Hej:) Jeg er helt ny herinde, så er lige lidt usikker på om det er det rette forum at oprette dette indlæg i.. Men det finder jeg nok ud af;)

Jeg er bare så træt af verdens formulering af "skønhed". Som pige føler jeg bare, at der er så mange krav, jeg skal leve op til for at blive smuk i "deres" (andres) øjne..
OG alligevel vil jeg jo gerne være smuk i andres øjne... Ligne de slanke og smukke fotomodeller man ser i reklamerne, bladene, tv'et osv. Ikke fordi jeg ikke godt ved, at jeg er smuk i Guds øjne, som jeg er, men det er som om, at i hverdagen er det ofte, at jeg sammenligner mig med de her modeller/ verdens standarder - og derfor kan mit selvværd bare være helt i bund nogle gange!

Jeg lever i et forhold, hvor min mand tit kæmper med fristelser. Ikke fordi han ikke elsker mig, men der spilles jo meget på sex i medierne.. Og jeg har bare så svært ved ikke at blive såret/ ked af det, når jeg ved, at han kan "komme til" at se nogle reklamer eller lign. hvor der vises smukke, halvnøgne piger... Jeg føler bare, at jeg slet ikke kan leve op til at være "smuk" nok i forhold til ham fordi jeg hele tiden skal kæmpe med de her fotomodeller/ bare smukke piger, der går udfordrende klædt som mine "konkurrenter" på en måde...

Det skal lige siges, at vi har et rigtig dejligt forhold:) og at han elsker mig rigtig højt:)... Det er mere det, at jeg bare har så svært ved at hvile i min værdi...

På en måde kunne det være fedt at bo i Afrika;) Så havde mine ekstra kilo jo givet mig mere "værdi" fra verden..

Hvordan har I andre piger/ kvinder med det?
Hvordan kommer jeg til at hvile mere i min værdi/ at jeg er smuk som jeg er?

Hilsen fra Lilje

PS. Og det kunne egentlig også være befriende at høre hvordan I fyre har det? Kæmper I også med det samme som min mand? Kan I godt falde for piger, der har lidt for mange kilo, ikke har et modelansigt osv.??

Hej Lilje - og velkommen her! - du kan tro jeg er enig med dig i det du skriver om "denne verdens formulering af skønhed" - - - men - er du sikker på, at du gerne ville du have det der slanke, smukke medieformulerede fotomodel-look - ?

Tænk jeg synes de er så forfærdelig stereotype, de ligner hinanden alle sammen, som støbt i samme form - jeg kan dårlig kan se forskel. Forhåbentlig er de ikke lige så ens indeni ..

Det er dejligt at læse, at du lever i et godt ægteskab, hjertelig til lykke med det!
- og husk at læse Højsangen højt for hinanden!

Citat:
Hvordan har I andre piger/ kvinder med det?
Hvordan kommer jeg til at hvile mere i min værdi/ at jeg er smuk som jeg er?

Min egen erfaring er, at det bliver lettere efterhånden som årene går - og man bliver jo også meget kønnere med alderen!

kristina

Hej:)

Tak for dit svar:) Og du har nok ret, inderst inde er det nok ikke det jeg egentlig ønsker mig... ; at ligne en fotomodel...

Men alligevel ville jeg gerne have en smukkere krop osv. Det er nok fordi det er så let at se ens egne fejl... og så har det nok også noget at gøre med, at jeg nogen gange tror, at "hvis bare jeg var smukkere, så ville min mand ikke blive fristet af de her reklamer med fotomodellerne"... Altså drømmer jeg nok inderst inde om at kunne overgå dem i ydre skønhed og derved undgå at min mand bliver fristet af de her reklamer (ikke fordi det er et stort problem for ham.. Men bare noget vi har snakket lidt om, og som jeg gør til noget stort).

MEN du får mig til at tænke på det skriftsted, hvor Paulus siger, at vi ikke skal gå for meget op i det ydre, men i stedet gå op i vores indre...

