2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg |
|
#64467 - 13/06/2006 01:39
SamVita
[Re: Jennes]
|
Bruger
Reg.: 18/11/2002
Indlæg: 832
Sted: Susaalandet
|
Kære Jennes
Jeg tror samvitigheden er Lyset i det indre Menneske, Menneskesønnen, som er vort sande Jeg. Jo bedre vi lærer den at kende og er lydhør overfor, hvad vi ved er rigtigt, dets mere vil den fylde og danne vor personlighed.
Pax & Bonum
Vandrer
- Så stor en Glæde at finde i Stilheden Gud - עבד יהוה
|
|
Til toppen
|
|
|
#64468 - 13/06/2006 02:03
Re: SamVita
[Re: Vandrer]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Vandrer -
Jeg tror ikke at vores samvittighed er til at stole på!
Der er mennesker, som har rigtig dårlig samvittighed, indtil de har begået det æresdrab på deres datter, som de mener bør foretages!
Så jeg mener ikke, at samvittigheden er "lyset i det indre menneske". Det kan nøjagtig lige så godt være mørket!
Og jeg tror heller ikke på, at Menneskesønnen er vort sande "Jeg" - men at Menneskesønnen er Kristus Jesus, Guds søn, vor Herre og vor Frelser.
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#64469 - 13/06/2006 09:32
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: Jennes]
|
Anonym
Anonym
|
He he min kæphest...
Samvittigheden er en fysisk størrelse som kan ændres eller fjernes kirurgisk, kemisk eller elektrisk. Om den så har frygteligt meget med gud at gøre ved jeg ikke.
Samvittigheden er en samlebetegnelse for en særlig straf/belønnings-mekanisme i hjernen, som er blevet favoriseret gennem evolution, fordi at mennesker har haft bedre overlevelsesmuligheder ved at samarbejde. Samvittigheden belønner os for en adfærd der støtter op om sammenholdet og samhørigheden i en given gruppe og straffer os for det modsatte.
At påstå at samvittigheden kommer andre steder fra end vores kemi er at tage munden alt alt for fuld efter min mening.
|
|
Til toppen
|
|
|
#64470 - 13/06/2006 10:09
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: ]
|
Bruger
Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
|
Citat: At påstå at samvittigheden kommer andre steder fra end vores kemi er at tage munden alt alt for fuld efter min mening.
Jeg er på sin vis enig.
Samvittigheden er en kemisk/biologisk mekanisme, som fortæller dig når du gør noget, som den opfatter som ondt. Den er ikke voldsomt åndelig eller hellig.
Helt afgørende er så, hvad vi putter i den... Hvad fortæller vi samvittigheden er godt og ondt?
|
|
Til toppen
|
|
|
#64471 - 13/06/2006 10:35
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: steffenlaursen]
|
Anonym
Anonym
|
Hej steffenlaursen Citat: Helt afgørende er så, hvad vi putter i den... Hvad fortæller vi samvittigheden er godt og ondt?
Jeg er delvist enig. Jeg tror langt hen ad vejen ikke at vi kan putte fra eller til, hvad angår vores samvittighed, men i den udstrækning det lader sig gøre så er det selvfølgelig vigtigt at vi forsøger at præger straf/belønningssystemet i en retning der er hensigtsmæssigt for det samfund vi er en del af.
Jeg er derimod ganske uenig med dig i brugen af ordene ond og god. Jeg mener ikke at der er noget der er godt og ondt. Jeg mener derimod at der er noget der er hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt for et givent sæt af forestillinger om fremtiden.
|
|
Til toppen
|
|
|
#64472 - 13/06/2006 11:13
Re: SamVita
[Re: Vandrer]
|
Bruger
Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 965
Sted: Danmark
|
Vandrer skrev: Citat: Kære Jennes
Jeg tror samvitigheden er Lyset i det indre Menneske, Menneskesønnen, som er vort sande Jeg. Jo bedre vi lærer den at kende og er lydhør overfor, hvad vi ved er rigtigt, dets mere vil den fylde og danne vor personlighed.
Pax & Bonum
Vandrer
Overordentlig interessant måde at anskue begrebet samvitighed på. Der er flere aspekter i det.
1) "Samvitigheden er Lyset i det indre Menneske" er i sig selv en mulig måde at beskrive eller definere samvittigheden.
Udtrykket "Lyset i det indre Menneske" giver en videre udtryk for begrebet "samvitigheden" end man måske er vant til, idet det rækker hinsides enhver moralsk tankegang man måtte forbinde med ordet "samvitighed". Udtrykket "Lyset i det indre Menneske" rækker ind til roden. Samvitighed forstået som det indre lys kan godt indebære at man i en given situation ikke følger den moral man ellers til daglig tilslutter sig, fordi det indre lys kan være forbundet med en intuitiv umiddelbar viden, som ikke er udtrykt i nogen form for konkret regel- eller dogmesæt.
2) "Menneskesønnen" er en uddybning eller mulig beskrivelse af Lyset i det indre Menneske. "Menneskesønnen" må vel forstås som et kristent udtryk, et udtryk for Kristus, den salvede, men jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke er helt med på hvad udtrykket "Menneskesønnen" egentlig indebærer, selvom jeg har hørt det utallige gange og sikkert også har fået det forklaret.
3) Udtrykket "Vort sande jeg" understreger - kan man vel sige - at der er tale om noget essentielt. Det kan også give en ide om at der kan være andre "jeg-er" som vel så må være mere overfladiske, og at der dybt nede er en rod, et lys, som er det sande jeg.
