Bibelen foreskriver som Jesus sagde: Matt 28,v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Jeg havde på et tidspunkt kontakt til nogen fra en lille menighed som sagde, at denne formel var forkert, og de skrev nedenstående i et brev til mig:
Denne slutning findes ikke i de ældste håndskrifter.” Jeg synes det er meget betænkeligt at bygge en læresætning tro på så kort en sentens i Bibelen, som ikke findes i de ældste håndskrifter – og altså er en senere tilføjelse – det ville jeg ikke vove at gøre.
En anden kendsgerning er af interesse i forbindelse med dåb og tilføjelser til Bibelen. Dåb under anvendelse af den treleddede dåbsformel (Faderens, Sønnens og Helligåndens navn) er nemlig et problem. Først synes det underligt, at disciplene ikke gjorde hvad Jesus havde påbudt dem, det fremgår nemlig klart af Apostlenes Gerninger, at man i den ældste kirke altid kun døbte i ”Jesu Kristi navn” (Apg.2:38, 8:16, 10:48, 19:5) eller i ”Herren Jesu navn”. Man døbte altså ikke i ”Faderen, Sønnens og Helligåndens navn”. Eusebius, biskop af Kæsaræa, som døde omkring år 340, fik af kejser Konstantin i år 325 e.Kr. betroet den opgave, at udarbejde halvtreds nye afskrifter af evangelierne til de store kirker, der nu blev bygget. Professor dr.theol. Hal Koch skriver i sin indledning til Eusebs kirkehistorie: ”....først de bibelsk – eksegetiske studier. Euseb havde samlet en stor mængde græske bibelhåndskrifter, og skolen i Cæsarea blev et midtpunkt for udfærdigelse af nye håndskrifter med en korrigeret tekst. Således leveredes der på kejserens opfordring ikke mindre end 50 pragthåndskrifter til de nye kirker i Konstantinopel.” Her er dåbsformlen sandsynligvis blevet tilføjet, hvilket man kan skønne ud fra følgende: Euseb, som også var kirkens første store historiker, har efterladt sig talrige skrifter, hvori dette skriftsted, Matt.28:19,20, citeres i alt 18 gange. De 15 gange er det citeret i skrifter der er udfærdiget før Nikæamødet i år 325, og der forekommer dåbsformlen ikke; men de 3 gange, hvor skriftstedet citeres i Eusebs skrifter efter år 325, findes de, som de står i vores Bibel. I skrifterne før år 325 skriver Euseb nogenlunde således (oversat): ”gå derfor hen og gør disciple af alle folkeslag i mit navn, idet I lærer dem at holde alt det som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Dåbsordene og treenighedsordene ”baptizontes autous eis to onoma tou patros kai tou huios kai tou hagiou pneumatos” (idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn) er tilsyneladende efter år 325 sat ind i stedet for ordene ”en too onomati mou” (i mit navn). Det synes altså klart, at bibelhåndskrifterne før Nikæamødet ikke havde denne dåbsformel.
Hvad siger I til denne opfattelse? - rigtig/forkert - begrund!
Med venlig hilsen
Lene
Kyrie eleison!