Men jeg synes nu stadig det er svært...

Hej Lilje velkommen på konferencen, jeg tror det er et fint sted at skrive.

Jeg er selv gift med en dejlig mand, vi elsker hinanden osv men vi kender stadig til problemstillingen...

Jeg har selv tænkt de tanker du har gjort dig, hvordan skal man kunne måle sig med de små fine kvinder som danser over lærredet?! Jeg gav hurtigt op! Udseendemæssigt kan man ikke!

Den måde jeg tænker på det er: Som ægte-fælle er man, til forskel fra de kvinder, "ægte": Han kan række ud og nå dig, han kan kende dit inderste, han kan vokse med dig, I kan give hinanden noget... de kan på ingen måde leve op til dette! Det er en trøst for mig.

Da din mand også har det træls med det, så ved du da i det i det mindste, at det ikke er et angreb mod jeres kærlighed eller jeres ægteskab som sådan.

Jeg følte bare stærkt for at svare, men ved ikke om du kan bruge det til noget. Følelse af egenværdi er svær at påvirke, selv med argumenter imod de ting som betvivler ens værdi.

VH Linda
Ps. jeg tror (ved), at meget af en kvindes skønhed er i hendes smil!

Hej Lilje

Jeg ved ikke hvor relevant du mener at mit indlæg er i forhold til din problematik. Jeg er ikke kristen og forklarer så vidt mulig al adfærd og erfaring i naturvidenskabelige rammer. Hvis jeg skulle foreslå en mulig vinkel som du kunne bruge i forhold til det jeg har at sige, så kunne du tage biologien for at være "kødet der strider mod gud" og din (eller din mands) vilje, som det som kan emancipere dig fra det.

Som jeg betragter det er vores hjerne i vid udstrækning mønstergenkendelsesmaskiner. Vi overlever ved at kunne genkende "gode" og "dårlige" ting . Vores krop er udstyret med et sindrigt straf- og belønningssystem i form af stoffer som udløses ved forskellige stimuli, som så trigger en særlig følelse af velbehag eller afsky.

Mænd er fra naturens hånd udstyret med et utal af sædceller og en seksualdrift der kan matche mængden Én enkelt sædafgang indeholder nok sædceller til at befrugte henved 400.000 æg! (Det er nok ikke tilfældet for de fleste danske mænd, i det at de seneste undersøgelser viser at hver fjerde mand slet ikke har sædkvalitet til at kunne få børn)

Naturen har ikke favoriseret monogami, set fra det perspektiv at det er spild af ressourcer, at have en han siddende og stikke i bålet med to unger der hiver ham i skægget, når han har nok krudt i kanonen til at grundlægge en galakse af emperier. Mænd er kemisk bundet til at glo efter damer og til at holde døren åben, i tilfælde af at muligheden for prokreation melder sig. Mænd bliver belønnet rigeligt i skønne sus af kemikalier når de lader deres øjne udforske en fødedygtig kvinde. Man taler faktisk om at det at kikke efter kvinder er afhængighedsskabende for mænd.

Nu er den basale straf- og belønningsmaskine inde i hjernekassen jo ganske primitiv i forhold til de dele af hjernen som senere er stødt til og som langt hen ad vejen styrer vores sociale adfærd og vi har fundet andre veje at få opfyldt vores afhængighed på. En freudianer ville måske gå hen og kalde det sublimering, når den grundlæggende seksualdrift kanaliseres ud i kunst, sport eller noget helt tredie.

Vi har langt hen ad vejen muligheden for at opfinde adfærdsstrategier som gør det nemmere for os at indgå i sociale sammenhænge, hvilket er særligt nødvendigt i så komplekse samfund som dem vi lever i i dag.

Selvom en mand skulle finde grund til at tøjle det som naturen har udviklet i ham, så er det af en så basal karakter, at han øjensynligt i langt de fleste tilfælde vil gøre det alligevel, hvis ikke i praksis så igen og igen i fantasien.