Mvh, Lars Peter
|
|
Til toppen
|
|
|
#64473 - 13/06/2006 13:11
Re: SamVita
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 18/11/2002
Indlæg: 832
Sted: Susaalandet
|
Kære Kristina Citat: Jeg tror ikke at vores samvittighed er til at stole på!
Vi er åbenbart ikke opmærksomme på det samme. Hvad du siger om samvittigheden, får mig til at tænke på, om du ikke i højere grad er opmærksom på nogle af de mange lag, som samvittigheden kan dækkes eller overdøves af. Det kunne være de kulturelle lag, de personlige præferencer og måske ren og skær uvidenhed. Som du selv udtrykker det: Citat: Der er mennesker, som har rigtig dårlig samvittighed, indtil de har begået det æresdrab på deres datter, som de mener bør foretages!
Du mener vel ikke, at de får en "rigtig god samvittighed", ved at lade sig lede af det pres den "rigtig dårlige samvittighed" afstedkommer?
Jeg mener som sagt, at du har en anden definition af samvittighed end jeg. Vi taler måske om forskellige lag, eller om noget vidt forskelligt, som ikke har noget med hinanden at gøre. Dit eksempel med æresdrab, er vel analog med de provokerede aborter, som forekommer i relation til missionske subkulturer, hvor børn uden for ægteskabet kan være vanærende. Det er ydre faktorer der spiller ind, så som religiøse normer og gruppepres. Det vil jeg nok ikke kalde samvittighed.
Men det kunne være meget interessant, hvis du ud fra dit syn på samvittighed, som du udtrykker det i dit eksempel, vil prøve at uddybe, hvad du mener samvittigheden er for noget.
Fred og Alt Godt
Vandrer
- Så stor en Glæde at finde i Stilheden Gud - עבד יהוה
|
|
Til toppen
|
|
|
#64474 - 13/06/2006 13:34
Min personlige domstol
[Re: Jennes]
|
GlobalModerator
Bruger
Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
|
Hej Jennes
Jeg vil bare lige tilføje, at jeg opfatter samvittigheden som min personlige domstol. Den er i sig selv neutral, men dømmer hvad der er rigtigt og forkert efter hvilken "lov" jeg føler mig forpligtet på.
For min del er det "Guds lov" - dvs. det som jeg dels kan læse direkte ud af Bibelen: De 10 bud, det dobbelte kærlighedsbud og den gyldne regel. Og dels det som jeg må skønne i forhold til hvad jeg ved Bibelen lærer mig om Guds væsen og vilje.
Som Kristina siger det, så er min samvittighed ikke ufejlbarlig. Den kan tage fejl, den kan blive vildledt eller misforstå Guds bud. Derfor må jeg ikke stole blindt på samvittigheden, men hele tiden justere den ind efter hvad jeg grundlæggende tror er rigtigt og forkert i Guds øjne. På den måde kan jeg "opdrage" min samvittighed til at skønne rigtigt.
Min samvittighed er underlagt Guds ord, ligesom de danske domstole er underlagt den danske lov.
venlig hilsen Asbjørn Asmussen (Netmissionær)
|
|
Til toppen
|
|
|
#64475 - 14/06/2006 11:04
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: ]
|
Bruger
Reg.: 01/05/2006
Indlæg: 296
Sted: Vejle
|
Hej Cloudhands Citat: Samvittigheden er en fysisk størrelse som kan ændres eller fjernes kirurgisk, kemisk eller elektrisk.
Er der nogle eksperimenter der har vist det eller er det din mening?
|
|
Til toppen
|
|
|
#64476 - 14/06/2006 11:27
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: DHP]
|
Anonym
Anonym
|
Hej DHP
Forstår du berettigelsen af hele faget psykiatri, så er det vist svar på dit spørgsmål.
|
|
Til toppen
|
|
|
#64477 - 14/06/2006 11:37
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: ]
|
Bruger
Reg.: 01/05/2006
Indlæg: 296
Sted: Vejle
|
Hej Cloudhands Citat: Forstår du berettigelsen af hele faget psykiatri,
Nej det gør jeg ikke. Faktisk så forstår jeg slet ikke hvad den sætning betyder. Men vil det sige at det er bevist med eksperimenter? Er der nogen der har forsøgt at fjerne eller ændre samvittigheden på nogen/noget? Har dyr så også samvittighed?
Jeg spørger fordi jeg ikke ved det. Det er ikke for at være negativ over for det du siger eller sådan noget. Jeg mener at samvittigheden er skabt af Gud men derfor kan Gud jo sagtens have gjort samvittigheden til en kemisk proces eller lignende.
|
|
Til toppen
|
|
|
#64478 - 14/06/2006 12:28
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: DHP]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej DHP Citat: Jeg mener at samvittigheden er skabt af Gud men derfor kan Gud jo sagtens have gjort samvittigheden til en kemisk proces eller lignende.
Ja, måske skal vi først finde ud af, hvad samvittighed er for en størrelse. Betyder det ikke bare en indlært sag - hvad vi bør gøre - og hvad vi bør lade være med at gøre.
Og afhængig af tid - sted - kultur - religion og geografi - siger denne indre stemme mange meget forskellige ting.
Men bortset fra det: Jeg tror, at Gud har skabt os som entiteter, med hud og hår og sjæl og ånd - og at det er ham, som opretholder os så længe vi er her, uanset hvor meget vi modarbejder hans vilje med os.
