så kan vi ikke forvente at finde bare en lille smule treenighed her? Det lyder ikke urimeligt, og det er faktisk lige hvad vi finder!

Gud skaber først Adam. Adam er altså den menneskelige "treenigheds" første person. Men da det ikke er godt for mennesket at være alene, tager Gud et ribben ud af siden på ham, og Adam "føder" således sin hustru, Eva, ligesom Faderen fra evighed af føder Sønnen. Og grunden til at Faderen føder Sønnen er faktisk den samme - det er mod Guds natur at være alene. Gud er ikke tyrannen og eneherskeren, sådan som muslimerne prædiker. Gud er kærlighed. Men for at kærlighed skal eksistere må der være mindst to personer. Og Gud kan ikke være afhængig af noget uden for sig selv, så derfor er Gud to personer.

Hvad med Helligånden? Ifølge vore bekendelsesskrifter udgår Ånden fra Faderen og Sønnen, altså noget fælles. Også navnet "ånd" giver associationer til et fællesskab.

Ånden er det kærlighedsbånd der eksisterer mellem Faderen og Sønnen (og virkeliggør dermed at "Gud er kærlighed"), og har sin parallel i kærligheden mellem Adam og Eva - som meget passende også antager skikkelse af en person efter 9 måneder. Det er Ånden - kærligheden - der forener Faderen og Sønnen.

Nu vil jeg springe til Skriften:


Faderen taler her til de andre personer i Treenigheden, derfor er både "mennesker" og "os" i flertalsform. "Lad os skabe personer der ligner os!"


Nu er der pludselig kun ét menneske, fordi Gud kun skabte ét (og det svarer dermed til treenigheden, hvor der er én Gud). Gud skabte én menneskelig natur.


Af det ene menneske er der altså nu blevet to personer. Ganske som treenigheden.


De to personer er forenet i kærlighed.

Man kunne så tage kap 4,1 med, hvor der i den gamle oversættelse står: "Adam kendte sin hustru, og hun blev gravid og fødte Kain"

Gud er familie. Gud er relation. Gud er kærlighed. Lidt af Guds vidunderlige virkelighed skinner igennem i det ægteskab, han har forordnet.

Mvh. Steffen

For det første, kinderægstreenigheden er ikke mit, men Oles, billede. Jeg er ikke sikker på, at det giver en større indsigt i mysteriet.

Steffen, din sammenligning mellem treenigheden og "far, mor og barn" giver tilsyneladende kun mening i et samfund, hvor kun monogami forekommer. Imidlertid er bigami ofte forekommende i GT, og Moseloven (eller NT) forbyder ikke flerkoneri.

Der er andre billeder, som er, efter min beskedne mening, mere pædagogiske, så som det med solen, det med ringe, det med trekanten fx.

I øvrigt er der et middelalderligt billede på treenigheden, som går ud på, at Faderen er en skaber (lidt ligesom en håndværker), Sønnen er forestillingen/ideen/tanken/ordet i Faderens bevidsthed - altså "tanken om det, der skal skabes" - og Helligånden er den kraft/evne, der anvendes til at skabe med.
En slags antropologisk sammenligning, men også lidt informativ.

C.S. Lewis har et sted en mærkelig sammenligning mellem treenigheden og 2-3 bøger, som ligger opslået, oveni hinanden. Jeg finder sammenligningen meget forvirrende, og vil ikke forsøge at gengive den her.

Lad mig konkludere: Der findes gode og mindre gode sammenligninger med treenigheden. Jeg er dog ikke sikker på, om kinderægstreenigheden eller familietreenigheden hører til den første gruppe. Enhver må være fri til at danne sig mening om hvert enkelt billede eller hver enkel sammenligning.

Ja alt er jo sagt, og dejligt at se at et lille lys gik op for dig..

Vil blot sige du ikke må opgive, hvis du er ved at "finde" ud af Kristendommen

Jeg har tit og ofte været ved at gå ud af mig selv af forvirring, men det ender da ofte med jeg pludselig kan se det