Mænd har også en tendens til at være mere visuelt orienteret end kvinder og ikke nok med det, så har mænd også almindeligvis et langt dårligere perifært syn end kvinder, hvilket gør det ret åbenlyst når mænd glor.

Så langt hen ad vejen er vi mænd altså programmeret til først og fremmest at ville have kvinder og gerne flere, dernæst kan vi ikke bare lide at se og holde øje med et specifikt mål, men vi er også gode til det og sidst men ikke mindst er det på grund af vores syns indretning nødvendigt for os at dreje hovedet for at kunne se noget tydeligt.

Hvad angår mig selv...

Jeg er en af de mænd der er god til at sublimere. Jeg er god til at tilpasse og styre meget af min adfærd, sådan at den ikke er til gene for dem jeg har relationer til. Jeg mener også at kvinder bliver pænere af at have en god personlighed.

Når jeg kikker på de undersøgelser der er omkring menneskets adfærd og dets biologi, så bliver jeg ofte lettet over hvor lige til og forståeligt det er set i det lys. Jeg kan ligepludselig tåle mig selv og mine medmennesker langt bedre... Tilgiv dem for de ved vitterligt ikke hvad de gør, for at sige det lidt teatralsk.

Det er virkeligt synd at en kvinde som dig skal sidde og lade dit selvværd styre af noget som reelt set ikke lader sig styre særligt godt. Det virker til at du placerer magten over dit selvværd udenfor dig selv. Jeg har ikke nogle konkrete gode råd du kan følge for at få det bedre med det, andet end hvad der ligger implicit i det jeg allerede har sagt; Der er en natur som er meget svær hvis ikke umulig at kæmpe imod. Om det "bare" er kemi eller om Kødet i kristen forstand har noget med det at gøre, ved jeg ikke med nogen sikkerhed, men uanset hjælper det i hvert fald mig at vide at der ikke er særligt meget jeg kan gøre ved det og at jeg må lære at leve med min utilstrækkelighed og bede om tilgivelse der hvor jeg ikke slår til. Det virker under disse samfundsnormer uanset om man er kristen eller ej

Tak for svarene:)

Joo, du har nok ret i det her med, at mænd er langt mere visuelt orienteret. Og at det som sådan er noget "naturligt" fordi de er skabt sådan. Og at man kan lære at "tøjle" det i nogen grad...

Jeg tror måske, det som er svært er, at min mand - inden han blev kristen og gift med mig:) - havde været seksuelt sammen med et par andre piger, som alle var virkelig smukke - og dengang var det ligesom det han valgte ud fra...
Senere fandt han ud af hvor meget det betyder med en smuk personlighed/ et smukt hjerte, og det var egentlig derfor - (selvfølgelig var/ er der også en fysisk tiltrækning) at han valgte mig..

Jeg føler nok bare nogen gange, at jeg kun kan "give" ham den personlighed han ønsker i en hustru, men jeg kan ikke give ham den smukke krop, det smukke udseende, som han engang havde i tankerne om, at sin hustru skulle have... Og det synes jeg er svært!

Måske tænker jeg alt for meget over hvordan min mand har det i forhold til mit udseende og overfortolker sikkert mange ting;)?! Når jeg tænker på det, er det jo ikke fordi han synes jeg er grim eller nogensinde har sagt andet end at jeg er smuk, og vi har det rigtig godt sammen også på det fysiske..

Tja, nu ved jeg slet ikke, hvad det egentlig er jeg er kommet fram til.. Hvis jeg er kommet frem til noget;)

God morgen Lilje (dejligt navn ) -

Citat:
Senere fandt han ud af hvor meget det betyder med en smuk personlighed/ et smukt hjerte, og det var egentlig derfor - (selvfølgelig var/ er der også en fysisk tiltrækning) at han valgte mig..