Jeg tror ikke, der kan ske noget som helst i menneskesindet, som ikke kan også igangsætter registrerbare biokemiske processer i kroppen.
Om dyr har en samvittighed? Jah, hvorfor ikke? Samvittighed er vel ikke noget specielt organ, som sidder i menneske- og ikke i dyrehjerner?
Pjevs har dårlig samvittighed, når han antræffes i den forbudte sofa og straks hopper ned og gemmer sig under sofaen med halen ind mellem benene ... altså en indlært attitude som erfaringsmæssigt forhindrer eller begrænser straffen for forseelsen = bruddet på de indlærte regler i den sammenhæng, hvor hunden nu befinder sig.
Så dårlig samvittighed er vel bare frygt for ubehageligheder fra omgivelsernes side? Noget åndeligt liv tror jeg ikke dyr har - de er ikke skabt i Guds billede.
Men Gud har sluttet pagt med os, som lever af Guds nåde: en god samvittigheds pagt! (1.Pet.3,21).
Guds søn har selv båret straffen og købt os fri!  Så det er ikke spor fromt at gå rundt med dårlig samvittighed! - det kan vist kun skyldes, at vi mangler tillid til, at det virkelig, virkelig er sandt, at vores synder er os forladt.
Så skal vi da så have dårlig samvittighed over at have dårlig samvittighed?
Nej, slet ikke! - men vi skal styrte til nådestolen - eller til skriftemål - og bede om tilgivelse for vores mistillid til, at vi er fuldt og helt retfærdiggjorte af Kristus og lever i Ham!
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#64479 - 14/06/2006 12:29
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: DHP]
|
Anonym
Anonym
|
Hej DHP Er ked af hvis jeg lød lidt kort for hovedet... Det var ikke meningen. Det jeg mente var at man bl.a. indenfor psykiatrien jo ofte ser at kemi og kirurgi ændrer drastisk på menneskers verdensopfattelse, deriblandt deres samvittighed. Empirien indenfor det forskningsfelt er ganske ekstensiv. Hvis samvittigheden var noget der eksisterede uafhængigt af materien, ville denne ændring sandsynligvis ikke finde sted. Uanset hvordan man vender og drejer det, så har det materielle en profund effekt (personligt vile jeg sige den eneste) på den måde vi opfatter vores omverden og om vi opfatter den i det hele taget. Bare som et enkelt eksempel kan jeg nævne en gammel ven som tidligere var narkoman. Han mistede sin samvittighed og empati når han sniffede kokain. Han blev ufølsom og ligeglad med alting. Det er ca. så påvirkelige vi er og ca. så stærk som vores "samvittighed" er, som jeg ser det er det ren og skær kemi. Citat: Har dyr så også samvittighed?
Ja det vil jeg mene...
Det er der en del undersøgelser der antyder, særligt blandt højerestående primater og delfiner.
Citat: Jeg mener at samvittigheden er skabt af Gud men derfor kan Gud jo sagtens have gjort samvittigheden til en kemisk proces eller lignende.
Ja selvfølgelig, det benægter jeg ikke... Personligt ser jeg bare ingen grund til at forbinde en entitet der ikke lader sig sanse eller på anden måde detekteres, med noget som kan. Jeg foretrækker at tage udgangspunkt i det vi kan vide.
|
|
Til toppen
|
|
|
#64480 - 14/06/2006 12:31
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: kristina]
|
Anonym
Anonym
|
Hej Kristina Citat: Jeg tror ikke, der kan ske noget som helst i menneskesindet, som ikke kan også igangsætter registrerbare biokemiske processer i kroppen.
entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem
|
|
Til toppen
|
|
|
#64481 - 14/06/2006 12:44
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: ]
|
Anonym
Anonym
|
Med tanke på hvad både Kristina og DHP har sagt omkring samvittigheden, så vil jeg gerne understrege at når jeg siger "ren og skær kemi", så er det selvfølgelig ikke et udtryk for at der ikke kan være en guddommelig årsag til kemien. Mit udgangspunkt er bare at hvis ikke vi kan vide om der er en guddommelig årsag, så nytter det ikke noget at medregne den eller for den sags skyld at spekulere i den.
Ikke at det ikke kan være hyggeligt og endda give mening til ens liv, men personligt synes jeg bare at det er spild af tid og jeg opfordrer når jeg kan komme til det folk til at tage sig sammen og bruge deres tid på noget af det, vi reelt kan kridte af på vores empiritavle istedet.
Klart er det dog at det hjælper at holde sine øjne åbne og ikke bare lukke af for muligheder fordi at de ikke lige passer med ens nuværende verdensbillede. Det gælder hele raden rundt.
|
|
Til toppen
|
|
|
#64482 - 14/06/2006 14:07
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: ]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Citat: entia non sunt multiplicanda praeter necessitatem
OK, CloudHands - Occams ragekniv på banen igen .. Den tese mener jeg nu ikke er i modstrid med det, jeg netop skrev.
Men vi tager udgangspunkt hver sit sted - det jeg finder livsnødvendigt, er lige netop det, som du skærer bort! - hvis jeg har forstået dig ret.
Lukas 10: "... Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende!
Ja, nemlig, ét er fornødent: "Navigare necesse est" - og det gælder hvert eneste menneske. Biokemi behøver ikke alle at beskæftige sig med - biokemisk forskning kan vi vi ulærde nok trygt overlade til biokemikere!
