Citat:
Vi er alle syndere og mangler herligheden fra Gud.

Nix. Alle *har syndet* og mistet herligheden fra Gud...

Min pointe er netop, at selvom vi synder af og til, så er vi ikke syndere såfremt vi tror på Kristus og lever i ham.

Men hvis der er nogen der kan finde et bibelsted, der klart og tydeligt siger, at kristne også er syndere, så bøjer jeg mig gerne. Det er der bare ikke

Citat:
Gennem Jesu gerninger er vi retfærdiggjorde for Gud.

Citat:
Jeg tror altså ikke på man sådan kan snyde Gud på den måde... og endnu mindre, at han "lader sig snyde".

Gud ser ikke Jesus, når han ser på dig. Han ser DIG! Hvordor tror folk, at de kan snyde ham? Hvis Gud ser Jesus, så er det fordi du ER Jesus. Men han ser dig... som det Guds barn du er, retfærdigt uden fejl. For sådan er det menneske, der er født på ny. Det der er født af kød er kød, det der er født af Ånd er Ånd.

HELT enig. Gud ser DIG og MIG. Han ser ikke bare Jesus, som skygger for os, så Gud ikke opdager, at vi ikke er retfærdiggjorte. Vi ér retfærdiggjort, og derfor kan vi godt stå distancen. Men selvfølgelig er det Kristi fortjeneste det hele, det er klart. Men .. Gud ser os, det gør Han, det tror jeg også. Men hvis nogen har gode argumenter for noget andet, læser jeg dem gerne og bliver evt. klogere.

mvh Tau.

Citat:
Når det genfødt, nye menneske siger: "Jeg er et syndigt gammelt menneske", ja så har Satan virkelig bedraget!

Citat:
Når et menneske virkelig tager imod Kristus, så bliver det genfødt. Der bliver født et helt nyt menneske. Det menneske er ikke en synder, for det er født af Gud. Det er retfærdigt. Og det gamle menneske... ja det er korsfæstet. Dødt.

Citat:
I denne forstand er vi altså syndere, og det er vigtig at fastholde, for at frelsen (som er fra synden) giver mening.

Citat:
Lad os derfor holde fast i, at Gud gennem Jesus og Helligånden ved verdenshistoriens største trick har sonet verdens synd, og ved Ånden giver mennesker troen på det, hvorved et nyt liv fødes i dem, hvorved han giver dem erkendelse af synden og hvorved han helliggør dem. Vi må
endnu trækkes med synden, og hvor er det frustrerende at den endnu får lov at fylde (både i vores liv og i vores prædikener). Men en dag genskaber Gud himmelen og jorden, hvor den tilintetgørelse af synden han har forberedt endelig trænger fuldt igennem! Vi må godt begynde nu...

Amen! Det kan vi godt blive enige om.

Men erkendelsen fører netop til fornægtelsen (altså af det gamle menneske) og dermed til retfærdighed.

Citat:
Men glæd dig over der også er trøst for dig at finde, når du ikke ser andet end synd i dit liv. De dage har du nok også...

Citat:
Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen; men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus. v13 Brødre, jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det. Men dette ene gør jeg: Jeg glemmer, hvad der ligger bagude, og strækker mig frem mod det, der ligger forude; v14 jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus." Fra Fil 3

Citat:
Jeg mener ikke, at stedet, hvor Paulus siger, at han er den største af alle syndere (1. Tim.1,15), er mindre klart, end der hvor han skriver til de hellige i Korinth. De er lige klare.
At skrive, at de kristne i Korinth er hellige, er jo ikke det samme som at de ikke er syndere. Det ser man vist tydeligt i resten af 1. brev til dem, at de var. Vi er begge dele.

Citat:
eimi
i-mee'
First person singular present indicative; a prolonged form of a primary and defective verb; I exist (used only when emphatic): - am, have been, X it is I, was.

Citat:
Måske er det lidt en strid om ord - om man synder, eller om man er en synder.

Citat:
I hvert fald findes både det gamle og det nye menneske, også efter at vi er blevet kristne.

Citat:
Men du kan måske have ret i, at vi har en tendens til at glemme, at der også er noget, der hedder det nye menneske og helliggørelse. Vi er bange for, at det skal blive til lovtrældom, men det er det jo netop ikke, når det er noget, Gud gør.
Eller vi er bange for at komme til at lære syndfrihed. Det mener jeg dog ikke, der behøver at være fare for.
Eller man er bange for, at det skal føre til hovmod. Men helliggørelsen omfatter vel også ydmyghed, skulle man tro. Og hvis man har det rette fokus, at det er noget, Gud gør, og viljen til at leve det nye liv er noget, Gud skaber i os, så behøver det vel ikke at blive til hovmod.
Måske kan der også være en smule jantelov i det? (Ubevidst, naturligvis.)