Tænk en gave!!!
Du vandt på din smukke personlighed og dit smukke hjerte - som i modsætning til det smukke ydre ikke er dømt til at gå i forfald efterhånden som årene sætter sine spor (det er ikke alle mænd der lige kan se rynkers særlige skønhed! ) -

De, der bliver valgt især for deres udseendes skyld, har nok meget mere grund til at bekymre sig og styrte afsted på fitness center og investere i ansigtsløftninger og rynkekremer ...

Jeg tror dit hjerte og din personlighed vil blive endnu større og smukkere efterhånden som årene går - for jeg kan se af det du skriver, at du virkelig gider ham, som du er gift med, og gerne vil gøre ham glad! Til lykke igen!

kristina

Hej Lilje

Citat:
Jeg føler nok bare nogen gange, at jeg kun kan "give" ham den personlighed han ønsker i en hustru, men jeg kan ikke give ham den smukke krop, det smukke udseende, som han engang havde i tankerne om, at sin hustru skulle have... Og det synes jeg er svært!

Det kan jeg godt forstå, det er heller ikke nemt. Jeg tror at det er nødvendigt at lægge den slags bekymringer bort, selvom det kan være svært.

Som jeg prøver at beskrive i mit oprindelige indlæg, så er der en masse ting ved os som vi ikke kan forandre selv hvis vi gerne ville og den eneste måde vi rigtig kan "komme det til livs på" er ved at acceptere at det er sådan.

Du har troen på gud og må et eller andet sted stille dig tilfreds med at han nok ved hvad der er bedst for dig og har udstyret dig med den krop du nu en gang har. Når det er sagt, så er der jo trods alt en hel del vi kan gøre for at få en mere sund og levende krop.

Da jeg for nyligt fik stillet en ret alvorlig diagnose, som jeg ikke ønsker at komme ind på her, så gav det mig et ordentligt spark bagi og jeg træner nu 4 gange om ugen og har gjort det i lidt over 2 måneder. Jeg kunne mærke en markant forskel i min tilstand og jeg kunne endda se store synlige forandringer efter bare 1 måned.

Jeg har ellers altid anset mig selv for at være aktiv og sporadisk sundt spisende, men da alvoren virkelig stod og bankede på døren, så viste det sig at jeg i rigtig lang tid selvom jeg har trænet forskellige sportsgrene det meste af mit liv rent fysisk altid havde sigtet efter lavest fællesnævner, fordi jeg slet og ret var luddoven.

Jeg kender hverken dig eller din situation, men det er min klare erfaring at der kan gøres en masse for at forbedre både det fysiske og psykiske overskud (og ikke mindst komme af med en nagende overvægt) med træning og god kost. Man kommer sandsynligvis aldrig til at ligne en af reklamernes retoucherede gudinder (ja jeg gør i hvert fald ikke ), men du får selvtillid og veltilpashed i din krop og i dit sind, som sandsynligvis vil smitte af på din relation til din mand.

For mit eget vedkommende, så er overvægt hos en kvinde ikke i sig selv et turnoff, det er mere den mentale indstilling som til tider kan være årsagen til overvægten, det at det til tider kan virke som om at hun har givet op og sluppet tøjlerne. Selvmedlidenhed er ok i små mængder, men på sigt bliver det dræbende, er min erfaring.

Jeg kan anbefale dig at læse Tor Nørretranders bog "Menneskeføde" når det kommer til det med kosten, hvad angår træning så er ethvert fitnesscenter behjælpelig med programmer eller hold der passer til den enkelte og nettet bugner med gode råd og vejledning når det kommer til træning.

Måske var det værd at investere lidt i din krop (hvis ikke du allerede gør det), bede til gud og ellers bare hvile i at du gør hvad du kan for at bevare en sund sjæl i et sundt legeme og at du har en mand som tilsyneladende har haft nærkontakt med den såkaldte ydre skønhed, og har valgt dig, sandsynligvis fordi at han synes at du er skøn (:D)!?