Vi ser således forskelligt på, og hvad det er, der skal under kniven - hvis noget skal.
Min påstand er, at "det nødvendige" er Guds lov og Guds evangelium.
Med loven som spejl og rettesnor, og evangeliet til tro, til trøst, til glæde og til evigt liv kan vi frimodigt navigere i Jesu navn.
- men det kan jeg selvfølgelig kun skrive, fordi jeg er kristen -
kristina
|
|
Til toppen
|
|
|
#64483 - 14/06/2006 16:19
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 30/03/2005
Indlæg: 711
Sted: Amager
|
Jeg synes det er en spændende snak I har gang i, Kristina og CH - så derfor vil jeg høre om I ikke gider oversætte de sidste par latinske gloser - så tror jeg jeg vil få meget mere ud af at læse med..... På forhånd tak  Annie, lægmand uden latinkundskaber...
There is a crack in everything, that's how the light gets in. (Leonard Cohen)
|
|
Til toppen
|
|
|
#64484 - 14/06/2006 17:27
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: anniesr]
|
Anonym
Anonym
|
Hej Schjelde og alle I andre... Entiteter bør ikke multipliceres ud over det nødvendige. Læs mere her Occam's Razor
Ændret af CloudHands (14/06/2006 17:28)
|
|
Til toppen
|
|
|
#64485 - 14/06/2006 17:35
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: anniesr]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Annie - det med Occams ragekniv, det ved CloudHands nok mere om end jeg - men det er noget med en gut, der hed Occam, der mente, at hvis der foreligger flere forskellige forklaringer eller analyser af et eller andet, så bør man fravælge de komplicerede og foretrække den mest enkle og letfattelige (spørg mig ikke hvorfor) og altså skære alt formodet "unødvendigt" bort. Dette indebærer nok, at Gud vælges fra .. selv om altså han er lige netop det nødvendige. Men det vidste Occam nok ikke .. *) "Navigare necesse est" - det er stort set det eneste jeg kan huske fra den lille latinprøve - Hele sætningen lyder: "Navigare necesse est, vivere non est necesse" og det betyder: : “Det er nødvendigt at sejle, ikke at leve”. Det skulle stamme fra et udsagn af Pompejus den Store, da han trods stormvejr befalede sine folk at sejle fra Afrika til Rom ... Og tilgiv det latinske (meget imod mine egne principper) det var sådan set ikke blær, jeg glemte bare et øjeblik, at der var andre med i caféen end lige CloudHands  - og for øvrigt var det ham, der begyndte! kristina *) Rettelse: jo, det vidste Occam godt - jeg har lige slået ham op: eng. filosof 1275-1349, og der står, at han var forløber for reformationen!!! Jeg troede bare, at han også havde fravalgt Gud, siden nu CloudHands brugte hans udsagn - men i den slags sager er det bedre at vide end at tro! 
Ændret af kristina (14/06/2006 18:06)
|
|
Til toppen
|
|
|
#64486 - 14/06/2006 18:13
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: kristina]
|
Anonym
Anonym
|
Den eneste jeg kan huske fra latintimerne i gymnasiet er: Homo prudens non kontra ventem mingitEller sagt på pænt dansk: Klog mand pisser ikke mod vinden Citat: Dette indebærer nok, at Gud vælges fra .. selv om altså han er lige netop det nødvendige. Men det vidste Occam nok ikke.
Occam var fransiskanermunk i 14. tallets england, mon ikke at han havde gud med i ligningen?
Uanset hvad Occam tænkte eller troede, så skal den aktuelle måde at benytte sig af Occams ragekniv, jo ikke stå og falde med Occams fejlbarlighed 
Men jo, som forklaringselement så sies gud almindeligvis fra, fordi at han er en uendeligt kompliceret entitet som ikke tilføjer nogen viden til et givent system. At forklare noget med GGD (Gud Gjorde Det) er det samme som slet ikke at forklare det. Det er det samme som at konstaterer at enten regner det eller også gør det ikke. En konstatering hvortil man kun kan trække på skuldrene og sige nåh.
Citat: det med Occams ragekniv, det ved CloudHands nok mere om end jeg
Tilsyneladende 
Citat: men det er noget med en gut, der hed Occam, der mente, at hvis der foreligger flere forskellige forklaringer eller analyser af et eller andet, så bør man fravælge de komplicerede og foretrække den mest enkle og letfattelige (spørg mig ikke hvorfor) og altså skære alt formodet "unødvendigt" bort.
Det kan jeg så oplyse dig om ikke er tilfældet...
Det som Occams ragekniv bliver brugt til idag, almindeligvis i naturvidenskaben, er at forsøge at holde forklaringerne tilstrækkeligt simple, mens de stadig tager hensyn til kendte fakta.
Lad mig give et eksempel:
Hvis jeg fortalte dig at jeg havde studeret hos en gammel heks og havde fået evnen til at få trafiklys til at skifte og jeg demonstrerede det for dig ved at stille mig op og befale lyssignalerne at skifte, så ville der være et hav af mulige forklaringer på det fænomen, hvoriblandt nogle ville være mere rimelige overfor kendte fakta end andre.
F.eks. ville det for de fleste være nærliggende at tro at jeg bare havde lært intervallet mellem skiftene at kende og talte inde i mig selv, sådan at mine befalinger var timet med skiftene.