Nåh ja... det er jo en glidebane

Ganske rigtigt, og man skal da også stoppe i tide. Men, men: Hvis man er for langt til venstre, er et skridt mod midten altså et skridt mod højre... (uden nu at blive partipolitisk)

Mvh. Steffen

Citat:
Det hele rammer ind i spændingen der er blevet formuleret som "allerede><endnu-ikke". Lidt tilsvarende efter syndefaldet, hvor Adam og Eva fik at vide de skulle dø den dag de spiste af frugten fra kundskabens træ - døde de samme dag? Ja de gjorde! De døde åndeligt! Døde de samme dag? Nej, de døde da ikke, men levede (meget! (i hvert fald Adam)) længe.
Hvad med os kristne, er vi blevet synden kvit? I Kristus er vi! Hvad med os kristne, er vi blevet synden kvit? Nej, vi har stadig kødet i os, der er uforbedreligt og ikke vil Gud!

Citat:
Derfor skal vi passe på med at betone det ene på bekostning af det andet. Formaningen til at huske at vi "syndere i os selv" er jo netop sagt for at pege hen på Kristus! "i os selv" betegner jo netop hen på vores situation uden Kristus. Er vi da uden Kristus? Nej, og tak for det! Men derfor er advarslen mod at støtte os til os selv alligevel tiltrængt fordi kødet endnu lever i os og besmitter os.

Citat:
Vi ejer en stor rigdom i Kristus som ikke hviler på noget hos os selv (hvor "hos os selv" skal ses som det vi kan bidrage med uden Gud). Det er trygt og glædeligt! Når jeg falder, er min retfærdighed stadig lige fuldkommen! For Kristus "er vor Retfærdighed".

Citat:
Ja, vi har kødet "i os" og i os -altså vort kød- bor der intet godt. Men kødet er blevet noget fremmed for os, fordi Kristus har genfødt os...

Citat:
Ofte forstår jeg nu "i os selv" som et udtryk for det egentlige: "Det kan godt være, at vi er retfærdige i Kristus, men i os selv er vi jo egentlig syndere."

Citat:
Men stadig er Guds rige midt iblandt os og inden i os. Ikke fordi det er ene eller anden indre guddommelighed som i New Age eller noget, men fordi det er der Gud har plantet sennepskornet.

Citat:
Hej Steffen.

Enkelte verber kan naturligvis bøjes på forskellige måder, men det drejer sig jo om, hvad for en form, der står i den pågældende tekst.
Der er ingen tvivl om, at Paulus skriver: "...syndere, af hvilke jeg er den største". Ordet er ganske rigtigt eimi = jeg er, i nutid. Ikke i datid eller før nutid. Det kan denne form ikke oversættes med.
Forvirringen kommer nok af, at eimi også er den form, ordet står i, når man slår det op i ordbogen. I den græske ordbog slår man ikke verber op under navneformen, men første person ental, nutid, aktiv, indikativ (som regel).
Så det vil altså ikke sige, at "jeg er" kan betyde "jeg har været". Jeg ved ikke, hvorfor oversætterne har valgt at anføre flere bøjningsformer i deres oversættelse af ordet. Men det, Paulus siger, står i nutid og ikke andet.

Citat:
Hvad mener du nøjagtigt med, at hvis vi siger, at vi er syndere, bliver det en del af vores identitet? Noget i retning af, at ordet skaber, hvad det nævner, eller hvad man bekender med sin mund?

Citat:
Det, vi nok bare skal passe på med, er, at vi ikke får det til at lyde som om, at vi som kristne har fået sådan et overfladisk lag af retfærdighed på til at dække over synden, men at vi i os selv, dybest set, er syndere.

Snarere er vi dybt dybt hellige og har så et overfladisk lag synd på

Hehe.

Men jo, jeg giver dig helt ret.

Citat:
Snarere er vi dybt dybt hellige og har så et overfladisk lag synd på

- lige præcis!

Sådan har jeg det osse - og vi kristne går jo af samme grund i brusebad hver morgen og bliver renset af Livets Vand, der regner ned over os og skyller nattens ondskabsfulde drømme bort - inden de når sætter sig fast i kødet ...

Pjattet og fjollet? Måske ... men kun helt overfladisk!

Aller inderst inde dybt alvorligt og forunderligt og sandt!

Steffen, og alle I andre her: Jeg har været virkelig glad for at læse denneher tråd -I har sat gode og klare opbyggelige ord på dette svære synd/synd-ikke-emne.

En stor og sommervarm tak fra mig!

kristina

Citat:
Hej Steffen.

Former og grammatik er skam ikke pjat - det kan, som vi har set, være ganske nyttigt - om det så er græsk, tysk eller dansk.

På tysk er det rent faktisk ligegyldigt nu

Siden i tirsdags.

Citat:
Det kan da være rigtigt nok, at man kan over-vægte syndigheden så meget, at man glemmer, at man også har det nye menneske. Det skal man selvfølgelig ikke.
Men man bliver næppe mere synder af at sige, at man er det. Eller mindre synder af at sige, at man ikke er det.