Jeg ved ikke helt om det her var et sidespor, men det var det jeg kom til at tænke på da jeg læste det du skrev. Håber at det hjælper

Hej Kristina

Citat:
Du vandt på din smukke personlighed og dit smukke hjerte - som i modsætning til det smukke ydre ikke er dømt til at gå i forfald efterhånden som årene sætter sine spor (det er ikke alle mænd der lige kan se rynkers særlige skønhed! ) -

De, der bliver valgt især for deres udseendes skyld, har nok meget mere grund til at bekymre sig og styrte afsted på fitness center og investere i ansigtsløftninger og rynkekremer ...

Jeg tror dit hjerte og din personlighed vil blive endnu større og smukkere efterhånden som årene går - for jeg kan se af det du skriver, at du virkelig gider ham, som du er gift med, og gerne vil gøre ham glad! Til lykke igen!

Bare lige et indspark...

Hvis man holder sig sund, ikke for at opnå ydre anseelse, men fordi at man elsker sig selv og sin krop og ønsker at kunne være noget for sine kære hele livet igennem, så er det en god ting at slå et smut omkring fitnesscentret (eller hvor man nu får sin motion henne) mindst 2 gange om ugen.

Ikke nok med at man kommer til at se bedre ud, man får også mere overskud og langt flere ressourcer til at klare strabadserne når livet begynder at tære på kroppen.

Men deri er du vel ikke uenig?

Iøvrigt Lilje

For nogle år siden sagde jeg til min hustru at jeg syntes at hun var mere sjælden end køn. Jeg sagde det som et kompliment. Hvis man forstår kernen i den morsomhed, at jeg benyttede mig af denne ellers ret negative vending, så forstår man også hvor meget jeg holder af min hustru og hvilke værdier jeg værdsætter hos hende. Det er nemlig de langtidsholdbare og sjældne af slagsen som også Kristina er inde på.

Hej Lilje - og velkommen her!
Når jeg læser de indlæg der allerede er kommet ind, kommer jeg lidt i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet kan bidrage med noget nyt - men jeg har lyst til at give mit besyv med, for jeg tror du rammer hovedet på sømmet i en problematik som rigtig mange kvinder står i...
Nu er jeg ikke en fyr, men...

Citat:
PS. Og det kunne egentlig også være befriende at høre hvordan I fyre har det? Kæmper I også med det samme som min mand? Kan I godt falde for piger, der har lidt for mange kilo, ikke har et modelansigt osv.??

På baggrund af det jeg hører mine venner og kolleger af hankøn sige, vil jeg bare bidrage med et rungende ja til dit spørgsmål...
Ja, mænd er (som CloudHands også skriver) meget mere visuelt orienteret end kvinder, og de vil også "reagere" meget mere på en shampoo-reklame med en lækker kvinde, end en kvinde vil på en tilsvarende med en lækker mand. Sådan er det bare - det er ikke sådan lige til at ændre på biologien...

Citat:
Hvordan kommer jeg til at hvile mere i min værdi/ at jeg er smuk som jeg er?

...1000-kroners-spørgsmålet... Noget som har hjulpet mig selv meget er, ganske simpelt, at prøve at tro på min mand når han siger jeg ser godt ud - ikke feje det af med et "ja ja" eller "arj, min næse er altså alt for stor" (mens du tænke på hende modellen du gerne vil ligne) - men simpelthen sige tak - og tro på han mener det - så er det også meget sjovere for ham at rose mig

De første 100 gange vil det måske ikke føles så meget anderledes, men hvis han er god til at minde dig om det, og du er god til at tage imod, tror jeg du vil ku mærke forskel efter gang nummer 500 - jeg kan i hvet fald...