Min egen forklaringe med heksen ville indebære adskillige brud på den kausalitet vi almindeligvis observerer i verden omkring os. Den forklaring ville lægge alt for meget uunderbygget spekulation til det vi observerer og derfor er der god grund til at si den forklaring fra. Ikke fordi at det ikke med tiden kunne vise sig at være muligt, men fordi at det pt. ikke er sandsynligt i forhold til kendte fakta.
På samme måde er det med GGD i det af Kristina frembragte eksempel som jeg oprindeligt responderede på:
Citat: Jeg tror ikke, der kan ske noget som helst i menneskesindet, som ikke kan også igangsætter registrerbare biokemiske processer i kroppen.
Nej det er jo fint at tro at det er sådan, men hvorfor multiplicerer entiteterne udover det nødvendige?
Er det muligt at der er noget i åndeverdenen som "skubber" til vores kemi, sådan at alle bevægelser i åndeverdenen har en tilsvarende effekt på materien?
Ja da, selvfølgelig er det muligt! Adskillige religioner, mystiske traditioner, sekter, vismænd, guruer, kulter og jeg skal komme efter dig har skrevet side op og side ned om det op gennem tidsaldrene.
I forhold til kendte facts er det så sandsynligt?
Nej. Af den simple grund at intet af det æteriske, åndelige, overnaturlige eller hvad ved jeg, har givet "lyd" fra sig i en forstand, hvor at det ikke lige så godt kunne skyldes helt materielle årsager.
Man vælger ikke bare den løsning der er den simpleste. Det er desværre en ret udbredt misforståelse.
Når nogen så spørger om hvad vores samvittighed er og eventuelt hvor den sidder, så er det mest nærliggende at svare i forhold til kendte fakta, IKKE at det er en guds stemme i os, at det er menneskesønnen, at det er Wakantanke eller delfinen Flipper. Men derimod at der er noget kemi inde i knolden som reagerer på en vis så vi straffes eller belønnes for en særlig adfærd, som er gavnlig for vores organismes overlevelse.
|
|
Til toppen
|
|
|
#64487 - 14/06/2006 18:14
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: kristina]
|
Anonym
Anonym
|
Citat: Jeg troede bare, at han også havde fravalgt Gud, siden nu CloudHands brugte hans udsagn - men i den slags sager er det bedre at vide end at tro!
Armen!
|
|
Til toppen
|
|
|
#64489 - 14/06/2006 19:04
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: ]
|
Bruger
Reg.: 30/03/2005
Indlæg: 711
Sted: Amager
|
Jeg takker for de oplysende oplysninger - så er jeg også blevet klogere idag  ...Men tvivler på det sidder så godt fast at jeg vil huske det imorgen.... 
There is a crack in everything, that's how the light gets in. (Leonard Cohen)
|
|
Til toppen
|
|
|
#64490 - 14/06/2006 19:22
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: anniesr]
|
Anonym
Anonym
|
Hej Schjelde Ja så nytter det jo ikke stort 
|
|
Til toppen
|
|
|
#64491 - 14/06/2006 19:54
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: kristina]
|
Anonym
Anonym
|
Hej Kristina Citat: Jamen det synes jeg da lyder gevaldig fornuftigt - her er det jo videnskab det handler om. ... og videnskab skal pr. definition ikke inkludere Gud i forskningen, det er vi enige om.
I den udstrækning at gud ikke kan verificeres i en eller anden forstand gennem vores kendte sanser, så forbliver han ude af videnskaben.
Det er jo det der er så interessant med denne snak, for egentlig er der jo intet af det som religiøse verden over, baserer deres tro på, som undflyer sig at være helt igennem materielt. Om det er en bibel, et mirakel, en følelse, en tanke, en samling af tanker osv. så udspringer troen af noget materielt, noget som på den ene eller den anden måde kan sanses. Uden det materielle, uden den kausale opbygning af den tilværelse vi kender, ja så ville verden slet ikke være til. I hvert fald ikke i en form som vi ville kunne forstå eller måske ikke engang sanse med vores nuværende sanser, hvilket gør sådan en verden lige så absolut irrelevant som f.eks. GGD-forklaringen.
Jeg tillader mig som Thomas at bede om at se hullerne... Indtil den dag idag er det eneste religiøse har kunnet mønstre været huller, masser af huller, men intet af det som almindeligvis er udenom sådan nogle. 
|
|
Til toppen
|
|
|
#64492 - 14/06/2006 23:38
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: ]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej CloudHands - Citat: Det er jo det der er så interessant med denne snak, for egentlig er der jo intet af det som religiøse verden over, baserer deres tro på, som undflyer sig at være helt igennem materielt. Om det er en bibel, et mirakel, en følelse, en tanke, en samling af tanker osv. så udspringer troen af noget materielt, noget som på den ene eller den anden måde kan sanses.
Yes, lige præcis! Citat: Jeg tillader mig som Thomas at bede om at se hullerne... Indtil den dag idag er det eneste religiøse har kunnet mønstre været huller, masser af huller, men intet af det som almindeligvis er udenom sådan nogle. Indtil den dag idag er det eneste religiøse har kunnet mønstre været huller, masser af huller, men intet af det som almindeligvis er udenom sådan nogle.
Jeg synes det er i orden at bede om at se hullerne - Thomas fik i hvert fald ikke vrøvl, han fik lov at både se og føle.
Ærgerligt at du ikke kan få øje på alt det, som er uden hullerne (kikkertsyn?) - for det er meget afgørende - ikke engang en vaniljekrans er umagen værd, hvis der ikke er noget udenom ...
"Indtil den dag i dag ... ", skriver du, ok, men om 22 minutter har vi en ny dag .. !
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#64493 - 14/06/2006 23:44
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 965
Sted: Danmark
|
kristina skrev: Citat: Hej CloudHands - Citat: Det er jo det der er så interessant med denne snak, for egentlig er der jo intet af det som religiøse verden over, baserer deres tro på, som undflyer sig at være helt igennem materielt. Om det er en bibel, et mirakel, en følelse, en tanke, en samling af tanker osv. så udspringer troen af noget materielt, noget som på den ene eller den anden måde kan sanses.
Yes, lige præcis!
Hej kristina,
Det kan du da ikke mene. Det bygger jo på en tro på at det materielle er hele virkeligheden.
Mvh, Lars Peter
|
|
Til toppen
|
|
|
#64495 - 15/06/2006 09:07
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: Sandheds-søger]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Lars Peter - - lad os lige kigge på Martins ord igen:
for egentlig er der jo intet af det som religiøse verden over, baserer deres tro på, som undflyer sig at være helt igennem materielt. Om det er en bibel, et mirakel, en følelse, en tanke, en samling af tanker osv. så udspringer troen af noget materielt, noget som på den ene eller den anden måde kan sanses.
Den er lidt svær. For vi selv - og alt hvad der findes - er skabt af Gud, som er ånd og således immateriel, det er klart.
Men alt hvad der kan føles, tænkes, tros og sanses afspejles i materien, og Gud giver sig ikke til kende for os skabninger uden om , men via det materielle.
Sådan mener jeg det må være: Gud er altings udgangspunkt, alle kilders udspring, den årsagsløse årsag.
Men vi kan ikke komme til tro på ham uden om det fysiske plan, hvor vi skabninger befinder os og, tror jeg, i al evighed vil befinde os. Også på den nye jord! Kødets opstandelse og det evige liv ...
OK?
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#64496 - 15/06/2006 09:14
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 965
Sted: Danmark
|
kristina skrev: Citat: ... OK?
OK, jeg forstår hvad du mener.
Mvh, Lars Peter
|
|
Til toppen
|
|
|
#64497 - 15/06/2006 12:46
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: kristina]
|
Anonym
Anonym
|
Hej Kristina Citat: ...lad os lige kigge på Martins ord igen
He he, en af den slags opfordringer jeg synes at der er alt for få af her på siden, men tak!
|
|
Til toppen
|
|
|
#64498 - 16/06/2006 02:25
Re: SamVita
[Re: Sandheds-søger]
|
Bruger
Reg.: 18/11/2002
Indlæg: 832
Sted: Susaalandet
|
Kære Sandheds-søger og Alle Det er et godt emne, som kan tåle at blive talt om mange gange. En ting jeg altid har undret mig over, når jeg har hørt hvad andre mener om samvitigheden, det er, at den ofte karakteriseres som utilregnlig, noget der kan opdrages, eller noget der er påført mennesket i forhold til krav og forventninger fra omverden. Det handler samvitigheden nok også om, men det er langt fra den måde, jeg oplever samvitigheden. En god Ven For mig er samvitigheden, som en god ven, en jeg ved altid er til det rigtige. Samvitigheden vil jeg karakterisere som blid, tålmodig og ikke til at bedrage. Samvitigheden vejleder og minder om, at Mennesket kan beherske synden og gøre det rigtige. Prøv at læse disse ord: 1 Mos 4,6-7: Da sagde Herren til Kajin: »Hvorfor er du blevet vred, og hvorfor ser du nedslået du? Er det ikke sådan, at du kan rette dig op, hvis du handler rigtigt? Og hvis du ikke handler rigtigt, så vil synden tage ophold ved din dør, og den vil trænge sig hos dig, men du vil kunne beherske den.« og tag lige 5 Mos. 30,14: Ordet er dig meget nær, det er i din mund og i dit hjerte, så du kan holde det. Sådan oplever jeg Samvitigheden. Jeg føler ingen trang til at belære, modificere eller tvivle på den. Jeg kan irettesætte og modificere mit selv, det gør min Samvitighed ikke for mig. Jeg kan bearbejde mit selv; min Personlighed, min Karakter og mit Temperament; for at fremme de faktorer som gør at jeg kan "rette mig op". Derfor finder jeg det indlysende at forbinde Samvitigheden med følgende kendte begreber, ved at sige: Citat: samvitigheden er Lyset i det indre Menneske, Menneskesønnen, som er vort sande Jeg.
Det glæder mig at se, hvordan du finder min anskuelse på begrebet "samvitighed", interessant og inspirerende. Du har fortsat tanken og gjort den mere tilgængelig på en fin måde ved at dele udsagnet op. Du beskriver ganske godt, nogle af de overvejelser også jeg knytter til samvitighed. Jeg vil lige fremhæve dem igen:
1) "Samvitigheden er Lyset i det indre Menneske" Udtrykket "Lyset i det indre Menneske" giver en videre udtryk for begrebet "samvitigheden" end man måske er vant til, idet det rækker hinsides enhver moralsk tankegang man måtte forbinde med ordet "samvitighed".