Og så tror jeg også CloudHands har en pointe med sin fitness-reklame - det er bare med at komme igang og være god ved sig selv (og her taler jeg egentlig mere til mig selv end til dig... )

Må Gud velsigne dig til at elske og passe på den krop han har givet dig

Søsterlige hilsner - Annie

Hejsa

Tusind tak for de mange svar:) Hvor er det bare dejligt og opmuntrende.. Tak:)

Jeg lever i forvejen et meget aktivt liv mht sport, løb mm. og det er ikke fordi jeg har problemer med vægten, men det er rigtig sandt, at det er vigtigt og sundt at pleje og behandle sin krop godt:)

Det jeg tænkte på var mere, at jeg ikke kan lave min kropsfacon om. Min næse er som den er, min højde er som den er osv. og det skal jeg nok blive bedre til at acceptere!

Og jo, det er vist en rigtig vigtig pointe, at blive bedre til at stole på min mand når han komplimenterer mig Udfordrende, men godt. Det vil jeg prøve at praktisere endnu mere..

Tak:)

Hej Lilje

Lige en enkelt kommentar til.

Problemet du nævner er relevant, dog vil jeg da godt forsvare os mænd lidt. For selvom vi godt kan syntes at en pige er et lækkert skår, er vi altså ikke så primitive at vi per automatik hopper på hende . Vi har altså fundet udad at udseendet i virkeligheden ikke er en særlig væsentlig faktor.

Tro nu på din mand når han siger at han syntes du er smuk. Jeg syntes at min kone er utrolig smuk, men det er ikke kun udfra de simple visuelle egenskaber som kan ses hos reklamepigerne, men fordi hun er den hun er og fordi jeg elsker hende

Så når jeg siger til min kone at hun er lækker er der altså væsentligt mere i det end når jeg siger at Jennifer Aston er en steg.


Mvh.

Samuel

Tøj......... er svaret.

Shop, prøv, se på dig selv, make-up, ny frisyre, osv.

Hvis du finder noget tøj du selv synes du ser godt ud i, et par stamme bukser, en bluse med V-udskæring, for sat hårdet rigtig (dette er svært, jeg ved det) og for lagt en smule make-up.

Gå så langt at du selv synes du er smuk, og vad så lige en gang forbi manden, og se hans reaktion, gå et tur ned i byen, og lig mærke til alle de øjne som følger dig. Så er det meget nemmere at slappe af i hverdagen, hvor man ikke er såååå smuk igen, med morgenhård, og maskar siddende under det ene øje efter igår. For så ved du, at hvis du ville, så tag det dig igen tid at få hele verden til at spære øjene op og pifte efter dig. Og så er verdens øje lige pludselig ligegyldig, for du har jo allerede en mand der elsker dig. Og den ydre skønhed er ulignelig med den indre og kærligheden. Og du synes nok stadig reklame pigerne er smukke, men du ved at de har ikke en chance mod dig.

Kan du jo sagtens sige, du smukke kvinde

Mvh

Hej Josefine

Dit indlæg inspirerede mig en hel del;) Faktisk inspirerede det mig til at tage en snak med min mand om tøjsmag, makeup, hår osv. og vi kom sammen frem til, at der måske er ting ved hinandens stil vi godt ville lave lidt om;) F.eks. er jeg lidt træt af, at han går for lidt med skjorte og for meget med slidte t-shirts i hverdagen
Og han savner, at jeg viser mere af mig selv, tager stramme bukser på der fremhæver formerne og lægger lidt makeup;) Det er ting jeg gør kun når jeg skal til fest eller lign og der plejer han også at være helt vild, men ellers plejer jeg ikke rigtig at gøre så meget ud af mig selv mht tøj/ makeup osv..
Så ved du hvad?! Min mand har lige "doneret" nogle tusinder til, at jeg må shoppe nye skjorter til ham;) og nyt tøj til mig under betingelserne af, at det sidder mere tæt og viser mere af mig;) SJOVT, at dit indlæg skulle lede til så meget forandring;) og det var også helt rart af høre (igen), at han synes jeg er rigtig smuk som jeg er, men at jeg bare skjuler det for meget bag løse bluser og bukser osv.

SÅ TAK for din inspiration

Feeedt mand, tror da også lige jeg skal ha en snak med gemalen

Dejligt at høre Lilje!