Udtrykket "Lyset i det indre Menneske" rækker ind til roden. Samvitighed forstået som det indre lys kan godt indebære at man i en given situation ikke følger den moral man ellers til daglig tilslutter sig, fordi det indre lys kan være forbundet med en intuitiv umiddelbar viden, som ikke er udtrykt i nogen form for konkret regel- eller dogmesæt. Lige præcist... godt beskrevet. Jeg tror det er en vigtig pointe, at Lyset er hinsides enhver moralsk tankegang, i den forstand, at moralen er et kulturelt produkt og ikke Samvitighed. Samvitigheden kan føre til løsninger, som bryder med de krav og forventninger, som vi påføres udefra eller af vort selv. 2) "Menneskesønnen" er en uddybning eller mulig beskrivelse af Lyset i det indre Menneske. "Menneskesønnen" må vel forstås som et kristent udtryk, et udtryk for Kristus, den salvede, men jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke er helt med på hvad udtrykket "Menneskesønnen" egentlig indebærer, selvom jeg har hørt det utallige gange og sikkert også har fået det forklaret. Vi må komme i dybten med Menneskesønnen en anden gang, men her skal jeg i korthed sige: Sådan som jeg har forstået og erkendt Menneskesønnen, bårde ud fra GT og Jesu anvendelse af begrebet, så er Menneskesønnen vor fælles Menneskeånd, Guds Billede. Når vi er lydhør overfor Samvitigheden, og lader os lede til at handle rigtigt(brugbart), så kan vi rette os op, hvilket handler om at være ét med Menneskesønnen, altså, at være Menneskesøn. Jeg håber du forstår, hvorfor jeg vil se Menneskeønnen i relation til Samvitigheden. 3) "Vort sande Jeg" Udtrykket understreger - kan man vel sige - at der er tale om noget essentielt. Det kan også give en ide om at der kan være andre "jeg-er" som vel så må være mere overfladiske, og at der dybt nede er en rod, et lys, som er det sande Jeg. Meget forståligt formuleret. Jeg har tidligere nævnt "Personlighed, Karakter og Temperament", som et selv, der også kan være et jeg. Subkulturen kan danne et jeg og man kan selv danne jeg-er, som kan give "dårlig samvitighed" eller "god samvitighed". De er gerne forbundet med følelser, måske er det dem andre betegner som samvitighed. Jeg ved det ikke, men hvorfor så lægge afstand til den.
Det er tre meget centrale begreber og hvor de krydser, mener jeg Samvitigheden træder frem.
Pax & Bonum
Vandrer
- Så stor en Glæde at finde i Stilheden Gud - עבד יהוה
|
|
Til toppen
|
|
|
#64499 - 20/06/2006 22:34
Re: SamVita
[Re: Vandrer]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Vandrer - jeg er først lige blevet opmærksom på dit indlæg her .. du skriver: Citat: Citat: Kr. Der er mennesker, som har rigtig dårlig samvittighed, indtil de har begået det æresdrab på deres datter, som de mener bør foretages!
Vandrer: Du mener vel ikke, at de får en "rigtig god samvittighed", ved at lade sig lede af det pres den "rigtig dårlige samvittighed" afstedkommer?
Jo, det mener jeg da!
På samme måde som en mor i Somalia, der går og har dårlig samvittighed fordi hun endnu ikke har sørget for at få omskåret sin elskede datter - hun udskyder og udskyder, hun ved hvor smertefuldt og forfærdeligt det er - - men, det skal jo gøres - det siger hendes samvittighed - - og endelig tager hun sig sammen, hun lider med pigen, men da det endelig er overstået, kan hun ånde lettet op, med god samvittighed!
Jeg ved ikke rigtig, hvad du mener med forskellige lag - jeg mener helt enkelt, at
god samvittighed er freden i sindet hos et menneske, som ikke føler at have gjort noget forkert, og at
dårlig samvittighed er uro og ubehag hos én, der mener at have gjort noget forkert - eller undladt at gøre noget rigtigt. Citat: Dit eksempel med æresdrab, er vel analog med de provokerede aborter, som forekommer i relation til missionske subkulturer, hvor børn uden for ægteskabet kan være vanærende. Det er ydre faktorer der spiller ind, så som religiøse normer og gruppepres.
Ja, det er netop ydre normer. Jeg tror næppe, at missionske subkulturer, som du nævner, ville gå ind for provokerede aborter - det ville i sådanne kulturer anses for endnu en alvorlig synd (og med rette, mener jeg) i tillæg til den allerede begåede: at have haft u-ægteskabelig sex.
Summa summarum: Samvittigheden er ikke nødvendigvis Guds tale! Nu, hvor jeg er kristen, har jeg - med tilbagevirkende kraft! - rigtig dårlig samvittighed over ting, som jeg gjorde inden jeg blev kristen, men ikke dengang fandt forkerte.
Faktisk har jeg også dårlig samvittighed over at have dårlig samvittighed (!) - - for det burde jeg ikke have, da jeg jo har modtaget mine fortids synders nådige forladelse, og stoler på, at de er udslettet ved Jesu Kristi blod ... og så alligevel fortryder jeg stadig så bittert og sørger over, at jeg ikke kan ændre på min fortid.
Endnu et eksempel på, at samvittigheden ikke er til at stole på! 
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#64500 - 21/06/2006 12:42
Re: SamVita
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 965
Sted: Danmark
|
Hej kristina, Du skrev: Citat:
god samvittighed er freden i sindet hos et menneske, som ikke føler at have gjort noget forkert, og at
dårlig samvittighed er uro og ubehag hos én, der mener at have gjort noget forkert - eller undladt at gøre noget rigtigt.
Dermed er du inde på essensen eller drivkraften til at ville det rigtige. Alså at der dybt i mennesket er en sådan vilje. Denne vilje er uafhængig af den aktuelle moral-regel, dvs at det er ikke moral-reglerne der skaber denne vilje, men derimod viljen til at gøre det rigtige, der kan få en person til at følge en bestem moral. Det betyder, at hvis personen finder ud af at den pågældende moral er forkert, så vil han/hun undlade at følge den og skifte spor på grund af viljen.
Mvh, Lars Peter
|
|
Til toppen
|
|
|
#64502 - 21/06/2006 14:14
Re: SamVita
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 965
Sted: Danmark
|
Hej kristina, Du skrev: Citat: Når Fido bliver antruffet med fars frikadelle i munden, og omgående stikker halen mellem benene og ligner den inkarnerede sorte samvittighed ... så er det frygt for straf, og ikke en dybtliggende vilje til at gøre "det gode".
Tja, det er jo svært at svare på.
Det er typisk, at Fido gør det igen bare man ikke kigger, så den synes åbenbart selv at det er i orden.
Mvh, Lars Peter
|
|
Til toppen
|
|
|
#64503 - 21/06/2006 15:48
Re: SamVita
[Re: Sandheds-søger]
|
Bruger
Reg.: 18/11/2002
Indlæg: 832
Sted: Susaalandet
|
Kære Sandheds-søger og Kristina Citat: K: Når Fido bliver antruffet med fars frikadelle i munden, og omgående stikker halen mellem benene og ligner den inkarnerede sorte samvittighed ... så er det frygt for straf, og ikke en dybtliggende vilje til at gøre "det gode".
S: Det er typisk, at Fido gør det igen bare man ikke kigger, så den synes åbenbart selv at det er i orden.
Jeg tror Fido vælger at gøre det gode(brugbart), hvis da ikke den er bundet til at handle i overensstemmelse med sin natur. Ved at vise tegn på den er lavere i flokken, anerkender den selvfølgelig at den anden har større status. Går det, at tage frikadellen, ja så går det an. Ved at lade Fido slippe væk med frikardellen, har man altså blot ladet den få sin del og det er i hunde-orden, noget den kan gøre igen.
Paulus derimod, som siger: "Det gode som jeg vil, det gør jeg ikke ... "; han demonstrer at der er et brud på ledningen, for selvom der er noget han forstår er brugbart, så holder han sig tilbage fra at gøre det. Det tror jeg ikke hunden kan afstå fra og deri ligger der nok en principiel forskel mellem mennesker og dyr.
Vælger Paulus at undlade det gode, fordi han ikke frygter for straf? - Han vidste jo, at han var retfærdiggjort, og under Guds nåde.
Hvad gør det ved Samvitigheden, at vide sig retfærdiggjort, og under Guds nåde?
Se det gerne i forhold til hvad Lars skriver om Samvitigheden, der sammenlignes med Viljen: Citat: Alså at der dybt i mennesket er en sådan vilje. Denne vilje er uafhængig af den aktuelle moral-regel, dvs at det er ikke moral-reglerne der skaber denne vilje, men derimod viljen til at gøre det rigtige, der kan få en person til at følge en bestem moral. Det betyder, at hvis personen finder ud af at den pågældende moral er forkert, så vil han/hun undlade at følge den og skifte spor på grund af viljen.
Det er i denne dybtliggende Vilje/Villen, jeg mener Samvitigheden kan erkendes. Men jeg mener også, at den, som er godt forbundet med sin Samvitighed, har nemmere ved at skelne mellem de ydre moral normer. Det vil sige, at det ydre matches op imod en grundlæggende lovmæssighed, nemlig Livets. Deraf SamVita...!
Pax & Bonum
Vandrer
- Så stor en Glæde at finde i Stilheden Gud - עבד יהוה
|
|
Til toppen
|
|
|
#64504 - 21/06/2006 16:28
Re: SamVita
[Re: Vandrer]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Vandrer - ja enig. Næsten. Jeg ser ikke helt sådan på det som du gør lige i dette: Citat: Det er i denne dybtliggende Vilje/Villen, jeg mener Samvitigheden kan erkendes. Men jeg mener også, at den, som er godt forbundet med sin Samvitighed, har nemmere ved at skelne mellem de ydre moral normer.
Her ville jeg nemlig ikke sige "godt forbundet med sin samvittighed", men derimod "levende i Menneskesønnen og Guds Søn, Jesus Kristus og derved forbunden med ham, som er Sandheden.
Er vi det, så er det Ham, og ikke vores kød, der sætter dagsordenen og indgiver os viden om godt/ondt, som vi også kan kalde sandhed/løgn. Altså jordelivet med/uden Jesus. Det er jo ham alene, renser vores samvittighed, og ved Helligånden vejleder os om ret og vrang!
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#64506 - 22/06/2006 23:00
Re: jeg er i det søgende hjørne...
[Re: Jennes]
|
Bruger
Reg.: 06/06/2006
Indlæg: 94
Sted: Holstebro
|
Hej... Samvittighed og Guds ord kan ikke sammenlignes... Samvittighed er på en måde min domstol. Det er der jeg ser om de ting jeg gør er ok osv. Guds ord er bibelen. Det har ikkenoget med hinanden at gøre...
"Men der er en Gud som jeg lover vil holde dig i hånden HVER gang du har problemer eller er bange, bed og snak med Gud og han vil styrke dig!"
|
|
Til toppen
|
|
|
|